| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆

4 Drivhusgasser

4.1 Import af stoffer

En oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2002.

4.1.1 HFC-er

HFC-er er importeret af 10 virksomheder i 2002, heraf er 5 danske leverandører og 5 er brugervirksomheder, der importerer direkte fra andre EU-lande.

Den samlede import (- reeksport) af alle HFC-er er ifølge importørerne steget fra 676 tons i 2001 til 713,2 tons i 2002. Det er en stigning på ca. 5 % i forhold til 2001.

Importen af HFC-134a er reduceret fra 472,8 tons i 2001 til 401,6 tons i 2002. Importen af HFC-152a er steget fra 11,1 tons i 2001 til 11,9 tons i 2002. Importen af HFC-404A er steget fra 126,3 tons i 2001 til 188,7 i 2002. Stigningen i forbruget af HFC-404A skyldes forbruget i kommercielle køleanlæg. Importen af HFC-407C er steget fra 40,3 tons i 2001 til 89,1 tons i 2002. HFC-407C er erstatnings-kølemiddel for HCFC-22 i bl.a. stationære A/C anlæg.

Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a) er 7,5 tons i 2002 mod 11,4 tons i 2001. I 2001 blev der også importeret og anvendt HFC.365, 227 og 23, men ingen import er registreret i 2002. Importen af HFC-507A er steget til 14,4 tons i 2002. I 2001 var importen 2,2 tons.

Der har i 2002 ikke været registreret nogen import af HFC-401A og HFC-402A. Det var beskedne forbrug af disse stoffer i 2001.

4.1.2 Svovlhexafluorid

3 importører oplyser at have importeret og solgt 1,4 tons svovlhexafluorid i 2002. Svovlhexafluorid er i 2002 udelukkende anvendt i afbrydere i højspændingsanlæg. Forbrug af SF₆ i metalindustrien blev udfaset i 2000 og i glasindustrien i 2001.

4.1.3 Perfluorerede kulbrinter

3 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C₃F₈, til køleformål i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 1,45 tons.

1 producent antages som i de foregående år, at have importeret og solgt rensevæsker til elektronik indeholdende ca. 0,5 tons perfluorpropan.

Tabel 4.1 Udviklingen i import af drivhusgasser, tons.

Klik her for at se Tabel 4.1

4.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er skønnet på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning). Forbruget fordelt på anvendelses områder er angivet i tabel 4.2.

Tabel 4.2 Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 2002, tons.

1) Skøn baseret på den restmængde af HFC 134a, som der ikke er nogle anvendelsesoplysninger om fra producenter. Restmængden er fordelt på henholdsvis kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg ud fra importørernes skønnede fordeling af anvendelsen.

2) KMO statistik, 2002

Der er ikke andre kendte anvendelsesområder for HFC-er i Danmark end dem der fremgår af tabel 4.2.

4.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel

Den generelle tendens i udviklingen af det danske forbrug af HFC-er til kølemidler er, at forbruget svinger en del indenfor de enkelte HFC-er. Vi har sidste år set et fald i forbruget af HFC-404A men det er i år steget til samme niveau som i 2000. Forbruget af HFC-134a har været faldende indenfor opskumning samt som kølemiddel til produktion af køle/fryseskabe men tilgengæld er der tendens til stigende forbrug indenfor mobile A/C og samlet set er forbruget af HFC-134a til køleformål steget.

Forbruget fordelt på anvendelsesområder er baseret på oplysninger fra producenter og importører samt data fra KMO, som modtager indberetninger om salg af stoffer fra bl.a. kølemontører og autoværksteder (kun ved aftapninger større end 1 kg)..

Forbruget af kølemidler relateret til køl/frys til husholdninger er beregnet ud fra oplysninger fra brugervirksomheder.

Forbrugene af kølemidler i kommercielle og stationære A/C anlæg samt mobile A/C og køleanlæg er skønnet ud fra KMO data og importøroplysninger

I tabel 4.3 fremgår det relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelses-områder.

Tabel 4.3 Forbruget af kølemidler, fordelt på køleprodukter, tons.

Der er i 2002 sket en stigning i forbruget af kølemidler til kommercielle køleanlæg og stationære A/C anlæg.

4.2.2 Forbrug af HFC til opskumning og som drivmiddel

Der har været et betydeligt fald i det generelle forbrug af HFC-134a til opskumning i forhold til sidste år. Reduktionen skyldes alene et mindre forbrug af HFC-134a til opskumning af isoleringsskum til køle/fryseskabe. Reduktionen skyldes dels produktionsnedgang hos en HFC-baseret producent samt substitution til andre opskumningsmidler.

Forbrug af HFC 134a og 152a til andre formål så som opskumning af blødt skum og anvendelse som drivmiddel er stort set som forrige år. Forbruget af HFC-134a er 49,8 tons i 2002 mod 48 tons i 2001.

Der har i 2002 ikke været registreret et forbrug af HFC-365 og HFC-227.

Som for de tidligere år har der ikke været indrapporteret noget forbrug af HFC-er til kemisk produktion, brandslukningsmateriel eller øvrige anvendelsesområder end de nævnte.

Anvendelse af HFC-er som drivmiddel i spraydåser til specielle formål 2002 har været en anelse mindre end 2001.

4.2.3 Forbrug af SF₆

Det samlede forbrug af SF₆ i 2002 var 1,4 tons. Forbruget har udelukkende været anvendt til afbrydere i højspændingsanlæg.

Tabel 4.4 Forbrug af SF₆ fordelt på anvendelsesområder, tons.

4.2.4 Forbrug af PFC-er

Det samlede forbrug af Perfluorpropan (C₃F₈) i 2002 er ca. 1,95 tons. Heraf anvendes ca. 1,45 tons i kølemiddel produkter, hvor perfluorpropan indgår i 2 forskellige blandingsprodukter, hvor andelen er henholdsvis 9 % og 39 % (vægt) af produktet. De resterende ca. 0,5 tons perfluorpropan anvendes i visse rensevæsker til elektronik-komponenter.

I Danmark har der ikke været indrapporteret om andre anvendelsesområder for PFC-er.

4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

I det følgende opgøres den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF₆ for år 2002. Beregningerne er baseret på førnævnte indberetninger om forbrug af stofferne fordelt på anvendelsesområder (afsnit 4.2). For de produktgrupper hvor det er aktuelt, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.

I bilag 5 fremgår de anvendte lækagerater, beregningsmetode, Tier metode mv. i forhold til hvert enkelt beregnet stof og anvendelsesområde. Skemaet i bilag 5 udgør en samlet oversigt over de anvendte IPCC metoder. Her fremgår det ligeledes, hvorvidt der er anvendt IPCC's defaultværdier eller specifikke DK defaultværdier /4, 16/.

4.3.1 Aktuelle emissioner fra kraftige drivhusgasser i 2002
og fremskrevne emissioner

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2002 beregnet til ca. 715.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 698.900 tons CO₂-ækvivalenter i 2001, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 16.100 tons CO₂-ækvivalenter.

Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF₆ fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.5 GWP-bidraget fordelt på stofgrupper, tons

4.3.2 Emission af HFC-er fra kølemidler

Ved dette års opgørelse af emissionen fra kølemidler skelnes der mellem:

• Køleskabe og frysere til husholdningsbrug
• Kommercielle køleanlæg (I industri og detailhandel) og stationære airconditionanlæg
• Mobile airconditionanlæg (i biler, lastbiler, busser, tog m.v.)
• Transportkøleanlæg

Den aktuelle emission fra disse kilder forekommer i forbindelse med:

- påfyldning af kølemiddel (0,5 % til 2 % af forbruget afhængig af anvendelsesområde)

- løbende tab i driftperioden. En gennemsnitsbetragtning der også omfatter tab i forbindelse med uheld og havari (10 % til 33 % pr år af forbruget afhængig af anvendelsesområde)

Tab i forbindelse med bortskaffelse medfører ikke emissioner i Danmark da den danske lovgivning sikrer håndtering og destruktion af kølemidlerne uden emissioner til følge. Tabet defineres for at nedskrive stock (mængden af kølemidler som er installeret i produkter).

I bilag 5 fremgår de specifikke emissionsfaktorer, der er anvendt i beregningerne.

Kommercielle køleanlæg og stationære klimaanlæg
Den største kilde til emission er stationære kommercielle køleanlæg som er køleanlæg der anvendes i bl.a. supermarkeder eller i industrien. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-134a og HFC-404A.

Hvad angår stationære klimaanlæg anvendes hovedsageligt HFC-407C som er et højtemperatur kølemiddel og erstatningsprodukt for HCFC-22.

Derudover anvendes i mindre grad kølemidlerne HFC-401A, HFC-402A, HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507c.

Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.

I tabel 4.6 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125). GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.

Tabel 4.6 Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 2002 og 2010, tons

1) Kategorien andre dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a).

2) I fremskrivningsscenariet er effekten af ny bekendtgørelse om udfasning af HFC-er mv samt effekten af de indførte afgifter medtaget. Desuden indgår der forudsætninger om erstatning af HCFC-22 anlæg med HFC-134a og HFC-404A anlæg.

Ved en fremskrivning af emissionerne til 2010, hvor der er taget højde for de konkrete udfasningsdatoer fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse fra 2002 om udfasning af kraftige drivhusgasser skønnes GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg i 2010 at være ca. 581.000 tons.

Fremskrivning af forbruget af HFC-404A i emissionsberegningerne er baseret på en konservativ udvikling. Afviklingen af HCFC-22 køleanlæg forventes at medføre en stigning i forbruget af HFC-404A i kommercielle køleanlæg, som er væsentlig større end det forudsatte, da HFC-404A sammen med CO₂-anlæg er de mest oplagte substitutionsmuligheder. Fra 1. Januar 2000 har det været forbudt at opføre nye HFCF-22 anlæg og fra 1. Januar 2002 har det været forbudt at substituere til HCFC-22 på eksisterende køleanlæg.

Køle/fryseskabe

Den aktuelle emission fra kølemidler i køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrug, korrigeret for import og eksport af HFC-er. I beregningen er det forudsat, at der ved bortskaffelse sker en aftapning og destruktion af kølemidlet således at der ikke sker nogen emission (se bilag 5).

Ved korrigering for import og eksport er der anvendt de opgjorte tal fra Miljøprojekt 523, hvor den daværende import/eksport er estimeret /2/. Her antages eksporten at udgøre 50% af forbruget. Beregningen er foretaget på basis af Danmarks Statistiks Udenrigshandel /3/ ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standardkøle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 2. Det er ikke i denne undersøgelse vurderet om tallene er tidssvarende.

Endvidere er der for fremskrivningen af forbruget af HFC-134a i køleskabe regnet med en afgiftseffekt som medfører en gradvis reduktion i forbruget frem til total udfasning 1. Januar 2006 (jf. bilag 5). Det regnes ikke for tilfældet for HFC-404A baserede husholdnings køle/frysemøbler da disse er specialprodukter.

Tabel 4.7 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 2002 og 2010.

Tabel 4.7 Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe 2002 og 2010, tons

Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 2002 er 14.250 tons CO₂-ækvivalenter. I fremskrivningen af de aktuelle emissioner forventes der at være en mindre stigning til ca. 19.000 tons CO₂-ækvivalenter i 2010.

Mobile A/C
Emissionen fra mobile A/C kommer fra påfyldning og løbende tab af HFC-134a samt i forbindelse med havari og uheld.

I beregningen er der korrigeret for import og reeksport af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. I Danmark er forbruget af HFC-134a til mobile A/C anlæg udelukkende anvendt til efterfyldninger. Nyfyldninger udføres af bilproducenterne

Forudsætningerne for beregning af forbrug og stock for mobile A/C anlæg fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningerne er differentieret i forhold til de enkelte statistiske kategorier for transportmidler og er skønnede værdier på basis af udsagn fra bilimportører og køleservice virksomheder /16/.

Tabel 4.8 Forudsætninger for beregning af stock for mobile A/C anlæg 2002

D.A.F. (Danmarks automobilforhandler forening) fører årligt en statistik over køretøjsbestanden i Danmark /17/. Disse data er grundlaget for den nedenstående beregning af stock 2002 for HFC-134a i danske køretøjer. Endvidere beregnes, hvor stor en andel af de installerede klimaanlæg, der stadig serviceres og derfor fortsat refyldes med kølemiddel i forbindelse med lækage og anden reparation. Denne beregning er grundlaget for at kunne beregne den efterfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på danske køretøjer for år 2002. Den efterfyldte mængde = forbruget i DK.

Resultatet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.9. Den beregnede danske stock for mobile A/C anlæg 2002 fordelt på køretøjer, tons

Denne totale stock for HFC-134a i mobile A/C anlæg i Danmark er beregnet til ca. 207,5 tons for 2002. Stock forventes at stige yderligere de kommende år, da tendensen stadig går i retning at flere køretøjer og relativt flere klimaanlæg i de nye køretøjer. Den påfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på mobile klimaanlæg i 2002 er beregnet til 31,9 tons, hvilket er 1 ton mere end 2001. Mængden af kølemiddel er alene brugt til efterfyldninger i forbindelse med vedligeholdelse af eksisterende anlæg /16/.

I nedenstående tabel er vist en fremskrivning af de beregnede aktuelle emissioner fra mobile A/C i Danmark. Fremskrivningen er foretaget på bases af en "steady state" betragtning, hvor import og forbrug til efterfyldning i 2010 antages at være som i 2002. Denne betragtning vurderes at være meget konservativ idet alt peget på en fortsat stigning i køretøjer med klimaanlæg.

Tabel 4.10. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a fra mobile A/C anlæg 2002 og 2010, tons

Transportkøl
De aktuelle emissioner relateret til transportkøl har ikke tidligere været opgjort som et selvstændigt anvendelsesområde men har været opgjort i en samlet kategori "mobile køleanlæg og A/C" de forrige år. Data fra KMO har i år gjort det muligt at opgøre området for sig, men det er ikke muligt at opgøre transportkøl for sig selv for de foregående år. Emissionsfaktorerne fremgår af bilag 5.

Det er anslået, at der findes ca. 5.500-6.000 transportkøleanlæg i Danmark /16/. Disse anlæg har en gennemsnitsfyldning på ca. 8 kg svarende til 44 - 49 tons kølemiddel, som enten kan være HFC-134a eller HFC-404A eller HCFC-22.

Den aktuelle emission fra transportkøl i 2002 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.11. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a og HFC--404A fra transportkøleanlæg 2002 og 2010, tons

Herudover er der en emission fra HFC 402A fra stock på ca. 0,6 tons svarende til 1.000 tons CO₂-ækvivalenter. Der har ikke været registreret noget forbrug af HFC-402A til transportkøl i 2002 og det antages at stoffet er udfaset, hvorfor den aktuelle emission i 2010 er på kun ca. 100 tons CO₂-ækvivalenter.

Den samlede aktuelle emission fra transportkøl er således knap 18.500 tons CO₂-ækvivalenter i 2002.

4.3.3 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler

Ved beregning af emissionen af HFC-er anvendt i skumplast-produkter er der 2 beregningsprincipper, afhængig af produkttypen;

1) hård PUR skumplast (lukkede celler)

2) blød PUR skumplast (åbne celler)

3) Polyether skum (lukkede celler)

Ved beregning af emissionen fra skumplast produkter er følgende beregningsgrundlag anvendt.

Tabel 4.12 Faktorer til beregning af emission fra skumplast produkter

Isoleringsskum
Hård skumplast opskummet med HFC-134a er hovedsageligt isoleringsskum i køle/fryseskabe. Ved beregninger af emissionen fra isoleringsskum i køle/ fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning udføres på basis af 1998 nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle/fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt og i 1998 var der en nettoeksport på 2 tons HFC 134a (se bilag 2).

Det er meget begrænset, hvad der anvendes af HFC-134a til isoleringsskum i industrielle og kommercielle køleanlæg.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 4.13

Tabel 4.13 Emission af HFC-er fra isoleringsskum, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde reduceres som følge af udfasning af HFC-134a som opskumnings-middel 1/1 2006 jf. bekendtgørelse om udfasning af kraftige drivhusgasser.

Opskumning af polyether
Der er kun en dansk producent og virksomheden indenfor denne nicheproduktion har heller ikke i år ønsket at bidrage med oplysninger om forbrug. Derfor anvendes fortsat virksomhedens forbrug af HFC-134a fra 1999 til polyetherbaseret sko/skoproduktion i 2002. Forbruget blev i 1999 oplyst til ca. 5 tons og den aktuelle emission er skønnet til 2,0 tons svarende til et 2.600 tons CO₂-ækvivalenter. I beregningen er det forudsat at der ikke sker nogen emission ved bortskaffelse idet gasserne destrueres ved forbrænding.

Ved korrigering for import er tidligere beregning fra 1998 anvendt. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether og i 1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigshandel), hvor det skønnes at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a. Eksport er på den baggrund skønnet til 0,3 tons HFC-134a.

Fugeskum/blødt skum/aerosol-spray
Emissionen af blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport.

I Danmark produceres og importeres der ikke længere fugeskum baseret på HFC-er som drivmiddel/opskumningsmiddel.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark og emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport. Samlet er emissionen fra disse 2 områder i alt 44,9 tons HFC-134a svarende til 58.400 tons CO₂ ækvivalenter og 11,9 tons HFC-152a, svarende til 1.700 tons CO₂ ækvivalenter, hvilket er en mindre stigning sammenlignet med 2001.

Lægemidler
Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort.

4.3.4 Emission af svovlhexafluorid

Den samlede emission af SF₆ i 2002 er beregnet til ca. 0,9 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 21.600 tons CO₂ ækvivalenter. Nettoforbruget var 1,4 tons.

Emissionen kommer fra 3 kilder, hvoraf afbrydere og termoruder er de væsentligste kilder.

Termoruder
Emissionsberegningen af SF₆ fra termoruder er opgjort ud fra oplysninger fra producenter og branchekyndige. Nedenstående emissions-faktorer anvendes ved beregningen. Emissionen af SF₆ i en termorudes livscyklus forekommer i 3 faser:

• Produktion, 15% i forbindelse med påfyldning.
  
• Løbende tab efter montering, 1% pr. år.
  
• Emission ved bortskaffelse af vindue, svarende til restindholdet af SF₆. Med en forventet gennemsnitlig levetid på 20 år, svarer det til en emission på 66% ved destruktion. Det er forudsat i beregningen at gassen ikke aftappes fra vinduerne før bortskaffelse.

Ved beregning af import og eksport af SF₆-fyldte termoruder er der regnet med en nettoeksport på 50%.

Tabel 4.14 Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Emissionen stiger på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF₆ termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget fra termoruder at være 94.500 tons CO₂ ækv.

Metalværker
Metalværker i Danmark anvender ikke længere svovlhexafluorid ved magnesium-smeltning.

Afbrydere i højspændingsanlæg
SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.

Emissioner fra afbrydere i højspændingsanlæg forekommer i forbindelse med:

• tab på 5% ved påfyldning af ny gas
  
• løbende tab på 0,5% af installerede mængde
  
• tab på 5% ved aftapning og genanvendelse af brugt gas
  

Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF₆ aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det pågældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvendelse.

I tabel 4.15 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort.

Tabel 4.15 Emission af SF₆ fra afbrydere i højspændingsanlæg 2002, 2010 og 2015, tons

Laboratorier/sporgas
I 2002 har der ikke været registreret et forbrug til analyseformål (SF₆

kan anvendes som sporgas)

Løbesko
Det er oplyst af importører, at mængden af SF₆ importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 2002, som de foregående år skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter. Forbruget af SF₆ i løbesko stopper i år 2003.

4.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinter

Den aktuelle emission af perfluorpropan er beregnet til 22.100 tons CO₂ ækv. i 2002 og det totale forbrug var ca. 3,7 tons. Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra kølemidler til kommercielle stationære og mobile køleanlæg og rensevæsker til elektronik.

Forbruget af perfluorpropan i kølemidler til kommercielle køleanlæg var i 2002 ca. 1,9 tons og den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til ca. 25,1 tons. Emission i 2002 er beregnet til ca. 2,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på 22.700 tons CO₂ ækvivalenter. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Tabel 4.16 Emission af PFC fra kommercielle køleanlæg 2002, 2010 og 2015, tons

Forbruget af perfluorpropan i rensevæsker til elektronik er antaget også i 2002 at være 0,5 tons og den aktuelle emission er 3.600 tons CO₂ ækvivalenter. Derefter forventes brugen af PFC-holdige rensemidler at være udfaset i Danmark.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.