Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 1/2004 – Redegørelse om udpegning af nødområder i de danske farvande

Redegørelse om udpegning af nødområder i de danske farvande

1 Indledning

Udpegning af nødområder skal foretages af myndighederne i henhold til artikel 20 i overvågningsdirektivet (se bilag A) (direktiv 2002/59/EC om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF). Overvågningsdirektivet blev vedtaget i september 2002.

Direktivet, der er initieret af ulykken med olietankskibet ERIKA ved den franske kyst, skal træde i kraft den 5. februar 2004. På grund af forureningen af kysten fra forliset med olietankskibet PRESTIGE ved Spaniens Atlanterhavskyst, besluttede EU-ministerrådet i december 2002, at fremrykke kravet om nødområder for skibe.

Dette betød at planerne for modtagelse af nødstedte skibe i de farvande, som hører under medlemslandenes jurisdiktion, skulle træde i kraft allerede fra den 1. juli 2003. De danske myndigheder fremsendte derfor den 30. juni 2003 en plan til kommissionen for, hvorledes udpegningen af nødområder i de danske farvande ville blive udarbejdet med henblik på ikrafttræden senest den 5. februar 2004.

Direktivet anfører, at planerne skal udfærdiges under hensyn til relevante IMO retningslinier. Den Internationale Maritime Organisation, IMO har i december 2003 vedtaget de endelige retningslinier (vedlagt som bilag B).

Nærværende redegørelse repræsenterer første skridt i udpegningen af nødområder, som er en forhåndsudpegning af mulige nødområder. På trods af at redegørelsen giver mange oplysninger, er det vigtigt at holde sig for øje, at den langt fra medtager alle tilgængelige oplysninger om erhvervsaktiviteter i et område eller beskyttelseshensyn, fiskeri, placering af overvågningsstationer, fredede skibsvrag eller gydeområder.

I forbindelse med det videre arbejde med udpegning af nødområder i de danske farvande, skal der foretages en konsekvensvurdering jf. Habitatdirektivets artikel 6, såfremt der kan ske en væsentlig påvirkning ind i et internationalt naturbeskyttelseområde. Konsekvensvurdering skal foretages for de arter og naturtyper (udpegningsgrundlaget omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne), som det pågældende internationale naturbeskyttelsesområde er udpeget til at beskytte.

I forbindelse med "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lovforslag til opfølgning af SMV- direktivet), som forventes at træde i kraft juli 2004, vil en bred miljøvurdering efter loven sandsynligvis skulle foretages, hvis den endelige godkendelse af et nødområde først finder sted efter den 21. juli 2006.

Formålet med et nødområde er, at tilvejebringe et sted hvor et nødstedt skib kan søge hen med henblik på forebyggende reparationer af en skade – om nødvendigt at omlade sin last eller bunkers, således at en yderligere forværring af dets situation undgås. Et nødområde kan i princippet både være en ankerplads, et beskyttet farvand eller en havn.

Det fremgår af IMO's retningslinier for nødområder, at der i tilknytning hertil i de enkelte medlemslande skal oprettes en Maritime Assistance Service (MAS). Dette nye organ skal på døgnbasis kunne modtage meldinger fra skibe om tildragelser til søs samt konsekvenserne heraf, og på denne baggrund monitere særligt udvalgte skibes situation. Organet skal endvidere fungere som kontaktpunkt ved informationsudveksling mellem skibe og kyststatens myndigheder og i forbindelse med maritime bjærgningsoperationer.

Beslutningen om at et skib skal gå til et nødområde, baseres på en vurdering af den aktuelle situation under iagttagelse af IMO's retningslinier. Som et supplement til denne vurdering kan der endvidere indgå ekspertudtalelser fra såvel private bjærgningsselskaber og/eller myndigheder, det være sig Søfartsstyrelsens skibsinspektører eller andre relevante eksperter.

Beslutningen kan være en tilladelse til at benytte et udpeget nødområde, en anvisning til et andet område hvor assistance kan gives, en anvisning til at forblive i det aktuelle område eller en anvisning om at forlægge skibet længere til søs. Det vil være MAS'ens opgave at formidle en sådan tilladelse

Selvom der er peget på mange mulige nødområder, kan det imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå akutte situationer hvor MAS'en bliver nødsaget til at anvise områder udenfor de etablerede nødområder, som nærværende redegørelse har anvist.

Listen over forhåndsudpegede nødområder skal endvidere ses som et katalog over steder som er relevante idag. Arbejdsgruppen har herudover peget på en række havne som mulige nødområder. Arbejdsgruppen er opmærksom på at, udpegningen skal respektere havnelovens paragraf 5 hvori modtagepligten er betinget af, at en havn har offentlig adgang og at pladsforholdene tillader at havnene at modtage skibe. Det forudsættes her, at der kan etableres nærmere retningslinier for anvendelsen af havne som nødområder.

Udpegning af en havn eller et område ude på havet til nødområde indebærer ikke nye eller yderligere forpligtelser eller krav til havnene eller de pågældende amter og kommuner i nærheden af det udpegede område i forhold til hvad der gælder idag. Dette gælder for såvel beredskabs- og bekæmpelsesmæssige forhold i forbindelse med en evt forurening fra et skib i nød, som foranstaltninger i forbindelse med håndteringen af et skib som har behov for assistance.

Udpegning af en havn eller et område ude på havet indebærer heller ikke yderligere begrænsninger i anvendelsen af dette område til forskellige aktviteter i forhold til hvad der gælder i dag.

I denne forbindelse kan det nævnes, at EU-kommissionen senest den 5. februar 2007 i henhold til paragraf 26 i overvågningsdirektivet skal fremlægge resultaterne af en undersøgelse om, der er behov for og mulighed for på fællesskabsplan at gennemføre foranstaltninger, der gør det lettere at få godtgjort omkostninger og skader i forbindelse med modtagelse af nødstedte skibe (se bilag A).

Endelig anser arbejdsgruppen, at det i mange tilfælde vil øge effektiviteten at koordinere indsatsen omkring et nødstedt skib med de norske, svenske og tyske myndigheder, således som paragraf 23 i overvågningsdirektivet åbner mulighed for (se bilag A). Sigtet med koordineringen er at forbedre indsatsen i situationer hvor indsættelsestiden for det danske beredskab er lang eller hvis muligheden for en spredning af forurening fra et nødstedt fartøj vil kunne spredes til uden for dansk økonomisk zone (EEZ). Den koordinerede indsats ligger uden for sigtet med nærværende redegørelse.

I forbindelse med implementeringen af overvågningsdirektivet skal der udstedes en række bekendtgørelser og tekniske forskrifter, samt eventuelt også forsvarsdirektiver eller bestemmelser. Miljøstyrelsen vil opdatere den eksisterende bekendtgørelse nr. 258 af den 1. maj 1999 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe samt udstede en ny bekendtgørelse om udpegning af nødområder. Søfartsstyrelsen vil udstede en teknisk forskrift om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i de danske farvande og havne. Forsvarsministeriet vil udgive eller tilrette det i forsvaret regulerende bestemmelseskompleks i det omfang implementeringen af en MAS nødvendiggør dette.

Ved den næste fase i etableringen af nødområder vil der i henhold til IMO's retningslinier, skulle udarbejdes de konkrete planer for hvert enkelt udpeget område. Planerne skal indeholde alle relevante oplysninger vedrørende mulighederne for bugser- og slæbebåds assistance, tilstedeværelsen af brandslukningsudstyr og lænseudstyr, indsættelsestid for miljømateriel, herunder miljøskibe samt andre relevante oplysninger om såvel statsligt som privat udstyr som forefindes i umiddelbar nærhed af området.