| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Demonstrationsprojekt med genanvendelse af gråt spildevand fra en større gråvandsproducent
3 Sundheds- og hygiejnemæssige aspekter ved
projektet
Der foreligger ringe viden om sundheds- og hygiejne aspekter ved anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl og
maskinvask af tøj. Der foreligger få danske og udenlandske undersøgelser af sådanne aspekter, ligesom viden om
den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af forskellige typer gråt spildevand er begrænset.
Eventuelle sundhedsrisici for brugere af toiletter som anvender gråt spildevand til toiletskyl syntes primært
associeret med luftbårne (aerosolbårne) smitstoffer, som kan medfører luftvejssygdomme, hvis de inhaleres. Det er
usikkert om sundhedsrisici ved andre former for kontakt, herunder hudkontakt og oral indtagelse, eksempelvis af
børn, øges ved anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl og tøjvask.
Der er ikke foretaget en hygiejnemæssig vurdering af benyttelse af det behandlede grå spildevand til anden
anvendelse end toiletskyl og maskinvask af tøj.
I det efterfølgende omtales kort risici ved de forskellige mulige overførelsesveje for mikroorganismer og kemiske
stoffer i gråt spildevand. Dette efterfølges af en kort præsentation af de vigtigste mikroorganismer i gråt spildevand.
Ønskes der en detaljeret beskrivelse og diskussion af mikrobiologiske og kemiske måleparametre henvises der til
relevant faglitteratur, samt rapport fra Miljøstyrelsen /1/. Sidstnævnte indeholder bl.a. en detaljeret beskrivelse og
vurdering af kemiske og miljøfremmede stoffer i gråt spildevand, ligesom referencen også beskriver resultater fra
tidligere, især kemiske undersøgelser af gråt spildevand.
Afgrænsning af projektet
Projektets primære formål var at vurdere hvor effektiv behandlingsanlægget reducerede antallet af udvalgte
mikrobiologiske måleparametre i gråt spildevand for derved at kunne fastsætte den mikrobiologiske kvalitet af
behandlet og opbevaret gråt spildevand. Yderligere formål var en generel vurdering af anlæggets driftmæssige
forhold og teknologi, herunder eventuelle lugtgener. Sidstnævnte har udgjort problemer i forbindelse med drift af
flere tidligere anlæg til behandling af gråt spildevand. Endelig skulle analyseresultaterne også bidrage med en generel
øget viden om den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af gråt spildevand.
Der er foretaget en overordnet og sammenfattende vurdering af de sundheds- og hygiejnemæssige risici for brugere
ved anvendelse af det behandlede grå spildevand til toiletskyl og maskinvask af tøj, hvorimod der ikke er foretaget
en risikovurdering ved fejl og uheld ved det tekniske anlæg. Det skal dog bemærkes, at der er indført en række
procedurer til nedbringelse af risiko ved fejl eller driftssvigt. Der er ikke foretaget en større vurdering af sundheds-
og arbejdsmiljømæssige forhold for personer, der skal vedligeholde anlægget.
Overførsel af mikroorganismer til mennesker ved toiletskyl og tøjvask
Anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl og maskinvask af tøj kan være forbundne med mulige sundhedsrisici for
mennesker. Sådanne risici kan være relateret til forekomsten af mikroorganismer og deres cellebestanddele,
herunder især sygdomsfremkaldende mikroorganismer, samt sundhedsskadelige kemiske stoffer i det behandlede
grå spildevand. Det er især lipopolysakkarid dele af cellemembranen fra gram-negative bakterier som kan være
toksiske ved inhalation og hudkontakt (allergener). Der er i projektet dog kun analyseret for kemiske stoffer i
ubehandlet gråt spildevand. Dette skyldes, at projektets formål primært var at undersøge den mikrobiologiske
kvalitet af behandlet gråt spildevand, men også at der i den indledende undersøgelse kun blev fundet tilførte
kemiske stoffer i meget lave koncentrationer.
Mennesker kan eksponeres for mikroorganismer og deres cellebestanddele ved:
- Indtagelse af vand gennem mund (oral)
- Hudkontakt
- Indånding (aerosoler mv.)
Ved brug til toiletskyl, skønnes de to førstnævnte overførselsveje primært at være aktuelle for børn, dog kan
voksne også eksponeres, eksempelvis ved rengøring af toiletter. Ved anvendelse af behandlet gråt spildevand til
tøjvask vil personer gennem hudkontakt til vasket tøj kunne eksponeres for f.eks. cellebestanddele fra døde
mikroorganimser. Da sådanne cellebestanddele eventuelt kan virke som allergener vil en mulig risiko være
hudreaktioner på sådanne påvirkninger.
Beboere som anvender behandlet gråt spildevand til toiletskyl vil principielt kunne eksponeres for "fremmede"
mikroorganismer fra andre beboere hvis det grå spildevand opsamles fra mange forskellige lejligheder og hushold.
En sådan eksponering vil normalt repræsenterer en større risici end hvis beboerne kun blev eksponeret til "kendte"
mikroorganismer i spildevandet fra deres eget hushold. Den primære grund er en forventet lavere
modstandsdygtighed overfor "fremmede" mikroorganismer. Embedslægen i København har dog vurderet sådanne
risici som værende minimale og ikke aktuelle i forbindelse med et tilsvarende projekt i Nordhavnsgården /22/ (jfr.
bilag D).
Indtagelse af vand gennem mund (oral)
Sygdom, typisk mavetarmlidelser, opstået som følge af oral indtagelse af behandlet gråt spildevand vil kunne
optræde, hvis der indtages et tilstrækkelig højt antal sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller eksempelvis
bakterielle giftstoffer (toksiner), som typisk kan forårsage akutte mavetarm reaktioner.
Antal mikroorganismer i behandlet gråt spildevand, som ønskes anvendt til toiletskyl og maskinvask, vil afhænge af
organismernes initiale antal i det ubehandlede grå spildevand, samt en eventuel efterfølgende opformering efter
opsamling, behandling og lagring af spildevandet. Det grå spildevands indhold af næringsstoffer og dets temperatur
har især indflydelse på såvel overlevelse som opformering af mikroorganismer. Det må forventes, at kemiske og
andre miljøfremmede stoffer vil påvirke spildevandets mikrobiologiske sammensætning, mest sandsynlig med en
kimtalsreduktion. Sådanne påvirkninger er dog stort set ukendte og er ikke forsøgt fastlagt i dette projekt.
Børn kan eventuelt ved leg og anden aktivitet indtage vand fra cisterne og toiletkumme og derved blive eksponeret
for smitstoffer. Det er dog usikkert om en sådan eventuel eksponering repræsenterer en større sundhedsrisici
sammenlignet med eksponering til "normalt" fækaltforurenet vand i toiletkummer.
Den infektive dosis varierer betydeligt mellem de forskellige sygdomsfremkaldende bakterier, vira, og parasitter,
ligesom denne dosis også er bestemt af flere forskellige forhold ved den menneskelige vært. Infektions dosis er
typisk høj for bakterier (105-107), hvorimod få vira eller parasitter ofte kan forårsage sygdom.
Hudkontakt
Brugere af vaskemaskiner og toiletter, hvor der anvendes behandlet gråt spildevand, men også andre
tilstedeværende (eksempelvis børn) i vaske- og toiletrum vil i varierende grad kunne få eksponeret hud og
slimhinder, herunder øjne, øre og hals, til såvel mikroorganismer som fremmedstoffer, herunder toksiske
cellebestanddele (se også eksponering ved indånding nedenfor). Sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som kan
give hudproblemer, inkluderer en række vira; bakterieslægterne som f.eks. Mycobacterium spp. og
Pseudomonas aeruginosa. Personer vil normalt have en ringe hudkontakt med cisterne- og toiletkummevand og
sundhedsrisici kan tilsvarende betragtes som lave. Der syntes ikke at foreligge data vedrørende mulige risici for
hudreaktioner ved anvendelse af behandlet gråt spildevand til tøjvask.
Indånding
Indånding af forstøvede vandpartikler (aerosoler) indeholdende, især sygdomsfremkaldende mikroorganismer,
udgør en potentiel smitteoverførelsesrisiko under badning. Lungebetændelser forårsaget af Legionella bakterier er
et eksempel på et relevant og vigtigt smitstof, hvor infektion af luftvejene sker efter indånding af vandpartikler med
Legionella bakterier. Infektion med Legionella er typisk beskrevet ved brusebadning, hvorimod der ikke forligger
viden om eller eksempler på sygdomstilfælde ved anvendelse af behandlet gråt spildevand til maskinvask af tøj og
toiletskyl.
Indånding af bakterielle endotoksiner, som ofte er cellebestanddele, udgør også en mulig sundhedsrisici. Sådanne
mulige risici blev påpeget af Embedslægen i København i en udtalelse vedrørende eventuelle sundhedsmæssige
problemer i forbindelse med et tilsvarende projekt i Nordhavnsgården /2/ ved anvendelse af behandlingsanlæg til
gråt spildevand jfr. brev fra embedslæge bilag D. I forbindelse med dette projekt blev der derfor indhentet en
ekspertvurdering fra overlæge Ole Bent Jeppesen, afdelingschef i Centralafdelingen for Sygehushygiejne ved
Statens Seruminstitut. Det blev her vurderet, at luftbåren overførsel af endotoksiner ved toiletskyl som tilføres
behandlet gråt spildevand ikke vil udgøre en egentlig sundhedsrisiko for mennesker. Denne vurdering blev baseret
på afdelingens erfaringer fra sygehusområdet, hvor man i forbindelse med vurdering og undersøgelser af hygiejne og
risici relateret til toiletter ikke hidtil har registreret problemer med aerosolbårne endotoksiner og/eller luftbåren
overførsel af egentlige smitstoffer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.
|