| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter - handlingsplan

Bilag D

D Referat fra Workshop

Workshoppen blev afholdt for Interessentgruppen og følgegruppen d. 18. august 2003, 9.00-12.00

Dagsorden:

1. Velkomst og kort introduktion til projektet v/Mette Glavind
2. Baggrund for projektet v/Inge Werther, Miljøstyrelsen
3. Gennemgang af handlingsplanen
   1. Branchebeskrivelse v/Dorthe Mathiesen
   2. Miljøanalyse v/Jørn Bødker
   3. Sammenlignende opgørelse af miljøeffekter og ressourceforbrug v/Kirsten Pommer
   4. Tiltag hos cementproducenten v/Jesper S. Damtoft, Aalborg Portland A/S
   5. Kulbrinter – hvor kommer det fra og hvordan løses problemet v/Jørn Bødker
   6. Prioritering af indsatsområder og forslag til aktiviteter v/Mette Glavind
4. Diskussion af handlingsplan – input fra interessentgruppen
5. Eventuelt
6. Opsummering og afslutning v/Mette Glavind

Deltagere:

Afbud:

Ad 1) Velkomst og kort introduktion til projektet ved Mette Glavind
MEG bød velkommen og takkede interessentgruppen for deres deltagelse i projektet.

Projektets overordnede indhold og formål samt formålet med workshoppen blev fremlagt. Dagsorden for mødet blev gennemgået og godkendt.

Ad 2) Baggrund for projektet ved Inge Werther
IW introducerede baggrunden for projektet.

Produktområdeprojektet vedrørende betonprodukter er bevilget under Miljøstyrelsens "Program for Renere Produkter", hvor forskellige brancheindsatser skal føre til mere miljøvenlige produkter. Beton er udvalgt som produkt, idet der produceres store mængder beton, og beton har mange forskellige anvendelsesområder, og endelig er produktkæden overskuelig, så mulighederne for at gøre en målrettet indsats er til stede.

Nogle af de aspekter Miljøstyrelsen nævnte som begrundelse for, at de har valgt at finansiere projektet er, at ansøgningen viste en tæt forankring til branchen, ansøgningen dokumenterede en stor viden inden for området og endelig blev der lagt vægt på, at betonprodukter vurderes i hele livscyklus.

IW går på orlov d. 12. september, dvs. hvis hun skal nå at være med til at godkende handlingsplanen, skal denne indsendes inden da.

KAN stillede spørgsmål til, hvornår bedømmelsesudvalget holder møde. IW svarede, at mødet afholdes kort tid efter indkaldelse til møde. Der indkaldes, så snart handlingsplanen er fremsendt til Miljøstyrelsen.

Ad 3a) Branchebeskrivelse ved Dorte Mathiesen
DMA gennemgik branchebeskrivelsen, der ligger til grund for sammensætningen af interessentgruppen. Betonbranchens aktører er identificeret i et betonprodukts 5 livscyklusfaser. Der har været positiv tilbagemelding fra langt de fleste aktører, der er blevet spurgt.

Det har været vanskeligt at få bygherrer repræsenteret. Tilbagemeldingen har været, at de ikke har haft ressourcer til at deltage i projektet.

IW opfordrede til at sende handlingsplanen og referatet fra workshoppen til udvalgte bygherrer alligevel med en opfordring til at kommentere på det fremsendte. Dette vil blive gjort.

Ad 3b) Miljøanalyse ved Jørn Bødker
JB gennemgik betonprodukters livscyklus, der opdeles i 5 faser (Indvinding og forarbejdning af råmaterialer, betonproduktion, indbygning og opførelse, Drift og vedligehold og endelig bortskaffelse og genanvendelse).

JB gennemgik, hvilke forbrug/udledninger med tilhørende miljøeffekter, der kan tilskrives de enkelte livscyklusfaser for betonprodukter.

JB's fremlæggelse gav anledning til følgende bemærkninger/diskussioner:

• Beton karbonatiserer, dvs. reagerer med den CO₂, der er i luften. NB påpegede, at ved nedknusning af beton øges eksponeringsoverfladen, hvilket betyder, at der kan opnås større karbonatisering.
  EF spurgte om man kender størrelsesordenen af, hvor meget CO₂ der rent faktisk opsuges ved karbonatisering. JB svarede, at de tal, der findes, skal betragtes som vejledende, men forskellige undersøgelser viser, at det ligger i størrelsesordenen 15-20 % af den CO₂, der udledes fra et betonprodukt set i hele livscyklus og ca. 50% af al CO₂ fra cementfremstilling.
• PEH spurgte, om der er taget kemikalier til overfladebehandling af beton med i vurderingerne. PEH påpegede, at de midler der anvendes til beton er langt mindre miljøskadelige end dem, der traditionelt anvendes til træ. Bliver denne forskel anskueliggjort i vurderingerne?
  JB svarede, at livscyklusvurderinger langt hen ad vejen handler om afgrænsning. Kemikalier til overfladebehandling af beton er ikke taget med. Formålet med vurderingerne er ikke at sammenligne 2 produkter fx træ og beton, men derimod at foretage nogle fornuftige afgrænsninger, således at miljøeffekter for beton kan blive perspektiveret.
  KP supplerede med, at det er svært at indregne kemikalier i livscyklusvurderinger, idet datamængden er meget begrænset.
  IW nævnte, at der i EU-regi arbejdes på en ny kemikalielovgivning (REACH), der forventes i løbet af 2004 og 2005. Der genereres derfor i den forbindelse en masse viden herom i løbet af de næste 5-15 år.
  PT supplerede med, at det er vigtigt at kigge på de midler, der anvendes til overfladebehandling, dels fordi det er noget borgerne ser, og dermed noget de kan forholde sig til, dels fordi produkterne muligvis har indflydelse på indeklimaet.
• NB foreslog, at der bliver tilføjet et afsnit i starten af handlingsplanen, der giver et overblik over, hvad beton bruges til: rør, belægningssten, elementer, broer osv.
• Der er i miljøanalysen redegjort for, at opvarmning af bygninger har en stor andel af det samlede energiforbrug set over hele et betons livscyklus. KAN gjorde opmærksom på, at der ligeledes er et stort energiforbrug til køling af bygninger.
  SFJ fortalte, at der i øjeblikket arbejdes på et isoleringsprojekt, der har vist, at det er detaljerne omkring fundamenter, vinduer, døre mv., der har overvejende indflydelse på isoleringsevnen, og dermed det energiforbrug, der skal til for at varme en bygning op. Opbygningen af væggene, herunder hvilket materiale de er lavet af, har mindre betydning. Hvis dette aspekt skulle inddrages i projektet, kunne det være relevant at kigge på detaljer i forbindelse med betonelementproduktion. SFJ mente, at den såkaldte "domkirkeeffekt" er af mindre betydning.
• FJ: Der arbejdes i Skov- og Naturstyrelsen meget med bæredygtighed i udnyttelsen af ressourcer. Der skal findes en balance, således at de knappe ressourcer bevares. Det betyder, at der skal arbejdes mod en øget anvendelse af genanvendelsesmaterialer, ressourcer i rigelige mængder samt i videst muligt omfang at anvende de materialer, der findes i lokalområdet. Sidstnævnte for at reducere omfanget af tung transport.
• PT opfordrede til, at der skrives mere præcist. I stedet for andre miljøeffekter bør det præciseres, hvilke der er tale om. Dette er taget til efterretning.
• CH spurgte til, om arbejdsmiljøbetragtninger er taget med i vurderingerne. JB svarede, at de ikke er med, men det betyder jo ikke, at det ikke er vigtigt. Det er blot vurderet, at der vedrørende arbejdsmiljø foregår meget i andre sammenhænge, hvorfor det ikke inddrages i dette projekt.
  KP nævnte, at der findes metoder for, hvordan arbejdsmiljø tages i regning i forbindelse med livscyklusvurderinger.
• PT pointerede, at arbejdsmiljø prioriteres højt politisk, herunder også indeklima. JB svarede, at det netop er foreslået som en af aktiviteterne at kigge på indeklima.
  NB tilføjede, at i de 7 projekter, som koordineres af "sekretariatet", er der ingen udover dette projekt, der beskæftiger sig med indeklima. PEH tilføjede, at det som et positivt aspekt bør skrives i handlingsplanen, at der ikke er emissioner ved fremstilling af beton til gene for arbejdsmiljøet.
• Der var en generel diskussion omkring den gennemførte miljøanalyse og de afgrænsninger, der er foretaget.
  IW pointerede, at den gennemførte miljøanalyse har til formål at udpege de områder, hvor potentialet er størst i forhold til den miljømæssige gevinst. NB supplerede med, at der ikke er tale om en tilbundsgående livscyklus-vurdering, men blot en screening, der kan danne baggrund for udvælgelse af de aktiviteter, der skal igangsættes. JB sagde, at der altid er diskussion om, hvad der skal med og hvad der ikke skal med, men man er nødt til at stoppe et sted.

Ad 3c) Sammenlignende opgørelse af miljøeffekter og ressourceforbrug ved Kirsten Pommer
KP viste et eksempel på livscyklusvurdering af en kantbjælke. Eksemplet havde til formål at se på forskellige forhold som f.eks. energiforbrug, materialeforbrug, karbonatisering og udslip af olie.

Eksemplet viste, at armeringen bidrager væsentligt til råstofforbruget og energiforbruget. Ved en høj grad af genanvendelse reduceres energiforbruget dog væsentligt.

Der var en diskussion om, at bidraget fra armeringen var for højt. TI undersøger, om der kan være en regnefejl i eksemplet.

KAN nævnte, at ved at øge konstruktionsdimensionerne reduceres armeringsmængden. Måske skulle der regnes på dette.

Ad 3d) Tiltag hos cementproducenten ved Jesper S. Damtoft
Fremstilling af cement vejer tungt i miljøregnskabet, når man kigger på betonprodukter. Derfor er der også ved Aalborg Portland fokuseret på at producere mere og mere miljøvenligt gennem en lang række af initiativer. JSD præsenterede, hvilke konkrete initiativer Aalborg Portland har gennemført de seneste år for at gøre cementfremstilling på Aalborg Portland mere miljøvenlig.

EF spurgte, om der er stoffer i cementen, der kan give problemer i forhold til at genanvende betonen. JSD svarede, at Aalborg Portlands produkter løbende analyseres for skadelige stoffer, så det bliver der holdt øje med.

JHH spurgte, om indholdet af tungmetaller i den ler, der anvendes til fremstilling af cement, er sammenligneligt med indholdet af tungmetaller i fx flyveaske. JSD svarede, at det er sammenlignelige indhold, men at indholdet af tungmetaller i flyveaske afhænger af den anvendte kultype.

Ad 3e) Kulbrinter – hvor kommer det fra og hvordan løses problemet ved Jørn Bødker
Branchen har i fase 1 af dette projekt haft et ønske om at igangsætte aktiviteterne vedrørende indholdet af kulbrinter i betonslam hurtigst muligt. Der har været indsendt projektbeskrivelse til fase 1 af kulbrinteprojektet til Miljøstyrelsen. Denne er godkendt og projektet er igangsat.

JB fremlagde i korte træk problemstillingen omkring kulbrinter i betonslam, samt hvad der sker lige nu inden for området.

Der er igangsat en række målinger for at registrere, hvor kulbrinterne stammer fra. Endvidere bliver der i det sideløbende projekt ved DHI gennemført udvaskningstest på betonslam. Disse resultater inddrages. Endelig gøres en indsats for at finde ud af, hvordan resultaterne skal tolkes.

EF spurgte til, hvorvidt der findes mange forskellige typer af kulbrinter. JB svarede, at det er korrekt, at der findes mange forskellige typer - nogle mere skadelige end andre. Men den grænseværdi betonslam i øjeblikket vurderes ud fra (grænseværdien for forurenet jord) dækker over et fælles måletal og tager ikke hensyn til typen af kulbrinter.

TJ nævnte, at han havde kendskab til en række undersøgelser fra betonaffald, der viste, at det betonslam, der havde ligget længst tid på pladsen, havde det laveste indhold af kulbrinter. JB inddrager disse undersøgelser i projektet.

Ad 3f) Prioritering af indsatsområder og forslag til aktiviteter ved Mette Glavind
MEG fremlagde de aktiviteter, der er prioriteret som de vigtigste at igangsætte i fase 2 af dette projekt. MEG uddelte et skema, der for hver aktivitet giver overblik over formål, resultater for miljøet, resultater for branchen, aktiviteter, hvilke aktører, samt anslåede budgetter. Skemaet indarbejdes i handlingsplanen.

GUH stillede spørgsmål om, hvor mange penge der er tilbage af bevillingen til at gennemføre aktiviteterne. Der er 1,65 mio DKK tilbage, dvs. der mangler 800.000 for at samtlige aktiviteter kan gennemføres som foreslået.

PEH nævnte, at forslaget om at vurdere energiforbruget til nedknusning i projektet om nedknust beton, måske kunne skæres væk.

PEH nævnte, at projektet omkring udvaskning af tungmetaller måske skulle nedprioriteres, idet der i nærmeste fremtid kommer nye EU standarder med krav til maksimalt indhold af tungmetaller. Der må nødvendigvis ligge undersøgelser til grund for arbejdet med disse standarder. Disse undersøgelser er eventuelt tilstrækkelige til at belyse problemstillingen vedrørende udvaskning af tungmetaller.

JKN foreslog, at projektet vedrørende indeklima blev revideret til at indeholde det med bygningsdetaljerne i forhold til at reducere energiforbruget til opvarmning.

PT nævnte, at projektet vedrørende udtørring af bygninger måske kunne nedtones til fordel for indeklimaprojektet, idet der er gennemført mange aktiviteter omkring udtørring.

NB spurgte til vigtigheden af at kigge på nedknust beton, når nu faktum er, at stort set al beton allerede i dag genanvendes til vejbygning. PEH svarede, at det er et stort ønske hos branchen at blive i stand til at genanvende eget affald, og at den gældende norm DS 411 forhindrer dette.

Ad 4) Diskussion af handlingsplan – input fra interessentgruppen
Se punkt 3f

Ad 5) Eventuelt
Intet at bemærke

Ad 6) Opsummering og afslutning ved Mette Glavind
Der udarbejdes en revideret handlingsplan, hvor input og kommentarer fra interessentgruppen inkluderes. Handlingsplanen sendes ud til interessentgruppen senest mandag d. 25 august.

Deadline for yderligere kommentarer er 1. september.

MEG afsluttede med at takke interessenterne for deres aktive deltagelse i workshoppen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.