| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vakuumventilering - erfaring med monitering og optimering af drift

Bilag E
Beskrivelse af udførte boringer og afværgeanlæg

Afværgeanlægget består af 6 ventilationsboringer, heraf 5 med to filtre og 1 med et filter, en renseenhed med vakuumpumper og kulfiltre til oppumpning og rensning af jordluften, et målesystem til on-line måling af forureningskoncentrationen i jordluften, rørledninger fra ventilationsboringer til renseenhed, samt afværgeboringer til grundvandsoppumpning og diverse moniteringsboringer til monitering af poreluft og grundvand. Nedenfor følger en nærmere gennemgang af de enkelte dele.

Boringer

På grunden er der udført en række boringer til forskellige formål. Boringerne kan opdeles i følgende kategorier:

• ventilationsboringer, der er filtersatte i den sandede del af den umættede zone
• ventilationsboringer, der er filtersatte i det terrænnære lerlag
• moniteringsboringer til belysning af poreluftens og grundvandets forureningsindhold
• afværgeboringer, der er filtersatte i det øvre grundvandsmagasin
• ikke-filtersatte kortlægningsboringer til udtagning af jordprøver
• filtersatte kortlægningsboringer til udtagning af grundvandsprøver

I sommeren 1997 blev der udført 6 ventilationsboringer (VB1-VB6) med 8" snegl til en dybde af ca. 18 m. Alle ventilationsboringer undtagen VB4 er filtersat i 2 niveauer. VB4 blev kun udført med filter i 1 niveau pga. ler. Boringerne er filtersatte med 5 m lange Ø63 mm filtre (nederst, der spænder over grundvandsspejlet) og 2 m lange Ø63 mm filtre (øverst). Forsegling i ventilationsboringerne blev udført med en bentonite/cement blanding af hensyn til risiko for udtørring og efterfølgende opsprækning, hvis bentonite anvendes alene.

I sommeren 1997 blev der udført 6 ventilationsboringer i det terrænnære lerlag (B1-B6). Boringerne blev udført med 1 m langt Ø63 mm filter generelt fra ca. 2-3 m u.t. Ved efterfølgende pejling i disse boringer har man fundet, at lerlaget er vandmættet, og at ventilation i lerlaget ikke er muligt.

Desuden blev der i sommeren 1997 udført 13 moniteringsboringer (B7-B19) med 6" snegl til en dybde af ca. 18 m.

Disse boringer er generelt udbygget med 3 filtre. Filtrene består af et 4 m langt Ø63 mm filter (nederst, der spænder over grundvandsspejlet), et 2 m langt Ø32 mm filtre (højere oppe i den umættede zone) samt et 2 m langt Ø32 mm filter (øverst i det terrænnære lerlag).

Som undtagelse blev boring B12 udført med 8" snegl til det primære magasin ca. 38 m u.t. Moniteringsboringerne blev forseglet med bentonite.

For at etablere en hydraulisk kontrol i det øvre grundvandsmagasin er der udført 2 afværgeboringer AB3 og AB4. Disse boringer er udført med en 19 m langt Ø160 mm filter i det øvre grundvandsmagasin. Der afværgepumpes fra boring AB3.

Herudover eksisterer en række ikke-filtersatte kortlægningsboringer (K1-K9, B172, B173, B176, B178, B179, B180).

Der findes også en række ældre filtersatte kortlægningsboringer, (B171, B174, B175, B181, B185, B189, B190). Disse boringer er generelt filtersatte, således at filtrene spænder over grundvandsspejlet.

Der er fast installeret en Grundfos MP-1 pumpe i 14 af de udførte filterboringer.

Rørledninger til vakuum

Der er udført 2 rørledninger mellem renseenheden og hver af de 6 ventilationsboringer (én til hvert filter) undtaget VB4, hvor der kun er udført én rørledning. Alle ledninger ligger med bagfald mod boringerne, således at evt. kondensvand løber tilbage i boringen. På en enkelt ledningsstrækning (VB4) er der dog etableret en brønd til opsamling af kondens, da det ikke var muligt at lægge ledningen med bagfald mod boringen. Alle ledningerne er lavet af PE med dimension Ø50 mm.

Herudover er der udført 2 boringer, der er filtersat under gulvet i bygningen på grunden. Rørledninger fra de 2 boringer er samlet i en brønd tæt ved bygningen og er ført videre som en enkelt ledning til renseenheden. Denne ledning er lavet af PE og har dimension Ø25 mm.

Renseenhed

Bagerst på grunden er der placeret en in-situ renseenhed i en 20 fods lydisoleret container.

Containeren indeholder udstyr i form af manifold, 2 vakuumpumper med frekvensstyring, 2 aktivkulfiltre, tryk- og flowmålere, styring, et on-line målesystem, mm.

Renset afkastluft fra containeren udledes via en metalskorsten.

Containeren er bygget af entreprenørfirmaet Miljø Contractors A/S, Højbjerg.

On-line målesystem

Et målesystem til måling af PCE i luft er placeret i containeren. Systemet måler automatisk på kalibreringsgas, poreluft fra de 11 ventilationsfiltre (enkeltvis), luft fra under gulvet ved restauranten samt det samlede luftflow fra før, mellem og efter de 2 aktivkulfiltre. En oversigt over de enkelte kanaler i målesystemet er angivet i entreprenørens dokumentationsrapport.

Samtlige 16 strenge kan måles efter tur 1 gang i døgnet. Forud for måling på en streng renpumpes automatisk i ca. 15 min. med en ydelse på ca. 20 l/min., svarende til ca. 300 l. Dette svarer omtrentligt til 3 gange voluminet i rørledning og boring for de boringer, der ligger længst væk.

Endelig kan der manuelt udføres målinger af luftprøver fra moniteringsboringer opsamlet i teflac-poser. Hver måling tager 40 minutter.

Målesystemet er opbygget af Mikrolab Aarhus A/S og er baseret på en electron capture detector (ECD). Der anvendes desuden en gaschromatograf kolonne med henblik på fraskillelse af ilt, der ellers vil forårsage en væsentlig interferens med PCE-målingerne. Kolonnen anvendes ikke til adskillelse og kvantificering af andre evt. forureningskomponenter, såsom trichlorethylen (TCE). Som bæregas anvendes kvælstof.

Da en ECD har et begrænset lineært måleområde, er der indbygget mulighed for fortynding af luften fra de forskellige strenge med ren luft fra en trykflaske. Der kan vælges mellem 4 fortyndingsgrader. Desuden kan der fortyndes yderligere ved hjælp af en såkaldt GC-split, hvor en del af prøven, efter at den har passeret kolonnen, sendes udenom detektoren. Ved resultatet indikeres, om prøven har været tilstrækkeligt fortyndet.

Styring af ur og ventiler sker ved en PLC-enhed (Programmable Logical Controller) placeret i måleskabet i containeren. Lagring af resultater sker på en computer harddisk placeret i containeren.

Der kommunikeres til målesystemet via modem. Herfra kan man styre målehyppighed, prøvefortynding, samt overføre måleresultater. Kommunikationen foretages ved hjælp af software-pakken PC-Anywhere.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2004, © Miljøstyrelsen.