Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 1/2004 – Redegørelse om udpegning af nødområder i de danske farvande

Redegørelse om udpegning af nødområder i de danske farvande

3 Forhåndsudpegning af nødområder

Indledningsvis har arbejdsgruppen undersøgt mulighederne for at forhåndsudpege de områder som i dag benyttes som bunkringsområder eller områder, der anvendes ved overførsel af olielaster. Det antages, at disse områder har vist sig at være de bedst egnede ud fra en kombination af praktiske forhold for bunkers- og mæglerfirmaerne og nautiske forhold for de pågældende skibe, herunder en anvendelig ankerplads og muligheden for at ligge beskyttet for vejforholdene i øvrigt.

Det forudsættes for de forhåndsudpegede havne, at der efterfølgende kan etableres nærmere retningslinier for hvorledes havnene kan indgå i et operativt beredskab. Det forudsættes følgeligt, at der kan aftales kriterier omkring brugen af havne som nødområder, herunder retningslinier for rengøring, kompensation for eventuelle tab samt ansvarsfordeling. Arbejdsgruppen forudsætter endvidere, at havnenes anvendelse som nødområder så vidt muligt kan finde sted sideløbende med den øvrige havnevirksomhed.

Det fremgår af adskillige af høringssvarene, at især kommunerne er interesserede i drøftelser af placeringen af miljøskibene samt af land- og vandbaseret beredskab. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse at disse spørgsmål må drøftes efterfølgende i forbindelse med det videre arbejde med nødområder. Det skal dog allerede nu bemærkes, at forsvarets samlede operative kapacitet på havmiljøområdet må forventes at forblive på samme niveau under det videre arbejde med nødområder.

For at gøre forhåndsudpegningen operativ har det været nødvendigt at identificere et tilstrækkeligt stort antal områder, så der i en konkret situation findes et antal alternative muligheder for at kunne anvise et hensigtsmæssigt nødområde. Det forudsættes i denne forbindelse at nødstedte skibe med højt forureningspotentiale ikke bliver anvist til et nødområde, som kun kan anvendes for de tilfælde hvor der er et lavt forureningspotentiale.

Der er ved forhåndsudpegning taget hensyn til de forudsætninger der er medtaget i det foregående kapitel. Herudover har arbejdsgruppen vurderet muligheden for hurtigt at kunne sende hjælp til et nødstedt skib med behov for assistance herunder også om der er forureningsbekæmpelsesudstyr som hurtigt kan bringes til området eller ej.

Der er medtaget tre kort for hvert område. Det første kort sammenstiller de kendte planlægningsmæssige forhold der er indeholdt i regionplanerne, mens det næste kort viser beliggenheden af internationale naturbeskyttelsesområder. Det sidste kort viser beliggenheden af det forhåndsudpegede nødområde på et søkort, således at også oplysninger om havbunden og dybdeforholdene kan vises.

Figur 3.1 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Esbjerg Havn

Klik her for at se figuren.

3.1 Nordsøen-Skagerrak

3.1.1 Esbjerg Havn

Nødområde

Esbjerg Havn kan besejles dag og nat gennem den 200 meter brede gravede rende over Grådyb Barre. Der kan forekomme tidevandsstrøm på indtil 3,5 knob gennem renden og på tværs af havneindløbene. Havnen kan besejles af skibe med største længde på 250 meter og dybgang på max. 10,3 meter. Skibe med større dybgang vil således ikke kunne håndteres i den danske del af Vadehavet.

Esbjerg Havn er en trafik- og fiskerihavn. Der er færgeforbindelse fra trafikhavnsafsnittet til Fanø. Der findes et afsnit til lystbåde i fiskerihavnen. Der findes alle typer faciliteter som kan tænkes nødvendige at have til rådighed så som smede- og maskinværksteder, værft og kraner. Offshoreindustrien medfører endvidere at der i havnen stor aktivitet med såvel slæbe-, forsynings- som vagtfartøjer.

Miljø- og naturforhold

Esbjerg Havn er beliggende i Danmarks vigtigste og største internationale naturbeskyttelsesområde "Vadehavet", med en lang indsejling til havnen igennem dette område. Området indgår som en del af det trilaterale Vadehavssamarbejde sammen med lignende tyske- og hollandske naboområder. Vadehavet er af FN's Internationale Maritime Organisation (IMO) udpeget som et særligt følsomt havområde (Particularly Sensitive Sea Area, PSSA). Tættest på Esbjerg Havn findes beskyttelsesinteresser omkring Fanø, Skallingen og i Ho Bugt, som er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde og et vildtreservat (snæbel, muslinger, sæler og fugle samt ålegræs, vader, kystlaguner, strandsøer og kystklitter).

Planforhold

Området umiddelbart ud for Esbjerg Havn er ifølge regionplanen udlagt med en lempet målsætning, som følge af påvirkning fra forurenende aktiviteter. Den generelle målsætning ikke kan forventes opretholdt på grund af forurenende aktiviteter

Beredskab

Der er lang indsættelsestid for miljøskibene fra henholdsvis Korsør og København, hvis disse skal indsættes til forureningsbekæmpelse i området. Der er imidlertid i tilknytning til havnen etableret et Søværnets Materiel Kommando (SMK) lager til opbevaring af diverse miljøudstyr, og flydesprærringer. Der er også mulighed for at drage nytte af offshoreindustriens udstyr og kapaciteter. Endvidere er der placeret miljøudstyr og flydespærringer i Haderslev ved Beredskabsstyrelse Sydjylland.

Konklusion

Samlet set kan Esbjerg Havn anvises som nødområde for nødstedte skibe med højt forureningspotentiale. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv., er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Esbjerg ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. De konkrete forhold kan således undertiden medføre, at det ikke er muligt at anvende Esbjerg Havn som nødområde.

Figur 3.2 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Thyborøn Havn

Klik her for at se figuren.

3.1.2 Thyborøn Havn

Nødområde

Nødstedte skibe i Nordsø-området ud for Limfjorden kan under de fleste forhold gå igennem Thyborøn Kanal til Thyborøn. Normalt er området dog præget af tidevandsstrøm og der kan under særlige forhold være strøm på indtil 6 knob. Thyborøn Havn er en af de få muligheder for et nødområde på strækningen fra Vadehavet til Hanstholm. Havnen kan besejles af skibe på indtil 100 meters længde, 15 meters bredde og 6 meters dybgang. Skibe med større dybgang vil ikke kunne håndteres i Thyborøn Havn (figur 3.2).

Miljø- og naturforhold

Der er væsentlige naturværdier i de nærliggende farvandsafsnit i Limfjorden. De lavvandede bugter med sandbund rummer en udbredt vegetation af ålegræs, mens de dybere dele af fjorden indeholder mange stenrev. Blåmuslingen forekommer udbredt i fjorden og udgør grundlaget for et stort muslingefiskeri. Tidligere var fjorden også rig på fisk, men i de senere år er det gået tilbage for næsten alle fiskearter.

Om efteråret og vinteren raster store flokke af gæs og andefugle i fjorden. Der findes endvidere en betydelig bestand af sæler i fjorden.

Planforhold

Området inden for tangerne er udlagt med skærpet målsætning i regionplanen. Der er endvidere væsentlige naturinteresser umiddelbart nord og øst for Thyborøn på Limfjordssiden.

Beredskab

Miljøskibene ligger langt fra området, hvilket indebærer en tilsvarende lang reaktionstid med henblik på iværksættelse af en forureningsbekæmpelsesindsats. Indenfor områdets umiddelbare udstrækning er der placeret miljøudstyr ved SMK depoter blandt andet bekæmpelsesmateriel.

I umiddelbar tilknytning til området er etableret et lager ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted, hvor der opbevares diverse miljøudstyr og flydespærringer.

Konklusion

Thyborøn Havn er en anvendelig mulighed som nødområde for skibe med højt forureningspotentialet. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv., er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Thyborøn ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke muligt at anvende Thyborøn Havn som nødområde

Figur 3.3 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Hanstholm Havn

Klik her for at se figuren.

3.1.3 Hanstholm Havn

Nødområde

Farvandsafsnittet ud for Jyllands Skagerrakkyst er kendetegnet ved vanddybder på ca. 20 meter. Området ligger centralt ved indfaldsvejen til/fra Østersøen. Hanstholm udmærker sig ved at de kan tage trafik større end fiskeflåden, som er bredt repræsenteret i området. Skagerrak kysten ligger eksponeret for de fremherskende vindretninger og dermed er Hanstholm Havn sammen med Hirtshals Havn reelt de eneste muligheder for et nødområde på strækningen langs Skagerrakkysten.

Hanstholm er en travl fiskeri-, industri- og færgehavn (figur 3.3). Havnen kan besejles dag og nat under hensyntagen til vind- og strøm forhold. Besejling af havnen kan ved meget kraftige vinde – stormende kuling – frembyde problemer med op til 7 knob strøm på tværs af havneindløbet. Havnen kan besejles af skibe med største længde på 135 m, bredde på 35 m og dybgang op til 7,5 m. Ved havnen er en række faciliteter tilgænlig;ge, men disse finder fortrinsvis anvendelse i relation til fiskerierhvervet

Miljø- og naturforhold

De væsentligste beskyttelsesinteresser findes langs kysterne, hvor der er flere Natura-2000 områder, og i de kystnære områder ved "Lønstrup Rødegrund" og "Knudegrund". De fleste fugle i Skagerrak, er bortset fra i yngleperioden, knyttet til det åbne hav, hvor de udnytter føde som tobis og krebsdyr i de frie vandmasser og i de store "frontområder". Men også i de lavvandede områder af Jammerbugt ud til 40 meter findes havdykænder som kan udnytte de rige forekomster af muslinger. Kendskabet til fuglebestandene er dog begrænset.

Planforhold

Området omkring Hanstholm er i regionplanen udlagt med en basismålsætning, området indeholder et dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. Denne målsætning gælder for alle vandområder, bortset fra områder, hvor der er opstillet lempede eller skærpede krav.

Herudover er Jammerbugt kysten i stor udstrækning udlagt til rekreative formål og derfor præget af turisme.

Det vides, at der fortsat findes ammunitionsgenstande i såvel Skagerrak som Nordsøen, hvortil kommer et ukendt antal miner udlagt ind mod den jyske vestkyst.

Beredskab

Miljøskibene som er baseret i henholdsvis Korsør og København ligger langt fra området, hvilket indebærer en tilsvarende lang reaktionstid med henblik på iværksættelse af en evt. forureningsbekæmpelsesindsats.

Nærmeste lager med miljømateriel er SMK's lager i Frederikshavn. I tilknytning til området er etableret et lager ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted, hvor der opbevares miljøudstyr og flydespærringer.

Konklusion

Hanstholm Havn kan udpeges som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Hanstholm ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Hanstholm Havn som nødområde.

Figur 3.4 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Hirtshals Havn

Klik her for at se figuren.

3.1.4 Hirtshals Havn

Nødområde

Hirtshals er også en af den jyske vestkysts store havne indrettet som fiskeri-, industri- og færgehavn (figur 3.4). Besejling af havnen kan ved kraftige vinde – kuling – frembyde problemer, men som i princippet kan besejles både dag og nat under hensyntagen til vind og strøm.

Besejlingen frarådes dog under kuling, og især når den kommer fra nord og nordvest. Strømmen i anduvningsfarvandet er oftest østgående, men påvirkes af den aktuelle vind og kan sætte hårdt på tværs af indsejlingen. Den lange læmole kan yde nogen beskyttelse mod vestlig vind og strøm, men ved kuling rejser søen sig og bryder foran indløbet. Havnen kan besejles af skibe med største længde på 150 meter, bredde på 25 meter og dybgang op til 7,5 meter. Ved havnen er en række faciliteter tilgængelige, men disse finder fortrinsvis anvendelse i relation til fiskerierhvervet.

Planforhold

Kysten omkring Hirtshals er i regionplanen grundet den høje badevandskvalitet og naturinteresserne udlagt med en skærpet målsætning.

Beredskab

Nærmeste lager med miljømateriel er SMKs lager i Frederikshavn. I tilknytning til området er etableret et lager ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted, hvor der opbevares miljøudstyr og flydespærringer.

Konklusion

Hirtshals Havn udpeges som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Hirtshals ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Hirsthals Havn som nødområde.

Figur 3.5 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Ålbæk Bugt.

Klik her for at se figuren.

3.2 Kattegat

3.2.1 Ålbæk Bugt

Nødområde

Ålbæk Bugt er særligt kendetegnet ved, at der ydes læ for vestlige vinde. Der er en høj intensitet af skibe som runder Skagen på vej ind og ud af Kattegat. Den mest udbredte skibstrafik i selve bugten består derfor typisk af fiskefartøjer til og fra Skagen Havn. Der er i bugtens umiddelbare tilslutning større færgehavne i Frederikshavn, som kan håndtere større skibstrafik.

Området anvendes hyppigt af ankerliggere, idet der er ca. 15 meter vand og sandbund. I de seneste år anvendes Ålbæk Bugt til overførsel af olielaster fra mindre til større tankskibe ved udskibning af russisk olie fra Østersøområdet.

Miljø- og naturforhold

Der kan konstateres en stor fiskeriaktivitet i området, men i den sydlige del af bugten er der etableret områder, hvor fiskeri og ankring frarådes på grund af forekomsten af ældre ammunitionsgenstande. Bugten er et opvækstområde for kommercielt udnyttede fiskearter som for eksempel rødspætte og tunge. Hertil kommer er omfattende bundgarnsfiskeri.

Der findes internationale naturbeskyttelsesområder omkring Hirsholmene, omkring Herthas Flak (der ligger 7 sømil øst for linien mellem Skagen og Hirsholmene) og langs kysten (flora og fauna tilknyttet stabile kystklitter) herunder Skagen Gren og flere i området nord og syd for Læsø. I området ved Hirsholmene og Herthas Flak desuden flora og fauna tilknyttet boblerev og rev.

Det nordlige Kattegat, specielt områderne syd for Læsø og området op til Hirsholmene, er en del af Nordvest Europas vigtigste overvintringsområder for havdykænder. Desuden raster ride, alk, lomvie, lom og lappedykker i området. Om sommeren er Hirsholmene en vigtig ynglelokalitet for vandfugle. På øen Hirsholm ruger 500-600 par tejster.

Den rolige og fremherskende nordgående strøm i området indbærer, at forurening normalt ikke vil blive ført med strømmen ned til områderne med de største naturværdier omkring Hirsholmene.

Planforhold

Ålbæk Bugt er udlagt af amtet med generel målsætning med en enkelt undtagelse, idet der midt i bugten findes en klapplads med lempet målsætning (figur 3.5). Selve kyststrækningen er udlagt som særligt badevandsområde (med skærpet målsætning) præget af turisme.

Beredskab

Konklusion

Samlet betragtet er bugten egnet som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale. Samtidig er sandstrandene relativt nemme at gøre rene samtidig med at de er robuste over for påvirkninger af ilanddrevet olie. I bugtens nordlige del er adgangsforholdene vanskelige grundet høje klitter.

Figur 3.6 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Frederikshavn Havn.

Klik her for at se figuren.

3.2.2 Frederikshavn Havn

Nødområde

For de tilfælde hvor det nærliggende nødområde i Ålbæk Bugt ikke måtte være brugbart, kan Frederikshavn Havn være et alternativ. Havnen er en kommunal selvstyrehavn og består af en forhavn, færgehavn, fragthavn og nordhavn med fiskerihavn.

Størrelsen af det største skib der kan besejle havnen er afhængig af de øjeblikkelige vandstands- og bølgeforhold, samt de øjeblikkelige vandtands- og dybdeforhold. Under gunstige forhold er det største skib der kan besejle havnen ca. 180 meter langt, og med en største dybgang på ca. 8 meter.

Miljø- og naturforhold

Der findes internationale naturbeskyttelsesområder omkring Hirsholmene, omkring Herthas Flak (der ligger 7 sømil øst for linien mellem Skagen og Hirsholmene)og langs kysten (flora og fauna tilknyttet stabile kystklitter) herunder Skagen Gren og flere i området nord og syd for Læsø. I området ved Hirsholmene og Herthas Flak desuden flora og fauna tilknyttet boblerev og rev.

Det nordlige Kattegat (specielt områder syd for Læsø), og området op til Hirsholmene, er en del af Nordvest Europas vigtigste overvintringsområder for havdykænder. Desuden raster ride, alk, lomvie, lom og lappedykker i området. Om sommeren er Hirsholmene en vigtig ynglelokalitet for vandfugle. På øen Hirsholm ruger 500-600 par tejster.

Planforhold

Området umiddelbart omkring havnen er i regionplanen udlagt med en basismålsætning, mens der tæt på både mod nord og syd er områder med skærpet målsætning (figur 3.6).

Beredskab

Konklusion

Frederikshavn Havn kan anvises som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale såfremt det nærliggende Ålbæk Bugt ikke er egnet. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Men såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i frederikshavn ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Frederikshavn Havn som nødområde.

Figur 3.7 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Anholt

Klik her for at se figuren.

3.2.3 Pakhusbugt (Anholt)

Nødområde

I Pakhusbugten på sydsiden af Anholt kan der placeres et muligt nødområde idet der her er læ for vestlige og nordlige vinde (figur 3.7).

Miljø- og naturforhold

Havområdet nord for Anholt er udpeget som Ramsar-område EF-fuglebeskyttelsesområde. Området er udpeget på grund af tilstedeværelsen af meget store forekomster af overvintrende havdykænder (ederfugle og sortænder). Det samme havområde er udpeget som EU- Habitatområde.

Ved Anholts østlige spids "Totten" findes et vildtreservat med forekomst af pattedyrene gråsæl og spættet sæl.

Anholt er et vigtigt rekreativt område. Den særprægede natur og de gode badestrande tiltrækker turister, såvel campister, sommerhusgæster, sportsdykkere, windsurfere som lystsejlere. Der findes også gode fiskepladser for lystfiskere.

Planforhold

Området mellem Nordvestrevet og Østerrev har skærpet målsætning, idet dette område er udpeget som Ramsar-område, EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-Habitatområde og sælreservat.

Områder, der ikke er skærpet eller lempet målsat, har generel målsætning, dvs. Pakhusbugten er målsat med en generel målsætning.

Anholt Havns havnebassin og området umiddelbart omkring molerne har lempet målsætning på grund af havneaktiviteter. Den lempede målsætning er kun udlagt med hensyn til havneaktiviteterne og betyder ikke, at der generelt kan tillades en påvirkning af miljøet i området med lempet målsætning. Klappladsen syd for Anholt Havn er ligeledes udlagt med lempet målsætning.

Beredskab

Indsættelsestiden for miljøskibene vil være kortere end til Ålbæk Bugt. Ekstra miljøudstyr kan rekvireres fra SMK-lageret i Frederikshavn eller via Beredskabsstyrelse Nordjylland i Thisted eller Beredskabsstyrelse Midtjylland i Horsens.

Konklusion

Området er lille og den korte afstand til væsentlige naturbeskyttelsesinteresser bevirker at området alene bliver benyttet som nødområde for skibe med lavt forureningspotentiale, dvs. hvis last ikke indebærer risiko for olieforurening af kysten eller forurening med andre miljøskadelige stoffer.

Figur 3.8 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Grenå Havn

Klik her for at se figuren.

3.2.4 Grenå Havn

Nødområde

Grenå Havn ligger i den sydlige del af Kattegat knapt 17 sømil fra dybvandsruten. Havnen kan besejles af skibe med største længde på ca. 180 meter, bredde på ca. 25 meter og med dybgang på ca. 9,5 meter. Grenå Havn nås via en 100 meter bred og 10 meter dyb sejlrende der fører nord om Kalkgrund.

Grenå Havn er en færge-, fiskeri- og industrihavn, med tilhørende faciliteter herunder med redningsstation, værft og dykkerassistance. Havnen vil således kun tage imod skibe med indtil 9,5 meters dybgang (figur 3.8).

Miljø- og naturforhold

Kyststrækningen omfatter Jyllands østligste punkt, Fornæs. Kysten ligger helt åbent og ubeskyttet ud mod Kattegat, og her findes amtets mest eksponerede kyststrækninger med udstrakte rullestenskyster og stejle kystskrænter. Helt specielt for området er, at kalkundergrunden er blotlagt, således at der findes kalkklippekyst ved Karlby Klint, Sangstrup Klint og Fornæs. Dette giver usædvanligt gode vækstmuligheder for store fastsiddende alger. I den sydligste del af området fra Grenå til Havknude er der sandstrand.

Planforhold

Nord for Fornæs ud for Sangstrup Klint er af stor naturhistorisk interesse, da de geologiske forhold medfører, at der findes et usædvanlig varieret plante- og dyreliv i den helt kystnære del. Området ud for Sangstrup Klint har derfor en skærpet målsætning.

Områder, der ikke er skærpet eller lempet målsat, har en generel målsætning.

Grenå Havns havnebassin og Grenå Lystbådehavn samt områderne umiddelbart omkring molerne er udlagt med lempet målsætning på grund af havneaktiviteter. Et område, der strækker sig ca. 1 km langs stranden nord for Grenå Havn, er udlagt til erhvervshavn og ligeledes tildelt en lempet målsætning.

Beredskab

Indsættelsestiden for miljøskibene vil være forholdsvis kort. Ekstra miljøudstyr kan rekvireres fra SMK-lageret i Frederikshavn eller via Beredskabsstyrelse Nordjylland i Thisted eller Beredskabsstyrelse Midtjylland i Horsens.

Konklusion

Grenå Havn udpeges som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Grenå ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Grenå Havn som nødområde.

Figur 3.9 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Fredericia

Klik her for at se figuren.

3.3 Bælthavet og Sundet

3.3.1 Tragten (Fredericia)

Nødområde

I Tragten, lige nord for Fredericia ved det vestlige ankringsområde (F.A.1) er der gode læforhold for de fleste og de mest fremherskende vindretninger (figur 3.9). Vanddybderne i området varierer fra 16 til 20 meter.

I området mellem Fredericia og Fyns Hoved er der desuden områder med blød bund, hvor det er muligt at foretage en kontrolleret grundsætning af en havarist, så et totalforlis undgås.

Miljø- og naturforhold

På begge sider af Tragten foregår der et omfattende fiskeri med bundgarnsstader.

Der ligger tre internationale beskyttelsesområder i nærheden af Tragten, nemlig området omkring Æbelø, det sydlige Lillebælt og Endelave/Horsens Fjord. Området nord for Fyn er et vigtigt yngleområde for Kattegats bestand af marsvin.

Ved havområdet ved Kasser Odde Flak ved Trælde Næs overvintrer der årligt mellem 20.000-50.000 ederfugle. Hertil kommer mindre bestande af sortand, fløjsand, havlit og bjergand.

I det nordlige Lillebælt (Snævringen) ligger et 1280 ha stort vildtreservat med nordgrænse i linien Skanseodde-Strib Odde.

Planforhold

Kyststrækningen fra Fredericia mod nord indtil Trælde Næs er udlagt med generel målsætning (se figur 3.9).

Beredskab

I Fredericia er der på grund af olieraffinaderiet stationeret både oliebekæmpelsesudstyr og flydespærringer. I forbindelse med havnen er der bugserbåde med stor maskinkraft og både til håndtering af flydespærringer. Ekstra muljøudstyr kan endvidere rekvireres via Beredskabsstyrelse Midtjylland i Horsens.

Konklusion

Grundet de mange nærliggende miljø- og naturinteresser er området kun egnet i begrænset omfang for nødstedte skibe. Det foreslåede nødområde vil kunne anvendes som nødområde for skibe med et lavt forureningspotentiale, dvs. det nødstedte skib indebærer kun en lav risiko for olieforurening eller anden forurening med andre miljøskadelige stoffer.

Figur 3.10 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Kalundborg Fjord

Klik her for at se figuren.

3.3.2 Kalundborg Fjord

Nødområde

Fjorden ligger relativt tæt på transitruten gennem de danske farvande. Området ved den nordlige del af Kirkebugten i Kalundborg Fjord er kendetegnet ved, at der er læ for de fleste vindretninger, idet kun vestlige vinde normalt vil kunne påvirke skibsfarten (figur 3.10).

Den mest udbredte bundtype udgøres af hårdt sand, hvilket har været en medvirkende faktor til, at fjorden benyttes som ankerområde for skibe i transit. Dette kombineret med vanddybder på ca. 15 meter, har medført, at der omkring fjorden er opvokset en hel industri omkring servicering af de opankrede skibe som blandt andet afventer ordre, bedring i vejret, foretager omladninger eller bunkring. I tilgift hertil har der siden 1978 været etableret et lægtringsområde, hvor lægtringsoperationer normalt skal finde sted.

Miljø- og naturforhold

I og omkring fjorden er der adskillige internationale naturbeskyttelsesområder, områder udpeget som særlige naturvidenskabelige interesseområder, områder med marinbiologiske interesser, særligt følsomme naturområder, revområder, områder med gode badestrande samt områder med kulturhistoriske interesser.

De væsentligste naturbeskyttelsesinteresser findes langs kysten af Røsnæs ved Røsnæs Rev og reservatet i den inderste del af Kalundborg fjord. Fjordens kyststrækning består overvejende af stenede strande, hvorfra det vil være vanskeligt at oprense eventuelt oliespild. Kysten ved Kirkebugten består af stejle skrænter som vanskeliggør adgangsforholdene til stranden. Stranden er endvidere stenet.

Planforhold

Det udpegede nødområde er placeret udenfor de beskyttelsesinteresser, der er optaget i regionplanen. Ifølge den gældende regionplan (figur 3.10) er der fastsat skærpet målsætning adskillige steder i fjorden. Denne målsætning medfører skærpet kontrol og opstilling af specifikke krav. Der er dog ingen forskel på områder med skærpet målsætning og basismålsætning, hvad angår vandkvalitet.

Beredskab

Farvandsafsnittet er tæt på den ene af miljøskibenes basehavne, nemlig Korsør. En bekæmpelsesindsats kan derfor iværksættes med kort varsel. Endvidere er der i Kalundborg oplagt forureningsbekæmpelsesmateriel ved det lokale brandberedskab (SMK lager) samt relativt kort indsættelsestid for miljøudstyr, som er placeret ved Beredskabsstyrelsen Sydsjælland.

Konklusion

Samlet betragtet må det vurderes at Kirkebugten i Kalundborg Fjord kan anvendes, når der er et lavt forureningspotentiale fra nødstedte skibe, hvis last ikke indebærer risiko for olieforurening af kysten eller forurening med andre miljøskadelige stoffer. Det eksisterende lægtringsområde ligger uden for det foreslåede nødområde i den nordlige del af Kirkebugten, der ligger lidt mere i læ for vejrliget. I den forbindelse bør mulighederne undersøges for at flytte lægtringsområdet ind i det foreslåede nødområde.

Figur 3.11 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Kalundborg Havn

Klik her for at se figuren.

3.3.3 Kalundborg Havn

Nødområde

Såfremt der er et højt forureningspotentiale fra et nødstedt skib vil der være en reel risiko for forurening af Kalundborg Fjord. I stedet bør det nødstedte skib anvises et nødområde inde i Kalundborg Havn som vist på kortet i figur 3.11. Havnen udmærker sig ved at have dybe bassiner med dybder indtil 14 meter ved daglig vande.

Miljø- og naturforhold

Fjordområdet er fortrinsvis præget af en rig flora og fauna, hvor den inderste del i Kalundborg Byreservat endvidere fungerer som vildtreservat.

Planforhold

Kalundborg Havn er en industrihavn og er i overensstemmelse hermed udlagt med lempet målsætning i regionplanen.

Beredskab

Kalundborg Havn er tæt på den ene af miljøskibenes basehavne, nemlig Korsør. En bekæmpelsesindsats kan derfor iværksættes med kort varsel. Endvidere er der i Kalundborg oplagt forureningsbekæmpelsesmateriel ved det lokale brandberedskab (SMK lager) samt relativt kort indsættelsestid for miljøudstyr, som er placeret ved Beredskabsstyrelsen Sydsjælland.

Konklusion

Kalundborg Havn kan udpeges som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Kalundborg ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Kalundborg Havn som nødområde.

Figur 3.12 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Romsø Syd.

Klik her for at se figuren.

3.3.4 Romsø Syd

Nødområde

Ved forhold med vestlige og nordlige vinde vil det på Fynssiden af Storebælt være muligt at anvende den eksisterende ankerplads for større skibe som nødområde (figur 3.12). Området ligger uden for Kerteminde Bugt som generelt er meget sårbar overfor forurening af miljøet.

Skibe med dybgang indtil 20 meter vil kunne anvises til nødområdet

Miljø- og naturforhold

Området ligger tæt på vigtige beskyttelsesområder, der strækker sig fra omkring Romsø og op imod Fyns Hoved, hvor der er udpeget flere nationale og internationale naturbeskyttelsesområder. Kysten omkring Romsø er stenet og det vil både være vanskelig at få oprensningsmateriel ført frem og rengøre forurenede strande.

Planforhold

Området ved Fyns Hoved og ud for Hindsholm er udlagt som referenceområde for naturvidenskabelige studier grundet de værdifulde kystområder med særegen eller særlig velbevaret natur.

De øvrige kystområder inklusiv Kerteminde Bugt er udlagt som havområder der skal være egnede som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Hvor de naturlige betingelser er til stede, skal vandområderne være egnede som gyde- og/eller opvækstområder for laksefisk.

Beredskab

Romsø Syd er placeret tæt på den ene af miljøskibenes basehavne, nemlig Korsør. En bekæmpelsesindsats kan derfor iværksættes med kort varsel. Endvidere er der både i Korsør og Kalundborg oplagt bekæmpelsesmateriel ved SMK lager.

Konklusion

Nødområdet ligger meget tæt på dybvandsruten gennem Storebælt. Områdets beliggenhed tæt på sårbare miljø- og naturmæssige forhold betinger imidlertid, at området kun kan anvendes til nødstedte fartøjer med lavt forureningspotentiale, dvs. hvis last ikke indebærer risiko for olieforurening af kysten eller forurening med andre miljøskadelige stoffer. Ved større forureningspotentiale må der henvises til enten Kalundborg Havn eller Nyborg.

Figur 3.13 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Nyborg

Klik her for at se figuren.

3.3.5 Knudshoved Havn/Lindholm Terminalen

Nødområde

Omkring Nyborg på Fynssiden af Storebælt tæt på dybvandsruten gennem Storebælt. er der to muligheder for at placere nødområder, idet der dels er læ for vind og vejr dels er gunstige dybdeforhold.

Således kan den tidligere færgehavn Knudshoved Havn (figur 3.13) modtage nødstedte skibe med dybgang indtil 7 meter. Det andet nødområde er den nærliggende Lindholm Terminal på nordsiden af Nyborg Fjord, som kan besejles af skibe med en længde på op imod 230 meter og en dybgang på 10 meter benyttes (figur 3.13).

Miljø- og naturforhold

De fynske kystvande ligger i overgangszonen mellem det salte Skagerrak og den brakke Østersø. Saltholdigheden i kystvandene stiger derfor fra de sydlige til de nordlige områder. Da ferskvand er lettere end saltvand, er saltholdigheden også lavere i overfladen af vandet end ved havbunden. De mest saltkrævende tangarter, f.eks den store brunalge Fingertang, findes derfor kun ved de nordfynske kyster. Rødalger, f.eks Bugtet Egeblad, tåler bedre brakvand, og er derfor mere dominerende ved Sydfyn.

I mange områder ses et spændende og varieret dyre- og planteliv, f.eks de store enge af Ålegræs i Det Sydfynske Øhav, og de artsrige dyresamfund i strømrenderne og på kystskråningerne i Storebælt og Lillebælt.

Planforhold

Området sydøst for Nyborg omkring Vresen er udlagt som referenceområde for naturvidenskabelige studier som område med særegen eller særlig velbevaret natur.

De øvrige kystområder inklusiv Nyborg Fjord er udlagt som havområder der skal være egnede som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Hvor de naturlige betingelser er til stede, skal vandområderne være egnede som gyde- og/eller opvækstområder for laksefisk.

Der foreligger en afgørelse fra Fredningsnævnet for Fyns Amt, af den 27. august 2003 om fredning af Knudshovedhalvøen, som indbefatter Knudshoved Havn. Fredningsafgørelsen er forelagt for Naturklagenævnet, som pr. december 2003 endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Beredskab

Farvandsafsnittet er relativt tæt på en af miljøskibenes havne, nemlig Korsør, hvorved en eventuel bekæmpelsesindsats kan iværksættes med kort varsel. Endvidere er der både i Korsør og Kalundborg oplagt bekæmpelsesmateriel på SMK's lager. Hele området omkring Knudshoved er i regionplanen udlagt med generel målsætning. I umiddelbar nærhed søværts og imod syd er der udlagt et område med skærpet målsætning til beskyttelse af Vresen Flak og systemet af lavvandede områder (puller), som er vigtige fourageringsområder for svømmefugle.

Konklusion

Ved vestlige og nordlige vinde vil være muligt at anvise nødhavne i Nyborg området for skibe med højt forureningspotentiale. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Nyborg ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Nyborg som nødområde.

Figur 3.14 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Lindeskov Flak

Klik her for at se figuren.

3.3.6 Agersø Sund Nord

Nødområde

I den nordlige del af Agersø Sund ud for Lindeskov Flak vil der være vind- og strømlæ undtagen ved vestlige vinde. Således kan området med indtil 10 meters vanddybde nord for Lindeskov Flak (figur 3.14) anvendes i situationer for nødstedte skibe med lavt forureningspotentiale.

Miljø- og naturforhold

Tæt på det foreslåede nødområde er der internationale naturbeskyttelsesområder ved Skælskør Fjord og kysten mellem Agersø og Glænø (kystlaguner og strandsøer, strandenge, stabile kystklitter). Der er store fuglebestande i området både sommer og vinter. Området indeholder bl.a. 4 reservater ved sydspidsen af Agersø (Helleholm vejle) og omkring Glænø (Basnæs Nor, Holsteinsborg Nor) og i Skælskør Fjord.

Kysten ud for Lindeskov Flak består af skrænter med stenet forstrand.

Planforhold

Området er optaget med generel målsætning i regionplanen. Kysten ved Lindeskov Flak er en badestrand.

Beredskab

Farvandsafsnittet er tæt på en af miljøskibenes havne, nemlig Korsør, hvorved en eventuel bekæmpelsesindsats kan iværksættes med kort varsel. Endvidere er der både i Korsør og Kalundborg oplagt bekæmpelsesmateriel ved SMK lager.

Konklusion

Området ud for Lindeskov Flak kan under de fleste forhold anvendes som nødområde for skibe med et lavt forureningspotentiale, dvs. skibets last indebærer ikke en risiko for olieforurening af kysten eller forurening med andre miljøskadelige stoffer.

Figur 3.15 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Langelandsbælt S fyr

Klik her for at se figuren.

3.3.7 Langelandsbælt

Nødområde

Området kaldet "Langelandsbælt Syd" ved Spodsbjerg er en del af et internationalt stræde og er specielt kendetegnet ved tilstedeværelsen af såvel en dybvandsrute som transitruten (figur 3.15). I farvandsafsnittet kan der opnås læ for vestlige og til dels også for østlige vinde. Ved store vandstandsforskelle mellem Kattegat og den vestlige Østersø kan der løbe en kraftig strøm på op til 3 knob i området. Kysten kan være urolig ved vestlige vinde af kulingsstyrke, idet strømmen kan sætte en betydelig dønning. Vanddybderne i området varierer mellem 10-20 meter.

Bundforholdene udgøres fortrinsvis af sand, hvorved der i store områder kan findes god holdebund i forbindelse med ankringsoperationer. På grund af en høj intensitet i skibstrafikken, inklusiv færgetrafik til og fra Spodsbjerg, kan ankerliggere her opleves som et forstyrrende element i et i forvejen begrænset manøvrerum.

Miljø- og naturforhold

De væsentligste naturbeskyttelsesinteresser findes i området langs vestkysten af Langeland (kystlaguner og strandsøer, stabile klitter) og omkring selve sydspidsen og ud til revene sydøst for sydligste spids. Længere mod nord findes store beskyttelsesinteresser i det sydfynske øhav. Om vinteren kan der opholde sig mange fugle i området (trækgæster), især i februar-marts.

Planforhold

Området øst for Langeland er i regionplanen for Fyns Amt målsat med en generel målsætning, som indebærer at det skal kunne fungere som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og eller opvækstområde for fisk.

Nakskov Fjord og Albuen området har status som internationalt naturbeskyttelsesområde. I tillæg til den gældende regionplan fra Storstrøms amt er områderne udlagt med generel målsætning, da hensynet til fuglelivet varetages på anden vis. Søndernor mellem Langø og Albuen er udlagt med skærpet målsætning grundet marinbiologiske særinteresser.

Beredskab

Korsør er en af miljøskibenes basehavne, hvoraf naturligt følger en relativ beskeden reaktionstid for iværksættelse af en eventuel bekæmpelsesindsats. I Korsør er endvidere oplagt forureningsbekæmpelsesudstyr ved SMKs lager.

Konklusion

Samlet set kan der under rolige vind- og vejrforhold anvises et nødområde for nødstedte skibe med højt forureningspotentiale i Langelandsbælt.

Figur 3.16 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Køge Flak

Klik her for at se figuren.

3.3.8 Køge Flak Øst

Nødområde

I Køge Bugt er der er læ for de fleste vindretninger idet kun østlige vinde normalt vil kunne påvirke skibsfarten i bugten (figur 3.16). Bugten ligger isoleret i forhold til de normale sejlruter, hvorfor intensiteten af skibstrafik er relativ lav. Den mest udbredte bundforekomst udgøres af sand, som danner god holdebund ved ankringsoperationer.

Der er indtil 12 meters vanddybde i området og det vil derfor være muligt at anvise den gennemgående trafik i Sundet til dette område, idet skibe med større dybgang ikke kan passere Drogden Tærsklen. Strømmen i Køge Bugt løber ofte på langs af kysten.

Miljø- og naturforhold

De væsentligste naturbeskyttelsesinteresser findes på Vestamager og havet syd for (kystlaguner og strandsøer), ved Ølsemagle Strand og Stauning's ø (kystlaguner og strandsøer og stabile klitter), Køge å og Tryggevælde Ådal og omkring Stevns.

Som følge af de kendte naturbeskyttelsesinteresser ved Vestamager: kystlaguner, strandenge. fuglebestande, Ølsemagle og Staunings Øer, strandsøer, Stevns Klint samt rev bliver der meget få områder tilbage i Køge Bugt.

Strømforholdene i bugten gør at et eventuelt oliespild vil blive spredt over et stort område. Desuden foregår der et omfattende bundgarnsfiskeri i bugten, som kan blive påvirket at et spild. Bugten er endvidere et vigtigt opvækstområde for fisk.

Planforhold

Det foreslåede nødområde er i regionplanen målsat med generel målsætning.

Beredskab

Omkring Køge Bugt er der såvel danske som svenske havne, herunder København, som er en af de havne hvor der er baseret miljøskibe. En forureningsbekæmpelsesindsats kan således iværksættes med kort varsel. I København er der ligeledes etableret et SMK lager.

Konklusion

Området øst for Køge Flak vil være egnet som nødområde for nødstedte skibe med lavt forureningspotentiale, dvs. skibets last indebærer ikke en risiko for olieforurening af kysten eller forurening med andre miljøskadelige stoffer.

Området kan anvendes ved alle vindretninger pånær når vinden er fra nordøst til sydvest, idet der ikke er muligt at opnå læ for vind og vejr.

Figur 3.17 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Københavns Red

Klik her for at se figuren.

3.3.9 Københavns Red

Nødområde

Københavns Red er en del af Københavns Havn og dermed også en del af det indre territorialfarvand. Københavns Red strækker sig over et geografisk stort område, (figur 3.17).

Københavns Havn udgør et beskyttet farvand, hvor en række forskellige havnebassiner udgør erhvervs-, færge- samt lystbådehavn. De i området tilgængelige kapaciteter omhandler alle typer af faciliteter. Der er dog ingen værftsfaciliteter.

Miljø- og naturforhold

I den sydlige tilknytning til Københavns Red ligger Saltholm, der sammen med omgivelserne er et meget sårbart og lavvandet naturområde.

Disse ankringsområder er placeret tæt på de naturlige ruter: de frembyder ikke umiddelbart særlig læ, men betragtes som meget attraktive som ankerpladser, idet der er etableret en industri omkring servicering af skibsfarten med henblik på assistance ved omladninger eller bunkringer.

Saltholm er speciel, fordi der hele året igennem er betydelige fugleinteresser. Området er om sommeren bl.a. Europas største ynglekoloni for edderfugle, og Danmarks største fældningsområde for grågæs. Om vinteren anvendes området af flere tusind svømmeænder og svaner som fouragerings- og rasteområde.

Planforhold

I regionplanen for Københavns Amt er de væsentligste naturbeskyttelsesinteresser angivet med skærpet målsætning. Disse findes i det lavvandede område omkring Saltholm (kystlaguner og strandsøer). Herudover findes der beskyttelsesinteresser længere syd på omkring sydspidsen af Amager ind til Kalveboderne.

Beredskab

Der er meget kort indsættelsestid for forureningsbekæmpelse, da miljøskibene har base i København. Ligeledes er der i København oplagt bekæmpelsesmateriel, og der vil normalt umiddelbart kunne rekvireres assistance fra de svenske myndigheder. I tilknytning til havnen er der endvidere etableret et SMK lager til opbevaring af diverse miljøudstyr og flydespærringer.

Konklusion

Samlet set skønnes ankerområde 2 anvendeligt som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale på grund af den korte indsættelsestid for miljøskibene.

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningerne i København og Malmø ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Københavns Red som nødområde.

Men da der ofte ligger adskillige ankerliggere på stedet vil det formentlig være nødvendigt at indsætte en reservation for området som nødområde i søkortene for Sundet, således at den mest optimale ende af området - som ligger vestligst - kan påregnes at være tilgængelig.

Figur 3.18 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Bøtø Øst

Klik her for at se figuren.

3.4 Vestlige Østersø-Farvandet omkring Bornholm

3.4.1 Bøtø Øst (Falster)

Nødområde

Bøtø Øst ligger øst for Falster i umiddelbar nærhed af Kadetrenden og dermed også transitruten. Gennem området er der således en meget høj trafikintensitet af diverse skibe, herunder også færger til og fra Gedser. Endvidere gælder, at denne del af transitruten udgør start/slut punktet for ruten, ligesom der på grund af de hydrografiske forhold forekommer en række "knæk", som stiller særlige krav til skibsfarten under passagen af Kadetrenden.

I farvandet øst for Falster ud for Bøtø er der læ – om end i begrænset omfang grundet den lave kyst- for vestlige vinde samt en god holdebund for ankringsoperationer (figur 3.18), mens der på vestsiden af Falster kan konstateres en del rev og andre lavvandsområder. Strømmen i området er endvidere ofte kraftig.

Miljø- og naturforhold

De væsentligste naturbeskyttelsesinteresser findes på hele vestsiden af Falster der indgår i internationalt beskyttelsesområde omkring Hyllekrog og Rødsand med Guldborg Sund og Gedser (kystlaguner og strandsøer). Området indeholder blandt andet Danmarks største sælreservat for gråsæl og spættet sæl. Langs østkysten af Gedser er der ikke specielle naturbeskyttelsesinteresser.

Planforhold

Falsters sydøstkyst er i regionplanen udlagt med skærpet målsætning af hensyn til områdets særlige rekreative kvaliteter med udstrakte sandstrande, der hvert år tiltrækker mange turister. Sandstrande er relativt nemme at rengøre og er samtidig robuste i miljømæssig henseende.

Området Bøtø Øst ligger ud for Det falsterske Dige som blev bygget efter stormfloden i 1872. Diget beskytter ca. 7.000 fastboende indbyggere imod oversvømmelse. Transport af bekæmpelsesudstyr over diget kan give problemer, idet overkørselsvejene på tværs af diget kun tåler en meget begrænset belastning.

Beredskab

Farvandsafsnittet ligger langt fra miljøskibenes basehavne i Korsør og København, hvoraf naturligt følger en relativ lang reaktionstid for iværksættelse af en eventuel bekæmpelsesindsats. Nærmeste lager for forureningsbekæmpelsesudstyr er Beredskabsstyrelsen Sydsjælland i Næstved.

Konklusion

Samlet betragtet kan området Bøtø Øst anvendes som nødområde for skibe med højt forureningspotentiale.

Figur 3.19 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Vang Pier

Klik her for at se figuren.

3.4.2 Vang Pier

Nødområde

Farvandet omkring Bornholm er en del af det danske søterritorium og er kendetegnet ved, at der kan skabes læ fra samtlige vindretninger ved blot at omsejle øen.

På Bornholms nordvestlige del vil området ved Vang Pier (figur 3.19) kunne fungere som en nødhavn under nordlig og østlig vinde. Pieren ligger tæt på storskibsruten nord om Bornholm. Pieren kan besejles af skibe på indtil 130 meters længde, 35 meters bredde og 7,5 meter dybgang.

Miljø- og naturforhold

Bornholm er en klippekyst med meget få sandstrande. Øens kyststrækning specielt klippestrækningen er svært tilgængelig for oprydning som følge af en eventuel forurening.

De væsentligste naturbeskyttelsesinteresser, som findes kystnært nordvest for Rønne ved Hvideodde Rev og længere op ad kysten omkring Hammeren med blandt andet strandenge og havgrotter samt ved Davids Banke.

Planforhold

De bornholmske kystvande er fortsat målsat med basismålsætning, bortset fra 14 mindre områder, der har lempet målsætning på grund af spildevandsudledning, havneaktiviteter eller havbrugsvirksomhed. Basismålsætningen kræver et alsidigt, naturligt dyre og planteliv, der ikke eller kun i mindre omfang må være påvirket af udledninger fra spildevandsanlæg, landbrugsdrift m.v. Endvidere skal de æstetiske og hygiejniske krav til badevandskvalitet være opfyldt. Ved lempet målsætning accepterer en vis, begrænset påvirkning.

Beredskab

Farvandsafsnittet ligger relativt langt fra miljøskibenes basehavne i Korsør og København. Heraf følger naturligt en lang reaktionstid for iværksættelse af en eventuel forureningsbekæmpelsesindsats. Ved Beredskabsstyrelsen Bornholms depot i Allinge er der oplagt bekæmpelsesmateriel.

Konklusion

På vestkysten kan Vang Pier anvendes som nødområde for skibe med lavt forureningspotentiale, dvs. skibets last indebærer ikke en risiko for olieforurening af kysten eller forurening med andre miljøskadelige stoffer.

Figur 3.20 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde i Rønne Havn

Klik her for at se figuren.

3.4.3 Rønne Havn

Nødområde

De største skibe, der kan besejle Rønne Havn kan have en længde på indtil 180 meter og dybgang 8,0 meter. (figur 3.20). Større skibe efter aftale.

Rønne Havn er Bornholms vigtigste trafikhavn med færgeforbindelser til Danmark, Sverige og Tyskland. Der findes maskinværskteder for alle slags reparationer, mulighed for dykkerassistance og kraner.

Miljø- og naturforhold

Bornholm er en klippekyst med meget få sandstrande. Øens kyststrækning specielt klippestrækningen er svært tilgængelig for oprydning som følge af en eventuel forurening.

Planforhold

De bornholmske kystvande er fortsat målsat med basismålsætning, bortset fra 14 mindre områder, der har lempet målsætning på grund af spildevandsudledning, havneaktiviteter eller havbrugsvirksomhed. Basismålsætningen kræver et alsidigt, naturligt dyre- og planteliv, der ikke eller kun i mindre omfang må være påvirket af udledninger fra spildevandsanlæg, landbrugsdrift m.v. Endvidere skal de æstetiske og hygiejniske krav til badevandskvalitet være opfyldt. Lempet målsætning accepterer en vis, begrænset påvirkning.

Beredskab

Såfremt det nødstedte skib har højt forureningspotentiale kan Rønne Havn anvendes. Det forudsættes at den øvrige havnevirksomhed så vidt muligt kan afvikles sideløbende hermed.

Konklusion

Såfremt der er brand med risiko for udslip af giftige dampe mv, er det nødvendigt at have kendskab til den generelle udvikling af vindforholdene på basis af en 7-døgns vejrprognose, således at befolkningen i Rønne ikke udsættes for unødig sundhedsrisiko. Forholdene kan således medføre at det ikke vil være muligt at anvende Rønne Havn som nødområde.

Figur 3.21 Regionplanskort, kort med naturbeskyttelsesinteresser samt søkort der angiver nødområde ved Tejn.

Klik her for at se figuren.

3.4.4 Tejn

Nødområde

Farvandet omkring Bornholm er en del af det danske søterritorium og er kendetegnet ved, at der kan skabes læ fra samtlige vindretninger ved blot at omsejle øen.

Der ligger ofte ankerliggere ud for Sandkås ved Tejn hvor der for alle vindretninger undtagen fra øst og nord er gode læforhold (figur 3.21).

Miljø- og naturforhold

De væsentligste naturbeskyttelsesinteresser findes helt kystnært ved Randkløve Skår og længere mod nord ved Helligdomsklipperne, samt i havet øst herfor omkring Ertholmene, som er et vigtigt internationalt naturbeskyttelsesområde bl.a. for ynglende edderfugle.

Planforhold

De bornholmske kystvande er fortsat målsat med basismålsætning, bortset fra 14 mindre områder, der har lempet målsætning på grund af spildevandsudledning, havneaktiviteter eller havbrugsvirksomhed. Basismålsætningen kræver et alsidigt, naturligt dyre og planteliv, der ikke eller kun i mindre omfang må være påvirket af udledninger fra spildevandsanlæg, landbrugsdrift m.v. Endvidere skal de æstetiske og hygiejniske krav til badevandskvalitet være opfyldt. Lempet målsætning accepterer en vis, begrænset påvirkning

Beredskab

Konklusion

Området ud for Tejn derfor alene være tjenligt som nødområde for skibe med lavt forureningspotentiale dvs. hvis last ikke indebærer risiko for olieforurening af kysten eller forurening med andre miljøskadelige stoffer.