| Forside | | Indhold | | Forrige |

Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

Bilag D Muligheder og begrænsninger for at øge genbrug og genanvendelse af storskrald

Fokusgruppe I og II har vurderet muligheder og begrænsninger for at øge genbrug og genanvendelse af storskrald. Resultatet af denne øvelse fremgår af dette bilag. Resultatet er siden bearbejdet og suppleret med de erfaringer, projektgruppen har indhentet gennem interviews med udvalgte aktører. I rapportens kapitel 7 genfindes den bearbejdede beskrivelse af mulighederne for at øge genbrug og genanvendelse af storskrald.

Muligheder og begrænsninger vurderes i forhold til følgende fire scenarier:

1. Generelle forhold
2. Henteordninger
3. Containerpladser
4. Direkte genbrug / lokale genbrugscentre

Bilaget bygger på de input, som Fokusgrupperne har givet i projektets indledende fase.

1.1.1 Generelle forhold

De generelle forhold dækker i denne forbindelse de forhold, der kan have indflydelse på omfanget af genbrug/genanvendelse, og som ikke er specifikke for en given ordningstype.

1.1.1.1 Generelle muligheder for at øge genbrug

  • Kluns ved kilden. Denne form for klunsning forekommer mange steder men er ikke-registrerbar.
  • Afsæt flere ressourcer til at fremme af genbrug. Grønne guider, lokale beboergrupper m.fl. har vist sig at være gode til at iværksætte aktiviteter, hvor affaldets ressourcer udnyttes – ikke mindst lokalt. Flere tidligere iværksatte initiativer af denne karakter er blevet støttet af den nu nedlagte Grønne Fond.
  • Uddan personale, så de er bekendt med affaldets håndtering, oparbejdning af affaldet, kundebetjening og konfliktløsning.
  • Fremstil mere holdbare og reparationsvenlige produkter. Herved kan levetiden for det enkelte produkt forlænges, og der går længere tid inden produktet optræder i storskrald. Fremstilling af mere holdbare produkter kræver, at producenterne er indstillet herpå – og at forbrugerne er villige til at købe disse varer. Som tidligere anført ligger denne mulighed uden for dette projekts rammer.
  • Etabler retursystemer mellem producenter/leverandører og storkunder. F.eks. afmonterer boligselskaber ofte dele fra ensartede produkter eller emballager, der kunne genbruges af producenten.
  • Gør brug af ildsjæle, der kan drive udvikling. Ildsjælene er særligt vigtige i de lokale projekter. En ændret organisering kan vise sig frugtbar. Samarbejde mellem kommunen og borgergrupper/organisationer kan fremme genbruget.
  • Indret pladser, byttecentre og butikker indbydende, så produkter og varer fremstår bedst muligt. Overdækning vil være at foretrække. Udstillinger bør i deres sortiment sigte bredt, så flest mulige finder varerne attraktive. Det gælder både antallet af produktgrupper og mode/design.
  • Bemand butikker m.v. med engageret personale, der er bevidst om varens værdi.

1.1.1.2 Generelle begrænsninger for at øge genbrug

  • Ved at undlade at indrette pladser, butikker m.v. indbydende, så bliver også de produkter, der findes i butikken af discount udgave.
  • Mode/design har stor betydning for borgernes syn på produkterne. Ikke alle finder andres aflagte møbler m.v. attraktive.
  • Mangel på afsætning / efterspørgsel virker hæmmende for at indsamle effekter. Det er således vigtigt at sikre hele kæden.

1.1.1.3 Generelle muligheder for at øge genanvendelse

  • Information / vejledning bidrager til borgernes viden om hvorfor affald skal sorteres, hvad det efterfølgende anvendes til. Vejledningen kan medvirke til at borgerne ser en konsekvens i systemet.
  • Synlighed. Både for personale og for affald. Når personalet er synligt – gerne på en positiv måde – sikrer man samtidig en større ansvarlighed blandt brugerne. Gøres affaldet (og affaldsproducenten) mere synlig, så reduceres mængden af fejlplaceret affald.
  • En ændret organisering kan vise sig frugtbar. Samarbejde mellem kommunen og borgergrupper/organisationer kan fremme genbruget.
  • En fælles anvisningshåndbog, som vedligeholdes, kan være utrolig nyttig, for hurtigt at kunne samle og sprede viden om indsamling og afsætning af de genanvendelige fraktioner i storskrald.
  • Opbakning i hele kæden. Såfremt man kan sikre, at hele organisationen bag ordningen bakker op om håndteringen bliver signalet til brugerne også klarere. Med en ensartet udmelding bliver det også at håndtere pressens behandling af affaldsområdet.
  • Fælles mål. Ved at fjerne usikkerhed om tolkning af regler for håndtering af særlige affaldsfraktioner letter man en ensartet håndtering af disse. Dette gælder f.eks. håndtering af sanitet m.v.
  • Afsætning. Det er afgørende, at der sikres afsætning for de indsamlede fraktioner. Etablering af netværk og spredning af viden om muligheder for afsætning kan bidrage hertil.

1.1.1.4 Generelle begrænsninger for at øge genanvendelse

  • Nægtere – her kan det være nødvendigt med øget kontrol.
  • Manglende politisk vilje bremser udviklingen – og gør systemet sårbar overfor pressen og borgernes holdning til ordningen
  • Forbrændingsløsning. (når man er tæt på et forbrændingsanlæg brændes affaldet)
  • Teknisk avancerede løsninger / indretning stjæler personalets opmærksomhed. Hermed bliver der alt andet lige mindre tid til det opsøgende og vejledende arbejde.
  • Når der er forskellige tolkninger eller der er usikkerhed omkring tolkning af regler (f.eks. omkring sanitet, ee-affald og kølemøbler).
  • Mangel på afsætning / efterspørgsel virker bremsende på udviklingen.

1.1.2 Henteordninger

1.1.2.1 Muligheder for at øge genbrug med henteordninger

  • Personalets viden om muligheder for genbrug. (de har det i hænderne)
  • Afholde åbent hus arrangementer, hvor man kan se hvorledes de indsamlede effekter siden afsættes.
  • Styrke bevidsthed i lokalområdet

1.1.2.2 Begrænsninger for at øge genbrug med henteordninger

  • Pladsmangel og begrænset tid på bilen. Omkostninger til håndtering bliver dermed en begrænsning.
  • Forløbere har fjernet effekter med størst værdi – eller er det måske ligefrem til fordel for genbruget ?!?

1.1.2.3 Muligheder for at øge genanvendelse med henteordninger

  • Vedtage hvad der skal være fokus på. Er det genanvendelse eller er det de problematiske fraktioner.
  • Flere biler kan køre efter hinanden. En rumopdelt bil kan samle de genanvendelige (genbrugelige) fraktioner, mens en komprimatorvogn f.eks. kan indsamle den brændbare fraktion.
  • Give mandskabet bedre tid og flere ressourcer til at sortere effekterne, så affaldet ikke blot ryger "i det samme hul".
  • Øge synligheden af affaldet (transparente sække)
  • Styrke bevidstheden i lokalområdet. Det kan f.eks. ske gennem informationskampagner, åbent hus arrangementer på anlægget hvor de indsamlede materialer håndteres, dannelse af netværk af viceværter, grundejerforeninger m.v.

1.1.2.4 Begrænsninger for at øge genanvendelse med henteordninger

  • Hvis der fokus på de problematiske fraktioner er det svært at skifte fokus til de genanvendelige fraktioner.
  • Emballeret affald kan ikke vurderes, og det vanskeliggør en sortering i de rette fraktioner.
  • Begrænset plads på bilen, hvilket reducerer antallet af fraktioner, som affaldet kan sorteres i.

1.1.3 Containerpladser

1.1.3.1 Muligheder for at øge genbrug på containerplads

  • Bygge videre på den kultur der allerede er etableret på pladserne (sortering af affaldet)
  • Udvide antallet af fraktioner
  • Indrette "genbruget" så det ikke skaber problemer for afviklingen af pladsens øvrige aktiviteter
  • "Lade produktets historie gå videre til den næste bruger"
  • Lette håndteringen for personale og kunder (paller til fliser)
  • Arrangere åbent hus arrangementer (uddeling af kompost, bytte juletræ til solbærbusk, ...)
  • Beslutte om genbruget skal baseres på salg eller bytte.

1.1.3.2 Begrænsninger for at øge genbrug på containerplads

  • Kunder til genbrugsbutik holder ofte stille i længere tid. Det kan sinke afvikling af trafikken på pladsen.
  • Etablering af byttecentre med klunsning kan skabe "lokale affaldskonger", til gene for pladsens øvrige brugere. Dette er normalt ikke så udbredt ved butikker.
  • Personalet på containerpladsen har i nogle tilfælde udviklet deres eget uautoriserede genbrugssystem, hvor indsamlede effekter afsættes på loppemarkeder. Her kan personalet være en hindring for etablering af en effektiv genbrugsordning.
  • Nogle kunder kan ønske, at produktets historie skal slutte på containerpladsen. De er ikke interesseret i at produktet lever videre i andre sammenhænge.
  • Moden skifter. Grøn sanitet er i dag ikke i særlig høj kurs.

1.1.3.3 Muligheder for at øge genanvendelse på containerplads

  • Udvide antallet af fraktioner på pladsen. Dette kan "let" realiseres.
  • Øge service og information i forhold til kunderne. Mere opsøgende personale kan fremme sorteringen i de genanvendelige fraktioner. Bedre oversigter og skiltning i øvrigt kan lette sorteringen for kunderne.
  • Sikre gode muligheder for at personalet kan overskue pladsen og kunder – så de hurtigt kan vejlede den enkelte kunde.
  • Åbenhed og reel oplysning om håndtering af affaldet øger kundernes incitament til at sortere affaldet i de genanvendelige fraktioner.
  • Større gennemsigtighed i affaldet. Transparente sække gør det lettere for personalet at se om kunderne lægger affaldet i de rigtige containere. Opstilling af et "slagtebord", hvor sorte sække kan sprættes op er en anden mulighed for at få kunderne til at sortere deres affald.

1.1.3.4 Begrænsninger for at øge genanvendelse på containerplads

  • Brug af sorte sække gør det svært at holde opsyn med om kunderne afleverer affaldet i de rette containere.
  • Tekniske og manuelle anlæg til registrering, vejning og adgangskontrol fjerner personalets fokus omkring vejledning af kunderne. Alt andet lige vil dette begrænse den direkte kundekontakt – og i sidste ende udsortering af affaldet.

1.1.4 Direkte genbrug / lokale ordninger

Denne del skal nok deles i to. Der er stadig for stor forskel mellem direkte genbrug og lokale ordninger til at de kan samles under ét. Genanvendelse finder kun sted blandt de lokale ordninger – det Direkte genbrug har i princippet ingen indflydelse på omfanget af genanvendelse.

1.1.4.1 Muligheder for at øge genbrug gennem direkte genbrug og/eller lokale ordninger

  • Bruge ildsjæle til at drive ordningen. Det lokale engagement er vigtigt for at få gang i genbruget. Eksemplets magt og "mund til øre" kommunikation er vigtigt. Ordningerne har jo som grundide, at affaldet skal genbruges – derfor er alene deres anlæg med til at øge genbrug.
  • I Direkte genbrug er det vigtigt at salgsstedet er indbydende indrettet og at varerne præsenteres på en attraktiv måde. Det bør også sikres, at varerne er udvalgt, så de tilgodeser alle kundesegmenter. Rigtigt indrettet og drevet kan Direkte genbrug indgå som et udmærket supplement til genbrugsbutikker drevet af humanitære organisationer.
  • I byttecentre og beboerforeninger hvor pladsen ofte er mere begrænset er det stadig vigtigt at holde orden, give mulighed for at afprøve elektrisk udstyr, sikre overdækning.
  • Skifte udstilling og sortiment – det gør det mere spændende for brugerne, og det kan øge omsætningen i butikken.
  • Etablere partnerskabsaftaler mellem kommunen og boligselskaber/borgergrupper

1.1.4.2 Begrænsninger for at øge genbrug gennem direkte genbrug og/eller lokale ordninger

  • En fastlåst stil i sortimentet begrænser kundegrundlaget.

1.1.4.3 Muligheder for at øge genanvendelse gennem lokale ordninger

  • I de lokale ordninger kan det styrke incitamentet, hvis beboerne får mulighed for selv at disponere over den kollektive besparelse i renovationsgebyret, der kan opnås ved at sortere affaldet i flere fraktioner.
  • Etablere partnerskabsaftaler mellem kommunen og boligselskaber/borgergrupper.

1.1.4.4 Begrænsninger for at øge genanvendelse gennem lokale ordninger

En affaldshåndtering, hvor affaldet hentes med en komprimatorvogn eller en grabvogn styrker ikke beboernes oplevelse af at deres indsats nytter. Billedet bliver let, at det hele ender i det samme store sorte

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.