|
2004 Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2002Indholdsfortegnelse1. Forord 2. Kommentar 3. Effekter af miljøstøtten til Østeuropa 4. Affaldsprojekter under Miljøstøtteordningen 1991-2002 7. Status over Miljøkreditordningen for Østeuropa
Bilag 1 1. Forordaf miljøminister Hans Christian Schmidt 2002 var et begivenhedsrigt år i europæisk politik. Under det danske EU formandskab i sidste halvdel af 2002 faldt udvidelsen af EU på plads. Den 1. maj 2004 optages ti nye lande i EU, heriblandt en række af de lande, der indtil nu har modtaget miljøstøtte fra Danmark. På grund af den nært forestående EU-udvidelse iværksatte regeringen i foråret 2002 en analyse af den danske øststøtte. Analysen mundede ud i »Strategi for den danske øststøtte 2002 - 2003«. Med strategien blev det slået fast, at øststøtten fortsætter på samme høje niveau som hidtil helt frem til EU-udvidelsen, men de nye medlemslandes optagelse i EU i 2004 vil indebære, at den bilaterale danske støtte til disse lande afsluttes, og støtten til de nye medlemslandes videre udvikling på miljøområdet vil ske gennem EU's politikker. Den samlede ramme for nye øststøtteprojekter fastsættes i 2002 og 2003 til 1,1 mia. kr, heraf 700 mio. kr. til miljø. Med den nye øststøttestrategi fastholdt regeringen, at miljøet er det vigtigste indsatsområde for øststøtten. Miljøstøtten fokuserede også i 2002 på vand, affald og det nukleare område. Herudover var en stor del af midlerne afsat til forberedelse af en klimaindsats i Østeuropa i form af Joint Implementation (JI). Danmark har siden 1991 via den bilaterale støtte på miljøområdet hjulpet de østeuropæiske lande med at komme dertil, hvor de er i dag. Med den nye øststøttestrategi blev der lagt vægt på, at indsatsen i de sidste 1½ år frem til EU-udvidelsen koncentreres om at hjælpe landene det sidste stykke frem til målstregen. På det succesrige topmøde i København lykkedes det som nævnt at afslutte udvidelsesforhandlingerne med 10 af kandidatlandene - heraf 8 central- og østeuropæiske lande. Også i 2002 gik en stor del af den danske miljøstøtte, i alt ca. 60 mio. kr., til forbedring af miljøets tilstand i Rusland. Det dansk-russiske miljøsamarbejde fejrede i 2002 10-års jubilæum, og der er på den tid opnået store resultater indenfor blandt andet spildevandsrensning og sanitet. I maj 2002 ratificerede Danmark Kyoto-protokollen fra 1997. Hermed har Danmark forpligtet sig til i perioden 2008-2012 at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21% i forhold til basisåret 1990. Dette er en betydelig reduktionsforpligtelse. Til sammenligning skal EU som helhed reducere udledningen med 8%. Da udledningen af drivhusgasser er et globalt problem, vil Danmark leve op til reduktionsforpligtelsen ved hjælp af blandt andet Joint Implementation-projekter i Østeuropa. Denne fleksible mekanisme har den positive sideeffekt, at der ved tilførelse af know-how og kapital vil blive bidraget til den miljømæssige udvikling i samarbejdslandet. På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i august-september 2002 lancerede EU det globale vandinitiativ. Dette skal danne platform for indgåelse af strategiske partnerskaber til at fremme gennemførelsen af handlingsplaner for bæredygtig udvikling og bidrage til opfyldelse af målsætningerne om vand og sanitet fra Millennium-deklarationen fra år 2000 og verdenstopmødets implementeringsplan. Heraf er de to vigtigste: Senest i år 2015 at halvere andelen af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand og tilstrækkelige sanitære forhold, samt senest i 2005 at udvikle integreret vandressourceforvaltning samt vandbesparende foranstaltninger i alle lande. Danmark har påtaget sig at koordinere partnerskabet mellem EU og de 12 EECCA lande. Udover det rent koordineringsmæssige har Danmark forpligtet sig til at igangsætte projekter for mere end 50 mio. kr. som bidrager til opfyldelse af målsætningerne fra Johannesburg på vandområdet. Danmark har tilkendegivet, at man fortsætter som lead-country indtil ét år efter Environment for Europe konferencen i Kiev i maj 2003. I 2003 vil miljøindsatsen i de tidligere samarbejdslande blive afrundet, og fra 2004 vil det formentlig kun være Rusland, der vil være modtager af traditionel miljøstøtte fra Miljøministeriet. Der vil imidlertid fortsat være midler til projekter på JI området, og Miljøministeriet vil fortsat kunne nyde godt af de etablerede kontakter og netværk i den fremtidige støtte. 2. Kommentaraf formanden for Den Rådgivende Komité, fhv. Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer Det har været en stor tilfredsstillelse, at man i arbejdet med miljøstøtte til Østeuropa har kunnet spore fremskridt på to områder. For det første er det lykkedes at inddrage de nationale myndigheder i et stadig mere konstruktivt samarbejde om udvælgelsen af projekter, der bør nyde godt af den støtte, der kan ydes. Den danske støtte har været betydelig, men selvsagt ikke dominerende, i forhold til den samlede bistand. Derimod har det utvivlsomt været værdsat af modtagerne, at den danske sagsbehandling har været fleksibel og med et begrænset mål af bureaukrati. For det andet har man kunnet spore en almindelig opprioritering af miljøaspekterne. Det gælder i særdeleshed vand- og luftbehandling men i stigende grad også andre miljøområder – herunder ikke mindst naturforhold. Det bør fremhæves, at dette ikke alene gælder de lande, der nu er med i EU-udvidelsen, men også lande der står i anden række eller slet ikke for tiden overvejer medlemskab. Komitéen har ført flere drøftelser om dansk opfyldelse af Kyoto-protokollen. Man har især været inde på, om miljøstøtten kunne kombineres med systemer, der gør det muligt at nedbringe CO2-emissionen på en sådan måde, at det godskrives danske forpligtelser. Det marked, der er under udvikling, vil, så vidt man kan skønne, blive ret kompliceret. Det forventes, at der vil kunne opnås betydelige besparelser for Danmark i forhold til den situation, hvor CO2-emissionen skal nedbringes indenfor den danske økonomi. 3. Effekter af miljøstøtten til ØsteuropaDen danske indsatsEt af formålene med støtteordningen har bl.a. været at sikre et renere miljø i Danmark gennem en indsats hos vore nabolande mod øst. Siden ordningens start har indsatsen været koncentreret om de store problemområder affald, luft og vand. Arbejdet med nedlukning af usikre reaktorer på atomkraftværker har ligeledes været et vigtigt område, men størstedelen af denne indsats er foregået via et samarbejde med og støtte til multinationale fonde og ikke som en direkte projektindsats aftalt mellem Danmark og samarbejdslandet. Med udvidelsen af EU kom en ny dimension til den danske indsats, idet støtten til ansøgerlandene gjorde det muligt for dem at lukke deres miljøkapitler tidligere. Ud over at alle de ansøgerlande, som Danmark støttede med projektmidler, nåede at lukke deres miljøkapitler i tide, har den danske miljøindsats i Østeuropa sikret plads til 2,4 mio. ton affald på affaldsdeponier af EU-standard. Luftforureningen er mindsket betydeligt. Alene svovldioxid-udsluppet er reduceret med 116.800 ton om året, hvilket svarer til knap fem gange Danmarks udledning i 2001. Der har været en generel forbedring af havmiljøet, idet udledningerne af fosfor, BOD, COD og kvælstof er reduceret svarende til 2 mio. menneskers udledning pr. år. Miljøeffekterne fra de projekter, der har modtaget støtte fra miljøstøtten til Østeuropa indrapporteres til Miljøstyrelsen af projekthaverne, når projekterne er afsluttet. Samtidig skal projekthaverne informere om de økonomiske forhold for det samlede projekt – altså både den modtagne miljøstøtte og evt. anden egen- og medfinansiering. Ved at bruge opgørelser fra afsluttede projekter, er det muligt at få et overblik over effekterne af den miljøstøtte Danmark har ydet til Østeuropa. Fra 1991 til 2002 er der igangsat 1.522 projekter, hvortil der er givet 3,7 mia. kr. i støtte. Af disse var 689 projekter afsluttet ved udgangen af 2002. Den danske miljøstøtte til de afsluttede projekter udgør 1,3 mia. kr. Den danske miljøstøtte til Østeuropa har været koncentreret indenfor følgende indsatsområder: Affald, institutionsopbygning, luft, nukleare forhold, naturbeskyttelse og vand. Fordelingen af støtten på de forskellige indsatsområder fremgår af tabel 1. Hertil kommer en massiv tværgående indsats knyttet til EU- tilnærmelsessprocessen i ansøgerlandene. Ligeledes er støtteprogrammet og de politiske kontakter, der er opnået igennem det blevet brugt til at søge at få de forskellige lande til at ratificere vigtige konventioner indenfor de forskellige indsatsområder. Figur 1: Fordeling af miljøstøtten på indsatsområder
For hver krone i støtte kommer 1,15 kr. tilbage til DanmarkHvis man udelukkende ser på økonomien, så har det danske tilskud på 1,3 mia. kr. affødt en med- og egenfinansiering på 4,7 mia. kr. Den danske miljøstøtte har således sikret, at der er gennemført miljøforbedrende projekter i Østeuropa for 6 mia. kr. Nogle af projekterne ville måske være blevet gennemført alligevel, men det danske tilskud har fremskyndet processen. Ud over at sikre en generel stigning i miljøindsatsen i Østeuropa, har den danske miljøstøtte haft en afsmittende effekt på de danske virksomheder. Der er eksporteret for 0,6 mia. kr. dansk produceret udstyr (tallet er renset for dansk videreeksport af importeret udstyr), og danske firmaer har leveret for omkring 0,9 mia. kr. konsulentassistance. Danmark har støttet med 1,3 mia. kr., men har fået 1,5 mia. kr. tilbage i form af beskæftigelse og udstyrsleverancer, fordi modtagerlandene vælger at bruge en del af egeninvestering på dansk udstyr og konsulentbistand. Energi (587,7 mio.kr.) Vand (1.527 mio. kr.) Affald (423,9 mio. kr.) Institutionel styrkelse (576,1 mio. kr.) Naturbeskyttelse (358 mio. kr.) Jordforurening (40,8 mio. kr.) Nukleare forhold (147 mio. kr.) Andet (127,1 mio.kr.) EU tilnærmelsenDa de 10 ansøgerlande påbegyndte processen med at tilpasse deres lovgivning til EU's krav, lå det i forlængelse af den øvrige indsats at understøtte dette arbejde. En del af projekterne indenfor de forskellige indsatsområder blev derfor brugt til at hjælpe ansøgerlandene med opfyldelse af EU's miljøacquis. Sammenlagt kan projekter for godt 121 mio. kr. henføres til støtte til ansøgerlandenes tilnærmelsesproces. Fordelingen af støtten indenfor de enkelte lande på de forskellige indsatsområder kan ses af figur 2 og 3. Med hjælp fra bl.a. den danske miljøstøtte lykkedes det for alle de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande at få lukket deres miljøkapitler. Figur 2: Miljøstøtten til EU-tilnærmelsen
Figur 3: Støtte til EU-tilnærmelsen fordelt på indsatsområder fordelt på lande
Nedlukning af reaktorer i ØsteuropaTjernobyl-ulykken affødte et behov for en samlet international indsats for at højne atomkraft-sikkerheden i Europa. Danmark har valgt at deltage i denne indsats med godt 147 mio. kr. Støtten er især givet som bidrag til multilaterale fonde, som kan sikre en større sammenhængende indsats. Blandt fondene, der er støttet under denne ordning, kan nævnes Den Nukleare Sikkerhedsfond, tre internationale nedlukningsfonde, EBRD, samt en særlig fond til nedlukning af Tjernobyl. Hertil kommer 8,4 mio. kr. som er brugt til forskellige mindre forberedelses- og kortlægningsprojekter. Fordelingen af den danske støtte til den nukleare indsats fremgår af figur 4. Figur 4: Fordelingen af den nukleare indsats
Den internationale indsats er især rettet mod to reaktortyper, RBMK- og VVER 440/230 reaktorerne, som findes flere steder i Østeuropa. G7-landene besluttede i 1992, at disse to typer reaktorer, der ikke, eller kun meget vanskeligt, kan opdateres til vestlig standard, bør lukkes snarest muligt. Danmark og EU støtter denne beslutning. Gennembruddet for den danske og europæiske politik kom under forhandlingerne om optagelse i EU af de 10 ansøgerlande, hvor det blev aftalt, at de mest usikre værker i Litauen (Ignalina), Slovakiet (Bohunice) og Bulgarien (Kozloduy) skal lukkes. Ukraine har efterfølgende selv besluttet at lukke Tjernobyl. Gennemførelsen af disse lukninger finansieres af multilaterale fonde, som støttes af Danmark, og vil øge atomkraftsikkerheden i Europa betydeligt. Bedre styr på affaldet i ØsteuropaDer er brugt 430 mio. kr. af miljøstøtten til projekter indenfor affaldsindsatsen. Fordelingen af indsatsen ses af figur 5. 82 projekter til i alt 135 mio. kr. er afsluttet med udgangen af 2002. Der har til de 82 projekter været en egen- eller medfinansiering på 104 mio. kr., således at de samlede projektomkostninger til de 82 projekter har været 239 mio. kr. Figur 5: Affaldsprojekterne fordelt på indsatsområder
Indsatsen har resulteret i etableringen af deponikapacitet på 1,5 mio. ton til almindeligt affald og 0,8 mio. ton til farligt affald i Øst- og Centraleuropa. Derudover har indsatsen sikret reduktioner af mængden af almindeligt affald på 24.000 ton pr. år og af farligt affald på 800 ton pr. år. Endvidere er der sikret forbrændingskapacitet til godt 2.100 ton farligt affald om året Renere luft og færre ozonlagsnedbrydende stofferGennem projekter indenfor energisektoren og i industrisektoren er det lykkedes at nedbringe kuldioxid udslippet med 386.000 ton pr. år. Svovldioxid udslippet er nedsat med 118.000 ton pr. år og udslippet af kvælstofoxider er reduceret med knap 9.000 ton pr. år. Forbedringen af industri- og energianlæg har samtidig bevirket, at der udledes 110.000 ton mindre svævestøv/partikler til luften. Endelig er udledningen af opløsningsmidler fra industrien reduceret med 1.000 ton pr. år. Indsatsen i energisektoren har dels drejet sig om de eksisterende energianlæg, dels om etablering af miljøvenlig energiproduktion. Fordelingen af indsatsen kan ses af figur 6. Figur 6: Fordelingen af indsatsen i energisektoren
Med henblik på sikring af renere luft er der finansieret projekter for i alt 560 mio. kr. Af disse er 152 projekter til i alt 283,5 mio. kr. afsluttet og indgår i ovennævnte opgørelse. Der har været en egen- eller medfinansiering til de 152 projekter på 1,6 mia. kr. Rent vandEt af de store indsatsområder under miljøstøtten til Østeuropa er vandindsatsen, som er koncentreret om drikke/grundvand, spildevand og industrispildevand. I alt 1,5 mia. kr. er givet i støtte til dette område. 293 projekter, der har fået 801 mio. kr. i støtte, er afsluttet med udgangen af 2002. Der har været en egen- eller medfinansiering på 3,2 mia. kr. til disse projekter. I tabel 1 er beskrevet, hvor store effekter, der er opnået indenfor vandindsatsen. Tabel 1: Effekter indenfor vandindsatsen Drikke-/grundvand
Spildevand
Industrispildevand
4. Affaldsprojekter under Miljøstøtteordningen 1991-2002I forhold til den samlede projektportefølje har affaldsområdet lagt beslag på ca. 30% af alle tilskudsmidler fra Miljøstøtteordningen til Østeuropa fra 1991-2002. Nedenstående oversigt viser Miljøministeriets støtte til affaldsprojekter i samtlige samarbejdslande og regioner for perioden fra ordningens start til december 2002: Tabel 1: Miljøministeriets støtte til affaldsprojekter, Miljøstøtteordningen til Østeuropa 1991 - 2002
Det fremgår af tallene, at affaldsområdet overordnet set har opnået en tilfredstillende medfinansiering på næsten 60% fra landene selv og andre internationale finansieringskilder. Overordnet set har hver støttekrone inden for affaldsområdet således »løftet« eller tiltrukket investering til området med en faktor 2,4. Ikke overraskende har investeringsprojekterne opnået hele 67% i medfinansiering, hvilket afspejler det generelle forhold, at TA-projekterne også inden for affaldsområdet har været investeringsforberedende. TA-projekterne dækker således over alle former for teknisk assistance i forhold til traditionel forberedelse af projekter, d.v.s. identifikationsmissioner, feasibility-studier, appraisals og udarbejdelse af udbudsdokumenter, samt direkte tilskud til styrkelse af den institutionelle kapacitet inden for området i samarbejdslandene. Udviklingstendenser1991-1997 Affaldsområdet har fulgt den generelle tendens for miljøstøtteordningen til Østeuropa i den forstand, at indsatsen i starten har været koncentreret om forholdsvis simple affaldsprojekter, typisk til udvikling af affaldsplaner samt lukning af gamle dumps og etablering af nye lossepladser til husholdningsaffald. De lovgivnings- og miljømæssige krav til disse projekter har været mærkbare miljøforbedringer under overholdelse af Danmarks og modtagerlandets lovgivning. Dette har været begrundet i de forhold, der karakteriserede de fleste central- og østeuropæiske lande efter murens fald i form af mange og illegale losse-/ dumpningspladser, et administrativt/lovgivningsmæssigt og håndhævelsesmæssigt gab i forhold til en bæredygtig affaldshåndtering, samt en relativ lille betalingsevne inden for området. Endvidere var – og er – de østeuropæiske lande karakteriseret ved en relativ lav husholdningsaffaldsproduktion men en høj produktion af industrielt og farligt affald. Projekterne i starten af støtteperioden har således koncentreret sig om de grundlæggende rammebetingelser for den fremtidige affaldshåndtering i landene, samt om de åbenlyse miljøproblemer der opstår ved uforsvarlig håndtering af industrielt/farligt affald. Kun i meget begrænset omfang har støtten rettet sig mod aktiviteter højere i affaldshierakiet. Dette til dels fordi der ikke eksisterede en genanvendelsesindustri i landene, dels har landene ikke haft råd, lovgivning og kapacitet til at håndtere større og mere komplicerede affaldsløsninger. Renere teknologi-projekter, som primært har været iværksat i denne periode, har stort set ikke været rettet mod affaldsminimering. 1997-2002 I takt med den økonomiske udvikling i modtagerlandene – og specielt i lyset af ansøgerlandenes ansøgninger om optagelse i EU – har Miljøministeriets affaldsprojekter udviklet sig til at omfatte alle spektre af affaldsindsatser i relation til EU's acquis inden for området. De nyere affaldsprojekter relaterer sig i forhold til en række mere specifikke affaldsstrømme, og EU-lovgivningen og de internationale konventioner på affaldsområdet skal som minimum være overholdt i disse projekter. De nyere affaldsprojekter har således i stigende grad haft indarbejdet komponenter vedrørende affaldssortering/genanvendelse og affaldsminimering. Herudover også komponenter til opbygning af den institutionelle kapacitet vedrørende affaldshåndtering – såvel centralt som regionalt - det være sig til oversættelse og implementering af affaldsdirektivlovgivning (PCB, emballage, batterier), udarbejdelse af affaldsstategier, etablering af fælleskommunale affaldsselskaber, rådgivning i udarbejdelse af driftskontrakter, guidelines og træning i udarbejdelse af affaldsplaner og EDB-systemer til affaldsregistrering, samt udvikling og træning af miljøtilsyns- og kontrolenheder. Disse komponenter i affaldsprojekterne har enten været indeholdt fra starten eller er kommet til i en forlængelse/fortsættelse af et igangværende eller afsluttet projekt. Endvidere er der kommet flere projekter vedrørende farligt affald, herunder sygehusaffald og grænseoverskridende transport af farligt affald (Basel-konventionen). AffaldsforbrændingKun i ganske få projekter har Miljøministeriet ydet støtte til affaldsforbrænding og i alle tilfælde til farligt affald (primært sygehusaffald og pesticider). Dette skyldes til dels at denne komponent i den danske affaldsmodel – med afbrænding af husholdningsaffald og kraftvarmeproduktion - ikke umiddelbart lader sig overføre til en østeuropæisk sammenhæng på grund af opkoblingen til landenes energisystemer, som er væsentlig anderledes end det danske system. Dels har der i nogle lande ikke været enten råd eller affaldsmængder nok til en sådan løsning. Endvidere kræver en forbrændingsløsning stor investering samt en stærk organisering og styring af affaldsstrømmene, som ikke har været til stede i landene. Endelig har modtagerlandene i de konkrete samarbejder ikke prioriteret og efterspurgt forbrændingsløsninger på affaldsområdet – tværtimod. Fremtidig støtte inden for affaldsområdetDe kommende affaldsprojekter i støtte fra Miljøministeriets side vil fortsat som minimum skulle overholde EU-krav og de internationale konventioner på affaldsområdet. Der vil blive lagt mere vægt på implementering af affaldshierakiets principper samt institutionel udvikling. Investeringsprojekter inden for området vil ikke kunne gennemføres uden en såvel overordnet/national som regional/ lokal affaldsplan. Et vigtigt led i udarbejdelse af affaldsstrategier er støtte til affaldsregistrering og guidelines og træning i affaldsplanlægning. Tilsyn og kontrol inden for affaldsområdet skal styrkes. Endvidere skal finansieringsstrategier inden for affaldsområdet fremmes og anvendes mere offensivt i krav om tariffforhøjelser og dermed medfinansiering. Støtte til etablering og udvikling af fælleskommunale affaldsselskaber – herunder juridisk bistand, udvikling af administrativ kapacitet, projektforståelse og business plans – vil skulle styrkes. Området vedrørende udlicitering og public private partnership – herunder udarbejdelse af driftskontrakter – skal styrkes. De miljømæssige indikatorer for succesfuld projektgennemførelse skal indarbejdes/styrkes i projekterne. Sidst – men ikke mindst – skal affaldsprojekter ses i sammenhæng med Kyoto-protokollens foranstaltninger vedrørende Joint Implementation. Det gælder forhold vedrørende opsamling af lossepladsgas (methan) samt ved etablering af affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse. De store investeringer inden for affaldsområdet i Central- og Østeuropa forudses i det kommende år at skulle ske inden for affaldsforbrændingsområdet, etablering af (forbrændings)systemer til håndtering af farligt affald, håndtering af biologisk nedbrydeligt affald samt fremme af genanvendelse af emballager. 5. Rusland – 10 års jubilæumI oktober 2002 fejrede Miljøstøtteordningen til Østeuropa 10 års jubilæum for miljøsamarbejdet med Rusland. Jubilæet blev markeret ved et arrangement hos Vodokanal i Skt. Petersborg, som har været en af Miljøministeriets største samarbejdspartnere gennem årene. Her blev 10 års miljøsamarbejde med Danmark præsenteret af bl.a. den russiske vicemiljøminister og repræsentanter fra de forskellige samarbejdsregioner. Som en del af programmet præsenterede danske firmaer projekter, der gennem årene er blevet støttet af Miljøstøtteordningen. Derudover havde firmaerne arrangeret en udstilling, hvor dansk miljøteknologi- og udstyr blev præsenteret. Fra 1992-2002 har mere end 150 projekter i Rusland modtaget finansiering fra Miljøstøtteordningen for et samlet beløb på ca. 475 mio. kr. Vandsektoren tegner sig for ca. 50 % af den samlede støtte. Spildevandsrensning, vandforsyning samt renovering af ledningsnet har været højt prioriteret. Det betyder samtidig, at støtten til Rusland markerer sig ved at ca. 2/3 har været investeringsprojekter med større udstyrsleverancer. Affaldssektoren er i de senere år kommet mere i fokus, og det gælder såvel husholdningsaffald som farligt affald. Ca. 600.000 m3 kontrolleret losseplads er blevet anlagt med økonomisk bidrag fra dansk side. Endvidere er affaldsforbrændingskapaciteten blevet øget med ca. 200.000 ton affald pr. år. På luftforureningssiden er der foretaget væsentlige reduktioner på såvel SO2, CO2 og NOx –siden, ligesom flere projekter har omhandlet udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. Samarbejdet med Rusland har været i konstant udvikling gennem årene med opbygning af et solidt netværk. Dette netværk vil også i fremtiden danne fundamentet for et konstruktivt samarbejde. Som nævnt vil Rusland, som følge af regeringens »Strategi for den danske øststøtte 2002-2003« samt de østeuropæiske landes kommende optagelse i EU, være et fokuspunkt for den fremtidige danske øststøtte. Især området omkring Østersøregionen vil blive prioriteret. Herudover bliver Rusland en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med de kommende Joint Implementation - projekter. I Rusland vil JI-projekterne være fokuseret på vand- og affaldssektoren, hvor også størstedelen af den indtil videre 10 år lange indsats har ligget. 6. Joint ImplementationI forlængelse af Kyoto-protokollen fra 1997 og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU fra 1998 har Danmark en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden 2008 - 2012 med 21% i forhold til basisåret 1990. Den danske udledning af drivhusgasser er kun faldet lidt siden 1990, og der skal derfor iværksættes en omfattende indsats. Set i lyset heraf har indsatsen i 2002 i høj grad været fokuseret på at bidrage til udarbejdelse af en kommende klimastrategi for Danmark. Gennem miljøstøtteprogrammet har indsatsen især været fokuseret på at bidrage til en omkostningseffektiv og realistisk klimastrategi, hvilket er sket ved gennemførelse af en del analysearbejde. Der er bl.a. gennemført en analyse, der har set på priser og risici på internationale markeder for fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen. I 2002 blev de første initiativer til udarbejdelse af egentlige samarbejdsaftaler med de østeuropæiske lande iværksat. Der blev taget de indledende skridt til samarbejdsaftaler i Estland, Polen, Rusland, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien. Aftalen med Slovakiet var den eneste, som blev forhandlet færdig og underskrevet i 2002. Der blev foretaget en indledende vurdering af enkelte projekter i Rumænien, Slovakiet og Rusland. I Rumænien iværksattes projektforberedelsesarbejder omhandlende omlægning fra olie og gasfyring til biomassefyret fjernvarme i fem mindre byer, i Slovakiet undersøgtes muligheden for udnyttelse af højtydende geotermikilde til varmeforsyning af Kosice, og i Rusland iværksattes en undersøgelse om udnyttelse/afbrænding af gas fra lossepladser i flere byer. 7. Status over Miljøkreditordningen for ØsteuropaPå Finansloven for 2002 var der som en del af Øststøtten under MIFRESTA afsat midler til Miljøkreditordning for Østeuropa (MKØ) - en »blød låns - ordning« til Østeuropa med vægt på Østersøregionen. Ordningen startede i 1998. Miljøkreditordningen administreres af Erhvervs- og Boligstyrelsen (Eksport Kredit Fonden) i samarbejde med Miljøstyrelsen. Hensigten med Miljøkreditordningen er at stille subsidieret finansi e ring til rådighed for miljøprojekter i Østeuropa for derigennem at frem me investeringer i miljøanlæg. Da ordningen består af subsidierede kreditter, gælder OECD-reglerne - de såkaldte konsensus-regler - for området, hvilket betyder, at der ikke må diskrimineres mellem danske og udenlandske virk som heder, og alle projekter skal således sendes i internationalt udbud. Bløde lån - ordningen betyder, at der som udgangspunkt bliver givet subsidier til de enkelte projekter på ca. 25% af det finansierede beløb. Derudover ydes en vederlagsfri garantidækning svarende til typisk 5% af projektomkostningerne. StatusI 2002 blev der implementeret to projekter under Miljøkreditordningen: »SIA Marupe« i Letland og »Skt. Petersborg Vandselskab« i Rusland. Begge projekter blev vundet af danske leverandører. I Letland blev der leveret udstyr fra Tjæreborg Industri A/S til et mindre kraftvarmeværk på et gartneri, der også forsyner den nærliggende by Marupe med fjernvarme. Kraftvarmeværket overgik fra brændselsolie til gas, og medfører således en årlig emissionsreduktion af NOx, SO2 og CO2 på henholdsvis: 149, 1.770 og 13.800 ton. I Rusland blev der leveret udstyr fra Per Aasleff A/S til etablering af et servicecenter med 12 slamsugere, spulevogne og rørrenoveringsmaskiner. Projektet har stor miljømæssig betydning, idet overløb og udsivning af spildevand fra kloakkerne, svarende til udledning fra 14.000 mennesker, i stedet ledes til rensningsanlæg. Samlet set blev der indgået kontrakter for knap 58 mio. kr, med et samlet subsidieelement på 13.4 mio. kr. Som led i den udgiftpolitiske prioritering mellem de forskellige offentlige indsatsområder blev det med finansloven for 2002 besluttet, at MKØ-ordningen skulle lukkes. Dog kunne de projekter, der havde fået juridisk bindende tilsagn fra Eksport Kredit Fonden ved udgangen af 2001 fortsætte. Der er to igangværende projekter, hvor der er forhandling af låneaftaler. Disse forventes indgået i 2003. Det drejer sig om et rensningsanlæg og en vindmøllepark, begge i Polen. De to polske projekter forventes at blive de sidste projekter under MKØ-ordningen. 8. Generelt om bevillingenDer blev i 2002 givet tilsagn om tilskud til 94 projekter, jf. figur 1, for et samlet beløb på 273 mio. kr. Der var udgifter for i alt 447 mio. kr., herunder udgifter til tidligere igangsatte projekter. Figur 1. Antal nye projekter 1998-2002
I henhold til regeringens »Strategi for den danske øststøtte 2002 – 2003« blev fokus på støtte til Østersøregionen yderligere styrket. 77 % af den samlede støtte gik hertil, jf. figur 2. De resterende midler blev brugt til en afrunding af indsatsen udenfor Østersøregionen. Figur 2. Geografisk fordeling af tilsagn. Procentvis fordeling 2002
Der blev således i 2002 iværksat projekter for 25 mio. kr. i Letland, 36 mio. kr. i Litauen, 22 mio. kr. i Estland, 37 mio. kr. i Polen og 62 mio. kr. i Rusland. I det øvrige Østeuropa blev der i 2002 især givet tilsagn til projekter i Ukraine (17 mio. kr.), Slovakiet (17 mio. kr.) og Bulgarien (16 mio. kr.). Fordelingen af støtten på indsatsområder fremgår af figur 3. Det ses, at vandområdet tegnede sig for ca. 51 % af indsatsen i 2002. Indsatsen har primært til formål at begrænse forureningen af Østersøen samt at sikre befolkningen rent drikkevand. Hermed hjælpes landene også til at opfylde EU-direktiverne på vandområdet. Figur 3. Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling 1998-2002
9. Miljøprojekter i ØsteuropaFordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud i 2002 til modtagerlande opdelt på antal tilskud til teknisk assistance og til investeringsaktiviteter samt fordeling af tilskud til modtagerlande opdelt på indsatsområder fremgår af bilag 1. Miljøprojekter i BulgarienMed regeringens "Strategi for den danske øststøtte 2002-2003" er det besluttet at udfase øststøtten til blandt andet Bulgarien. Der er derfor i 2002 lagt vægt på at afslutte aktiviteter, som er igangsat tidligere. De tidligere projekter tager afsæt i landeprogrammet for 2001-2003. Her blev det besluttet at fokusere på at støtte EU tilnærmelsen samt at opnå store miljøgevinster specielt indenfor de to hovedsektorer vand og affald. Behovet for at tilnærme den bulgarske miljøpolitik til EU's miljølovgivning er blevet ekstra presserende siden Bulgarien har fået godkendt deres såkaldte »road map« til optagelse i EU i maj 2007. Særligt dette forhold, samt behovet for kapacitetsopbygning i det bulgarske miljøministerium og andre miljøorganer, er derfor reflekteret i landeprogrammet. Alle de nævnte projekter har taget udgangspunkt i Bulgariens kommende EU tilpasning. Et af projekterne indeholder en specifik strategisk analyse af, hvordan Bulgarien skal gennemføre EU's miljøacquis. Der er i 2002 givet støtte til 8 projekter med et samlet dansk tilskud på 15,6 mio. kr. Alle projekter er relateret til enten forberedelsesaktiviteter eller til igangsatte projekter, som er under afslutning. Der er igangsat to større projekter, som har været under forberedelse i længere tid - et spildevandsprojekt i kommunen Troyan samt et naturprojekt om NATURA 2000. Indenfor vandsektoren er der med baggrund i et tidligere udført feasibility studie for Troyan spildevandsanlæg bevilget den mekaniske del af et anlæg med belastning på 80.000 PE. De bulgarske samarbejdspartnere har været yderst aktive og sikret 2/3 medfinansiering. ISPA ansøgning til Balchik spildevandsanlæg har fået et mindre tilskud til færdiggørelse p.g.a. ændrede krav til guidelines fra EU kommissionen. Et projektdokument vedrørende implementering af vandrammedirektivet blev desuden vurderet i 2002. Indenfor affaldssektoren er en anden ISPA ansøgning igangsat vedrørende etablering af et nationalt center for farligt affald. Projektet er baseret på EU kommissionens ønsker om at få en faseopdelt ISPA ansøgning til anlægget, samt at give andre internationale investeringsbanker mulighed for at deltage med finansiering af anlægget. Anlægget forventes at koste 65 mio. EURO og er det første center for farligt affald i regionen, som ISPA har udtrykt interesse i at støtte. Hospitalsaffaldsprojektet i Sofia har desuden fået yderligere tilskud for at optimere projektstyringen og dække uforudsete udgifter, således at en færdiggørelse af anlægget sikres. På naturområdet blev det første grønne projekt, som er rettet mod implementeringen af EU's fugle- og habitatdirektiv, igangsat. Dette fordrer en registrering af plante- og dyrelivet i Bulgarien og en udpegning af særligt betydningsfulde levesteder, de såkaldte NATURA 2000 netværk. Afslutningsvis blev der i 2002 givet støtte til at fortsætte den lokale projekt koordinators aktivitet indtil midten af 2004. Koordinatorens vigtigste funktion er at monitorere igangværende aktiviteter. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse ISPA ansøgningen skal tilpasses nye ISPA guidelines udsendt af DG Regio i sommeren 2002. Desuden skal nogle ændringer udføres med baggrund i en konsulentrapport fra ISPA management komiteen. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnr. Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse
Miljøeffekt Tilskudsbelø Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Projektet styrker og beskytter biodiversiteten og naturen i Bulgarien og indfrier kravene under Bern-konventionen ved at etablere et Emirald netværk. Samtidig fører projektet til etablering af et EU NATURA 2000 netværk og er dermed en del af EU-tilnærmelsesprocessen. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i EstlandDer blev i 2002 givet støtte til 8 projekter i Estland med et samlet dansk tilskud på 21,7 mio. kr. Samarbejdet med Estland var i 2002 koncentreret om forberedelsen af Estlands nært forestående optagelse i EU. Estland lukkede optagelsesforhandlingerne om miljøkapitlet i juni 2001, men der udestår stadig en række meget store investeringer primært på områderne spildevand, drikkevand og affald. I tråd med regeringens »Strategi for den danske øststøtte 2002 – 2003« fokuserede støtten til Estland i 2002 på at hjælpe landet det sidste stykke frem til målstregen i forhold til EU-optagelsen. Støtten til det såkaldte Small Municipalities Investment Programme (SMIP), hvor 17 mindre og mellemstore estiske byer får renoveret vand- og spildevandssystemerne til EU-niveau, blev således fortsat i 2002. I SMIP-regi blev der i 2002 givet støtte til renovering af drikkevands forsyningen i de 3 byer Sindi, Kivioli og Räpina med i alt ca. 18.000 indbyggere. SMIP har et samlet budget på 250 mio. kr. og finansieres af den estiske stat, EU, NIB, NEFCO, Sverige, Finland, Danmark og de berørte estiske byer. Som forberedelse til, at Estland fremover selv skal administrere betydelige midler fra EU's struktur- og samhørighedsfonde, blev der endvidere givet støtte til det estiske miljøinvesteringscenter, der allerede administrerer såvel estiske statsmidler som lånemidler fra NIB og EIB og EU-midler, primært fra ISPA. Projektet, der gennemføres i samarbejde med Sverige og Finland, vil fremover medvirke til at optimere udnyttelsen af midlerne i den estiske miljøsektor. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i HvideruslandI 2002 igangsatte Miljøstyrelsen kun ét nyt projekt i Hviderusland til et beløb på 1,9 mio. kr. Projektet ligger indenfor rammerne af EU rådsbeslutningen fra 1999 og er en implementering af de første to søjler i Aarhus-konventionen. Herudover er der to igangværende projekter i Hviderusland, nemlig projektet på Brest spildevandsanlæg og projektet i Belovezhskaya Nationalpark. I 2003 planlægges det at igangsætte endnu et projekt på spildevandsanlægget i Brest, som vil renovere dele af pumpestationerne i byen. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Hviderusland har underskrevet konventionen den 16. december 1998 og tiltrådt konventionen den 9. marts 2000. Der udestår dog et stort arbejde, førend der kan tales om implementering af konventionens bestemmelser i Hviderusland. Assistancen til implementering består bl.a. i analyse af eksisterende lovgivning, udarbejdelse af hviderussisk national lovgivning i overensstemmelse med relevante miljødata- og informationer, udarbejdelse af informationspolitik og procedurer for varetagelse af offentlighedens begæringer om konkret aktindsigt m.v. (art. 4 og 5 i konventionen). Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i LetlandDen samlede miljøstøtte til Letland har i perioden 1991-2001 udgjort over 440 mio. kr., hvilket gør Danmark til den største bilaterale miljødonor i Letland. I 2002 blev der i Letland bevilget 8 projekter til et samlet beløb på 25 mio. kr. I december 2002 afsluttedes forhandlingerne om Letlands optagelse i EU. Landet bliver dermed medlem af EU 1. maj 2004. Letland har gjort store fremskridt med hensyn til implementering af EU-direktiver på miljøområdet. I november 2002 fik Letland ny miljøminister, Raimonds Vejonis, der tidligere var direktør for Riga Regional Environmental Board. Han underskrev den reviderede samarbejdsaftale på miljøområdet mellem Letland og Danmark. I 2002 ratificerede parlamentet Aarhus-konventionen og oprettede et Sustainable Development Council. Letland har gjort meget for at styrke miljøtilsyn- og godkendelser med solid støtte fra Danmark. De regionale miljøkontorer har modtaget træning og er blevet inddraget i arbejdet med forbedring af systemet for miljøtilsyn- og godkendelser. Herudover er den offentlig deltagelse i EIA procedurer og antallet af integrerede miljøgodkendelser øget. Letland ratificerede Kyoto-protokollen i 2002 og har udarbejdet den tredje nationale rapport under Klimakonventionen. I oktober 2002 vedtog den lettiske regering en national klimastrategi. Forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Letland og Danmark om Joint Implementation blev indledt i 2002. Den danske støtte til miljøet i Letland afrundes med projekter på en række områder, der direkte støtter gennemførelsen af EU-direktiver. Projekterne ligger desuden ofte i forlængelse af en langvarig indsats på området. Der sker bl.a. en overførsel af viden fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) vedrørende overvågning af de øvre grundvandslag. Projektet hænger sammen med en stor indsats for beskyttelse af grundvandet ved indsamling og bortskaffelse af pesticider og opfyldelse af nitrat-direktivet. Havnebyen Liepaja har fået støtte til etablering af modtagefaciliteter til behandling af olieholdigt spildevand. Vandselskabet i byen Jelgava har gennem et par år samarbejdet med Århus kommune vedrørende opgradering af spildevandsrensningen fra byen. En større investering i et renseanlæg suppleres med dansk støtte til et anlæg til behandling af slam fra spildevandsrensningen. I en mindre by, Balvi, i det østlige Letland står et dansk firma for etableringen af et komplet renseanlæg. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse MARPOL-konventionen og HELCOM anbefalinger. Det omhandler udarbejdelse af udbud på udstyr til opgradering af modtagefaciliteter samt behandlingsanlæg i Liepaja havn. Et forsimplet anlæg er etableret med lettiske midler, og dette skal opgraderes, således at størstedelen af olien kan separeres ved modtagelsen samt at behandlingen kan moniteres og kontrolleres og således øge rensningsgraden. Træning og tilsyn indgår i projektet. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse 1) Kvalitetssikring af de lettiske miljømyndigheders godkendelser - herunder EIA, IPPC-godkendelsen, lokale godkendelser, emissionsmålingerne og lignende. 2) Vurdering af miljømæssig bæredygtighed for anlægget under drift og efter aflevering - herunder om det nødvendige/tilstrækkelige personale er blevet trænet, dokumentationen for anlægget (driftsmanualer, sikkerhedsinstruktioner- og udstyr, beredskabsplaner m.v.), mulighed for vedligeholdelse af anlægget og dets (måle)komponenter m.v. 3) Udarbejdelse af informationsmateriale om anlægget og dets miljømæssige forhold og fordele. Alle tre hovedkomponenter skal nærmere afklares og specificeres i en tremåneders begyndelsesfase. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i LitauenI 2002 beløb den danske miljøstøtte til Litauen sig til godt 37 mio. kr. Der blev givet støtte til i alt 16 projekter. Af disse var 11 teknisk assistance projekter, mens 5 var investeringsprojekter. Indsatsen var i 2002 præget af en fortsat støtte til vandsektoren, der tegnede sig for ca. halvdelen af støtten og halvdelen af projekterne. Særligt er der fra dansk side givet støtte til at tilpasse den litauiske lovgivning og administration til EU's miljøregler. 2002 blev også året, hvor renoveringen af renseanlægget i Vilnius blev afsluttet. Dette projekt har medført, at anlægget i dag renser vandet lige effektivt som »vestlige« anlæg. Indenfor affaldsområdet blev der fra dansk side givet støtte til EU-tilpasning i forhold til tre direktiver om miljøfarligt affald. Herudover blev der i 2002 ydet støtte til forberedelsen af et demonstrationsanlæg for elproduktion på et naturgasfyret kraftvarmeværk som erstatningskapacitet for elektricitet produceret på Ignalina Atomkraftværk. Som et led i den danske støtte til nedlukningen af Ignalina-værket blev der også givet støtte til energibesparelser på de mest ressourceforbrugende litauiske virksomheder. I november 2002 besøgte den danske miljøminister Litauen. Ved dette besøg blev det aftalt, at Litauen og Danmark vil opretholde de tætte forbindelser på miljøområdet også efter Litauens forventede EU-medlemskab. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse EU's direktiver vedr. bortskaffelse af PCB/PCT (direktiv 96/59/EC), bortskaffelse af spildolie (direktiv 75/439/EEC) og batterier (direktiv 91/157/EEC). Derudover etableres planer for lovgivningens gennemførsel og håndhævelse. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse (91/676/EEC). I projektet fastlægges en strategi for implementeringen af direktivet og der opstilles handlingsplaner for implementeringen og den administrative kapacitet til at håndhæve bestemmelserne i nitratdirektivet. Disse styrkes bl.a. gennem pilotforsøg i en eller to udvalgte regionale miljøadministrationer. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Development Foundation«, der står for implementeringen af »Municipal Development Programme«, og støtte til den litauiske ISPA-styrelse, der står for implementeringen af ISPA-programmets miljødel. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse
Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Byen har 1.500 indbyggere, og anlægget finansieres hovedsageligt af EU's SAPARD-program. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse EU's nitratdirektiv (91/676/EEC). I projektet fastlægges en strategi for implementeringen af direktivet, der opstilles handlingsplaner for implementeringen, og den administrative kapacitet til at håndhæve bestemmelserne i nitratdirektivet styrkes bl.a. gennem pilotforsøg i en eller to udvalgte regionale miljøadministrationer. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnr. Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse EU's direktiver vedr. bortskaffelse af PCB/PCT (direktiv 96/59/EC), bortskaffelse af spildolie (direktiv 75/439/EEC) og batterier (direktiv 91/157/EEC). Herudover etableres planer for lovgivningens gennemførsel og håndhævelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i MoldovaI 2002 beløb den danske miljøstøtte til Moldova sig til omtrent 6 mio. kr. Der blev givet støtte til i alt 1 projekt. Gennem årene har indsatsen i Moldova især været koncentreret om vandsektoren. I 2002 blev det besluttet at gennemføre et større vandforsyningsprojekt i Calarasi. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i PolenMiljøsamarbejdet med Polen var i 2002 fortsat fokuseret på projekter, der forbereder Polen på optagelse i EU. Set i lyset heraf var en vigtig del af samarbejdet at hjælpe landet med at tilnærme sig EU's miljøkrav. Herudover blev forberedelsen af en afrunding af indsatsen i Polen påbegyndt, som følge af regeringens »Strategi for den danske øststøtte 2002-2003«. Polen fik afsluttet optagelsesforhandlingerne med EU under det danske formandskab, således at Polen forventes optaget i EU i maj 2004. Landeprogrammet blev som følge af den nye øststrategi i 2002 især fokuseret på den nordlige Zachodniopomorskie region (Szczecin). Der blev i denne region igangsat et større projekt med slambehandling samt kapacitetsopbygning af miljøforvaltningens tilsyn og kontrol. Ydermere blev der igangsat et projekt om beredskabsplaner og udstyr i forbindelse med oliespild i Østersøen. Der er desuden fortsat projekter indenfor vand og affald som en opfølgning og afrunding af den igangværende indsats i andre regioner. Der blev også i 2002 foretaget omstruktureringer i den centrale polske miljøadministration, hvilket betød nye samarbejdspartnere i miljøsamarbejdet, såvel i det polske miljøministerium som i den nationale miljøfond. Med baggrund i øststrategien blev der som noget nyt i 2002 indledt et samarbejde med Polen om klima. Der blev således i juni 2002 indledt forhandlinger om indgåelse af en klimasamarbejdsaftale om Joint Implementation mellem Polen og Danmark. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse
Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Czestochowa og Klobucki amter (500.000 indbyggere) i overensstemmelse med EU-direktiverne og den officielle affaldsstrategi i Slaskie regionen. Projektet omfatter teknisk assistance og udstyrsleverancer i forbindelse med affaldsplanlægning, affaldsbehandling og genbrug, herunder etablering af omlastestationer og sorteringsanlæg for Czestochowa og Klobucki amter. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse
Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Warsaw Water Supply System Improvements - preparation of ISPA application Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger DKK 3.365.841 Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i RumænienI 2002 beløb den danske miljøstøtte til Rumænien sig til 1,2 mio. kr. Der blev givet støtte til i alt 2 projekter. I Rumænien har indsatsen i 2002 især været koncentreret om at ændre det traditionelle samarbejde om miljøstøtte til et egentligt klimasamarbejde indenfor Joint Implementation (JI). Projektet med Grue & Hornstrup A/S er en udvidelse af kontrakt med henblik på at miljøstøtteprojektet bliver gennemført som JI-projekt. Der er endvidere gennemført en analyse, som giver et overblik over Rumæniens nøgleproblemer, inden landet har gennemført EU's miljøacquis. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i RuslandI 2002 slog regeringens ændrede prioriteringer for øststøtten igennem med en reduktion af den samlede støtte til Rusland fra ca. 85 mio. kr. i 2001 til ca. 62 mio. kr. i 2002. Antallet af projekter faldt samtidig fra ca. 25 i 2001 til ca. 15 i 2002. Fokus blev fastholdt til Østersøens afvandingsområde med hovedvægten på Skt. Petersborg og Leningrad-regionen, Kaliningrad, Pskov og Novgorod, hvilket vil sige, at de prioriteringer, der blev lagt i landeprogrammet for det dansk-russiske samarbejde på miljøområdet for 2001-2003, stort set blev fulgt. Størst fokus var også i 2002 på vandsektoren med høj prioritet på afstrømningsområdet til Østersøen og størst vægt på investeringsprojekter. Under 5-by projektet i Leningrad oblast blev et større projekt omkring renovering af hovedkloakledningen i Gatchina igangsat. I Novgorod oblast startede selve implementeringen af projektet, som blev startet i 2001, om forbedring af drikkevandsforsyningen i Borovichi, som er den næststørste by i oblasten. I Kaliningrad oblast støttede Miljøstyrelsen en større komponent under det store investeringsprogram for Kaliningrad by. Projektet vedrører for størstedelens vedkommende indkøb af vandmålere og implementering af GIS-system. I Pskov oblast startede et projekt, som var højt prioriteret i miljøfinansieringsstrategien for regionen. Projektet vedrører dels energibesparelser i byens vandforsyning med udskiftning af ineffektive pumper og blæsere dels lækagesøgning på ledningsnettet. Rusland er i gang med et overordnet reformprogram, hvis formål er at forenkle reguleringen af alle økonomiske sektorer og som skal muliggøre optagelse i WTO. Danmark støtter denne reformproces med assistance til udarbejdelse af tekniske regulativer og miljøstandarder på vandområdet. På kemikalieområdet blev ét projekt, prioriteret blandt projekterne under Arktisk Råds handlingsplan for at reducere miljøbelastningen i Arktis, igangsat. Koordineringen af de forskellige projekter er fordelt mellem landene, og Danmark har ansvaret for kviksølvprojektet. I 2002 blev også de første aktiviteter på klimaområdet igangsat. Dels blev der finansieret et analysearbejde, hvis formål var at analysere potentialet for Joint Implementation (JI). Analysen skal indgå i projektscreeningen af mulige JI projekter. Endvidere blev der støttet et baseline studie for gaspotentialet for fem lossepladser. Projektet skal danne grundlag for en beslutning om konkrete aftaler på lossepladserne med anvendelse af JI. Endvidere støttede Miljøstyrelsen et projekt, hvis formål var at undersøge potentialet for ombygning af specielt kulfyrede kedler til biomasse. I projektet gennemføres også et baseline studie med henblik på at registrere projektet som et muligt JI projekt. Endvidere skal nævnes Danmarks støtte til renovering af den indre gård på Vinterpaladset i Skt. Petersborg. Projektet som samfinansieres med A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, bliver Danmarks officielle gave til Skt. Petersborg i forbindelse med byens 300 års jubilæum i 2003. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Petersborg således at gården, som nu skal være hovedindgang til museet, vil fremstå med sit oprindelige udseende fra 1880'erne. Den såkaldte 1885-masterplan er udarbejdet i en dansk finansieret fase I. Projektet blev samfinansieret med A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møller Fonden og er Danmarks officielle gave til Skt. Petersborgs i forbindelse med byens 300-års jubilæum i år 2003. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse I projektets fase II formuleres og udvælges rentable pilotprojekter, som skal kunne fungere som prototyper for andre former for kilder til kviksølvemission. Projektet skal ses i sammenhæng med forberedelsen af den indsats, der nu planlægges fra UNEP's side i forbindelse med en tungmetal konvention (på linie med POP konventionen). Endvidere er der i Nordisk Råds regi et større udredningsprojekt om kviksølv, som Miljøstyrelsen også deltager i. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Petersborg samt regionerne Novgorod, Pskov, Kaliningrad og Leningrad Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Projekterne er begge identificeret af myndighederne i Pskov i forbindelse med finansieringsstrategien for vand for regionen. I Pskov medfører projektet betydelige energibesparelser i byens vandforsyning ved udskiftning af to pumpestationer samt introduktion af lækageudstyr og udbedring af lækager i byens ledningsnet for at minimere risikoen for forurening af drikkevandet og for at reducere vandspild. Miljøeffekt (forventet) Herudover omfatter projektet reparation af lækager i vandrør med en forventet reduktion i vandspild på 20-30.000 m3 per år samt forskellige forbedringer af borehuller og desinfektion af vandet. Fremover vil man få en stabil udpumpning og undgå perioder med vakuum i rørene som hidtil har suget forurenet vand ind i systemet. Projektet vil derfor også forbedre vandkvalitet og folkesundhed. Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektansvarlig Projektbeskrivelse
Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Sida arbejder parallelt med Miljøstyrelsen på vandprojektet i Gatchina og har valgt at kick-starte med den institutionelle komponent. NIB-lånet er forsinket men forventes at blive godkendt i løbet af 2003. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Gennem dialog med de russiske stakeholders identificeres behovet for assistance og på basis heraf udformes et projektdokument i henhold til Miljøstyrelsens retningslinier. Projektdokumentet appraises af en ekstern underleverandør, og der gennemføres udbudsforretning incl. evaluering af indkomne tilbud og assistance til Miljøstyrelsen i forbindelse med kontraktindgåelse. Rammen for selve reformprojektet er tentativt estimeret til ca. 7,5 mio. kr. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse I Novgorod er der bred opbakning omkring projektet. Regionen har indvilliget i at støtte med 3 mio. kr. (svarende til 48% af projektets totalomkostninger). Støtten er blandt andet grundet i at forfyrsteknologien fra DanTrim kan implementeres på eksisterende kedler, som dermed kan konverteres fra kul eller olie til biomasse. Lokal produktion af biomasseanlæg vurderes som eneste mulighed for at der kan blive god økonomi i konvertering til biomasse i større skala i NV Rusland. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Gatchina, Novgorod og Pskov indsamles og gennemgås. Der skal identificeres losseplads gaspotentiale baseret på teoretiske beregninger for lossepladser med minimum 15 års driftsperiode. Der vil blive udarbejdet projekt design dokument, baseline studie og monitoreringsrapport for de fem lossepladser. Det afsluttende produkt vil være et valideret projekt for fem lossepladser i Rusland. Dette projekt kan danne grundlag for at Miljøstyrelsen kan vurdere og tage beslutning om konkrete aftaler på de omtalte lossepladser med anvendelse af JI. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Det russiske behov for assistance er identificeret gennem i alt tre projektidentifikations- og formuleringsmissioner over sommer/efterår 2002, og projektet har været i udbud i Danmark. Projektets output vil være formulering af tre love:
1) Vanddelen i en tværgående lov om miljøbeskyttelse Der vil blive fokuseret på den eksisterende kvalitet af de russiske vandressourcer med henblik på at indrette lovgivningen, så den bliver realistisk at implementere og håndhæve. Mulighederne for at harmonisere lovgivningen med relevante EU direktiver vil blive undersøgt, men der er ikke tale om transponering af EU direktiver. Der vil blive dannet en række tematiske arbejdsgrupper, hvis arbejde skal danne grundlag for formulering af lovgivningen. Desuden vil den faktiske implementering af lovgivningen blive sikret gennem udvælgelse af to pilotregioner for her at undersøge hvilket institutionelle ændringer, der skal gennemføres for at sikre en effektiv implementering og håndhævelse af lovgivningen lokalt. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Rusland Projektansvarlig Projektbeskrivelse Projektet er identificeret af myndighederne i Novgorod som opfølgning på miljøfinansierings strategien for vandsektoren i Novgorod. Hovedvægten vil blive lagt på, at projekterne skal være økonomisk bæredygtige, hvilket man forventer at opnå ved maksimal genbrug af eksisterende anlæg og ved indførelse af lavenergi elektrisk udstyr. Derudover vil slambehandlingen af enkel og robust teknologi blive kombineret med genbrug af slammet. Der vil blive lavet projektering og udbudsdokumenter for tre af byerne (Batetsky, Khvoinoje, Kranoforforovij) og et feasibility studie for den fjerde (Soltsy). Herudover omfatter projektet selve renoveringen af renseanlæg og slamhåndtering i byerne Batetsky og Khvoinoje. En vigtig målsætning er at færdiggøre de nævnte rensanlæg for at reducere forureningen og risikoen for at sprede sygdomme især fra tuberkulosehospitalet i Batetsky. En anden målsætning er at anvende lavenergi udstyr og robust teknologi som et eksempel for lignende rehabiliterings projekter i Rusland. De vigtigste aktiviteter omfatter teknologivurdering, udarbejdelse af udbudsdokumenter, feasibility studie og miljøgodkendelser for alle fire byer. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i SlovakietI 2002 beløb den danske miljøstøtte til Slovakiet sig til godt 17 mio. kr. Der blev givet støtte til i alt 7 projekter. Samarbejdet med Slovakiet i år 2002 har koncentreret sig om at afrunde den danske indsats i forbindelse med Slovakiets forventede EU-optagelse i 2004 og forberedelse/afrunding af projekter med henblik på finansiering af disse fra anden side (EU og IFI). Det er på trods af reducerede midler lykkedes at fortsætte samarbejdet inden for landeprogrammets prioriterede områder – på nær naturområdet. Der er således ydet støtte til to spildevandsrensningsanlæg, hvoraf det ene forberedes direkte til EU-finansiering (ISPA eller Cohesion Fund), samt stor støtte til implementering af IPPC-direktivet i Slovakiet. Endvidere er der ydet støtte til en stor indsats for udviklingen af en strategi for håndtering af farligt affald. Begge indsatsområder har været prioriteret fra EU-kommissionens side i forbindelse med Slovakiets EU-optagelse. Samarbejdet har i perioder været præget af en manglende samlet koordinering og prioritering af indsatsen inden for miljøområdet i Slovakiet - specielt op til det slovakiske valg i august 2002. Endvidere har samarbejdet i 2002 været præget af relativt svage projektmodtagere og et forholdsvis usikkert beslutningsgrundlag for slovakisk medfinansiering af projekterne. Som et stort skridt i forhold til det fremtidige samarbejde underskrev den slovakiske og den danske miljøminister i Johannesborg i september 2002 en samarbejdsaftale vedrørende Kyoto protokollens fleksible mekanismer, bl.a. Joint Implementation. Denne aftale var den første Danmark indgik med noget land vedrørende klimasamarbejde og samarbejdsprojekter under JI. Samarbejdsaftalen gav sig i efteråret 2002 udslag i prioritering af tre konkrete projekter til finansiering under JI. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Slovakiet. Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse
Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse (incl. nedlukning af 12 decentrale rensningsanlæg) med fuld dokumentation, incl. Business Plan, EIA, Tender Documents og draft ToR for supervision under implementering. Projektet er koordineret med EU-delegationen i Bratislava. Miljøeffekt (forventet) Reduktion af kvælstof (N), skønnet 20 t/år. Reduktion i iltforbrug (BOD), skønnet 110 t/år. Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Miljøprojekter i UkraineI 2002 beløb den danske miljøstøtte til Ukraine sig til godt 17 mio. kr. Der blev givet støtte til i alt 4 projekter. Samarbejdet med Ukraine blev i 2002 reduceret i forhold til de foregående fem år. Både de konkrete investeringsprojekter og teknisk assistance-projekterne bidrog i året til at opretholde Ukraines samarbejde med Vesteuropa. Hovedvægten har igen i år ligget på projekter indenfor vand- og spildevandssektoren, men der er også givet støtte til et generelt udredningsstudie, med henblik på at anbefale Ukraine de udviklingsveje, landet med fordel kan følge. Ikke overraskende peger rapporten på behovet for fortsatte reformer indenfor lov og orden, og generelle sektorreformer indenfor de offentlige velfærdsydelser som f.eks. vandforsyning, spildevandsbortskaffelse- og rensning samt affaldshåndtering. Der peges også på behovet for øget offentlig bevidsthed om miljøproblemer både blandt befolkningen, administratorer og politikere. Et projekt om etablering af et nationalt vandcenter skal gennem aktiverende udstillingsteknik bidrage til at øge bevidstheden om vand som en grundlæggende men sårbar ressource. Indenfor vand- og spildevandsområdet er der fortsat væsentlige problemer i de ukrainske byer med at opretholde en 24 timers forsyning af hygiejnisk forsvarligt drikkevand. Hovedproblemerne er langsigtede underinvesteringer, der har medført at så godt som alle anlæg, herunder ledningsnet og rullende materiel er nedslidt i en grad, så de ikke - eller kun lige akkurat - kan opretholde deres funktion. Ukraine blev i efteråret 1998 valgt som værtsland for den næste Paneuropæiske Miljøministerkonference i Environment for Europe - processen. Miljøstøtteordningen har givet støtte til en lang række konkrete miljøprojekter i Kiev, der ud over den nytte de gør der, vil kunne bruges som demonstrationsprojekter for konferencens deltagere. Projekterne skal demonstrere de miljømæssige resultater, der kan opnås ved en kombination af national indsats og målrettet international miljøbistand. I 2002 blev et større renoveringsprojekt igangsat på en af tre linier på Kiev centrale rensningsanlæg, der renser spildevand svarende til 3,8 mio. personer. Projektet dækker 1/3 af Kievs spildevand. Ukraine forventes at blive et af de lande som Danmark skal samarbejde med omkring CO2-reduktioner efter Kyoto-protokollen, og projektet vil blive anvendt som pilotprojekt for overførsel af CO2-kvoter fra Ukraine til Danmark. Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Ukraine. Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Reduceret CO2 udslip på 710 ton/år stigende til 6500 ton/år efter 15 år. Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Tværgående miljøprojekterI 2002 har de tværgående projekter været koncentreret om flere hovedområder: Klima, EU-vandinitiativet, bidrag til fonde og informationsaktiviteter. Klima er det højst prioriterede område. Her er der, som opfølgning på regeringens klimastrategi, iværksat en screening for gode klimaprojekter i fire lande. Endvidere har det vist sig unødvendigt at bidrage til de østeuropæiske landes kapacitet i relation til Joint Implementation. Der har været tilskud på mere end 19 mio. kr. til NEFCO og den Nordiske Miljøudviklingsfond. Projekttitel Journalnr. Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt Vil blive opgjort i NEFCO-regi. Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Extension of the FEASIBLE Model to Include Rural Sanitation Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig COWI A/S Projektbeskrivelse Ved at inkludere simpel spildevandsteknologi bliver modellen komplet mht. til beskrivelse og håndtering af vandsektoren såvel på drikkevands- som spildevandsområdet. Herudover udbredes dens anvendelighed til regioner/lande hvor mindre avanceret teknologi er dominerende f.eks. på landet i Rusland, i store dele af SNG landene og i mange udviklingslande. Simple vandforsyningsteknologi er er allerede medtaget i modellen. Projektudvidelse er også relevant i relation til EU's vandinitiativ for NIS landene. Det vil være en stor fordel at få denne komponent med nu i forbindelse med udvidelsen af modellen med affaldssektoren og om-programmering fra Excel til et mere brugervenlig databasesystem (igangværende projekt). Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnr. Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Polen, Rumænien, Slovakiet, Rusland og Ukraine Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Projektet skal afholde et seminar på Bornholm i november 2002, hvor ministeren deltager, og hvor status vedrørende modtage- og behandlingsfaciliteter til skibsgenereret olieaffald og olieberedskab skal diskuteres. Østersølandene skal fremlægge status over, hvor langt de er i at implementere affaldsdirektivet om havnemodtagefaciliteter (2000/59/EC) samt overholdelse af HELCOM anbefalingerne. Dette vil indebære en opgørelse over, hvor langt landene er i deres planlægning i de større havne og hvor mange modtage- og behandlingsfaciliteter, de har fået etableret. Desuden skal de informere om, hvor langt de er i forhold til at implementere de nationale beredskabsplaner og om de har tilstrækkeligt udstyr i de respektive havne. Konsulenten skal indsamle information om status og mangler i forhold til gældende regler samt facilitere seminaret. Projektet afsluttes med udgivelse af en temarapport under DANCEE-programmet. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Der er fortsat behov for at informere om og synliggøre aktiviteterne i Øst- og Centraleuropa som led i projekternes almindelige afrapportering, og det er derfor nødvendigt at afsætte midler til dette formål. Midlerne vil primært blive brugt til publicering af rapporter såsom landepjecer, landerapporter, analyserapporter vedr. omkostninger for forskellige lande på miljøområdet ved medlemskab af EU samt årsberetningen for 2001. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Dette skal ske på baggrund af en long list af potentielle projekter der udarbejdes i samarbejde med Miljøstyrelsen og de relevante myndigheder i de valgte lande. Denne long list skal herefter evalueres udfra kriterier som tilfredsstiller de krav, der stilles i et JI projekt, samt kriterier i form af local commitment, medfinansiering etc. Denne proces skal resultere i en short list over relevante projekter i hvert land (min. 2 per land), samt at de lokale projektpartnere i hvert enkelt projekt godkender en tidsplan for udarbejdelsen af Project Design Document (PDD), baseline studie (BS), moniteringsplan (MP) og oprettelse af en styrekomité. Endelig inkluderer projektet den egentlige udarbejdelse af PDD, BS og MP for 4 udvalgte projekter (2 i hvert land), der kan fremsendes til validering. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Dette skal ske på baggrund af en long list af potentielle projekter der udarbejdes i samarbejde med MST og de relevante myndigheder i de valgte lande. Denne long list skal herefter evalueres udfra kriterier som tilfredsstiller de krav, der stilles i et JI projekt, samt kriterier i form af local commitment, medfinansiering etc. Denne proces skal resultere i en short list over relevante projekter i hvert land (min. 2 per land), samt at de lokale projektpartnere i hvert enkelt projekt godkender en tidsplan for udarbejdelsen af Project Design Document (PDD), baseline studie (BS), moniteringsplan (MP) og oprettelse af en styrekommité. Endelig inkluderer projektet den egentlige udarbejdelse af PDD, BS og MP for 4 udvalgte projekter (2 i hvert land), der kan fremsendes til validering. Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger Projekttitel Journalnummer Projektmodtager Projektansvarlig Projektbeskrivelse Miljøeffekt (forventet) Tilskudsbeløb Samlede omkostninger 10. Den Rådgivende KomitéSammensætningen af Den Rådgivende Komité for Miljøstøtteordningen til Øst- og Centraleuropa:Formand Arbejderbevægelsens
Erhvervsåd Danmarks
Naturfredningsforening Dansk Industri Det Danske
Handelskammer Erhversfremmestyrelsen Foreningen af
Rådgivende Ingeniører Friluftsrådet Udenrigsministeriet Danmarks
Miljøundersøgelser Energistyrelsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen (sekretariatsbetjening af komitéen) Komitéens arbejde i 2002I 2002 har den Rådgivende Komité afholdt møder i maj, september og december. På mødet i maj præsenteredes regeringens nye »Strategi for den danske øststøtte 2002 - 2003«. Udgangspunktet for den nye strategi er, at en række af de østeuropæiske lande forventes optaget i EU fra 2004. I tiden frem til EU-udvidelsen koncentreres indsatsen om at hjælpe landene det sidste stykke frem til målstregen. Regeringens strategi lægger vægt på, at øststøtten målrettes løsning af de sidste udestående problemer, inden kandidatlandene kan optages i EU, samt at støtten blandt kandidatlandene fokuseres på de baltiske lande og Polen og for ikke-kandidatlande på Rusland, herunder især Kaliningrad og Skt. Petersborg. Komitéen drøftede, hvorledes den nye strategi kan omsættes i praksis. På mødet i september drøftede komitéen den klima-indsats, der er en del af regeringens nye strategi for øststøtten. Et tværministerielt udvalg under Finansministeriets ledelse var gået i gang med at udarbejde retningslinier for en omkostningseffektiv klimapolitik. Udvalget arbejdede med en række emner som de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen (JI/CDM/kvote-handel), en revision af opgørelsen over Danmarks klima-manko, en analyse af prisen på en række nationale virkemidler og en analyse af det internationale marked, og Komitéen diskuterede disse emner. Udvalgets arbejde resulterede senere i rapporten »En omkostningseffektiv klimastrategi« og regeringens »Oplæg til klimastrategi for Danmark«. I december 2002 drøftede Komitéen særligt miljøsituationen i de lande, der ikke står umiddelbart foran optagelse i EU. Miljøstyrelsen redegjorde for, hvordan styrelsen som led i regeringens øststøttestrategi er i gang med at afrunde den danske miljøstøtte til landene uden for østersøområdet. De konkrete planer for afrundingen er blevet drøftet med modtagerlandene, og der har været ønske om at udarbejde strategiske rapporter, der belyser den aktuelle miljøsituation i landene og de problemer, der skal overvindes, før de kan leve op til EU's miljøkrav. Der er efterfølgende udgivet rapporter, der illustrerer de udfordringer, Rumænien, Bulgarien, Rusland og Ukraine står over for. Bilag 1Fordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud i 2002 til modtagerlande opdelt på antal tilskud til teknisk assistance og til investeringsaktiviteter. Beløb er angivet i mio. kr.
Fordeling af Miljøstøtteordningens tilskud i 2002 på modtagerlande og indsatsområder. Beløb er angivet i mio. kr.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
