Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

1 Baggrund

Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening blev etableret i slutningen af 1996, som et led i ændringen af strukturen på jordforureningsområdet,

Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at skabe grundlag for at foretage mere effektive (miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter, herunder at afprøve samt implementere nye og nyere oprydnings- og afværgeteknologier af såvel højteknologisk som lavteknologisk karakter.

På Finansloven for 2004 er der afsat 5,1 mio. kr. til teknologiudvikling. I finanslovsteksten er det anført :

“Ordningen er etableret med henblik på gennem en koordineret indsats på teknologiområdet m.v., at effektivisere og billiggøre oprydninger på depotområdet samt at fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger. Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter herunder tilskud til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling og afprøvning af nye teknologier, udvikling og afprøvning af metoder bl.a. med henblik på kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og miljøpåvirkninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter til udviklings- og afprøvningsaspekter ved de afværgeprojekter, som amtsrådene, Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder og finansierer, hvis de indeholder et udviklingsaspekt. Tilskud på kontoen afgives som tilsagn".

I de kommende planlægges bevillingen jf. finanslov 2004 at fortsætte på samme niveau, som i 2004.

De første programmer for ordningen fremgår af Depotrådets årlige redegørelser om affaldsdepotområdet /1,2,3/, mens programmet de senere år er publiceret som selvstændige publikationer/4,5,6,7/.

I nærværende program beskrives projektforslag for feltprojekter og udredningsprojekter, der planlægges udført i 2004.

Programmet anviser en række områder, som udviklingen bør rettes mod i det næste år. Dette skal sikre, at midlerne ikke anvendes ad hoc på enkelte projekter, men målrettes mod bestemte områder eller problemer.

1.1 Målsætning

Det er målsætningen at ca. 50 % af bevillingerne benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, og at de resterende ca. 50 % af bevillingerne benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.

Ved afprøvning af forskellige afværgeteknologier er det målsætningen (rammen):

Overordnede perspektiver (rammer)

  • At de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives.
  • At der afprøves teknologier over for de stoffer, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.
  • At der afprøves teknologier inden for de områder, hvor der anvendes store økonomiske midler til oprydning.
  • At der årligt igangsættes ca. 3 - 5 feltprojekter.
  • At projekterne er anvendelsesorienterede.

Kvalitet – udbytte (retningslinier)

  • At afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau.
  • At der ved afprøvning af teknologierne uddrages generel viden om teknologiernes fordele og begrænsninger.
  • At der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier.
  • At projektrapporter løbende offentliggøres på Internettet og i bladet ”Ny Viden”.
  • At resultaterne præsenteres på faglige møder.
  • At amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor teknologier kan afprøves.
  • At amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal afprøves.
  • At de ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne.
  • At kataloget over gennemførte projekter løbende justeres.
  • At der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer.

For udredningsprojekterne er det målsætningen:

  • At identificere afværgeteknologier, der skal afprøves.
  • At identificere mulige afværgeteknologier over for forskellige forureningstyper.
  • At forbedre grundlaget for risikovurdering fra jord- og grundvandsforurening.
  • At forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter.

 



Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.