| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2004

Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1 Affaldsproduktion og behandling

• 1.1 Affaldsproduktionen i 2002 og udviklingen 2001-2002
• 1.2 Behandlingen af affald i 2002
• 1.3 Behandlingen af affald UDEN restprodukter og byggeaffald
• 1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper
• 1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2002

2 Genanvendelse

• 2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner
• 2.2 Papir og pap
• 2.3 Plast
• 2.4 Flasker og glas
• 2.5 Jern og metal
• 2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning
• 2.7 Dæk

3 Farligt affald

4 Import og eksport af affald

• 4.1 Import
• 4.2 Eksport
• 4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald
• 4.4 OECD- koder

5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008

• 5.1 Affald fra husholdninger
  • 5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand
  • 5.1.2 Dagrenovation
  • 5.1.3 Storskrald
  • 5.1.4 Haveaffald
• 5.2 Affald fra servicesektoren
• 5.3 Affald fra industrien
• 5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
• 5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
• 5.6 Slam fra kommunale renseanlæg
• 5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

6 Forbrændings- og deponeringsanlæg

• 6.1 Forbrændingsanlæg
• 6.2 Deponeringsanlæg

7 Nye indikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning

• 7.1 Affaldsmængder og den økonomiske udvikling
• 7.2 Nye indikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning
• 7.3 Definitioner
• 7.4 Materialer og behandlingsformer
• 7.5 Indikator for ressourcebesparelser
• 7.6 Indikator for energibesparelser
• 7.7 Indikator for deponeringsbehov
• 7.8 Sammenfatning af de nye indikatorer
• 7.9 Konklusion

8 Fremskrivning af affaldsmængderne

• 8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udvikling
• 8.2 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 - 2020

Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktion

Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Bilag 4 Behandling af farligt affald

Bilag 5 Anlæg, der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform

Forord

ISAG
ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i 1993. Indberetningen for 2002 er den 10. i rækken af indberetninger.

ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar.

For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor.

Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark.

Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper.

Nye forudsætninger
Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000. Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssig kilde "fremstilling m.v." ikke længere eksisterer, så det fra 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. Samtidig er emballageaffald tilføjet som en ny affaldstype.

Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen ^[1]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG om at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. I løbet af 2003 vil der blive gennemført kurser for indberetterne til ISAG for blandt andet at skabe klarhed over, hvordan registreringen skal ske.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret.

Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed.

Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til 2000. For en nærmere redegørelse for forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2.

Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på, betyder at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold.

Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning.

Læsevejledning
Affaldsstatistik 2002 er tilføjet et nyt kapitel om de nye affaldsindikatorer. Ellers følger Affaldsstatistik 2002 næsten den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald.

Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikke-anmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald.

I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark.

Kapitel 7 handler om de nye affaldsindikatorer og i kapitel 8 findes en basisfremskrivning over udviklingen i affaldsmængderne frem til år 2020.

Denne udgave er en revideret udgave af affaldsstatistik 2002, da der er konstateret en række fejl i den oprindelige udgave. Bl.a. er tabel 19 og bilag 4 blevet ændret.

Fodnoter

[1] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

Sammenfatning og konklusioner

Indberetningen til ISAG for 2002 omfatter 407 anlæg fordelt på 296 virksomheder. Indberetningen for 2001 omfattede 402 anlæg fordelt på 295 virksomheder.

Affaldsproduktionen i 2002 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2002:

• Den samlede registrerede affaldsmængde var i 2002 på 13.105.000 tons, hvilket er 337.000 tons eller 3% mere end i 2001. Ved en vurdering af sammenlignelige tal er der dog reelt tale om et mindre fald, idet den registrerede mængde omfatter ca. 590.000 tons jord og sten fra bygge- og anlægssektoren. Det skyldes nye indberettere til ISAG, der har indberettet ca. 636.000 tons jord og sten fra 8 jordrenseanlæg, hvoraf kun ca. 45.000 tons blev indberettet i 2001.
• Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, blev der i 2002 produceret en affaldsmængde på 11.877.000 tons svarende til en stigning på 3% i forhold til 2001.
• Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra byggeri og anlæg holdes udenfor statistikken var den samlede affaldsproduktion i 2002 på 7.833.000 tons, hvilket 333.000 tons mindre end i 2001 eller 4%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg.
• Den samlede genanvendelse var på 64%, hvilket kun er et procentpoint mindre end den overordnede sigtelinie på 65% for genanvendelse, som skal være nået i 2008.
• De forbrændte mængder udgjorde 26%, men hertil kommer 1% til midlertidig oplagring, som efterfølgende vil blive forbrændt. Sigtelinien er på 26% for forbrænding i år 2008.
• Mængden til deponering udgjorde 9%, hvilket svarer til sigtelinien på max. 9% for deponering i år 2008.
• Sigtelinierne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt – der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien.

1 Affaldsproduktion og behandling

1.1 Affaldsproduktionen i 2002 og udviklingen 2001-2002

Affaldsproduktionen i år 2002, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2001 til 2002 fremgår af tabel 1.

I Danmark blev der produceret 13.105.000 tons affald i år 2002. Det er en stigning på 3% i forhold til affaldsproduktionen i 2001. Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde bygge- og anlægsaffald på 19% i forhold til 2001. Størstedelen af denne stigning skyldes en stigning i mængden af jord og sten på ca. 636.000 tons, fordi der er kommet nye indberettere til ISAG. Det drejer sig om 8 jordrenseanlæg, hvoraf kun et har indberettet ca. 45.000 tons jord og sten i 2001. Det betyder, at affaldsproduktionen reelt er faldet med 2% i forhold til 2001. Desuden ses en stigning i mængden af affald fra servicesektoren ^[2] på 4% i forhold til året før.

Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark

Klik her for at se tabellen.

Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der er anvendt tal for 2001). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med 2001. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding.
Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling.

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2002 på 3.121.000 tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 1% i forhold til 2001. De fem affaldstyper under husholdning udviser både fald og stigninger.

Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til det foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2002 steget med 2% – der har kun været ganske små udsving fra år til år^[3].

Der ses et fald i mængden af storskrald på 4% eller 25.000 tons i forhold til 2001. Mængden af andet er faldet med 5%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 7.000 tons.

Stigningerne ses for affaldstyperne haveaffald og emballageaffald med stigninger på hhv. 13% og 10% svarende til 59.000 tons og 10.000 tons.

Som noget nyt er mængden af udsorteret emballageaffald indberettet til ISAG fra og med 2001. Den totale mængde emballageaffald, som blev rapporteret til ISAG i 2002, udgør 200.933 tons, heraf er 117.000 tons registreret som dagrenovation fra husholdninger i 2002. Miljøstyrelsens emballagestatistik^[4] viser, at den samlede mængde emballage indsamlet til genanvendelse i Danmark udgør 324.000 tons. Forskellen kan skyldes fejlregistreringer til ISAG, fordi affaldstypen emballageaffald er en ny registreringsmulighed fra og med 2001, hvilket giver usikkerhed om affaldet skal registreres som emballageaffald eller en anden affaldstype.

Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2002 på 1.357.000 tons, hvilket er 4% mere i forhold til mængden i 2001 – i faktiske tal en stigning på 50.000 tons.

Stigningen fordeler sig på fraktioner: forbrændingsegnet, papir og pap, glas, og andet, som er steget med hhv. 9%, 2%, 2% og 13% i forhold til 2001. Fraktionerne ikke-forbrændingsegnet, madspild/andet organisk affald, klinisk risiko affald og farligt affald viser fald, svarende til hhv. 16%, 18%, 7% og 26%.

Mængden af affald fra industrien ^[5] er faldet. Her har der været tale om et fald på 305.000 tons fra 2.616.000 tons i 2001 til 2.311.000 tons i 2002, svarende til 12%.

Faldet kan primært henføres til fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal, farligt affald og andet, som er mindsket med hhv. 15%, 15%, 35%, 18%, 6% og 25%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: forbrændingsegnet, plast og slam på hhv. 3%, 3% og 23%.

Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen^[6]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. I løbet af 2003 vil der blive gennemført kurser for indberetterne til ISAG for blandt andet at skabe klarhed over, hvordan registreringen skal ske.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret.

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2002 end i 2001 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 4.044.000 tons , hvilket er 653.000 tons eller 19% mere end i 2001. Stigningen findes i fraktionerne: jord og sten og asfalt med stigninger på hhv. 111% og 59%. Der er registreret 693.000 tons jord og sten mere i 2002. Det skyldes, at der med ændringen af affaldsbekendtgørelsen er kommet nye indberettere til ISAG, nemlig jordrenseanlæg. Det drejer sig om 8 anlæg, der i 2002 har indberettet ca. 636.000 tons jord og sten, hvoraf kun et anlæg har indberettet ca. 45.000 tons jord og sten i 2001 samt, at et større knuseanlæg tidligere fejlagtigt har registreret en stor del af det nedknuste affald som kommende fra anlægskilder, hvilket bevirker at mængderne ikke medregnes i statistikken, da der så ville blive tale om dobbeltregistrering. Mængderne bliver nu korrekt registreret som kommende fra direkte kilder, hvilket medfører en stigning i affaldsmængden fra Byggeri og anlæg på 167.000 tons - en stigning, der ikke afspejler en reel vækst i affaldsmængden. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 92%.

Der ses et fald på 10% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2002 på 1.011.000^[7] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 112.000 tons mindre end i 2001. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 1% fra 1.211.000 tons i 2001 til 1.228.000 tons i 2002. Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2002 end i 2001. Danmark havde en nettoeksport af el i 2002. Over perioden fra 1995 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks^[8].

1.2 Behandlingen af affald i 2002

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Det fremgår af tabel 2, at 8.382.000 tons svarende til 64% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2002. I faktiske tal er der tale om en stigning på 281.000 tons svarende til 3% i forhold til 2001.

Tabel 2. Affaldsbehandling og sigtelinier for 2008

Klik her for at se tabellen.

Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.
Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 giver ikke 100% pga. afrundingen.
Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2002 var på 3.344.000 tons. Faktisk er det en stigning i mængden på 123.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2002 på 1.194.000 tons, hvilket er et fald på 123.000 tons i forhold til 2001. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 9% af den samlede mængde. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2002 med 15 %-point svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.419.000 tons.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

Sigtelinierne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering.

Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 tæt på at være opfyldt allerede i 2002. I år 2002 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet skal forbrændes, når kapaciteten er tilstede. Genanvendelsesdelen er 1% fra sigtet, medens forbrændingen er 1% over og deponeringen er på plads.

Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager.

Figur 1. Behandling af affald i Danmark 1994-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2002. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret.

1.3 Behandlingen af affald UDEN restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til 2000 – der har faktisk været tale om et fald på 1.156.000 tons, hvilket er mere end en halvering.

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Figur 2. Behandling af affald i Danmark 1994-2002 UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul)

Kilde: Som tabel 1.

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 61% af det øvrige affald blev genanvendt i 2002, hvilket er en stigning på 293.000 tons i forhold til 2001.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2002 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 123.000 tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 10%, altså et fald i forhold til 2001 på 151.000 tons.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2002 blev produceret 11.877.000 tons affald svarende til en stigning på 3% i forhold til 2001. Heraf blev de 7.192.000 tons genanvendt, mens 3.344.000 tons blev forbrændt og 1.156.000 tons blev deponeret. 22.000 tons blev særligt behandlet og 163.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet^[9].

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 30% fra 1994 til 2002.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger.

I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2002 var 7.833.000 tons, hvilket er 333.000 tons mindre end i 2001 eller 4%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg.

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2002 hhv. 97% og 92%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Figur 3. Behandling af affald i Danmark 1994-2002 UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul) og UDEN byggeri og anlægsaffald

Kilde: Som tabel 1.

1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2002 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer.

Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 61%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 23% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i 2008. I 2002 blev 36% af affaldet genanvendt.

Sigtelinien om 45% forbrænding er ikke opfyldt, idet der forbrændes 49% og der ligger 5% i midlertidigt oplag, som skal forbrændes, når der er kapacitet tilrådighed. Der deponeres for meget affald; 10% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse.

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år 2002. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2002 ligget og svinget mellem 14% og 17%.

Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Kilde: Som tabel 1.

Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2002 var faktisk 82%, mens 2% blev deponeret^[10].

Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af affaldstype

Kilde: Som tabel 1.

1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2002

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2002 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 18 % i perioden fra 1994-2002.

Den største affaldsproduktion fandt sted i 2002. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold.

Der var en stigning på 16% i mængden af affald fra 1994 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%. Fra 1999 frem til 2000 er affaldsmængden steget med 7%. Affaldsmængden falder fra 2000 til 2001 med 2%.

Stigningen i den første halvdel af 1990'erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige.

Tabel 3. Samlet affaldsproduktion i Danmark.

Klik her for at se tabellen.

Kilde: Som tabel 1.

Fodnoter

[2] Den erhvervsmæssige kilde: 02 Institutioner, handel og kontor benævnes i Affaldsstatistik 2002 service/servicesektor

[3] Udviklingen fra 1994 til 2002 beskrives nærmere i afsnit 1.5

[4] Emballageforsyningen i Danmark 2000, Miljøprojekt 696, 2002.

[5] De erhvervsmæssige kilder med koderne 20-30 (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri.

[6] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

[7] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2002 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2001-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2002.

[8] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i 2002.

[9] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[10] Det skal bemærkes, at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt.

2 Genanvendelse

2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Tabel 4. Genanvendelse i Danmark 1995 - 2002 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion, 1000 tons.

Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Der er anvendt 2001 tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.

Som det ses af tabellen blev der i 2002 genanvendt 8.357.000 tons affald, hvilket er 3% eller 256.000 tons mere end i 2001. Denne stigning kan tilskrives kraftig øget genanvendelse af grene, blade og græs, asfalt og jord og sten, samt et fald i genanvendelsen af næsten alle de øvrige fraktioner.

2.2 Papir og pap

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2002 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år 2001^[11] og 2002.

Den indsamlede mængde returpapir var i 2002 på 688.000 tons. Det er et fald på 23.000 tons eller 3% i forhold til den indsamlede mængde i 2001.

Tabel 5. Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1995 - 2001. I 1000 tons.

Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. Nettoeksporten af returpapir i 2001 var i Affaldsstatistik 2001 opgivet til 258 tons. Danmarks Statistiks endelige tal er 316 tons. (4)En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca. 100.000 fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og materialestrøms- overvågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med 45.000 tons i forhold til 2000. Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning.Tallet for returpapir indsamlet i Danmark har for 2000 og 2001 været fejlagtige opgivet som hhv. 735 og 709. De korrekte mængder fremgår nu af tabel 5.

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra servicesektoren.

Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2000 blev der indsamlet 295.000 tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse i Danmark^[12].

Tabel 6. Papir og pap indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2002, tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2002. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj. Der er sket en fejlregistrering af den totale mængde papir og pap i 2000 og 2001 i Affaldsstatistik 2001. De korrekte mængder er nu i tabel 6.

Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med ca. 12.200 fra 2001 til 2002. Siden 1997 til 2000 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring 180.000 tons^[13]. Fra 2001 stiger mængden til ca. 204.000 i 2002.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca. 5.000 tons eller 2% til en samlet mængde i 2002 på 250.300 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca. 39.500 tons svarende til 15% i forhold til 2001.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2.

2.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i 2002 50.600 tons, hvilket er en stigning på ca. 4.500 tons fra 2001. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end 50.623 tons.

Tabel 7. Plast indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2002, tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2002.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat.

Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene, derfor i det følgende med oplysninger fra en mere udførlig statistik for plastemballageaffald.

Statistik for plastemballage 2000^[14] viser, at der i 2000 blev oparbejdet 22.750 tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret.

Der blev i 2000 indsamlet og genanvendt 19.650 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 8.200 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 12,5% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 1999, hvor 11% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder.

2.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2002 indsamlet 135.000 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 17.000 tons mindre end i 2001. Der er ingen forklaring på dette fald.

Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2002 med ca. 25.500 tons eller 23%. Tallene svinger dog en del gennem perioden.

Tabel 8. Glas indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2002, tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2002.

Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i 2002 87% af den totale glasmængde.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 2000^[15], jf. figur 6.

Figur 6. Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker 1990-2000.

Kilde: Statistik for glasemballage 2000, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 697, 2002. Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage 1999. Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas.

Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990'erne.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 1999 126.000 tons, men er steget i år 2000 til 129.000 tons. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra 123.000 tons i 1999 til 125.000 tons i 2000.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2000 var 66%, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til 1999. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2000 på 64%, hvilket er lidt lavere end i 1999.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

2.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2002 blev genanvendt 718.000 tons jern og metal, hvilket er et væsentligt fald i mængden på 153.000 tons eller 18% i forhold til 2001.

Tabel 9. Genanvendelse af jern- og metalskrot 1995 - 2002. I 1000 tons

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg.

Det ses af tabel 9 at mængden af jern- og metalskrot produceret i Danmark og tilført støberier og Stålvalseværket er faldet med 191.000 tons eller 51% i forhold til 2001. Faldet skyldes, at Stålvalseværket kun har været i drift den første halvdel af år 2001. Samtidig ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket på 122.000 tons eller 51%. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret.

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2002 importeret 116.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 76.000 tons. Det vil sige, at der i 2002 i alt blev importeret 192.000 tons, hvilket er 81.000 tons eller 30% mindre end i 2001.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2002 på 611.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2002 var på 535.000 tons, hvilket er en stigning på 8% i forhold til 2001.

2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2002 på 1.284.000 tons. Det er 168.000 tons mere end i 2001. Denne stigning skyldes især, at slam til kompostering er steget med 137.000 tons fra 2001 til 2002 – men også en stigning på 55.000 tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning.

Tabel 10. Tilført mængde af organisk affald 1995-2002 til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i 1.000 tons

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Econet, Miljøprojekt 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.ooo tons.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 1.000 tons større end i 2001, mens mængden af afsat kompost var 12.000 tons større end i 2001.

2.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 11.

Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten for kasserede dæk oversteg 100 % i 2002. Dækbranchens Miljøfond oplyser, at årsagen hertil formentlig er, at der er indført kasserede dæk fra Tyskland, og at der er indsamlet en del kasserede dæk, som har været oplagret i flere år.

Tabel 11. Indsamling og anvendelse af person-, vare- og motorcykeldæk. Tons.

Kilde: Miljøstyrelsens opgørelse for perioden 1.7.95 – 31.12.95 og afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002. 2. havlår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i 1. halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.

Fodnoter

[11] Statistik for returpapir og –pap 2001 offentliggøres sommeren 2003.

[12] Indberetning af emballageaffald til EU.

[13] Den registrerede mængde i 1998 er formentlig 20.000 tons for høj pga. dobbeltregistrering.

[14] Miljøprojekt nr. 602, 2001. Data for 2001 offentliggøres sommeren 2003.

[15] Data for 2001 offentliggøres sommeren 2003. Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2002.

3 Farligt affald

I tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2001 og 2002 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Tabel 12. Behandling af farligt affald fra Direkte og Sekundære Kilder 2001 og 2002, tons.

Klik her for at se tabellen.

Kilde: ISAG 2001 og 2002 samt (1) Registreringer i henhold til EU's transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. Der kan være mulighed for dobbeltregistrering, idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd-batterier kan være indeholdt i mængden af batterier indberettet til ISAG. (3) Elsam og Energi E2. (4) Baseret på ISAG. Det forventes at mængden fra sekundære kilder eksporteres og deponeres i udlandet. (5) I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningerne til ISAG omfatter både asbest fra kategori I og II.
Den totale mængde farligt affald i 2001 er i Affaldsstatistik 2001 fejlagtigt opgivet til 347.301 tons.

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2002 var på 247.500 tons. Dette er et fald på ca. 12.600 tons i forhold til 2001. Faldet stammer fortrinsvis fra fraktionerne: uorganiske forbindelser, andet farligt affald og shredderaffald.

Mængden af farligt affald steg med 57% fra 2000 til 2001, men langt den største del af stigningen skyldtes en ændring i indberetningen til ISAG. Fra 2001 skal shredderaffald således indberettes separat til ISAG. Shredderaffald har tidligere i ISAG været registreret, som en del af den ikke-farlige fraktion "diverse ikke- brændbart". Mængden af shredderaffald udgjorde i 2002 67.200 tons.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2002 på godt 85.800 tons, hvilket er ca. 300 tons mindre end i 2000.

Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.

Tabel 13. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Tabel 14. Behandling af farligt affald fra Service 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Tabel 15. Behandling af farligt affald fra Industri 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Tabel 16 Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på ca. 155.000 tons mod ca. 33.000 tons fra Service , ca. 25.000 tons fra Husholdninger og ca. 15.000 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret ca. dobbelt så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen.

Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde.

En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra en sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne.

Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier.

I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg.

4 Import og eksport af affald

4.1 Import

I tabel 17 er opgjort den importerede mængde affald i 2001 og 2002 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Der blev i 2002 importeret ca. 396.000 tons affald, hvilket er ca. 80.000 tons mere end i 2001.

Mængden af importeret affald svarede i 2002 til ca. 3% af den danske affaldsproduktion. Det er 1 procentpoint mere end i 2001, hvor andelen mængden af importeret affald svarede til 2% af den danske affaldsproduktion.

Tabel 17. Import af affald i 2001 og 2002 angivet på fraktion og i tons.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU's Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab.

Ca. 70% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU's transportforordning^[16] som såkaldt grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast, jern og metal samt organisk affald. Såkaldt grønt affald er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til EU's transportforordning.

Affaldet under kategorien andet brændbart importeres med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og består af olieaffald af forskellig art. Denne type affald er såkaldt anmeldelsespligtigt affald og fremgår derfor også af tabel 13.

4.2 Eksport

Tabel 18 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2001 og 2002. Mængden af eksporteret affald svarede i 2002 til ca. 11% af den totale affaldsproduktion i Danmark.

I 2002 blev der eksporteret 1.375.130 tons affald, hvilket er ca. 17.400 tons mere end i 2001. Stigningen kan især tilskrives en øget eksport af jern og metal, som følge af at Stålvalseværket blev lukket i sommeren 2002. En detaljeret opgørelse af den eksportedrede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af tabel 18.

Ca. 74% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2002 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne glas, papir og pap, plast og jern og metal.

Tabel 18. Eksport af affald i 2001 og 2002 angivet på fraktion og i tons.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU's Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Elsam og Energi E2, (6) Miljøstyrelsen har registreret en indsamlet mængde nikkel- cadmium batterier på 110 tons.

4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald

I tabel 19 er vist de lande, hvorfra Danmark importerer, og hvortil vi eksporterer såkaldt anmeldelsespligtigt affald. Anmeldelsespligtigt affald er affald, der ifølge Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab skal anmeldes til de kompetente myndigheder i såvel afsender- som modtagerland.

Det fremgår af tabellen, at Danmark i 2002 importerede 44 tons til bortskaffelse, hvilket er knap 500 tons mindre end i 2001. Affaldet stammede fra Schweiz og Irland og bestod af hhv. restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald og affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af biocider og phytofarmaceutiske produkter.

Til nyttiggørelse importerede Danmark i 2002 ca. 94.700 tons affald. Dette affald stammede hovedsageligt fra Irland, Norge og Sverige. Affaldet bestod hovedsageligt af olieaffald.

Mængden af importeret affald til nyttiggørelse er faldet med ca. 21.300 tons i forhold til 2001, hvor der blev importeret ca. 116.100 tons.

Mængden af anmeldelsespligtigt affald, der blev eksporteret til bortskaffelse i 2002 var ca. 149.900 tons, hvilket er ca. 95.000 tons mindre end i 2001. Affaldet blev eksporteret til Norge og Tyskland og bestod hovedsageligt af restprodukter fra forbrændingsanlæg.

Danmark eksporterede desuden ca. 118.000 tons anmeldelsespligtigt affald til nyttiggørelse. Dette er ca. 19.000 tons mere end i 2001. Modtagerne af affaldet var hovedsageligt Finland, Norge, Sverige og Tyskland. Affaldet bestod hovedsageligt af aluminiumsaske og restprodukter, aske og restprodukter indeholdende metaller eller metalforbindelser, sand fra støbeprocesser, affald fra forarbejdet kork og træ, blybatterier samt ulistet affald.

Tabel 19. Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2002. Angivet i tons.

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase. Registreringen er udført på baggrund af registreringer af gennemførte transporter i henhold til EU's transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. Senest 180 dage efter modtagelsen skal der sendes et bevis på at affaldet er nyttiggjort. Affaldets OECD- koder er nærmere beskrevet i Kommissionens beslutning af 21. oktober 1994. (Nr. L288/36, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 9. november 1994). Tabellen er ændret i forhold til Affaldsstatistik 2002.

OECD- koder

Fodnoter

[16] Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab

5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008

5.1 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 20 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen "diverse brændbart".

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2002 på ca. 3.120.600 tons, hvilket er en stigning på 1% i forhold til 2001. Heraf er mængden af dagrenovation næsten uændret i forhold til 2001 – der har været tale om et mindre fald på 723 tons. Stigningen i den totale mængde husholdningsaffald skal derfor især findes i mængderne af haveaffald og emballageaffald, som er steget med hhv. 13% og 10%.

Det er dog fortsat dagrenovationen, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 54%.

Tabel 20. Husholdningers affaldsproduktion fordelt på fraktion og angivet i tons

Klik her for at se tabellen.

Kilde: ISAG indberetninger. (1) Jern og metal er indeholdt i "Andet" i 1996.

Det kan ses af tabel 20, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er diverse brændbart, papir og pap, haveaffald og farligt affald steget med hhv. 6%, 6%, 13% og 58% i forhold til mængderne i år 2001. Disse stigninger opvejes af et fald i fraktionen madspild/andet organisk affald, der er faldet med 18% i forhold til forrige år.

5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 21. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2002 på 581 kg, hvilket er 14 kg mere end i 2002. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1271 kg i 2002.

Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2002 på hhv. 317 kg og 692 kg. I forhold til 2001 er der tale om et mindre fald på 1 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er faldet med 4 kg.

Tabel 21. Husholdningernes affaldsproduktion i perioden 1998 til 2001 pr. indbygger og pr. husstand. Angivet i kg. Der inddrages både affaldstype og fraktion.

Klik her for at se tabellen.

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. Bemærk at tabel 20 og 21 ikke er direkte sammenlignelige, da tabel 20 vedrører affaldsproduktionen opgjort på fraktioner, mens tabel 21 også inddrager affaldstypen.

5.1.2 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Som nævnt tidligere var mængden af dagrenovation i 2002 på 1.700.000 tons, hvilket er 1.000 tons mindre end i 2001. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden er mængden steget med 2%, jf. tabel 3.

I 2002 blev 16% af dagrenovationen genanvendt, mens 82% blev forbrændt og 3% blev deponeret. Behandlingsfordelingen er således uændret i forhold til 2001.

For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffaldet i 2001 og 2002 på hhv. 107.000 tons og 117.000 tons medregnet i figur 7.

Figur 7. Behandling af dagrenovation (2001 og 2002 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1996-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det ses af figur 7 har der i perioden 1994 til 2002 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1994 været, at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%.

Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008.

Det skal bemærkes, at dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og må derfor ikke deponeres. Det skal anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Dog er øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget denne anvisningspligt.

Tabel 22. Behandling af dagrenovation i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 7

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

5.1.3 Storskrald

I 2002 producerede de danske husholdninger 655.000 tons storskrald. Det er 25.000 tons mindre end i 2001. Der har altså været tale om et fald i mængden på 4%.

Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2002 steget med 8% kun afbrudt af mindre fald i mængderne i 1997 og 1998 samt i 2001 og 2002, jf. tabel 3. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af figur 8 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2002. For 1994 – 1998 har fordelingen stort set været uændret med ca. 40% forbrænding, ca. 44% deponering og ca. 16% genanvendelse. I 1999 og 2000 er andelen af storskrald, som er blevet forbrændt steget til 48%, mens andelen til deponering er faldet til 36%.

Figur 8. Behandling af storskrald fra husholdninger 1996-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

For 2002 er andelen, som forbrændes 48%, andelen til deponering er faldet til 25% og andelen til genanvendelse er 17%. De resterende 10% er midlertidigt oplagring, til der er ledig forbrændingskapacitet^[17]. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 48%.

Sigtet med en deponeringsandel på max. 25% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt.

Hvis sigtelinierne for behandling i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

Tabel 23. Behandling af storskrald fra husholdninger i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 8

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

5.1.4 Haveaffald

Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2002 på 517.000 tons, hvilket er 59.000 tons mere end i 2001 svarende til en stigning på 13%.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990'erne. Fra 1994 til 2002 har der således været tale om en stigning på 226%.

Denne stigning skal ikke så meget ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald, som skal behandles i det kommunale affaldssystem.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 9. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2001 og 1% deponeret.

Figur 9. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1996-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem. Haveaffald kan hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne i regulativet følges. Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg. Kommunerne kan tillade privat afbrænding af haveaffald.

Tabel 24. Behandling af haveaffald fra husholdninger i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 9

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

5.2 Affald fra servicesektoren

Mængden af affald fra servicesektoren^[18] var i 2002 på 1.357.000 tons, hvilket er 50.000 tons eller 4% mere end i 2001.

Figur 10. Affald fra Service 2002 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2002. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 10. Den procentvise fordeling er stort set den samme i 2002, som den var i 2001. Forbrændingsegnet affald og papir og pap udgør de to store fraktioner i affaldet fra servicesektoren med hhv. 55% og 18%.

Stigningen i mængden af affald fra servicesektoren i 2002 fordeler sig på fraktionerne: forbrændingsegnet, papir og pap, glas, og andet, som er steget med hhv. 9%, 2%, 2% og 13% i forhold til 2001. Fraktionerne ikke-forbrændingsegnet, madspild/andet organisk affald, klinisk risiko affald og farligt affald viser fald, svarende til hhv. 16%, 18%, 7% og 26%.

Af de 1.357.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2002 blev 36% genanvendt, 49% blev forbrændt, mens 10% blev deponeret og 5% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 11. Den procentvise andel til genanvendelse og forbrændning er uændret i forhold til 2001. Mængden til deponering er faldet med 2% og mængden til midlertidig oplagring er steget med 2%. Den mængde affald, der er midlertidigt deponeret skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet^[19]. Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 49%. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne fra deponering over midlertidig deponering til forbrænding.

Figur 11. Behandling af affald fra Service 1996-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i år 2002 stadig genanvendt for lidt og forbrændt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

Tabel 25. Behandling af affald fra service sektoren i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 11

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

5.3 Affald fra industrien

Affaldsproduktionen i industrien var i 2002 på 2.311.000 tons, hvilket er 305.000 tons eller 12% mindre end i 2001. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 12. Som det ses, så er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af den blandede fraktion forbrændingsegnet, roejord og udsorteret papir og pap.

Figur 12. Affald fra Industri 2002 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2002. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet er stort set uændret i 2002 i forhold til 2001. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket et fald i mængden af industriaffaldet på ca. 305.000 tons. Dette fald kan især henføres til et fald i fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild/andet organisk, jern og metal, farligt affald og andet, som er mindsket med hhv. 15%, 15%, 35%, 18%, 6% og 25%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: forbrændingsegnet, plast og slam på hhv. 3%, 3% og 23%.

Det tyder på at udsorteringen af genanvendeligt affald, som papir og pap, madspild/andet organisk og jern og metal er blevet mindre i forhold til 2001.

Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde: Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen^[20]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret.

Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 13. 61% af affaldet blev genanvendt i 2002. I absolutte tal var mængden 1.403.000 tons i 2002 mod 1.688.000 tons i 2001, svarende til et fald på 285.000 tons.

Figur 13. Behandling af affald fra Industri 1996-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Tabel 26. Behandling af affald fra industrien i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 13

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2002 var på 16%, hvilket er 4 procentpoint mere end i 2001. Andelen til deponering er stort set uændret i forhold til 2001, nemlig 23%.

Det betyder at sigtelinien for 2008 om maksimalt at deponere 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før sigtelinien for 2008 for disse to behandlingsformer er opfyldt.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af, hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder^[21] skal desuden fremover føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren.

Tabel 27. Affaldsproduktion i industrien 2002 opgjort på brancher og behandlingsformer, tons.

Kilde: ISAG indberetning 2002. Tabellen inkluderer ikke roejord eller jern og metal indberettet af større skrothandlere. Bemærk, at mængderne er afrundet til hele hundreder.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 27.

Som det ses af tabellen bidrager industri, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, papir- og grafisk industri, jern- og metakinsustrien og anden fremstillingsvirksomhed med 80% af industriens affaldsmængder i 2002.

5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2002 end i 2001 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 4.044.000 tons , hvilket er 653.000 tons eller 19% mere end i 2001. Stigningen findes i fraktionerne: jord og sten og asfalt med stigninger på hhv. 111% og 49%. Der er registreret 693.000 tons jord og sten mere i 2002, hvilket skyldes, at der med ændringen af affaldsbekendtgørelsen er kommet nye indberettere til ISAG, nemlig 8 jordrenseanlæg svarende til ca. 636.000 tons jord og sten, hvoraf kun et anlæg har indberettet ca. 45.000 tons i 2001 samt, at et større knuseanlæg tidligere fejlagtigt har registreret en stor del af det nedknuste affald, som kommende fra anlægskilder, hvilket bevirker at mængderne ikke medregnes i statistikken, da der så ville blive tale om dobbeltregistrering. Mængderne bliver nu korrekt registreret som kommende fra direkte kilder, hvilket medfører en stigning i affaldsmængden fra

Byggeri og anlæg på 167.000 tons - en stigning, der ikke afspejler en reel vækst i affaldsmængden.

Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 92%. Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2002 stegt med 2%-point for genanvendelse i forhold til 2001, mens andelen til deponering er faldet med tilsvarende 2%-point og 2% blev forbrændt, jf. figur 14.

Figur 14. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 8 procentpoint i perioden 1994 til 2002. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 9 procentpoint. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1997 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008.

Tabel 28. Behandling af affald fra byggeri og anlæg i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 14

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære^[22] om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

På figur 15 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2001. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten.

Figur 15. Affald fra byggeri og anlæg 2002 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2002. Signaturforklaringen starter hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Stigningen i mængden af bygge- og anlægsaffaldet skal findes i fraktionerne asfalt og jord og sten, som er steget med hhv. 49% og 111% i forhold til 2001.

Stigningen i mængden af jord og sten kan, som omtalt ovenfor, forklares med nye indberettere til ISAG, nemlig jordrenseanlæggene samt en enkelt fejlregistrering.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så der ikke sker dobbeltregistrering.

5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 17. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned.

Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996. Dette skyldes både at Danmarks eksport af el har været faldende gennem årene, men især også regeringens energihandlingsplan, Energi 21, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken^[23], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Energi 21 vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2002 på ca. 1.228.000 tons, svarende til en stigning på 1% i forhold til 2001. Som det ses af figur 16 blev 97% genanvendt og 3% deponeret.

Figur 16. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1996-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Tabel 29. Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker i 2002 i 1000 tons. Mængderne bag figur 16

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne

I tabel 30 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2002 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Tabel 30. Anvendelse i ind- og udland af restprodukter fra kulfyrede kraftværker i 2002. Tons

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Energi E2.

5.6 Slam fra kommunale renseanlæg

Det er som tidligere omtalt besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstofindhold som det øvrige slam. Det betyder, at slammængden til mineralisering er reduceret med 1.040.934 tons.

Mængden af slam fra de kommunale renseanlæg i 2001 var 1.011.000 tons, svarende til et fald på 10% eller 112.000 tons i forhold til 2001. Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam.

Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt^[24] ville mængden i 2002 have været ca. 2.052.000 tons, hvilket er ca. 120.000 tons mere end i 2001 eller en stigning på 6%.

At slammængden opgjort i vådvægt stiger skyldes primært omlægninger af behandlingsteknologierne for slam, og er ikke et udtryk for at slammængden generelt er stigende, men et udtryk for at et højere vandindhold tælles med i statistikken.

Figur 17 viser at behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 58% til genanvendelse, 39% til forbrænding og 3% til deponering.

I mængden til genanvendelse er indregnet 84.400 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i deseneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Figur 17. Behandling af slam fra renseanlæg 1996-2002 med sigtelinier for 2008 (Sigtelinien med 45% forbrænding svarer til 25% forbrænding med genanvendelse af aske i industrielle processer og 20% almindelig forbrænding)

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 84.400 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 139.555 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Tabel 31. Behandling af slam fra kommunale renseanlæg i 2002 i 1000 tons. Mængderne bag figur 17

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2002^[25] blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 140.000 tons. I figur 17 er de ca. 140.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Figur 18 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2002 i tons samt, hvilken behandling affaldet har fået.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2002 96%, hvilket er 8 procentpoint mere end i 2001. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres.

Figur 18. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2002 med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Tabel 32. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2002 i 1000 tons. Mængderne bag figur 18

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Miljøbelastende fraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter må ikke anvises til forbrænding. Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet. Sigtet i 2008 om 85% genanvendelse er allerede opfyldt.

Tabel 33 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde. Mængderne kan dog forskydes i forhold til hinanden på grund af de mellemdeponier, der findes på anlæggene.

Tabel 33. Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg. 1996 - 2002. Tons

Klik her for at se tabellen.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning. Bemærk, at tabel 33 og figur 18 ikke er sammenlignelige. Dette skyldes, at eksporten ikke er indeholdt i figur 18.

Det ses af tabel 33, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2002 udgjorde ca. 628.000 tons, hvilket er 88.000 tons mere end i 2001. Af den fraførte mængde på 628.000 tons, blev ca. 148.000 tons deponeret, mens ca. 524.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 44.000 tons.

Fra 1994 og frem til 2002 er mængden af deponerede restprodukter faldet med 28% og genanvendelsen er således øget med tilsvarende 28%.

Fodnoter

[17] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[18] Servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor.

[19] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[20] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

[21] De såkaldte anmelde- og godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed med senere ændringen, samt bilag 1 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed.

[22] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.

[23] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk

[24] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2002 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2001-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2002.

[25] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2002.

6 Forbrændings- og deponeringsanlæg

6.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 1999 ca. 2.726.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 34. Dette er en stigning i kapaciteten på 253.000 tons i forhold til kapaciteten i 1996.

Der er i starten af 90'erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke- genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter
Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999.

6.2 Deponeringsanlæg

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 var der 134 bestående miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 35.

Af de 134 deponeringsanlæg er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 deponeringsanlæg (lossepladser), 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private anlæg fordeler disse sig med 3 deponeringsanlæg (lossepladser), 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Ifølge undersøgelsen er retsbeskyttelsesperioden udløbet for knap halvdelen af de i alt 134 deponeringsanlæg.

Ved et deponeringsanlæg (losseplads^[26]) forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved specialdepot forstås en deponeringsplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Tabel 35. Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat, samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001.

Fodnoter

[26] Losseplads er en gammel betegnelse for et deponeringsanlæg.

7 Nye indikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning

Vores miljøindsats har hidtil været målt i mængden af affald. Som et af de få lande i EU har Danmark hvert år kunne opgøre samfundets samlede affaldsproduktion i tons, og hvordan affaldet behandles. En høj genanvendelse har typisk været et mål for en god indsats.

Fremover skal vi stadig have fokus på mængden af affald, men indsatsen skal baseres på et forbedret beslutningsgrundlag, der knytter miljøproblemerne til de tons affald, vi nu engang producerer.

Vi har derfor udviklet og beregnet en række nye indikatorer, som fortæller os noget om affaldets ressource- og miljøbelastning. Indikatorerne opgør ressource- og energiforbruget samt behovet for deponering ved en række forskellige behandlingsformer. I første omgang har vi beregnet indikatorerne for 22 materialer, som findes i affaldet.

Formålet med de nye indikatorer er at få et bedre grundlag for at træffe vores valg af behandling af affaldet. Vi vil med de nye indikatorer være i stand til at prioritere og opgøre, om det miljø- og ressourcemæssigt er bedst at genanvende en særlig affaldsfraktion fremfor at forbrænde den. Desværre er vi ikke med det nuværende datagrundlag i stand til at afgøre, hvor stor den miljømæssige gevinst er ved at sætte kræfterne ind på helt at undgå affaldet ved affaldsforebyggelse. Dertil er vores datagrundlag endnu for mangelfuldt.

Vi skal fortsat bruge mængden af affald som en indikator for, hvor godt vi gør det på affaldsområdet. Det er en simpel og enkel indikator at anvende. Det nye er, at denne indikator ikke længere skal stå alene. Den skal suppleres med opgørelser for, hvor mange ressourcer der tabes i affaldet; og det vil sige lige fra råstofferne er indvundet og produkterne er produceret til affaldet bliver genanvendt, forbrændt eller deponeret.

Første generation af de nye indikatorer offentliggøres sammen med affaldsstrategi 2005-2008. Men det fulde udbytte af indikatorerne får vi først, når der ligger en serie af indikatorer, som er opgjort over en årrække.

7.1 Affaldsmængder og den økonomiske udvikling

Udfordringen er at afkoble stigningen i affaldsmængderne fra den generelle økonomiske vækst. Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder ligger hos alle sektorer i samfundet. Vores mål er således i første omgang at sikre, at stigning i affaldsmængderne ikke sker i samme takt som stigningen i den økonomiske udvikling.

Af figuren ses det, at de samlede affaldsmængder er steget hurtigere end den økonomiske vækst i perioden 1995 til 1996, mens der efter et fald i affaldsmængderne igen var en stigning fra 1999 til 2000. Dette billede gælder dog kun de samlede affaldsmængder.

Affaldsproduktionen er resultatet af de samlede aktiviteter i samfundet. Sættes den samlede affaldsproduktion i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), får man et udtryk for affaldsintensiteten i samfundet.

Figur 19. Udvikling i affaldsproduktionen sammenholdt med den økonomiske udvikling.

Kurven viser den relative udvikling i henholdsvis bruttonationalproduktet i faste priser^[27] (BNP) og affaldsproduktionen samt affaldsintensiteten, der er forholdet mellem den relative udvikling i affaldsproduktionen og den relative udvikling i BNP. Som det ses af figuren, faldt affaldsintensiteten indtil 1999 (afkobling) og har efterfølgende ligget nogenlunde konstant. Det betyder, at væksten i affaldsmængden siden 1999 stort set har svaret til væksten i BNP. Udviklingen peger derfor ikke i retning af afkobling, men snarere et nogenlunde konstant forhold mellem væksten i affaldsmængden og den økonomiske vækst opgjort som BNP.

Da mængden af affaldet inden for en række sektorer er stigende, er det derfor vigtigt fortsat at arbejde for at nedbringe mængden af affald. Prognoser for de fremtidige affaldsmængder viser, at mængderne vil stige, hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at nedbringe dem. Dette fremgår bl.a. af Det Europæiske Miljøagenturs rapport "Europas miljø ved århundredeskiftet".

7.2 Nye indikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning

Der er udviklet og beregnet nye affaldsindikatorer for tabet af ressourcer og deponeringsbehov for 22 materialer, der findes i affaldet. Indikatorerne udtrykker den miljøgevinst, der er ved flytte en særlig affaldsfraktion fra deponi til genanvendelse eller forbrænding. Dette betyder, at vi for hver materialetype beregner tabet af ressourcer og energi ved deponering af hele fraktionen, og sammenligner tabet med en ny behandlingssituation, hvor en realistisk mængde enten bliver genanvendt eller forbrændt^[28]. Indikatorerne er beregnet på grundlag af mængden af affald i 2000, og der er ikke foretaget en fremskrivning af affaldsmængden.

Indikatorerne kan anvendes til en miljømæssig prioritering af indsatsen overfor de enkelte fraktioner, idet indikatorerne fortælles os, om det udfra en ressource- og miljømæssig betragtning kan betale sig at genanvende affaldet eller forbrænde det. På denne måde kan de nye indikatorer anvendes til at udvælge, hvor vi opnår den mindste belastning af miljøet. Indikatorerne udgør også et vigtigt fundament, når vi skal opgøre kvaliteten i affaldsbehandlingen.

Med de nye indikatorer i hånden er vi i stand til at udpege konkrete områder, hvor vores fremtidige indsats skal ligge. Vi har nu den første beregning af indikatorerne, som kan danne basis for nye initiativer. Men det er vigtigt at nævne, at der, inden de konkrete initiativer gennemføres, vil blive foretaget en grundigere miljømæssig og økonomisk analyse af tiltagene.

De nye indikatorer kræver et meget stort LCA^[29]-datagrundlag, kortlægning af materialestrømme og komplicerede beregninger. Og indikatorerne er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Der er foretaget en kritisk gennemgang af metoden og datagrundlaget, og det er heri konkluderet, at indikatorerne uden tvivl giver et mere retvisende billede af de reelle miljøbelastninger end de eksisterende indikatorer, der udelukkende baserer sig på mængden af affald. Indikatoren for deponeringsbehov er dog yderst usikker.

På grund af mangel på LCA-data har det ikke været muligt at beregne indikatorerne for alle affaldsfraktioner. Desuden medtager indikatorerne i beregningerne ikke toksiske effekter, idet datagrundlaget på dette område ikke eksisterer. Derfor er det afgørende, at indikatorerne suppleres med en kvalitativ vurdering af farlige udledninger fra processerne i materialernes livscyklus, inden de endelige beslutninger om nye initiativer træffes.

For de miljøbelastende fraktioner PVC og imprægneret træ er der udviklet nye behandlingsmetoder. Der foreligger imidlertid ikke LCA-data for disse processer, og derfor indgår metoderne ikke i de beregnede indikatorer.

7.3 Definitioner

For hver af de udvalgte materialer er beregnet 3 indikatorer:

1. Ressourceforbrug
2. Energiforbrug
3. Deponeringsbehov

Ressourceforbruget udtrykkes i personreserver. Ved en personreserve forstår man mængden af det pågældende materiale, der er tilgængelig pr. person. (For ikke-fornyelige ressourcer beregnes den tilgængelige mængde pr. verdensborger, men for fornyelige ressourcer beregnes den tilgængelige mængde pr. person i regionen.)

Energiforbruget beregnes i personækvivalenter. En personækvivalent svarer til den mængde energi (primærenergi), som en dansker bruger på et år.

Deponeringsbehovet udtrykkes ligeledes i personækvivalenter. Her forstås en personækvivalent som den mængde, der bliver deponeret pr. dansker pr. år.

7.4 Materialer og behandlingsformer

Indikatorerne tager udgangspunkt i affaldsmængden fra 2000, og den behandling som var aktuel dette år. Affaldsmængden, der gik til deponering, forbrænding, genanvendelse og eventuelt genbrug, fremgår af figur 20.

Klik her for at se tabellen.

Figur 20. De behandlede materialemængder fordelt på behandlingsform og materiale (tons). Slam er angivet som 20% tørstofindhold.

Som det ses, deponerer vi ret store mængder af papir og pap, imprægneret træ samt gips. Papir og pap, træ og organisk dagrenovation samt de mange bidrag fra forskellige plastmaterialer udgør de største mængder til forbrænding. De største mængder til genanvendelse er beton, tegl, asfalt (inkl. genbrug), pap og papir samt jern og stål.

7.5 Indikator for ressourcebesparelser

Klik her for at se tabellen.

Figur 21 Ressourcebesparelser opnået ved den nuværende affaldsbehandling for de forskellige materialer opgjort i PR (personreserver)

Figur 21 viser, hvor mange ressourcer vi har sparet ved den nuværende behandling af affaldet i forhold til en situation, hvor alt affaldet blev deponeret. Ressourcebesparelserne er opdelt i energiressourcer og andre ressourcer.

Det er især genanvendelsen af metallerne, der har givet de største bidrag til de ressourcebesparelser, der allerede er opnået.

Bly, tin og zink er ikke vist i figurerne, da der mangler LCA-data til indikatorberegningen. Men det skønnes, at ressourcebesparelserne for bly, tin og zink vil være på samme niveau som for de øvrige metaller, da der er tale om ressourcer med relativ kort forsyningshorisont.

Papir, træ og de seks plastfraktioner bidrager især til besparelse af energiressourcer, da de ved forbrænding erstatter energiråstoffer til el- og varmeproduktion.

Byggematerialerne beton, tegl og asfalt er ikke vist på figuren, da der ikke er væsentlige ressourcer at spare ved genanvendelse, fordi beton, tegl og asfalt erstatter ressourcer, som findes i rigelige mængder.

Klik her for at se tabellen.

Figur 22 Muligheder for yderligere besparelser i ressourceforbruget for de forskellige materialer opgjort i PR (personreserver)

Figur 22 viser, hvor meget bedre vi kan gøre det, hvis vi eksempelvis er i stand til at genanvende en større del af en fraktion, som i dag går til forbrænding eller deponering. Vi taler altså her om en indikatorværdi, som viser, hvor meget mere vi kan spare på ressourcerne ved at forbedre den nuværende behandling.

En positiv værdi udtrykker, at der er en miljøgevinst at hente, hvis vi kan spare ressourcer ved at gå fra den nuværende affaldshåndtering til en "optimeret affaldsbehandling" med øget genanvendelse. I beregningen er der foretaget en vurdering af, hvor meget mere det vil være realistisk at genanvende.

For papir, plast (bortset fra PVC), aluminium og kobber viser figur 22, at der er mulighed for betydelige ressourcebesparelser ved at øge genanvendelsen. For træ kan der opnås ressourcebesparelse ved øget forbrænding i affaldsforbrændingsanlæg.

Figuren viser endvidere, at vi ikke kan spare yderligere ressourcer ved at genanvende en større mængde organisk dagrenovation, autogummi og olie, end vi gør i dag.

For PVC er det forudsat, at en større del af PVC-affaldet af miljømæssige hensyn deponeres, hvorved besparelsen af energiressourcer bliver negativ.

7.6 Indikator for energibesparelser

Figur 23 viser, hvor meget energi vi har sparet ved den nuværende behandling af affaldet i forhold til en situation, hvor alt affaldet blev deponeret.

Klik her for at se tabellen.

Figur 23. Energibesparelser opnået ved den nuværende affaldsbehandling for de forskellige materialer opgjort i PE (personækvivalenter)

Her viser det sig, at vi allerede har sparet energi i væsentligt omfang, ved behandlingen af de fleste forbrændingsegnede materialer. Dette afspejler, at et væsentligt element i den nuværende affaldshåndtering er forbrænding med energiudnyttelse. Især de sidste ti års udbygning med elproducerende affaldsforbrændingsanlæg bidrager væsentligt til de opnåede energibesparelser. Ved elproduktion på affaldsforbrændingsanlæg erstattes naturgas og andre fossile brændsler med affald.

Klik her for at se tabellen.

Figur 24. Muligheder for yderligere besparelser i energiforbruget for de forskellige materialer opgjort i PE (personækvivalenter)

Figur 24 viser, hvor meget mere energi vi kan spare, hvis vi eksempelvis er i stand til at genanvende en større del af en fraktion, som i dag går til forbrænding eller deponering. Vi taler altså her om en indikatorværdi, som viser, hvor meget mere vi kan spare på energiforbruget ved at forbedre den nuværende behandling.

Af figur 24 fremgår det, at der stadig er energiressourcer at hente i vores affald. Det vil sige, at vi kan spare energiressourcer ved at øge genanvendelsen af affaldsfraktionerne i forhold til i dag. Dette gælder dog ikke for organisk dagrenovation, PVC og autogummi.

Hvis vi skal spare flere energiressourcer, skal vi satse på at øge genanvendelsen af aluminium og papir. For de fleste plastmaterialer samt for glasemballage er der en mindre energibesparelse ved en øget genanvendelse frem for forbrænding. Den store mulighed for yderligere energibesparelser for træ skyldes, at der er regnet med en øget forbrænding frem for deponering.

7.7 Indikator for deponeringsbehov

Indikatorværdierne for deponeringsbehov er yderst usikre.

Klik her for at se tabellen.

Figur 25. Besparelser i deponeringsbehov opnået ved den nuværende affaldsbehandling for de forskellige materialer opgjort i 10PE (personækvivalenter)

Figur 25 viser, hvor meget vi har nedsat vores deponeringsbehov ved affaldsbehandlingen i 2000 set i forhold til en situation, hvor alt affaldet blev deponeret.

Indikatorværdien for sparet deponeringsbehov viser, at den nuværende affaldsbehandling sikrer, at store mængder affald ikke ender på deponeringsanlæggene.

I indikatoren indgår også de såkaldte "skjulte materialestrømme", hvor det har været muligt. De skjulte materialestrømme indgår i data for udvinding af kul og delvist i data for udvinding af metaller. Der vil således indgå deponeringsaffald i forbindelse med udvinding af nye materialer eller energi til erstatning for materialer, der er gået tabt ved deponering eller forbrænding.

For de fleste metaller er deponeringsbehovet i forbindelse med udvinding af malm betydeligt. Men på grund af mangel på data for de skjulte strømme, indgår disse generelt ikke i opgørelserne. Hvis de skjulte strømme blev indregnet alle steder, ville øget genanvendelse give en betydelig besparelse i deponeringsbehovet for de fleste metaller.

Klik her for at se tabellen.

Figur 26. Muligheder for yderligere besparelser i deponeringsbehov for de forskellige materialer opgjort i 10PE (personækvivalenter)

I figur 26 er vist, hvor meget mere vi kan spare i deponeringsbehov, hvis vi eksempelvis er i stand til at genanvende en større del af en fraktion, som i dag går til forbrænding eller deponering. Vi taler altså her om en indikatorværdi, som viser, hvor meget mere vi kan spare på deponeringsbehovet ved at forbedre den nuværende behandling.

For glas og aluminium er der en betydelig mulighed for at spare deponering, idet glas, der ikke genanvendes, bliver forbrændt, hvilket giver slagge, der skal deponeres. Tilsvarende brændes aluminium ikke i de tykkelser, som typisk findes i husholdningsaffald, og bidrager dermed til slaggemængden.

For flere af materialerne ses et øget deponeringsbehov. For beton, tegl og PVC skyldes de øgede mængder til deponering, at der ved fastlæggelse af den fremtidige behandling er taget højde for krav om øget frasortering af forurenet materiale til deponering i forhold til situationen i 2000. Her er der sket en ændring fra genanvendelse til deponering.

Resultaterne skal fortolkes med forsigtighed, da indikatorerne er sammensat af mange forskellige typer affald, uden at der er foretaget en afvejning af miljøfarligheden af disse affaldstyper.

7.8 Sammenfatning af de nye indikatorer

Ved affaldsbehandlingen i 2000, der indebærer 66% genanvendelse, 24% forbrænding og 10% deponering, er der opnået væsentlige besparelser i ressourceforbruget for affald af papir og pap, træ samt metallerne aluminium, jern og stål samt kobber. Der er opnået væsentlige energibesparelser gennem den nuværende affaldsbehandling af papir og pap, træ, PE-plast, aluminium samt jern og stål. Besparelserne af deponeringsbehov i den nuværende affaldsbehandling omhandler hovedparten af alle affaldsfraktioner, når der ses bort fra imprægneret træ, PVC og planglas.

De vigtigste muligheder for yderligere besparelser i såvel ressourceforbruget som energiforbruget findes i metallerne, papir samt plast, bortset fra PVC. De største muligheder for yderligere besparelser i deponeringsbehovet findes for glasemballage og aluminium.

7.9 Konklusion

Med udvikling og beregning af de nye indikatorer er der sat en værdifuld proces i gang. Vi får en større og mere nuanceret viden om affaldets miljøbelastning. Indikatorerne bidrager til, at vi får et bedre fundament at træffe de rigtige beslutninger på affaldsområdet på.

Vi er kun i begyndelsen af processen, og der vil gå en del år, førend vi har et veludbygget og fyldestgørende redskab til at prioritere indsatsen. Men vi har taget det første skridt til at udvikle det rigtige værktøj, som skal sikre, at vi får en bedre kvalitet i vores affaldsbehandling. Sammenholder vi indikatorerne og den øvrige viden på området med samfundsøkonomiske beregninger, er vi godt på vej til at få et værktøj, som fortæller os, hvor vi får mere miljø for pengene.

Vi skal i de kommende år udvikle nye indikatorer for flere miljøeffekter, og vi skal forbedre vores datagrundlag. Vi skal løbende opdatere de indikatorer, som vi allerede nu har beregnet for at få et overblik over, om vi nu også sender affaldet til den behandling, som er mest til gavn for miljøet.

Fodnoter

[27] Faste priser er årets priser korrigeret for prisudvilklingen og er således et udtryk for realvæksten.

[28] Sagt med andre ord viser indikatorværdierne, hvad der er sparet ved hver behandlingsform i forhold til 100% deponering af den pågældende affaldsfraktion.

[29] LCA: Livs Cyklus Analyse

8 Fremskrivning af affaldsmængderne

8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udvikling

I afsnit 8.2 præsenteres en basisfremskrivning af affaldsmængderne frem til år 2020. Til brug for fremskrivningen er anvendt den såkaldte Risø- model.

Fremskrivningen er baseret på Finansredegørelsens fremskrivning 2001, Energistyrelsens nyeste fremskrivning fra marts 2001 og en normering af modellen til ISAG data for 2000.

Forud for fremskrivningen er modellens evne til at beskrive den historiske udvikling i affaldsmængderne blevet evalueret. Det er sket ved at normere modellen med år 2000 for affaldsstatistikken, og lade modellen beregne udviklingen i affaldsmængderne fra 1994 – 2000.

De faktiske affaldsmængder er i perioden 1995 - 2000 steget med ca. 14%^[30], men modellen beregner den totale affaldsmængde til at være uændret. En væsentlig del af afvigelsen skyldes at modellen beregner et større fald i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker end det egentlig har været tilfældet.

Ses på de mængder der opgøres endogent^[31] i modellen så kan den økonomiske udvikling forklare ca. halvdelen af stigningen i den totale mængde fra 1995 til 2000. Ca. 250.000 tons af afvigelsen på 977.000 tons i 1995 kan forklares med en større indsamling af haveaffald som beskrives eksogent^[32] i modellen.

Desuden er stigningen i de genanvendelige fraktioner betydeligt større end faldet i mængden af "diverse ikke- brændbart". En væsentlig del af denne stigning skyldes en øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Hvis der korrigeres for dette er der en afvigelse i 1995 på ca. 400.000 tons mellem modellen og de faktisk registrerede mængder. Denne afvigelse skyldes betydeligt stigende mængder i år 2000 specielt indenfor fraktionerne jern og metal, træ, jord og sten og slam.

8.2 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020

En basisfremskrivning af affaldsmængderne forudser en stigning i de samlede affaldsmængder fra år 2000 til 2020 på 27% svarende til en stigning fra 13 mio. tons i 2000 til 16,5 mio. tons i 2020, jf. figur 1^[33].

Basisfremskrivningen beskriver den forventede udvikling i affaldsmængderne på baggrund af den estimerede økonomiske aktivitet. Det forudsættes at der ikke sker nye affaldspolitiske initiativer.

Til sammenligning forventes der en stigning i produktion og forbrug på hhv. 43% og 53%. Modellen forudser altså at affaldsmængderne vil stige mindre end væksten i økonomien. Væsentlige årsager til den mindre stigning i affaldsmængderne er kraftværkernes faldende kulforbrug og en forventet lav vækst i bygge- og anlægssektoren.

Figur 27 Udvikling i affaldsmængder, historiske data 1994-2000, fremskrivning 2001-2020

Som det ses af figur 27 forudser basisfremskrivningen en kraftigere stigning i mængderne af "Brændbart" affald og "ikke- brændbart" affald end i de genanvendte fraktioner som papir og pap, glas og plast.

Mængderne af jern/metal og autogummi forventes at stige pænt som følge af den forventede stigende industriproduktion og det forventede øgede private forbrug af transport.

Den beskedne stigning i mængden af slaggen skyldes en forventning om et stort set konstant forbrug af kul i perioden.

Mængden af roejord antages at blive reduceret som følge af ny teknologi som vil medføre mindre vedhæng af jord ved roerne ved optagningen. Afhængigt af vejret i høstperioden er der dog normalt store variationer fra år til år.

Mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg forventes øget pga. ændret rensningsteknologi hvor vandindholdet i slammet stiger ved uændret mængde tørstof. Dette kan forudses at medføre en stigning på 500.000 tons inden for de kommende 5 år uden at tørstofmængden stiger.

Det betyder at andelen af affald til genanvendelse falder fra ca. 64,8% i 2000 til ca. 62,5% i 2020. Tilsvarende stiger andelen der går til forbrænding fra ca. 24% i år 2000 til ca. 26,4% i år 2020. Andelen der deponeres vil stort set være konstant omkring 11%, jf. figur 28.

Figur 28. Udvikling i fordelingen på behandlingsformer. Basisscenarie

Fodnoter

[30] En del af stigningen kan tilskrives udvidelse af det statistiske grundlag.

[31] Dvs. beregnes indenfor modellens forudsætninger.

[32] Dvs. fastsættes udenfor modellen.

[33] Bemærk, at f.eks. mængden af papir og pap ikke er udtryk for det totale potentiale af denne fraktion, men udelukkende angiver den mængde papir og pap der er udsorteret med henblik på genanvendelse. Fraktionen "Brændbart" kan således også indeholde papir og pap og andre genanvendelige fraktioner.

Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktion

Tabel 1. Affaldsproduktionen i Danmark i 2000, 2001 og 2002 samt sigtelinier for 2004 opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %.

Klik her for at se tabellen.

Kilde: ISAG indberetninger, Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere,indberetning til Miljøstyrelsn om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (tal vedrørende 2001). Affaldsmængden fra renseanlæg er inkl. ristestof og sand

Tabel 2 Affaldsproduktion i Danmark i 2000, 2001 og 2002 opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i tons og i %.

Klik her for at se tabellen.

Kilde: ISAG indberetninger, Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere,indberetning til Miljøstyrelsn om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (tal vedrørende 2001). Affaldsmængden fra renseanlæg er inkl. ristestof og sand

Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

*) Ikke gennemført for de nye erhvervsmæssige kilder kode 20-30 i 2001

Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Affald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier:

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.
PNA 83 ApS.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering.
Ejby Kommune. Silkeborg Kommune. I/S Kavo. Noveren. Renovationsselskabet ESØ 90I/S. Østdeponi Amba. I/S Amagerforbrænding. Energigruppen Jylland. Klintholm I/S. Vejle Kommune. Fredericia Kommune.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning.
Noveren. Hashøj Biogas. Energigruppen Jylland. Grindsted Kommune. Århus kommune. AFAV I/S.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering.
Renovationsselskebet ESØ 90 I/S. Østdeponi amba. Renoflex. Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S. I/S Amagerforbrændingen. Energigruppen Jylland. Klintholm I/S. Vejle Kommune. Fredericia Kommune.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning.
Fangel Miljø og Energiselskab. Thorsø Miljø og Biogas. Hodsager Energiselskab. Århus Kommune. AFAV I/S. Hashøj Biogas.

Oparbejdning af slam (83.00) til kompostering.
Renovationsselskabet ESØ 90 I/S. Aalborg Portland. RGS 90 . Middelfart Kommune. Odense Magistrat. Energigruppen Jylland. Esbjerg Kommune. Klintholm. Affaldsselskab Vest. I/S Fællesforbrænding. Fredericia Kommune. BN Industrirenovation. I/S REFA. Marius Pedersen renovation Fyn.

Oparbejdning af slam (83.00) til bioforgasning.
Linkogas. Lemvig Biogasanlæg. Hashøj Biogas.

Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.
Alle anlæg, der har modtaget fraktion 54.00 til oparbejdning.

Bilag 4 Behandling af farligt affald

Klik her for at se tabellen.

Tabellen er ændret i forhold til den første udgave af statistikken.

Bilag 5 Anlæg, der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform

Angivelse af behandlingsform: Oparbejdning O, Forbrænding F, Deponering D og Særlig behandling S.