| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt, 885

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆ - Forbrug og emissioner 2002

Indholdsfortegnelse

1 Sammenfatning

• 1.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer
• 1.2 Drivhusgasser
  • 1.2.1 HFC-er
  • 1.2.2 Svovlhexafluorid (SF₆)
  • 1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)
  • 1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasser

2 Indledning

• 2.1 Følgegruppe
• 2.2 Formål
• 2.3 Afgrænsninger og definitioner
• 2.4 Metode
• 2.5 Ordforklaring

3 Ozonlagsnedbrydende stoffer

• 3.1 Import og export
  • 3.1.1 CFC-er
  • 3.1.2 Tetrachlormethan
  • 3.1.3 1.1.1-trichlorethan
  • 3.1.4 Haloner
  • 3.1.5 Methylbromid
  • 3.1.6 HCFC-er
  • 3.1.7 Destruktion

4 Drivhusgasser

• 4.1 Import af stoffer
  • 4.1.1 HFC-er
  • 4.1.2 Svovlhexafluorid
  • 4.1.3 Perfluorerede kulbrinter
• 4.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder
  • 4.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel
  • 4.2.2 Forbrug af HFC til opskumning og som drivmiddel
  • 4.2.3 Forbrug af SF₆
  • 4.2.4 Forbrug af PFC-er
• 4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆
  • 4.3.1 Aktuelle emissioner fra kraftige drivhusgasser i 2002 og fremskrevne emissioner
  • 4.3.2 Emission af HFC-er fra kølemidler
  • 4.3.3 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler
  • 4.3.4 Emission af svovlhexafluorid
  • 4.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinter

5 Referenceliste

Bilag 1. ODP-værdier for ozonlagsnedbrydende stoffer og GWP-værdier for rene drivhusgasser

Bilag 2. Baggrundsdata vedr. beregning af import og eksport af køleskabe/frysere og mobile klimaanlæg

Bilag 3. Forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer i Grønland.

Bilag 4. GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er, og SF₆ 1993-2020.

Bilag 5. Metode og forudsætninger for beregning af emissioner 1990-2002 samt fremskrivninger af GWP i henhold til IPCC Good Practise Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventory

1 Sammenfatning

1.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Det ODP-vægtede forbrug er i 2002 opgjort til 42,97 ODP-tons, hvilket er en reduktion på 42,19 ODP tons i forhold til 2001, hvor forbruget var 85,16 ODP tons..

I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks Statistik, importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 1, tabel 1.a.

Tabel 1.1 Oversigt over forbrug og ODP-vægtet forbrug i 2001-2002, tons

(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag.

Det danske forbrug af Methylbromid er udelukkende anvendt som feedstock til anden kemisk produktion og optræder derfor ikke som en emission.

CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukkende til laboratorieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning.(systemskum) Anvendelsesområderne for HCFC-er i 2002, fremgår af tabel 1.2.

Tabel 1.2 HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 2002, tons.

HCFC-22 anvendes som kølemiddel og HCFC-141b anvendes til opskumning.

I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug.

Figur 1.1 Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug 1986-2002, tons.

De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-2002 fremgår af kapitel 3 i tabel 3.1.

1.2 Drivhusgasser

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2002 beregnet til ca. 715.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 698.900 tons CO₂-ækvivalenter i 2001, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 16.100 tons CO₂-ækvivalenter.

Emissionen af HFC-er, PFC-er og SF₆ udgjorde i 2001 under 1% af det samlede danske GWP bidrag /18/.

I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter.

Tabel 1.3 Forbrug, aktuelle emission, installerede mængde korrigeret for import/eksport samt GWP-bidrag fra de opgjorte drivhusgasser 2002, tons.

I omstående figur 1.2 er det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF₆ vist i forhold til de enkelte kilder. Af figuren fremgår det hvilke kilder, der har givet det største enkeltbidrag i 2002

Figur 1.2 Den relative fordeling af GWP-bidraget fordelt på kilder

Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for ca. 58% af det samlede aktuelle bidrag i 2002. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er.

De næststørste GWP-bidrag på 21 % kommer fra det løbende tab af HFC fra isoleringsskummet i køle/fryseskabe.

11% af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum og brug af HFC-baserede aerosol-spray.

Den væsentligste kilde til SF₆ emissioner i 2002 er afbrydere, som udgør ca. 1% af det samlede GWP-bidrag.

HFC-erne udgør ca. 93,9% af det samlede GWP-bidrag i 2002. Emissionen af SF₆ udgør 3% og emissionen af PFC udgør 3,1% af det samlede bidrag. Sammenlignet med 2001 er HFC-emissionernes relative andel øget en anelse. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist.

Figur 1.3 Den relative fordeling af GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF₆, 2002.

1.2.1 HFC-er

Det totale forbrug af HFC-er i 2002 er opgjort til 713,2 tons hvilket er en stigning i forhold til 2001 hvor forbruget var ca. 676 tons. Forbruget er primært steget for HFC-404A og HFC-407C.

Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 671.200 tons CO₂ -ækvivalenter, hvilket er en stigning på ca. 24.800 tons (opgjort i forhold til nyeste beregningsmetode) i forhold til GWP-bidraget fra HFC-er i 2001.

1.2.2 Svovlhexafluorid (SF₆)

Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 1,4 tons i 2002, hvilket er et væsentligt fald i forhold til forbruget i 2002 på 4,7 tons. Det skyldes at der har været et markant mindre forbrug af SF₆ til afbrydere (GIS-anlæg) i elsektoren. I 2001 blev der installeret et GIS-anlæg hvilket alene udgjorde 3 tons af det samlede forbrug..

Den aktuelle emission er beregnet til 0,9 tons, svarende til et GWP-bidrag på 21.600 tons CO₂-ækvivalenter. l 2001 var emissionen ca. 30.400 tons CO₂-ækvivalenter.

1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)

Forbruget af perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) var i 2002 1,9 tons. 0,5 tons skønnes anvendt som rensevæske og resten – 1,4 tons er anvendt som kølemiddel. Den aktuelle GWP-vægtede emission er 22.200 tons CO₂-ækvivalenter, hvilket er næsten identisk med emissionen i 2001.

1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasser

I figur 1.4 er vist summen i udviklingen af det danske GWP-bidrag 1992-2002 fra HFC-er, PFC-er og SF₆. Forskellen på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren.

Figur 1.4 Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og korr. aktuelle emission 1992-2002, 1000 tons CO₂ – ækvivalenter.

Som det ses af figuren er der igen i 2002 tale om en stigning i det samlede GWP bidrag.

Udviklingen i GWP-bidraget 1992-2002 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4.

Tabel 1.4 Det samlede GWP-bidrag fra HFC, PFC, SF₆, , 1000 tons CO₂-ækvivalenter, opgjort i forhold til de 4 forskellige opgørelsesmetoder, der har været anvendt i løbet af perioden

2 Indledning

PlanMiljø har på vegne af Miljøstyrelsen foretaget en kortlægning af det danske forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer samt de industrielle drivhusgasser (også kaldt F-gasserne) HFC-er, PFC-er og SF₆ i 2002. Opgørelsen er gennemført i forlængelse af tidligere kortlægninger /13/ og referencer heri.

I opgørelsen er de aktuelle emissioner af HFC-er, PFC-er og SF₆ beregnet. Ved beregning af den aktuelle emission er tab fra installerede mængder i produkter omfattet, og der er endvidere korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter. I bilag 5 er de specifikke emissionsfaktorer mv. beskrevet.

Kortlægningen gennemføres, dels for at Danmark kan opfylde sine internationale informationsforpligtigelser, dels for at følge, hvorledes forbruget af ozonlags-nedbrydende stoffer og emissionerne af HFC-er, PFC-er og SF₆ udvikler sig. Et eksempel på indberetning af danske emissioner findes i reference /18/.

De ozonlagsnedbrydende stoffer, der reguleres af Montreal Protokollen, nedbryder jordens beskyttende ozonlag således, at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver ødelagt og den farlige ultraviolette stråling forøges. Nedbrydningen afhænger af de specifikke stoffers forskellige ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential).

Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden stiger, hvilket medfører klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er der flere stoffer, som også har en kraftig drivhuseffekt.

Drivhusgasserne har forskelligt potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte “rene" drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF₆ og PFC-er), er omfattet af Kyoto Protokollen under Klimakonventionen.

Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /5/, og sammen med de øvrige nordiske lande en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /6/. Miljøstyrelsen har også udgivet en rapport om erstatning af drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆ /10/.

2.1 Følgegruppe

Projektet har været fulgt af en følgegruppe. Følgegruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Følgegruppen bestod af:

• Frank Jensen, Miljøstyrelsen
• Erik Lyck, DMU
• Marianne Kodahl, Dansk Industri
• N.N. Danmarks Statistik
• Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø

2.2 Formål

Projektets formål er at kortlægge 2002-forbrug af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF₆. Opgørelsen foretages, dels efter de retningslinier, der er beskrevet af IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change /4/, dels efter den metode, der har været gældende ved tidligere kortlægninger.

I bilag 1, tabel 1.a og 1.b er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres formel og ODP-værdier (Ozone Depleting Potential), samt de “rene" kraftige drivhusgasser, som er omfattet af Kyoto-protokollen under klimakonventionen, deres kemiske formel og GWP-værdier (Global Warming Potential).

2.3 Afgrænsninger og definitioner

Ozonlagsnedbrydende stoffer
Denne kortlægning omfatter nettoforbruget af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Ved nettoforbruget forstås mængden af de importerede råvarer i bulk eller tromler fratrukket en eventuel reeksport af stofferne som råvarer.

Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdig-varer (produkter) indgår ikke i denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinier.

Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvare ved fremstilling af andre stoffer, f.eks. tetrachlormethan, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne opgørelse.

Oplysningerne om forbruget stammer fra importører, leverandører og bruger-virksomheder (ofte af indkøbsafdelingen) samt Danmarks statistik. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en kortere tidshorisont forbrugt.

Der er ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destrueres ozonlagsnedbrydende stoffer på bl.a. Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger ikke i forbruget.

Drivhusgasser
Kortlægningen af de aktuelle emissioner af drivhusgasserne HFC, PFC og SF₆ er gennemført i forlængelse af tidligere opgørelser, der løbende er blevet mere præcise i takt med udviklingen af internationalt godkendte retningslinier (IPCC Guidelines) og frembringelsen af stadig mere detaljerede data.

Opgørelsen af den aktuelle emission inkluderer, at evt. import og eksport af HFC-er, PFC-er og SF₆ i produkter kvantificeres og beregnes, samt at den installerede mængde (stock) medtages i opgørelsen. Dette er i overensstemmelse med den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode (Tier 2) blandt valgmulighederne i "IPCC Guidelines" /4/.

2.4 Metode

Forbrug og emissioner
Kortlægning af forbrug og beregning af emissioner og installerede mængder er i denne opgørelse foretaget ud fra oplysninger fra 6 kilder:

• Importører, agenturvirksomheder, grossister og leverandører
• Forbrugende virksomheder og brancheforeninger
• Genanvendelsesvirksomheder og Kommune Kemi
• Danmarks Statistik
• KMO
• Tidligere kortlægninger af HFC-er, PFC-er
  og SF₆ /2,11, 13, 16/.

Oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger.

Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte virksomheder og importører mv. suppleret med registreringer og statistik fra KMO m.fl.

Oplysninger modtaget fra importører og leverandører er sammenholdt med oplysninger fra forbruger-virksomheder for at kontrollere evt. uoverensstemmelser mellem købs- og salgsoplysninger og anvendelse af stofferne. I nogle tilfælde er anvendelse af enkeltstoffer skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende virksomheder er kendt. I tilfælde hvor anvendelsesområder for stoffer ikke er oplyst af alle bruger-virksomheder, er forbruget af enkeltstoffer skønnet ud fra oplysninger fra importører, leverandører og evt. brancherelaterede organisationer som f.eks. KMO (Kølebranchens Miljø Ordning).

Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og bruger-virksomheder. Det skyldes dels import fra andet EU-land, lagerforskydninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i virksomhederne. Oplysninger om salg og forbrug afstemmes.

Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er ca.10-15% og en smule større på data for anvendelsesområderne . Usikkerheden ved opgørelse af den aktuelle emission skønnes til 20-25% afhængigt af import/eksport oplysninger for de konkrete produkter.

Opgørelsen er foretaget efter 2 forskellige metoder /4/:

• Den potentielle emission (ozonlagsnedbrydende stoffer)
• Den aktuelle emission (HFC-er, PFC-er og SF₆)

De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørelserne af drivhusgasserne, fordi de ozonlagsnedbrydende stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. For emissionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer gælder det, at nettoforbruget er lig med den potentielle emission. Det vil sige, at

Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion.

Opgørelsen af emissioner fra drivhusgasserne er baseret på en beregning af den aktuelle emission. Den aktuelle emission er emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Den aktuelle emission omfatter danske emissioner fra produktion og fra produkter i løbet af produktets levetid og fra bortskaffelse af produkterne. Den aktuelle emission for de konkrete anvendelsesområder er udregnet på basis af følgende analyser:

"Tier 2 - Top down" analysen.
Ved "Tier 2 - top down" analysen beregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget inden for de forskellige anvendelsesområder og beregnede eller skønnede emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer).

"Tier 2 - Bottom up" analysen.
Ved "bottom up" analysen estimeres emissionen for et konkret anvendelsesområde ud fra kendskabet til producerede enheder, hvor stoffer anvendes i produktion og produkter, kendskab til import og eksport af produkter, kendskab til den teknologiske udvikling inden for anvendelsesområderne, kendskab til gennemsnitsindholdet af drivhusgasser i produkter, kendskab til produkters levetid og den aktuelle emission i brugsfasen og ved bortskaffelse.

"Tier 2 - Bottom-up" analyser er blevet foretaget indenfor udvalgte områder over en årrække. Analyserne har kvanitificeret bl.a. de installerede mængder og i visse tilfælde de danske emissionsfaktorer. Der er foretaget detaljeret analyser for kommercielle køleanlæg, mobile AC anlæg, køle- og fryseskabe og SF₆ afbrydere. Analyserne har været afrapporteret i særskilte rapporter /2, 11, 16/:

Bottom-up omfatter:

• Screening af marked for produkter, hvor drivhusgasserne anvendes.
• Definering af gennemsnitstal for indholdet af drivhusgasser pr. produktenhed.
• Definering af emissioner i produktets levetid samt ved bortskaffelse.
• Identificering af teknologiske udviklingstræk og tendenser af betydning for emissionen af drivhusgasser.
• Beregning af import og eksport, ud fra de definerede nøgletal, Danmarks Statistik for udenrigshandel og brancheoplysninger.

Resultatet fra denne analyse bygges der videre på i dette års opgørelse af de aktuelle emissioner.

Forbrug og emissioner af drivhusgasserne er så vidt muligt opgjort på enkeltstoffer, selvom forbruget af visse HFC-er har været meget begrænset. Det er gjort af hensyn til opgørelsens gennemskuelighed ved beregning af GWP-værdien. Det har dog været nødvendigt fortsat at anvende en kategori for "Andre HFC-er" idet ikke alle importører og leverandører har en udspecificeret opgørelse af salget på enkeltstoffer.

Usikkerheden varierer i forhold til de enkelte stoffer. Usikkerheden er størst for HFC-134a på grund af stoffets udbredte anvendelse i produkter som importeres og eksporteres. Den største usikkerhed ved fordeling af stoffer på anvendelsesområder vurderes at være ved fordeling af forbruget af HFC-404A og HFC-134a på kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg. Fordelingen har betydning for forskelle i emissionsberegningen på kort sigt (ca. 5 år), men udjævnes på længere sigt, da fordelingen kun har betydning for hastigheden hvorved emissionerne forekommer.

I bilag 5 er vist et oversigtsskema over alle opgjorte anvendelsesområder med tilhørende beskrivelse af beregningsgrundlaget.

2.5 Ordforklaring

Nedenstående begreber eller forkortelser anvendes hyppigt i rapporten:

• Bruger-virksomhed: Producent, der anvender ozonlagsnedbrydende stoffer eller kraftige drivhusgasser i forbindelse med virksomhedens fremstillingsproces.
• Emissionsfaktor: Den faktor der anvendes til beregning af emissionen fra et produkt eller en fremstillingsproces.
• Forbrug: Forbruget omfatter de stofmængder, som er blevet registreret i Danmark det pågældende år via import fra grossister og oplysninger fra danske producenter.
• Importør: Danske handelsvirksomheder, der sælger de omfattede stoffer på det danske marked.
• KMO: Kølebranchens Miljø Ordning
• Installeret mængde (stock): Den stofmængde, som er indeholdt i produkter i Danmark.

3 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Alle kendte importører af ODS har besvaret et udsendt spørgeskema og besvarelserne indeholder oplysninger om import/eksport, salg/køb og anvendelsesområder i forhold til det konkrete stof (både mix og rene stoffer er omfattet). Alle ODS fra importører er nye ODS.

Oplysningerne fra importører er suppleret med statistisk information fra Danmarks statistik for 2002. For stofferne CFC-11, CFC-12, CFC-113, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, Methylbromid er det muligt at fremskaffe information fra Danmarks statistik om import og eksport men for HCFC's, halons og andre CFC's er statistikken ikke specificeret på enkeltstoffer men på stofgrupper i stedet. Danmarks Statistik kan derfor ikke anvendes som kilde for disse stoffer. Statistisk data er anvendt til krydscheck af import oplysningerne. Statistikken skelner ikke mellem ny og genanvendt stof, så import kan i princippet bestå både af ny og genanvendt stof. Derfor antages det for import af CFC-113, at differencen mellem data fra importører og data fra Danmarks Statistik er import at genanvendt ODS

Der er ingen import til feedstock bortset fra Methylbromid.

Ingen af de eksporterede mængder af HCFC-22 og HCFC-141b anvendes til feedstock eller "essential use". Eksporten af 1,1,1-trichlorethan har ikke været mulig at kvantificere nærmere men det antages at der ikke er nogen mængder der anvendes til "essential use" eller til feedstock formal.

I Udenrigsstatistikken for 2002 har følgende ozonlagsnedbrydende stoffer en særskilt position:

• CFC-11 (positionsnr. 2903.41.00)
• CFC-12 (positionsnr. 2903.42.00)
• CFC-113 (positionsnr. 2903.43.00)
• CFC-115 (positionsnr. 2903.44.90)
• Tetrachlormethan (carbontetrachlorid) (positionsnr. 2903.14.00)
• 1,1,1-trichlorethan (methylchloroform) (positionsnr. 2903.19.00)

Udenrigsstatistikken indeholder desuden nogle stofgruppepositioner, som kan indikere udviklingen i import og eksport af bl.a. HCFC-er (og HFC-er og PFC-er), men på grund af stofgruppernes brede definitioner, er det ikke muligt at anvende positionsnumrene i opgørelsen, da den relaterer sig til enkeltstoffer.

I forhold til CFC-er skelner Danmarks Statistik ikke imellem nye og genbrugte CFC-er. Danmarks statistiks data for CFC-erne er derfor ikke medtaget. Det er således kun for stofferne haloner, tetrachlormethan og 1.1.1 trichlorethan, hvor Danmarks statistiks data kan anvendes til en direkte sammenligning med oplysningerne fra importører og bruger-virksomheder.

3.1 Import og eksport

I det følgende angives import og salg af de enkelte ozonlagsnedbrydende stoffer.

3.1.1 CFC-er

Salget af nye CFC-er i 2002 ud fra importøroplysninger opgjort til at være 0,95 tons. I 2001 var salget 2,6 tons. Reduktionen skyldes i væsentlighed en importør der i 2002 oplyser at der ikke længere er import på grund af ændringer i markedet..

3 importører oplyser at have solgt 0,95 tons CFC-113 der anvendes til laboratorieformål.

Danmarks statistik har registreret en import af CFC-113 på 20 kg i 2001.

Der findes ikke oplysninger om import af andre CFC-er.

3.1.2 Tetrachlormethan

3 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 0,87 tons tetrachlormethan i 2002 til laboratorieformål. I 2001 var importen 1,25 tons.

Danmarks statistik har registreret en import på 292 kg i 2002.

3.1.3 1.1.1-trichlorethan

2 importører har importeret og solgt ca. 20 kg 1,1,1-trichlorethan i 2002.

Danmarks statistik har registreret en import på 4,1 tons i 2002.

3.1.4 Haloner

Der er ikke modtaget oplysninger om import af haloner i 2002.

3.1.5 Methylbromid

Der har kun været importeret methylbromid til feedstock i 2002.

3.1.6 HCFC-er

5 virksomheder har importeret HCFC-er i 2002.

Forbruget af HCFC-22 og HCFC-141b er faldet og der har ikke været et forbrug af HCFC-142b.

Import af HCFC-22 (ny og regenereret) var ca. 178 tons i 2002, heraf er 5,5 tons fra HFC-blandinger. Reeksporten var ca. 148 tons, dvs. netto importen af HCFC-22 i 2002 er ca. 30 tons, heraf er 24,5 tons import som ren HCFC-22.. I 2001 var forbruget af HCFC-22 efter reeksport 249 tons

Import af HCFC-141b er 360 tons i 2002. Importen var 609 tons i 2001.

Der var ingen import af HCFC-142b 2002. I 2001 var importen 15,8 tons.

Tabel 3.1 Udvikling i forbrug og potentielle emissioner, tons (ODP-vægtede tons er angivet i kursiv).

Klik her for at se Tabel 3.1

3.1.7 Destruktion

Danmark har 2 destruktionsanlæg for ODS - Kommune Kemi (KK) og Århus Genindvinding. Alle ODS som sendes til destruktion i Danmark sendes til disse anlæg.

KK foretager ikke nogen registrering af enkeltstoffer idet KK modtager og behandler alle stoffer i mix-tanke. Det er derfor ikke muligt at kvantificere de destruerede mængder ud fra hvad de har modtaget. Derfor er der i stedet anvendt oplysninger fra de importører som modtager og videresender brugte ODS til destruktion hos Kommune Kemi.

Århus Genindvinding er I stand til at dokumenterer de specifikke årlige mængder fordelt på enkeltstoffer som destrueres på deres anlæg.

De destruerede ODS I 2002 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3.3 Destruerede ODS, 2002, tons

En andel af HCFC-22 stammer fra destruerede HFC-blandinger (HFC-401A, HFC-402A, HFC-403a, HFC-408a, HFC-409a og HFC-502a) som danske importører har sendt til kommunekemi for destruktion - enten som rene blandinger eller i mix-flasker.

4 Drivhusgasser

4.1 Import af stoffer

En oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2002.

4.1.1 HFC-er

HFC-er er importeret af 10 virksomheder i 2002, heraf er 5 danske leverandører og 5 er brugervirksomheder, der importerer direkte fra andre EU-lande.

Den samlede import (- reeksport) af alle HFC-er er ifølge importørerne steget fra 676 tons i 2001 til 713,2 tons i 2002. Det er en stigning på ca. 5 % i forhold til 2001.

Importen af HFC-134a er reduceret fra 472,8 tons i 2001 til 401,6 tons i 2002. Importen af HFC-152a er steget fra 11,1 tons i 2001 til 11,9 tons i 2002. Importen af HFC-404A er steget fra 126,3 tons i 2001 til 188,7 i 2002. Stigningen i forbruget af HFC-404A skyldes forbruget i kommercielle køleanlæg. Importen af HFC-407C er steget fra 40,3 tons i 2001 til 89,1 tons i 2002. HFC-407C er erstatnings-kølemiddel for HCFC-22 i bl.a. stationære A/C anlæg.

Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a) er 7,5 tons i 2002 mod 11,4 tons i 2001. I 2001 blev der også importeret og anvendt HFC.365, 227 og 23, men ingen import er registreret i 2002. Importen af HFC-507A er steget til 14,4 tons i 2002. I 2001 var importen 2,2 tons.

Der har i 2002 ikke været registreret nogen import af HFC-401A og HFC-402A. Det var beskedne forbrug af disse stoffer i 2001.

4.1.2 Svovlhexafluorid

3 importører oplyser at have importeret og solgt 1,4 tons svovlhexafluorid i 2002. Svovlhexafluorid er i 2002 udelukkende anvendt i afbrydere i højspændingsanlæg. Forbrug af SF₆ i metalindustrien blev udfaset i 2000 og i glasindustrien i 2001.

4.1.3 Perfluorerede kulbrinter

3 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C₃F₈, til køleformål i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 1,45 tons.

1 producent antages som i de foregående år, at have importeret og solgt rensevæsker til elektronik indeholdende ca. 0,5 tons perfluorpropan.

Tabel 4.1 Udviklingen i import af drivhusgasser, tons.

Klik her for at se Tabel 4.1

4.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er skønnet på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning). Forbruget fordelt på anvendelses områder er angivet i tabel 4.2.

Tabel 4.2 Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 2002, tons.

1) Skøn baseret på den restmængde af HFC 134a, som der ikke er nogle anvendelsesoplysninger om fra producenter. Restmængden er fordelt på henholdsvis kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg ud fra importørernes skønnede fordeling af anvendelsen.

2) KMO statistik, 2002

Der er ikke andre kendte anvendelsesområder for HFC-er i Danmark end dem der fremgår af tabel 4.2.

4.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel

Den generelle tendens i udviklingen af det danske forbrug af HFC-er til kølemidler er, at forbruget svinger en del indenfor de enkelte HFC-er. Vi har sidste år set et fald i forbruget af HFC-404A men det er i år steget til samme niveau som i 2000. Forbruget af HFC-134a har været faldende indenfor opskumning samt som kølemiddel til produktion af køle/fryseskabe men tilgengæld er der tendens til stigende forbrug indenfor mobile A/C og samlet set er forbruget af HFC-134a til køleformål steget.

Forbruget fordelt på anvendelsesområder er baseret på oplysninger fra producenter og importører samt data fra KMO, som modtager indberetninger om salg af stoffer fra bl.a. kølemontører og autoværksteder (kun ved aftapninger større end 1 kg)..

Forbruget af kølemidler relateret til køl/frys til husholdninger er beregnet ud fra oplysninger fra brugervirksomheder.

Forbrugene af kølemidler i kommercielle og stationære A/C anlæg samt mobile A/C og køleanlæg er skønnet ud fra KMO data og importøroplysninger

I tabel 4.3 fremgår det relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelses-områder.

Tabel 4.3 Forbruget af kølemidler, fordelt på køleprodukter, tons.

Der er i 2002 sket en stigning i forbruget af kølemidler til kommercielle køleanlæg og stationære A/C anlæg.

4.2.2 Forbrug af HFC til opskumning og som drivmiddel

Der har været et betydeligt fald i det generelle forbrug af HFC-134a til opskumning i forhold til sidste år. Reduktionen skyldes alene et mindre forbrug af HFC-134a til opskumning af isoleringsskum til køle/fryseskabe. Reduktionen skyldes dels produktionsnedgang hos en HFC-baseret producent samt substitution til andre opskumningsmidler.

Forbrug af HFC 134a og 152a til andre formål så som opskumning af blødt skum og anvendelse som drivmiddel er stort set som forrige år. Forbruget af HFC-134a er 49,8 tons i 2002 mod 48 tons i 2001.

Der har i 2002 ikke været registreret et forbrug af HFC-365 og HFC-227.

Som for de tidligere år har der ikke været indrapporteret noget forbrug af HFC-er til kemisk produktion, brandslukningsmateriel eller øvrige anvendelsesområder end de nævnte.

Anvendelse af HFC-er som drivmiddel i spraydåser til specielle formål 2002 har været en anelse mindre end 2001.

4.2.3 Forbrug af SF₆

Det samlede forbrug af SF₆ i 2002 var 1,4 tons. Forbruget har udelukkende været anvendt til afbrydere i højspændingsanlæg.

Tabel 4.4 Forbrug af SF₆ fordelt på anvendelsesområder, tons.

4.2.4 Forbrug af PFC-er

Det samlede forbrug af Perfluorpropan (C₃F₈) i 2002 er ca. 1,95 tons. Heraf anvendes ca. 1,45 tons i kølemiddel produkter, hvor perfluorpropan indgår i 2 forskellige blandingsprodukter, hvor andelen er henholdsvis 9 % og 39 % (vægt) af produktet. De resterende ca. 0,5 tons perfluorpropan anvendes i visse rensevæsker til elektronik-komponenter.

I Danmark har der ikke været indrapporteret om andre anvendelsesområder for PFC-er.

4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

I det følgende opgøres den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF₆ for år 2002. Beregningerne er baseret på førnævnte indberetninger om forbrug af stofferne fordelt på anvendelsesområder (afsnit 4.2). For de produktgrupper hvor det er aktuelt, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.

I bilag 5 fremgår de anvendte lækagerater, beregningsmetode, Tier metode mv. i forhold til hvert enkelt beregnet stof og anvendelsesområde. Skemaet i bilag 5 udgør en samlet oversigt over de anvendte IPCC metoder. Her fremgår det ligeledes, hvorvidt der er anvendt IPCC's defaultværdier eller specifikke DK defaultværdier /4, 16/.

4.3.1 Aktuelle emissioner fra kraftige drivhusgasser i 2002
og fremskrevne emissioner

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2002 beregnet til ca. 715.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 698.900 tons CO₂-ækvivalenter i 2001, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 16.100 tons CO₂-ækvivalenter.

Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF₆ fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.5 GWP-bidraget fordelt på stofgrupper, tons

4.3.2 Emission af HFC-er fra kølemidler

Ved dette års opgørelse af emissionen fra kølemidler skelnes der mellem:

• Køleskabe og frysere til husholdningsbrug
• Kommercielle køleanlæg (I industri og detailhandel) og stationære airconditionanlæg
• Mobile airconditionanlæg (i biler, lastbiler, busser, tog m.v.)
• Transportkøleanlæg

Den aktuelle emission fra disse kilder forekommer i forbindelse med:

- påfyldning af kølemiddel (0,5 % til 2 % af forbruget afhængig af anvendelsesområde)

- løbende tab i driftperioden. En gennemsnitsbetragtning der også omfatter tab i forbindelse med uheld og havari (10 % til 33 % pr år af forbruget afhængig af anvendelsesområde)

Tab i forbindelse med bortskaffelse medfører ikke emissioner i Danmark da den danske lovgivning sikrer håndtering og destruktion af kølemidlerne uden emissioner til følge. Tabet defineres for at nedskrive stock (mængden af kølemidler som er installeret i produkter).

I bilag 5 fremgår de specifikke emissionsfaktorer, der er anvendt i beregningerne.

Kommercielle køleanlæg og stationære klimaanlæg
Den største kilde til emission er stationære kommercielle køleanlæg som er køleanlæg der anvendes i bl.a. supermarkeder eller i industrien. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-134a og HFC-404A.

Hvad angår stationære klimaanlæg anvendes hovedsageligt HFC-407C som er et højtemperatur kølemiddel og erstatningsprodukt for HCFC-22.

Derudover anvendes i mindre grad kølemidlerne HFC-401A, HFC-402A, HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507c.

Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.

I tabel 4.6 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125). GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.

Tabel 4.6 Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 2002 og 2010, tons

1) Kategorien andre dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a).

2) I fremskrivningsscenariet er effekten af ny bekendtgørelse om udfasning af HFC-er mv samt effekten af de indførte afgifter medtaget. Desuden indgår der forudsætninger om erstatning af HCFC-22 anlæg med HFC-134a og HFC-404A anlæg.

Ved en fremskrivning af emissionerne til 2010, hvor der er taget højde for de konkrete udfasningsdatoer fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse fra 2002 om udfasning af kraftige drivhusgasser skønnes GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg i 2010 at være ca. 581.000 tons.

Fremskrivning af forbruget af HFC-404A i emissionsberegningerne er baseret på en konservativ udvikling. Afviklingen af HCFC-22 køleanlæg forventes at medføre en stigning i forbruget af HFC-404A i kommercielle køleanlæg, som er væsentlig større end det forudsatte, da HFC-404A sammen med CO₂-anlæg er de mest oplagte substitutionsmuligheder. Fra 1. Januar 2000 har det været forbudt at opføre nye HFCF-22 anlæg og fra 1. Januar 2002 har det været forbudt at substituere til HCFC-22 på eksisterende køleanlæg.

Køle/fryseskabe

Den aktuelle emission fra kølemidler i køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrug, korrigeret for import og eksport af HFC-er. I beregningen er det forudsat, at der ved bortskaffelse sker en aftapning og destruktion af kølemidlet således at der ikke sker nogen emission (se bilag 5).

Ved korrigering for import og eksport er der anvendt de opgjorte tal fra Miljøprojekt 523, hvor den daværende import/eksport er estimeret /2/. Her antages eksporten at udgøre 50% af forbruget. Beregningen er foretaget på basis af Danmarks Statistiks Udenrigshandel /3/ ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standardkøle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 2. Det er ikke i denne undersøgelse vurderet om tallene er tidssvarende.

Endvidere er der for fremskrivningen af forbruget af HFC-134a i køleskabe regnet med en afgiftseffekt som medfører en gradvis reduktion i forbruget frem til total udfasning 1. Januar 2006 (jf. bilag 5). Det regnes ikke for tilfældet for HFC-404A baserede husholdnings køle/frysemøbler da disse er specialprodukter.

Tabel 4.7 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 2002 og 2010.

Tabel 4.7 Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe 2002 og 2010, tons

Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 2002 er 14.250 tons CO₂-ækvivalenter. I fremskrivningen af de aktuelle emissioner forventes der at være en mindre stigning til ca. 19.000 tons CO₂-ækvivalenter i 2010.

Mobile A/C
Emissionen fra mobile A/C kommer fra påfyldning og løbende tab af HFC-134a samt i forbindelse med havari og uheld.

I beregningen er der korrigeret for import og reeksport af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. I Danmark er forbruget af HFC-134a til mobile A/C anlæg udelukkende anvendt til efterfyldninger. Nyfyldninger udføres af bilproducenterne

Forudsætningerne for beregning af forbrug og stock for mobile A/C anlæg fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningerne er differentieret i forhold til de enkelte statistiske kategorier for transportmidler og er skønnede værdier på basis af udsagn fra bilimportører og køleservice virksomheder /16/.

Tabel 4.8 Forudsætninger for beregning af stock for mobile A/C anlæg 2002

D.A.F. (Danmarks automobilforhandler forening) fører årligt en statistik over køretøjsbestanden i Danmark /17/. Disse data er grundlaget for den nedenstående beregning af stock 2002 for HFC-134a i danske køretøjer. Endvidere beregnes, hvor stor en andel af de installerede klimaanlæg, der stadig serviceres og derfor fortsat refyldes med kølemiddel i forbindelse med lækage og anden reparation. Denne beregning er grundlaget for at kunne beregne den efterfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på danske køretøjer for år 2002. Den efterfyldte mængde = forbruget i DK.

Resultatet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.9. Den beregnede danske stock for mobile A/C anlæg 2002 fordelt på køretøjer, tons

Denne totale stock for HFC-134a i mobile A/C anlæg i Danmark er beregnet til ca. 207,5 tons for 2002. Stock forventes at stige yderligere de kommende år, da tendensen stadig går i retning at flere køretøjer og relativt flere klimaanlæg i de nye køretøjer. Den påfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på mobile klimaanlæg i 2002 er beregnet til 31,9 tons, hvilket er 1 ton mere end 2001. Mængden af kølemiddel er alene brugt til efterfyldninger i forbindelse med vedligeholdelse af eksisterende anlæg /16/.

I nedenstående tabel er vist en fremskrivning af de beregnede aktuelle emissioner fra mobile A/C i Danmark. Fremskrivningen er foretaget på bases af en "steady state" betragtning, hvor import og forbrug til efterfyldning i 2010 antages at være som i 2002. Denne betragtning vurderes at være meget konservativ idet alt peget på en fortsat stigning i køretøjer med klimaanlæg.

Tabel 4.10. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a fra mobile A/C anlæg 2002 og 2010, tons

Transportkøl
De aktuelle emissioner relateret til transportkøl har ikke tidligere været opgjort som et selvstændigt anvendelsesområde men har været opgjort i en samlet kategori "mobile køleanlæg og A/C" de forrige år. Data fra KMO har i år gjort det muligt at opgøre området for sig, men det er ikke muligt at opgøre transportkøl for sig selv for de foregående år. Emissionsfaktorerne fremgår af bilag 5.

Det er anslået, at der findes ca. 5.500-6.000 transportkøleanlæg i Danmark /16/. Disse anlæg har en gennemsnitsfyldning på ca. 8 kg svarende til 44 - 49 tons kølemiddel, som enten kan være HFC-134a eller HFC-404A eller HCFC-22.

Den aktuelle emission fra transportkøl i 2002 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.11. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a og HFC--404A fra transportkøleanlæg 2002 og 2010, tons

Herudover er der en emission fra HFC 402A fra stock på ca. 0,6 tons svarende til 1.000 tons CO₂-ækvivalenter. Der har ikke været registreret noget forbrug af HFC-402A til transportkøl i 2002 og det antages at stoffet er udfaset, hvorfor den aktuelle emission i 2010 er på kun ca. 100 tons CO₂-ækvivalenter.

Den samlede aktuelle emission fra transportkøl er således knap 18.500 tons CO₂-ækvivalenter i 2002.

4.3.3 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler

Ved beregning af emissionen af HFC-er anvendt i skumplast-produkter er der 2 beregningsprincipper, afhængig af produkttypen;

1) hård PUR skumplast (lukkede celler)

2) blød PUR skumplast (åbne celler)

3) Polyether skum (lukkede celler)

Ved beregning af emissionen fra skumplast produkter er følgende beregningsgrundlag anvendt.

Tabel 4.12 Faktorer til beregning af emission fra skumplast produkter

Isoleringsskum
Hård skumplast opskummet med HFC-134a er hovedsageligt isoleringsskum i køle/fryseskabe. Ved beregninger af emissionen fra isoleringsskum i køle/ fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning udføres på basis af 1998 nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle/fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt og i 1998 var der en nettoeksport på 2 tons HFC 134a (se bilag 2).

Det er meget begrænset, hvad der anvendes af HFC-134a til isoleringsskum i industrielle og kommercielle køleanlæg.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 4.13

Tabel 4.13 Emission af HFC-er fra isoleringsskum, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde reduceres som følge af udfasning af HFC-134a som opskumnings-middel 1/1 2006 jf. bekendtgørelse om udfasning af kraftige drivhusgasser.

Opskumning af polyether
Der er kun en dansk producent og virksomheden indenfor denne nicheproduktion har heller ikke i år ønsket at bidrage med oplysninger om forbrug. Derfor anvendes fortsat virksomhedens forbrug af HFC-134a fra 1999 til polyetherbaseret sko/skoproduktion i 2002. Forbruget blev i 1999 oplyst til ca. 5 tons og den aktuelle emission er skønnet til 2,0 tons svarende til et 2.600 tons CO₂-ækvivalenter. I beregningen er det forudsat at der ikke sker nogen emission ved bortskaffelse idet gasserne destrueres ved forbrænding.

Ved korrigering for import er tidligere beregning fra 1998 anvendt. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether og i 1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigshandel), hvor det skønnes at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a. Eksport er på den baggrund skønnet til 0,3 tons HFC-134a.

Fugeskum/blødt skum/aerosol-spray
Emissionen af blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport.

I Danmark produceres og importeres der ikke længere fugeskum baseret på HFC-er som drivmiddel/opskumningsmiddel.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark og emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport. Samlet er emissionen fra disse 2 områder i alt 44,9 tons HFC-134a svarende til 58.400 tons CO₂ ækvivalenter og 11,9 tons HFC-152a, svarende til 1.700 tons CO₂ ækvivalenter, hvilket er en mindre stigning sammenlignet med 2001.

Lægemidler
Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort.

4.3.4 Emission af svovlhexafluorid

Den samlede emission af SF₆ i 2002 er beregnet til ca. 0,9 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 21.600 tons CO₂ ækvivalenter. Nettoforbruget var 1,4 tons.

Emissionen kommer fra 3 kilder, hvoraf afbrydere og termoruder er de væsentligste kilder.

Termoruder
Emissionsberegningen af SF₆ fra termoruder er opgjort ud fra oplysninger fra producenter og branchekyndige. Nedenstående emissions-faktorer anvendes ved beregningen. Emissionen af SF₆ i en termorudes livscyklus forekommer i 3 faser:

• Produktion, 15% i forbindelse med påfyldning.
  
• Løbende tab efter montering, 1% pr. år.
  
• Emission ved bortskaffelse af vindue, svarende til restindholdet af SF₆. Med en forventet gennemsnitlig levetid på 20 år, svarer det til en emission på 66% ved destruktion. Det er forudsat i beregningen at gassen ikke aftappes fra vinduerne før bortskaffelse.

Ved beregning af import og eksport af SF₆-fyldte termoruder er der regnet med en nettoeksport på 50%.

Tabel 4.14 Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Emissionen stiger på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF₆ termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget fra termoruder at være 94.500 tons CO₂ ækv.

Metalværker
Metalværker i Danmark anvender ikke længere svovlhexafluorid ved magnesium-smeltning.

Afbrydere i højspændingsanlæg
SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.

Emissioner fra afbrydere i højspændingsanlæg forekommer i forbindelse med:

• tab på 5% ved påfyldning af ny gas
  
• løbende tab på 0,5% af installerede mængde
  
• tab på 5% ved aftapning og genanvendelse af brugt gas
  

Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF₆ aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det pågældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvendelse.

I tabel 4.15 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort.

Tabel 4.15 Emission af SF₆ fra afbrydere i højspændingsanlæg 2002, 2010 og 2015, tons

Laboratorier/sporgas
I 2002 har der ikke været registreret et forbrug til analyseformål (SF₆

kan anvendes som sporgas)

Løbesko
Det er oplyst af importører, at mængden af SF₆ importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 2002, som de foregående år skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter. Forbruget af SF₆ i løbesko stopper i år 2003.

4.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinter

Den aktuelle emission af perfluorpropan er beregnet til 22.100 tons CO₂ ækv. i 2002 og det totale forbrug var ca. 3,7 tons. Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra kølemidler til kommercielle stationære og mobile køleanlæg og rensevæsker til elektronik.

Forbruget af perfluorpropan i kølemidler til kommercielle køleanlæg var i 2002 ca. 1,9 tons og den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til ca. 25,1 tons. Emission i 2002 er beregnet til ca. 2,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på 22.700 tons CO₂ ækvivalenter. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Tabel 4.16 Emission af PFC fra kommercielle køleanlæg 2002, 2010 og 2015, tons

Forbruget af perfluorpropan i rensevæsker til elektronik er antaget også i 2002 at være 0,5 tons og den aktuelle emission er 3.600 tons CO₂ ækvivalenter. Derefter forventes brugen af PFC-holdige rensemidler at være udfaset i Danmark.

5 Referenceliste

/1/ Arbejdsrapport nr. 20. Forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter, Miljøstyrelsen, 1996.

/2/ Miljøprojekt nr. 523. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1998, Miljøstyrelsen, 2000.

/3/ Udenrigshandelen fordelt på varer og land. Januar-december 1989, 1990-1999. Danmarks Statistik.

/4/ Reference Manual and Workbook of the IPCC 1996 Revised Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, IPCC Switzerland September 1996.

/5/ Ozonlaget og drivhuseffekten. Miljøstyrelsen, april 1996.

/6/ Beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv. Nordisk Ministerråd, okt. 1997.

/7/ DEFU Komiterapport 94. Håndtering af SF₆ og dets reaktionsprodukter i elforsyningsanlæg.

/8/ Methods used to Estimate Emission Inventories of Hydrofluorocarbons, Perfluorocarbons and Sulphur Hexafluoride. Draft report prepared for the UNFCCC secretariat. March Consulting, May 1999.

/9/ Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling. TEMA-rapport fra DMU, 29/1999.

/10/ Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC'er, PFC'er, SF₆). Per Henrik Pedersen, Miljøstyrelsen 1998.

/11/ Indsamling og genanvendelse af SF₆ fra højspændingsanlæg. Tomas Sander Poulsen m.fl., Miljøstyrelsen 2000.

/12/ Denmark's National Inventory Report – Submitted under the UN Convention on Climate Change. Illerup, J.B., Lyck, E., Winther, M. Rasmussen, E. DMU, 2000 Arbejdsrapport nr. 127 (http://arbejdsrapporter.dmu.dk).

/13/ Miljøprojekt nr. 761. Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆ - 2001, Miljøstyrelsen, 2003.

/14/ Denmark's National Inventory Report. Submitted under the UN Framework Convention on Climate Change 1990-1999. Emissions Inventories. Department of Policy Analysis. Illerup, Lyck, Winther, 2002. 675 pp Research Notes from NERI 149 (http://www.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_
arbrapporter/rapporter/AR149.pdf)

/15/ Annual Danish Atmospheric Emissions Inventory. 1999. Illerup, Andersen, Winther, Lyck, Bruun. National Environmental Research Institute, Denmark. 8 pp.

/16/ Revurdering af emissionsfaktorer for kommercielle køleanlæg og mobile A/C og køleanlæg. Poulsen, T.S, COWI; Arbejdsrapport for Miljøstyrelsen, 2002.

/17/ D.A.F. udarbejder en statstik over registrerede køretøjer fordelt på forskellige kategorier af køretøjer. Statistikken opdateres årligt og anvendes til beregning af den danske fyldning af HFC-134a i køretøjer. Statistikken er tilgængelig på http://www.daf.dk

/18/ Denmark's National Inventory Report. Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change 1990-2001. Emissions Inventories. Department of Policy Analyses. Illerup, J.B., Lyck, E, Nielsen, M., Winter, M., Mikkelsen, M. H., 2003. 848 pp. Research Notes from NERI no. 181. http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter
/rapporter/AR181.pdf

BILAG 1

ODP-værdier for ozonlagsnedbrydende stoffer og
GWP-værdier for rene drivhusgasser

Tabel 1.a Ozonlagsnedbrydende stoffer, deres kemiske formel og
ODP-værdier - Reguleret af Montreal Protokollen.

(1) ændret fra 0,7 til 0,6 ved 7. partsmøde i Montreal Protokollen, dec. 1995.
0,6 er brugt i beregningerne for 1996 og 1997.

Tabel 1.b Rene⁽¹⁾ drivhusgasser, deres kemiske formel og GWP-værdier
omfattet af Kyoto-protokollen.

(1) uden ozonlagsnedbrydende effekt.

(2) blanding bestående af 52% HFC-143a, 44% HFC-125 og 4% HFC-134a.
GWP-værdien er beregnet herudfra.

(3) blanding bestående af 53% HCFC-22, 13% HFC-152a og 34% HCFC-124. GWP-værdien er beregnet herudfra.

(4) blanding bestående af 38% HCFC-22, 60% HFC-125 og 2% propan. GWP-værdien er beregnet herudfra.

(5) blanding bestående af 25% HFC 125, 52% HFC 134a, 23% HFC 32. GWP-værdien er beregnet herudfra.

(6) blanding bestående af 46% HFC 143a, 7% HFC 125. GWP-værdien er beregnet herudfra.

(7) en HFCFC blanding bestående udelukkende af HCFC'er, hvorfor GWP værdien ud fra klimakonventionens retningslinier er 0 da blandingen ikke indeholder drivhusgasser. Den reelle GWP-værdi er 1.440.

(8) Blanding bestående af 50% HFC 32 og 50% HFC-125

(9) blanding bestående af 50% HFC 125, 50% HFC 143a. GWP-værdien er
beregnet herudfra.

BILAG 2

Baggrundsdata vedr. beregning af import og eksport af køleskabe/frysere og mobile klimaanlæg

Tabel 1. Nøgletal for indholdet af HFC-134 i isoleringsskum og som kølemiddel pr enhed til beregning af import og eksport af køleskabe og frysere.

^{Tabel 2. Import og eksport af HFC-134a beregnet som nettoeksport af køleskabe og frysere (Kilde, Danmarks statistiks udenrigshandel).}

Det bemærkes, at det er en væsentlig forenkling, da mængden af HFC anvendt til opskumning eller som kølemiddel varierer, afhængig af produktets størrelse og producent. De anvendte gennemsnitsmængder er vist i tabel 2.

Tabel 3. Statistiske data vedrørende import og eksport af personbiler og
lastbiler.

Personbil: 10% med A/C og 0,75 kg - 134a

Lastvogn: 50% med A/C og 1,25 kg - 134a

BILAG 3

Forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer i Grønland

Danmarks Statistik registrerer henholdsvis importen til Grønland og eksporten fra Danmark til Grønland.

Udviklingen i forsyningen af ODS (kun de stoffer der er positionsnumre på i Danmarks statistiks udenrigshandel) i årene fra 1990 til 2002 er vist i tabel 1.

Tabel 1. Udvikling i forsyningen på Grønland på grundlag af Danmarks Statistik, tons.

Klik her for at se Tabel 1.

Det har ikke været muligt ud fra statistikken at opgøre forbruget af andre stoffer end de, der fremgår af tabellen.

Der har i 2002 været registreret en Grønlandsk import af CFC-11 fra Danmark på 0,4 tons..

Der har i 2002 været oplyst en import af HCFC-22 på 4,6 tons (importøroplysninger) og import af 1.1.1 trichlorethan på 84 kg.

Ud fra ovenstående data er det ODP-vægtede forbrug i Grønland for 2001 beregnet til 0,66 ODP tons. Det er et mindre fald i forhold til 2001, hvor ODP forbruget var beregnet til 1,1 ODP tons.

Importen af HCFC-22 er ikke kvantificeret i Danmarks statistiks udenrigshandel. Men stofgruppen "Halogenderivater af methan, ethan eller propan", antages bl.a. at indeholde HFC-er og HCFC-er og eksporten fra Danmark til Grønland har været 11,6 tons i 2002. I 2001 var eksporten 10,1 tons, i 2000 var eksporten 0 tons og i 1999 29,3 tons.

En anden stofgruppe, hvor der sandsynligvis også kan forekomme HCFC-er og HFC-er er "stofgruppen "halogenderivater kun indeholdende clor- og fluor derivater". Eksporten til Grønland fra denne stofgruppe var i 2002 8,5 tons.

BILAG 4

GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er, og SF₆ 1993-2020.

I nedenstående tabel er det beregnede GWP-bidrag fremskrevet.

Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i et “steady state" forbrug med 2002 som referenceår samt skæringsdatoer for udfasning af enkeltstoffer jf. bekendtgørelse om udfasning af kraftige drivhusgasser. Endvidere er der indarbejdet en afgiftseffekt på relevante anvendelsesområder og der er så vidt muligt taget højde for forventede stigninger i forbruget inden for flere anvendelsesområder, lige såvel som en forventet reduktion inden for andre anvendelsesområder. Dog er fremskrivning af forbruget af HFC-404a i emissionsberegningerne baseret på en konservativ udvikling. Afviklingen af HCFC-22 køleanlæg forventes at medføre en stigning i forbruget af HFC-404a i kommercielle køleanlæg, som er væsentlig større end det forudsatte, da HFC-404a sammen med CO₂-anlæg er de mest oplagte substitutionsmuligheder. Fra 1. Januar 2000 har det været forbudt at opføre nye HFCF-22 anlæg og fra 1. Januar 2002 har det været forbudt at substituere til HCFC-22 på eksisterende køleanlæg.

Det beregnede GWP-bidrag udtrykker den aktuelle emission korrigeret for import og eksport (nyeste beregningsgrundlag).

2020

Klik her for at se Tabel

BILAG 5

Metode og forudsætninger for beregning af emissioner 1990-2002 samt fremskrivninger af GWP i henhold til IPCC Good Practise Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventory

Klik her for at se Tabel

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 December 2003 • © Miljøstyrelsen.
Udgivet af Miljøstyrelsen
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering