| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Antimon - forbrug, spredning og risiko

3 Spredning og forekomst i miljøet

3.1 Spredning til miljøet

3.1.1 Emissioner til atmosfæren

Der er ikke ved litteratursøgningen fundet danske data om emissioner af antimon til atmosfæren fra industri, trafik, boligopvarmning eller andre specifkke kilder ud over røggasmålinger på tre danske kraftværker og to affaldsforbrændingsanlæg (se nedenfor).

3.1.1.1 Emissioner fra kraftværker
Der er i efteråret 2003 blevet gennemført et måleprogram for røggas på tre danske, kulfyrede kraftværker (Elsam 2003). Der blev taget to prøver på hvert anlæg og blandt andet analyseret for en række metaller, herunder antimon.

På et af værkerne, der fjerner svovl fra røggassen med gips (våd afsvovling), blev der påvist 0,2-0,4 μg antimon/Nm³ røggas. Hovedparten af de kulfyrede værker i Danmark er forsynet med anlæg til våd afsvovling. På de to andre værker, der begge har TASP-anlæg (tør afsvovling med posefiltre), kunne der ikke påvises antimon i røggassen ved en detektionsgrænse på 0,1 μg /Nm³.

Der findes ikke tilsvarende data for olie- eller naturgasfyrede kraftværker, men det vurderes, at indholdet af antimon i disse brændsler er klart lavere end i kul.

3.1.1.2 Emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg
Der er som led i projektet "Grundstofferne i andet geled" (Kjølholt et al. 2002), blevet målt for antimon i afkastene fra I/S Amagerforbrænding (semitør røggasrensning) og I/S Vestforbrænding (våd røggasrensning) i forbindelse med anlæggenes almindelige egenkontrolmålinger for metaller i efteråret 2001. Resultaterne af målingerne er vist i Tabel 3-1.

Tabel 3-1 Niveauer af antimon i røggas fra affaldsforbrænding. Målinger fra efteråret 2001

I en svensk rapport (Sternbeck og Ôstlund 2001) vurderes det, at 0,1-1 % af affaldets indhold af antimon bliver emitteret til atmosfæren ved forbrænding, alt efter typen af røggasrensning.

3.1.1.3 Emissioner fra andre industrier
I Sverige har man i 2001 målt koncentrationerne af antimon i luft i umiddelbar nærhed af to større industrivirksomheder, der fremstiller hhv. glas og plastbelagte kabler (Sternbeck et al. 2002). Resultaterne fremgår af Tabel 3-2.

I følge Sternbeck et al. findes der ikke svenske baggrundsværdier for antimon i luft, men i rapporten anføres en baggrundsmiddelværdi uden for Helsinki på 0,4 ng/m³ (jf. Pakkanen et al. 2001). Niveauerne i tre af de fire analyserede prøver må på den baggrund betegnes som betydeligt forhøjede. I forhold til den dominerende vindretning på stedet var det ifølge forfatterne overraskende at finde de højeste koncentrationer NØ for fabrikken. Undersøgelsen har dog ikke omfattet registrering af vindforholdene i prøvetagningsperioderne.

Det er sandsynligt, at der også ved støbning af skibskøle bliver emitteret antimon til atmosfæren, men der findes ingen måledata, som kan give grundlag for en nærmere vurdering af størrelsen af dette bidrag.

Tabel 3-2 Indhold af antimon i luft omkring en glas- og en plastindustri i Sverige, 2001
(Sternbeck et al., 202).

3.1.1.4 Emissioner fra vejtrafik
Sternbeck et al.(2002) angiver, at der ved mundingen af stærkt trafikerede vejtunneler i Sverige er målt antimonkoncentrationer på 28 ± 14 ng/m³. Dette er ifølge samme kilde signifikant over baggrundsniveauet og niveauer målt i det centrale Helsinki (gnst. 1,5 ng/m³).

3.1.2 Udledninger til vandmiljøet

3.1.2.1 Udledninger fra offentlige spildevandsanlæg
I Miljøprojekt 700 (Kjølholt et al., 2002) indgik der målinger af antimon i udløb fra to kommunale renseanlæg (Avedøre og Lundtofte), mens der i et tidligere miljøprojekt (Grüttner og Vikelsøe, 1996) blev analyseret for antimon i slam på tre andre renseanlæg (Herning, Marselisborg og Skævinge). Resultaterne fra disse to undersøgelser er vist i tabel 3-3.

Ud fra oplysninger om menneskers indtagelse (afsnit 3.2.5) og udskillelse af antimon (afsnit 5.2) vurderes det, at bidraget fra urin og afføring til spildevandets samlede indhold af antimon er marginalt (et par procent).

Tabel 3-3 Antimon i udløb (renset spildevand) fra fem danske renseanlæg.

* Kjølholt et al. 2002.
** Grüttner og Vikelsøe 1996.

Sternbeck et al. (2002) bestemte i 2001 indholdet af antimon i udløbet fra fire svenske renseanlæg. På de tre af anlæggene lå niveauerne i mellem 0,22 og 0,55 μg/l (højeste værdi på det mest industribelastede anlæg), mens der på det fjerde anlæg, der særligt var kendetegnet ved at have flere tekstilindustrier i sit opland, blev der fundet 5,7 - 6,1 μg antimon/l i udløbet. Tilsynsmyndigheden for anlægget mener, at den væsentligste årsag til det høje indhold er afgivelse fra polyester, hvor antimon benyttes som katalysator ved fremstillingen (Sternbeck, pers. komm., august 2003).

3.1.2.2 Udledninger fra industrier
Antimon er ikke indgået i vandmiljøovervågningsprogrammet NOVA 2003 for almindelige renseanlæg, men der er for 2001 afrapporteret resultater af 11 analyser fra tre, særskilte industrielle udledere (to metalvirksomheder og et kraftværk). Indholdet af antimon i prøverne var som middelværdi 15 μg/l og maksimalværdien var 44 μg/l (Miljøstyrelsen 2002).

3.1.2.3 Overfladeafstrømning fra befæstede arealer.
Der findes ingen data for indholdet af antimon i udledninger af regnvand fra veje og lignende, men da antimon f.eks. anvendes til bremser mv. på køretøjer må det forventes, at indholdet i vejvand er noget højere end i almindelig nedbør.

Dette understøttes af resultater af analyser af sediment i vejvandsbassiner ved to danske motorveje (Kjølholt et al., 2002). Da antimon overvejende vil forefindes på partikelbundet form, må sedimenter fra forsinkelsesbassiner for vejvand antages at have væsentligt forhøjede niveauer af antimon i forhold til sedimenter i ubelastede søer og vandløb. Efter sedimentation ledes vand fra vejvandsbassiner typisk til recipient. Resultaterne af sedimentanalyser i vejvandsbassiner ved to motorveje i Københavnsområdet er vist i Tabel 3-6.

Der skal gøres opmærksom på, at der findes mange mindre, separate regnvandsudløb fra befæstede arealer, som går direkte til recipient uden forudgående sedimentation i et bassin.

Tabel 3-4 Niveauer af antimon i sediment fra tilbageholdelsesbassiner for vejvand ved to stærkt trafikerede motorveje i Københavnsområdet

Sternbeck og Östlund (2001) angiver et antimonindhold på 12,9 mg/kg TS i vejvandssediment fra en stærkt trafikeret motorvej ved Stockholm, altså et noget højere indhold, end det der blev påvist i den danske undersøgelse.

3.1.2.4 Perkolat fra deponier
Indholdet af antimon i perkolat fra kontrollerede lossepladser i Danmark findes, så vidt vides, kun afrapporteret af Kjølholt et al. (2002), der havde analyseret prøver fra hhv. Fakse losseplads og Audebo losseplads nær Holbæk. Resultaterne er vist i tabel 3-5.

Sternbeck og Östlund (2001) angiver tilsvarende for to svenske deponier indhold af antimon på hhv. 0,8 μg/l og 1,7 μg/l.

Tabel 3-5 Niveauer af antimon i perkolat fra to kontrollerede lossepladser i Danmark

Kjølholt et al. (2002) rapporterede resultater af antimonanalyser i perkolat fra AV Miljøs deponi for ubehandlet røggasaffald. Dette er det fælles deponi for de to store affaldsforbrændingsanlæg i Københavnsområdet, Amager- og Vestforbrænding. Resultaterne af målingerne er vist i Tabel 3-6.

Tabel 3-6 Niveauer af antimon i perkolat fra deponeret røggasaffald fra affaldsforbrændingsanlæg. Målingerne er foretaget i efteråret 2001

Det skal dog afslutningsvis præciseres, at perkolat fra kontrollerede losseopladser og andre deponier almindeligvis ikke udledes direkte til recipient, men normalt føres til behandling på et offentligt spildevandsanlæg.

3.1.3 Affald og produkter, der tilføres landjordsmiljøet

Kompost af organisk dagrenovation og have-/parkaffald
Kjølholt et al. (2002) analyserede kompost fremstillet af hhv. organisk dagrenovation og have-/parkaffald for indhold af antimon og fandt, som forventeligt, det højeste indhold i førstnævnte, se Tabel 3-7.

Tabel 3-7 Niveauer af antimon i kompost af hhv. organisk dagrenovation og have/park-affald

Kompost af have-/parkaffald må uden videre begrænsninger udbringes på jord. Kompost fremstillet af organisk dagrenovation skal derimod overholde grænseværdier for en række tungmetaller (der er ingen værdi for antimon) og miljøfremmede stoffer samt have gennemgået en tilstrækkelig hygiejnisering, før det må anvendes til jordbrugsformål.

Spildevandsslam
Der findes danske data for indholdet af antimon i spildevandsslam fra to undersøgelser på i alt fem kommunale renseanlæg (Grüttner og Vikelsøe 1996 samt Kjølholt et al. 2002). Hovedresultaterne fra disse to undersøgelser er vist i Tabel 3-8.

Tabel 3-8 Antimon i slam fra fem danske renseanlæg.

* Kjølholt et al. 2002.
** Grüttner og Vikelsøe 1996.

I Sverige undersøgte Eriksson (2001) indholdet af sporelementer, herunder antimon, i slam fra 48 kommunale renseanlæg fordelt over hele Sverige og fandt en medianværdi på 1,3 mg antimon/kg TS og et interval på 0,6 - 18 mg/kg TS. Det uvægtede middelindhold af antimon var 2,4 mg/kg TS, mens middelindholdet vægtet efter slamproduktion var 3,4 mg/kg TS.

Sternbeck et al. (2002) bestemte i 2001 indholdet af antimon i slam fra fire svenske renseanlæg. På de tre af anlæggene lå niveauerne i slammet på 0,57 - 3,0 mg/kg TS (højeste værdi på det mest industribelastede anlæg), mens der på det fjerde anlæg, der særligt var kendetegnet ved at have flere tekstilindustrier i sit opland, blev der fundet 16 mg antimon/kg TS. Selv om antimon også bruges som flammehæmmer i visse tekstiler, mener anlæggets tilsynsmyndighed, at den væsentligste årsag til det høje indhold i slammet er afgivelse fra polyester, hvor antimon benyttes som katalysator ved fremstillingen (Sternbeck, pers. komm., august 2003).

Spildevandsslam skal, lige som kompost fremstillet af organisk dagrenovation, overholde grænseværdier for en række tungmetaller (ikke antimon) og miljøfremmede stoffer samt have gennemgået en tilstrækkelig hygiejnisering, før det må anvendes til jordbrugsformål.

Husdyrgødning
Husdyrgødnings indhold af antimon er blevet undersøgt i Sverige (Eriksson 2001). Svinegylle indeholdt i gennemsnit (4 prøver) 0,133 mg antimon/kg TS, mens fast gødning fra svin indeholdt 0,136 mg/kg TS. Gylle fra malkekøer indeholdt 0,079 mg antimon/kg TS.

Handelsgødning
To slags handelsgødning, NPK og ren P-gødning (to prøver af hver slags), indgik også i Erikssons undersøgelser (2001). Den analyserede NPK-gødning (NPK-S 21-4-7) indeholdt blot 0,031-0,032 mg antimon/kg TS, mens P-gødningen (P20) indeholdt 0,20-0,74 mg/kg TS.

3.1.4 Andet affald

Affald generelt
Det har stort set været umuligt at opspore data om antimon i affald. Dog angiver Sternbeck et al. (2002), baseret på analyser af aske fra forbrænding af almindeligt industri- og husholdningsaffald, at affald i Sverige i gennemsnit indeholder 40 ± 27 mg antimon/kg affald.

Affald fra forbrændingsanlæg
Sternbeck og Östlund (2001) angiver indholdet af antimon i slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding til hhv. 526 µg/kg TS og 425 µg/kg TS. Danske tal for indholdet i perkolat fra et deponi for affald fra røggasrensning fremgår af Tabel 3-9.

Computeraffald
Der er for nogle år afrapporteret en dansk undersøgelse af en række metaller i computerskrot (Winther 1996, specialerapport fra RUC/DMU). Det fremgår af denne rapport, at der blev analyseret for bl.a. antimon i billedrør (fluorescensbelægningerne) og i bestykkede printkort (bundkort) fra kasserede computere. Der blev fundet 15,6-248 μg antimon/monitor i billedrør med et gennemsnit på ca. 70 μg/monitor (i alt 10 monitorer) og en medianværdi på 36 μg /monitor. De bestykkede printplader, i alt 9 stk., indeholdt 2,0-4,4 g antimon/bundkort (gennemsnit på ca. 2,9 g/monitor og medianværdi på ca. 2,8 g/monitor.

3.1.5 Sammenfatning af oplysninger om spredning til miljøet

I de foregående afsnit er tilgængelige danske og relevante udenlandske data om antimon i emissioner, udledninger og affald/produkter, der spredes til atmosfæren, vandmiljøet og/eller landjordsmiljøet, gennemgået. I Tabel 3-9 er oplysningerne om antimonindholdet i de forskellige massestrømme eller materialer sammenholdt med data om det samlede årlige volumen af de pågældende massestrømme/materialer til at give et estimat på den mængde antimon, der årligt spredes til miljøet.

For en række af de affaldsstrømme og materialer, der er gennemgået i det foregående, findes der imidlertid ikke tilstrækkeligt med oplysninger, til at et estimat kan gives, hvorfor den totale årlige mængde, der spredes til omgivelserne, kun kan angives som "> xxx tons". Da alle de store massestrømme er repræsenteret i tabellen, må det dog antages, at den samlede spredning er i samme størrelsesorden som det angivne estimat (1,6-3,3 tons/år).

Tabel 3-9 Volumener/mængder af nogle væsentlige emissioner, udledninger og andre tilførsler af antimon til miljøet samt anslåede mængder af stoffet, der årligt spredes til miljøet fra disse kilder.

(1): Energi fra kul, 2002 = 175.700.000.000 MJ (Energistyrelsen 2003) samt emissionsfaktor 0,325 Nm³ røggas/MJ.
(2): Lassen et al. (2003), side 114.
(3): Miljøstyrelsen (2003a).
(4): Petersen & Kielland (2003) samt TS% = 55.
(5): Miljøstyrelsen (2003b) samt andel på 53% til landbrugsjord.
(6): Poulsen & Kristensen (1997) fremskrevet v.hj.a. Poulsen (2002).
(7): Plantedirektoratet (2003).

På det foreliggende grundlag ser det ud til, at særskilte udledninger af industrispildevand er den klart største enkelte kildetype til udledning af antimon til miljøet. Der skal dog gøres opmærksom på, at datagrundlaget for antimon i NOVA-programmet for industrier med særskilte udledninger er spinkelt. Offentlige renseanlæg for blandet byspildevand (husholdninger, industrier og andre erhvervsvirksomheder) er den næstmest betydende kildetype.

3.2 Forekomst og niveauer i miljøet

Der har stort set ikke kunne identificeres danske data om niveauer af antimon i naturlige miljømatricer. En undtagelse herfra er grundvand, hvor der foreligger data fra GEUS.

Det følgende er derfor i hovedsagen bygget på udenlandske data, hvoraf en del dog stammer fra nyere undersøgelser i Sverige, som også er rapporteurland for EU's påbegyndte risikovurdering af antimon. Det vurderes, at de svenske data generelt er rimeligt repræsentative også for danske forhold. Det gælder naturligvis især de data, der stammer fra det sydlige Sverige.

3.2.1 Luft

Bowen (1979) angiver baggrundsniveauer af antimon i luft på 0,13-0,4 ng/m³ baseret på målinger foretaget i Skotland, Nordnorge og det nordvestlige Canada.

Disse niveauer er i overensstemmelse med niveauer rapporteret af Pakkanen et al., 2001 (citeret i Sternbeck et al. 2002) som værende baggrundsniveauet nordvest for Helsinki. Pakkanen bestemte niveauet til 0,4 ±0,4 ng/m³, men konstaterede, at værdierne ikke var normalfordelte og udviste stor spredning.

I det centrale Helsinki blev niveauet bestemt til 1,5 ± 2 ng/m³.

Baggrundsværdier for luft i mere belastede områder angives af Bowen (1979) til 0,6-32 ng/m³ i Europa og lidt højere i USA og Japan. Det er dog værd at notere sig, at her er tale om mindst 25 år gamle data, dvs. fra et tidspunkt, hvor røggasrensning var betydeligt mindre udbedt end i dag.

3.2.2 Nedbør og deposition

Både indhold i nedbør og atmosfærisk deposition aftager stærkt mod nord i Sverige og er højere i december end i juli (Sternbeck et al. 2002). Antimon synes at kunne langtransporteres med luftmasser.

Ved Arup i Skåne lå indholdet i tre prøver opsamlet i juli 2001 mellem 0,095 og 0,12 μg/l, mens tilsvarende prøver taget ved Gårdsjön nær den svenske vestkyst havde noget lavere indhold (0,036-0,067 μg/l) på samme tidspunkt. Indholdet i nedbøren var i december samme år 0,126-0,214 μg/l ved Arup og 0,098-0,135 μg/l ved Gårdsjön. Længere nordpå i Sverige lå indholdet af antimon på 0,034 μg/l eller lavere.

Herudfra bestemtes depositionen til 0,13-0,26 μg/m2 pr. døgn ved Arup (hhv. sommer og vinter) og 0,09-0,15 μg/m2 pr. døgn ved Gårdsjön. Dette kan omregnes til en omtrentlig årlig deposition på ca. 0,7 g/ha/år ved Arup og ca. 0,44 g/ha/år ved Gårdsjön.

Eriksson (2001) beregnede til sammenligning hermed den årlige deposition af antimon nær Gårdsjön til 0,80 g/ha/år baseret på et middelindhold i depositionen på 0,066 μg/l.

3.2.3 Overfladevand og sediment

Sternbeck et al. (2002) refererer en række nyere studier, heraf et udgivet af Naturvårdsverket i Sverige, som har bestemt medianværdien for antimon i svensk ferskvand (baggrund) til 0,035 μg/l (10-90% fraktil: 0,010-0,063 μg/l) og et andet, der angiver indholdet i brakvand i Østersøen til 0,025-0,075 μg/l. For havvand angives et niveau på 0,15-0,2 μg/l med henvisning til et review af Filella et al. (2002).

I åen Viskan ved Örebro fandt man et indhold på 0,11 μg/l opstrøms udløbet fra et renseanlæg med tekstilindustrier i sit opland, og værdier på 0,79-0,88 μg/l 0,5-2 km nedstrøms (Sternbeck et al. 2002).

Til sammenligning angiver Bowen (1979), baseret på et review af den internationale litteratur, en medianværdi for baggrundsniveauet af antimon (Sb(V)) i ferskvand på 0,2 μg/l (0,01-5 μg/l) og for havvand på 0,24 μg/l (0,18-5,6 μg/l) (som Sb(OH)₆^-).

Marint overfladesediment ved den svenske sydkyst (Kattegat/Øresund) indeholdt som middelværdi ca. 0,7 mg antimon/kg TS, mens sediment i ferskvandsmiljøer i Stockholmsområdet indeholdt 2,9 mg/kg TS som medianværdi (2,2-4 mg/kg). Norske søsedimenter indeholdt 0,04-3 mg antimon/kg TS (medianværdi 0,29 mg/kg) (Sternbeck et al. 2002).

3.2.4 Grundvand

Indholdet af antimon i grundvand er afrapporteret af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS 2002) som led i grundvandsovervågningen og kontrollen med vandværksboringer. I perioden 1993 - 2001 er der foretaget i alt 841 analyser for antimon som led i grundvandsovervågningen, og der er kun konstateret én overskridelse af grænseværdien for grundvand (dvs. kvalitet ved afgang fra vandværket) på 2 μg/l (5,6 μg/l). Medianværdien for antimon var 0,08 μg/l. I forbindelse med kontrollen med vandværksboringer er der i samme periode kun foretaget 9 analyser for antimon. Medianværdien var 0,04 μg/l, mens det maksimale indhold i en enkelt prøve var 1,5 μg/l.

Den samlede grundvandsindvinding var i 2001 på 693 mio. m³, hvoraf ca. 411 mio. m³ blev indvundet på vandværker, 192 mio. m³ til erhvervsmæssige vandingsformål (primært markvanding), og 90 mio. m³ af industrier mv. (GEUS 2002).

3.2.5 Levnedsmidler

Levnedsmidler
Antimon indgår ikke i Fødevaredirektoratets løbende overvågningsprogram for uorganiske miljøforureninger i levnedsmidler, og stoffet er heller ikke indgået i særlige kampagnemålinger undtagen en undersøgelse i slutningen af 1970'erne af grøntsager dyrket i området omkring en forurenende metalvirksomhed (Erik H. Larsen, Fødevaredirektoratet, pers. komm., maj 2003).

Der er derfor søgt efter udenlandske data om antimon i levnedsmidler. Den nyeste og mest omfattende undersøgelse er foretaget af Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), en institution under den australsk/new zealandske pendant til Fødevaredirektoratet, Australia New Zealand Food Authority (ANZFA). FSANZ publicerede i januar 2003 en oversigt over organiske og uorganiske kemiske forureninger i en lang række levnedsmidler, herunder for antimon.

Antimon er undersøgt i 65 uforarbejdede og forarbejdede levnedsmidler og påvist i 25 af dem ved en detektionsgrænse på 0,002 mg/kg. De højeste indhold i enkeltprøver - ca. 0,04 mg/kg - blev påvist i pølser og kyllingebryst, mens de højeste gennemsnitlige indhold (0,005-0,010 mg/kg) forekom i bacon, rosiner, fiskefilet'er, skinke, mandler, kiks og pølser. Der var betydelige variationer i indholdet inden for de enkelte levnedsmidler, hvilket har ført til brede intervaller i vurderingen af menneskers daglige eksponering for antimon, som således vurderedes til 2-21% af TDI (Tolerable Daily Intake; angivet til 0,4 μg/kg legemsvægt pr. dag) for voksne og 3-61% af TDI for 9 mdrs spædbørn.

3.2.6 Jord

Eriksson (2001) undersøgte indholdet af antimon i 25 prøver af svensk landbrugsjord udtaget i fem områder af Sverige: Sydlige Skåne (moræneler), sydlige Halland (sandjord), Västergötland (lerjord af marin oprindelse), Mälardalen og Östergötland (stiv lerjord) samt Norrland (siltede elvdalssedimenter).

Han fandt en tørstofbaseret medianværdi for alle prøver på 0,25 mg/kg og et samlet koncentrationsinterval på 0,07-0,41 mg/kg. Moræneleret fra det sydlige Skåne havde det højeste middelindhold af de fem grupper (0,29 mg/kg), mens sandjorden fra Halland havde det laveste (0,14 mg/kg). De øvrige jordes middelindhold lå på 0,25-0,28 mg/kg.

3.2.7 Biota

Indholdet af antimon i terrestriske planter angives af Bowen (1979) at ligge i intervallet 0,002-0,03 mg/kg tørstof, mens marine alger indeholder 0,02-0,9 mg/kg tørstof. Eriksson (2001) analyserede antimonindholdet i hvede- og bygkerner og fandt medianværdier på hhv. 0,0004 mg/kg TS og 0,0009 mg/kg TS.

Bowen (1979) angiver ligeledes værdier for antimon i pattedyr, hvor muskelvæv indeholder 0,0002-0,2 mg/kg tørstof, mens knogler indeholder 0,01-0,6 mg/kg. Marine fisk angives at indeholde 0,004-0,2 mg antimon/kg tørstof.

Sternbeck et al. (2002) angiver indhold i lever af sild fanget i 1999 ved den svenske vestkyst til 0,57 μg/kg vådvægt. Den tilsvarende værdi i 1990 var ca. 0,36 μg/kg. På den svenske østkyst var indholdene (i strømming) lavere, 0,25-0,3 μg/kg i 1990, og faldende fra 1990 til 1999 til 0,10 μg/kg eller lavere. Til sammenligning fandt man indhold i levere af gedder og aborrer fanget i ferskvand påvirket af glasindustrien ved Orrefors (Sverige) på 4,26-6,59 μg/kg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.