Miljøprojekt, 894 – Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

Sammenfatning og konklusioner

Rapporten indeholder en kortlægning af storskraldsordningers udbredelse og særlige karakteristika, et katalog over lokale muligheder for at øge genbrug og genanvendelse af storskrald samt en række generelle anbefalinger.

Ordningstyper

Der findes følgende tre hovedgrupper for indsamling af storskrald i Danmark:

1. Kommunale bringeordninger
2. Kommunale henteordninger
3. Andre ordninger

De kommunale bringeordninger (containerpladser) er i dag de mest udbredte. Ca. 95 % af alle landets kommuner har i dag en eller flere containerpladser. Langt hovedparten af disse pladser er bemandede i åbningstiden, og der lægges generelt stor vægt på at yde velkvalificeret service og vejledning til brugerne.

Der er inden for de seneste 20 år sket et markant skifte i organiseringen af de kommunale bringeordninger, der tidligere var karakteriseret ved ubemandede pladser, hvor kvaliteten af de sorterede fraktioner oftest var meget svingende.

Samtidig med den stigende udbredelse af bemandede containerpladser er der sket en løbende udvikling af konceptet bag pladserne. Flere fraktioner indsamles i dag til genanvendelse, og krav til indsamling af særlige affaldsfraktioner sikrer kommunen ofte gennem opstilling af særskilte containere på containerpladsen. Inden for de seneste år har flere kommuner/affaldsselskaber etableret særskilt indsamling af genbrugelige effekter.

Ud over en bringeordning, så har to ud af tre kommuner i dag en henteordning for storskrald. Ordningen fungerer enten som en ringeordning, hvor borgeren bestiller afhentning af storskrald, eller som en ruteindsamling. I takt med de bemandede containerpladsers stigende udbredelse så har projektgruppen set flere eksempler på, at en henteordning har ændret karakter fra ruteindsamling til ringeordning – i hvert fald i områder med overvejende enfamilieboliger. Henteordninger har sjældent i samme omfang som bringeordninger mulighed for at indsamle til genbrug og genanvendelse, hvilket blandt andet skyldes, at det er vanskeligt at håndtere mange fraktioner på bilerne.

Andre ordninger foregår uden for det kommunale regi – og det er yderst vanskeligt at fastlægge omfanget af sådanne ordninger. Som eksempler på andre ordninger kan nævnes lokale ordninger (eventuelt organiseret i et samarbejde mellem kommune og private borgere) og indsamling via humanitære organisationer m.fl.

Disse andre ordninger bygger ofte på et lokalt engagement og forudsætter at frivillige tager aktivt del.

Mængde

Mængden af storskrald indsamlet gennem de kommunale hente- og bringeordninger er ifølge Affaldsstatistikken opgjort til i alt 679.000 tons (2001). ISAG fordeler ikke denne mængde på hente- henholdsvis bringeordninger.

Den registrerede mængde er heller ikke identisk med den mængde, kommunerne mener, at de indsamler gennem deres storskraldsordninger. Det skyldes, dels at der ikke foreligger en entydig definition af, hvad der betragtes som storskrald, dels at den opgjorte mængde i Affaldsstatistikken bygger på en omfordeling på kildetyper.

Det er forsøgt at indsamle oplysninger om, hvor meget affald der indsamles med henblik på genbrug. Eftersom der ikke er tale om affald, så sker der heller ingen registrering af genbruget. Sorteringsanalyser af containere med udvalgte fraktioner viser, at der blandt affaldet findes mange produkter, der er potentielt genbrugelige. I stort brændbart er 9 % af affaldet vurderet som genbrugeligt, i småt brændbart er andelen 5 % og i småt jern og metal 3 %. Kommuner med veletablerede ordninger for genbrug af storskrald mener, at 3-4 % af storskrald i praksis kan sorteres fra til genbrug.

Erhvervsvirksomheder har i flere tilfælde mulighed for at benytte de kommunale storskraldsordninger. Ofte kan containerpladserne benyttes i begrænset omfang. Der foreligger p.t. ingen data for hvor meget affald, der genereres af virksomhederne.

Muligheder for genbrug / genanvendelse

Gennem inddragelse af fokusgrupper samt besigtigelse af udvalgte storskraldsordninger er mulighederne for at øge genbrug og genanvendelse af storskrald blevet vurderet.

Der er identificeret fire generelle forudsætninger for at kunne øge andelen af storskrald, der indsamles til genanvendelse og genbrug. De fire forudsætninger er:

1. Information
2. Organisering
3. Kontrol og service
4. Afsætning

Disse forudsætninger kan også formuleres således, at forudsætningen for at genbruge og genanvende storskrald er:

at borgeren ved hvad han skal gøre
at han har mulighederne for at gøre det
at han benytter de opstillede rammer
at der er sikret afsætning for de indsamlede produkter og materialer

Faktuel information bør gives kort og præcist. Holdningsdannende information har sandsynligvis stor betydning, hvis det skal lykkes at øge andelen af affald, der skal gå til genbrug og genanvendelse. Desuden er det vigtigt, at der er åbenhed omkring håndteringen af affaldet – og det har tilsyneladende også en positiv indflydelse, hvis kommunen bruger "åbent hus" arrangementer til både at få borgere og presse i tale. I den forbindelse bør det ikke glemmes, at for borgerne er containerpladser ét af kommunens mest synlige ansigter udadtil.

Ordningens organisering er også vigtig. Først og fremmest skal borgeren have mulighed for at kunne sortere affaldet i de ønskede fraktioner. Containerpladser, biler m.v. skal således være indrettet, så de giver borgerne lyst og mulighed for dette.

Specielt i de ikke-kommunale ordninger er samarbejdet mellem kommune og de private borgere / borgergrupper vigtigt. Ordningerne bygger på det lokale engagement og frivillighed. Det er vigtigt at understøtte det lokale engagement, hvis ordningerne skal være velfungerende og ikke skal kvæles i daglig drift af ordningerne.

Korrekt sortering af affald kræver vejledning og kontrol. Vejledning og kontrol gives bedst af de personer, der har den daglige kontakt med borgerne – det vil sige pladsfolk, indsamlere, viceværter m.v. For at kunne yde den rette vejledning og kontrol er det vigtigt, at personalet har den fornødne viden til dels at kunne svare på formelle spørgsmål om affaldets håndtering og dels at kunne tackle den uformelle dialog med borgerne.

Projektet gennemførte en sortering af fem containere med affald fra kommunale containerpladser. Analysen viste, at især indholdet af fraktionen "småt brændbart" kunne være sorteret langt bedre. F.eks. viste det sig, at størstedelen af indholdet i "sorte sække" bestod af haveaffald, papir/pap og dagrenovationslignende affald. Alle disse delfraktioner var fejlplaceret – enten fordi fraktionen burde sorteres fra til genanvendelse, eller fordi affaldstypen (dagrenovation) ikke må bortskaffes med storskrald. Næsten halvdelen af affaldet i "småt brændbart" var emballeret i sorte sække. Dette viser, at der fortsat er et behov for vejledning og kontrol med det affald borgerne afleverer som storskrald.

Afsætning af genanvendelige materialer sker normalt lettere, når affaldet findes i en betydelig mængde af en ensartet kvalitet. Dette kan blandt andet opnås ved, at kommuner og affaldsselskaber går sammen og afsætter i større mængde og i ensartede kvaliteter.

Projektet beskriver tillige en række ordningsspecifikke muligheder for at øge genbrug og genanvendelse. Særlig opmærksom skal man være i forhold til kommunens ansvar omkring salg af elektriske produkter.

Projektgruppen har udarbejdet en række generelle anbefalinger til, hvorledes genbrug og genanvendelse af storskrald kan øges. Kataloget indeholder først og fremmest seks forslag til tværgående aktiviteter:

1. Opsamling og formidling af viden gennem ERFA-grupper
2. Landsdækkende affaldshåndbog om behandlingsmuligheder
3. Samarbejde mellem kommune og private borgergrupper
4. Informationskampagner
5. Formidling og efterlevelse af regler
6. Miljøøkonomiske analyser for udvalgte fraktioner i storskrald