Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2002

Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2002

1. Forord

af miljøminister Hans Christian Schmidt

2002 var et begivenhedsrigt år i europæisk politik. Under det danske EU formandskab i sidste halvdel af 2002 faldt udvidelsen af EU på plads. Den 1. maj 2004 optages ti nye lande i EU, heriblandt en række af de lande, der indtil nu har modtaget miljøstøtte fra Danmark.

På grund af den nært forestående EU-udvidelse iværksatte regeringen i foråret 2002 en analyse af den danske øststøtte. Analysen mundede ud i »Strategi for den danske øststøtte 2002 - 2003«. Med strategien blev det slået fast, at øststøtten fortsætter på samme høje niveau som hidtil helt frem til EU-udvidelsen, men de nye medlemslandes optagelse i EU i 2004 vil indebære, at den bilaterale danske støtte til disse lande afsluttes, og støtten til de nye medlemslandes videre udvikling på miljøområdet vil ske gennem EU's politikker. Den samlede ramme for nye øststøtteprojekter fastsættes i 2002 og 2003 til 1,1 mia. kr, heraf 700 mio. kr. til miljø.

Med den nye øststøttestrategi fastholdt regeringen, at miljøet er det vigtigste indsatsområde for øststøtten. Miljøstøtten fokuserede også i 2002 på vand, affald og det nukleare område. Herudover var en stor del af midlerne afsat til forberedelse af en klimaindsats i Østeuropa i form af Joint Implementation (JI).

Danmark har siden 1991 via den bilaterale støtte på miljøområdet hjulpet de østeuropæiske lande med at komme dertil, hvor de er i dag. Med den nye øststøttestrategi blev der lagt vægt på, at indsatsen i de sidste 1½ år frem til EU-udvidelsen koncentreres om at hjælpe landene det sidste stykke frem til målstregen. På det succesrige topmøde i København lykkedes det som nævnt at afslutte udvidelsesforhandlingerne med 10 af kandidatlandene - heraf 8 central- og østeuropæiske lande.

Også i 2002 gik en stor del af den danske miljøstøtte, i alt ca. 60 mio. kr., til forbedring af miljøets tilstand i Rusland. Det dansk-russiske miljøsamarbejde fejrede i 2002 10-års jubilæum, og der er på den tid opnået store resultater indenfor blandt andet spildevandsrensning og sanitet.

I maj 2002 ratificerede Danmark Kyoto-protokollen fra 1997. Hermed har Danmark forpligtet sig til i perioden 2008-2012 at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21% i forhold til basisåret 1990. Dette er en betydelig reduktionsforpligtelse. Til sammenligning skal EU som helhed reducere udledningen med 8%.

Da udledningen af drivhusgasser er et globalt problem, vil Danmark leve op til reduktionsforpligtelsen ved hjælp af blandt andet Joint Implementation-projekter i Østeuropa. Denne fleksible mekanisme har den positive sideeffekt, at der ved tilførelse af know-how og kapital vil blive bidraget til den miljømæssige udvikling i samarbejdslandet.

På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i august-september 2002 lancerede EU det globale vandinitiativ. Dette skal danne platform for indgåelse af strategiske partnerskaber til at fremme gennemførelsen af handlingsplaner for bæredygtig udvikling og bidrage til opfyldelse af målsætningerne om vand og sanitet fra Millennium-deklarationen fra år 2000 og verdenstopmødets implementeringsplan. Heraf er de to vigtigste: Senest i år 2015 at halvere andelen af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand og tilstrækkelige sanitære forhold, samt senest i 2005 at udvikle integreret vandressourceforvaltning samt vandbesparende foranstaltninger i alle lande. Danmark har påtaget sig at koordinere partnerskabet mellem EU og de 12 EECCA lande. Udover det rent koordineringsmæssige har Danmark forpligtet sig til at igangsætte projekter for mere end 50 mio. kr. som bidrager til opfyldelse af målsætningerne fra Johannesburg på vandområdet. Danmark har tilkendegivet, at man fortsætter som lead-country indtil ét år efter Environment for Europe konferencen i Kiev i maj 2003.

I 2003 vil miljøindsatsen i de tidligere samarbejdslande blive afrundet, og fra 2004 vil det formentlig kun være Rusland, der vil være modtager af traditionel miljøstøtte fra Miljøministeriet. Der vil imidlertid fortsat være midler til projekter på JI området, og Miljøministeriet vil fortsat kunne nyde godt af de etablerede kontakter og netværk i den fremtidige støtte.