|
Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave 1 Affaldsproduktion og behandling1.1 Affaldsproduktionen i 2002 og udviklingen 2001-2002Affaldsproduktionen i år 2002, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2001 til 2002 fremgår af tabel 1. I Danmark blev der produceret 13.105.000 tons affald i år 2002. Det er en stigning på 3% i forhold til affaldsproduktionen i 2001. Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde bygge- og anlægsaffald på 19% i forhold til 2001. Størstedelen af denne stigning skyldes en stigning i mængden af jord og sten på ca. 636.000 tons, fordi der er kommet nye indberettere til ISAG. Det drejer sig om 8 jordrenseanlæg, hvoraf kun et har indberettet ca. 45.000 tons jord og sten i 2001. Det betyder, at affaldsproduktionen reelt er faldet med 2% i forhold til 2001. Desuden ses en stigning i mængden af affald fra servicesektoren [2] på 4% i forhold til året før. Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der er anvendt tal for 2001). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med 2001. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2002 på 3.121.000 tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 1% i forhold til 2001. De fem affaldstyper under husholdning udviser både fald og stigninger. Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til det foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2002 steget med 2% – der har kun været ganske små udsving fra år til år[3]. Der ses et fald i mængden af storskrald på 4% eller 25.000 tons i forhold til 2001. Mængden af andet er faldet med 5%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 7.000 tons. Stigningerne ses for affaldstyperne haveaffald og emballageaffald med stigninger på hhv. 13% og 10% svarende til 59.000 tons og 10.000 tons. Som noget nyt er mængden af udsorteret emballageaffald indberettet til ISAG fra og med 2001. Den totale mængde emballageaffald, som blev rapporteret til ISAG i 2002, udgør 200.933 tons, heraf er 117.000 tons registreret som dagrenovation fra husholdninger i 2002. Miljøstyrelsens emballagestatistik[4] viser, at den samlede mængde emballage indsamlet til genanvendelse i Danmark udgør 324.000 tons. Forskellen kan skyldes fejlregistreringer til ISAG, fordi affaldstypen emballageaffald er en ny registreringsmulighed fra og med 2001, hvilket giver usikkerhed om affaldet skal registreres som emballageaffald eller en anden affaldstype. Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2002 på 1.357.000 tons, hvilket er 4% mere i forhold til mængden i 2001 – i faktiske tal en stigning på 50.000 tons. Stigningen fordeler sig på fraktioner: forbrændingsegnet, papir og pap, glas, og andet, som er steget med hhv. 9%, 2%, 2% og 13% i forhold til 2001. Fraktionerne ikke-forbrændingsegnet, madspild/andet organisk affald, klinisk risiko affald og farligt affald viser fald, svarende til hhv. 16%, 18%, 7% og 26%. Mængden af affald fra industrien [5] er faldet. Her har der været tale om et fald på 305.000 tons fra 2.616.000 tons i 2001 til 2.311.000 tons i 2002, svarende til 12%. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal, farligt affald og andet, som er mindsket med hhv. 15%, 15%, 35%, 18%, 6% og 25%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: forbrændingsegnet, plast og slam på hhv. 3%, 3% og 23%. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen[6]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. I løbet af 2003 vil der blive gennemført kurser for indberetterne til ISAG for blandt andet at skabe klarhed over, hvordan registreringen skal ske. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret. Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2002 end i 2001 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 4.044.000 tons , hvilket er 653.000 tons eller 19% mere end i 2001. Stigningen findes i fraktionerne: jord og sten og asfalt med stigninger på hhv. 111% og 59%. Der er registreret 693.000 tons jord og sten mere i 2002. Det skyldes, at der med ændringen af affaldsbekendtgørelsen er kommet nye indberettere til ISAG, nemlig jordrenseanlæg. Det drejer sig om 8 anlæg, der i 2002 har indberettet ca. 636.000 tons jord og sten, hvoraf kun et anlæg har indberettet ca. 45.000 tons jord og sten i 2001 samt, at et større knuseanlæg tidligere fejlagtigt har registreret en stor del af det nedknuste affald som kommende fra anlægskilder, hvilket bevirker at mængderne ikke medregnes i statistikken, da der så ville blive tale om dobbeltregistrering. Mængderne bliver nu korrekt registreret som kommende fra direkte kilder, hvilket medfører en stigning i affaldsmængden fra Byggeri og anlæg på 167.000 tons - en stigning, der ikke afspejler en reel vækst i affaldsmængden. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 92%. Der ses et fald på 10% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2002 på 1.011.000[7] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 112.000 tons mindre end i 2001. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 1% fra 1.211.000 tons i 2001 til 1.228.000 tons i 2002. Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2002 end i 2001. Danmark havde en nettoeksport af el i 2002. Over perioden fra 1995 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks[8]. 1.2 Behandlingen af affald i 2002I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Det fremgår af tabel 2, at 8.382.000 tons svarende til 64% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2002. I faktiske tal er der tale om en stigning på 281.000 tons svarende til 3% i forhold til 2001. Tabel 2. Affaldsbehandling og sigtelinier for 2008 Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Mængden af affald, der blev forbrændt i 2002 var på 3.344.000 tons. Faktisk er det en stigning i mængden på 123.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2002 på 1.194.000 tons, hvilket er et fald på 123.000 tons i forhold til 2001. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 9% af den samlede mængde. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2002 med 15 %-point svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.419.000 tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. Sigtelinierne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering. Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 tæt på at være opfyldt allerede i 2002. I år 2002 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet skal forbrændes, når kapaciteten er tilstede. Genanvendelsesdelen er 1% fra sigtet, medens forbrændingen er 1% over og deponeringen er på plads. Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager. Figur 1. Behandling af affald i Danmark 1994-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2002. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 1.3 Behandlingen af affald UDEN restprodukter og byggeaffaldMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til 2000 – der har faktisk været tale om et fald på 1.156.000 tons, hvilket er mere end en halvering. Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling. En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen. Figur 2. Behandling af affald i Danmark 1994-2002 UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul)
Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 61% af det øvrige affald blev genanvendt i 2002, hvilket er en stigning på 293.000 tons i forhold til 2001. Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2002 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 123.000 tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 10%, altså et fald i forhold til 2001 på 151.000 tons. I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2002 blev produceret 11.877.000 tons affald svarende til en stigning på 3% i forhold til 2001. Heraf blev de 7.192.000 tons genanvendt, mens 3.344.000 tons blev forbrændt og 1.156.000 tons blev deponeret. 22.000 tons blev særligt behandlet og 163.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet[9]. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 30% fra 1994 til 2002. I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2002 var 7.833.000 tons, hvilket er 333.000 tons mindre end i 2001 eller 4%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2002 hhv. 97% og 92%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Figur 3. Behandling af affald i Danmark 1994-2002 UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul) og UDEN byggeri og anlægsaffald
Kilde: Som tabel 1. 1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyperFigur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2002 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer. Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 61%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 23% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i 2008. I 2002 blev 36% af affaldet genanvendt. Sigtelinien om 45% forbrænding er ikke opfyldt, idet der forbrændes 49% og der ligger 5% i midlertidigt oplag, som skal forbrændes, når der er kapacitet tilrådighed. Der deponeres for meget affald; 10% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år 2002. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2002 ligget og svinget mellem 14% og 17%. Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde
Kilde: Som tabel 1. Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2002 var faktisk 82%, mens 2% blev deponeret[10]. Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af affaldstype
Kilde: Som tabel 1. 1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2002Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2002 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder. Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 18 % i perioden fra 1994-2002. Den største affaldsproduktion fandt sted i 2002. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold. Der var en stigning på 16% i mængden af affald fra 1994 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%. Fra 1999 frem til 2000 er affaldsmængden steget med 7%. Affaldsmængden falder fra 2000 til 2001 med 2%. Stigningen i den første halvdel af 1990'erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne. Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Tabel 3. Samlet affaldsproduktion i Danmark. Kilde: Som tabel 1. Fodnoter[2] Den erhvervsmæssige kilde: 02 Institutioner, handel og kontor benævnes i Affaldsstatistik 2002 service/servicesektor [3] Udviklingen fra 1994 til 2002 beskrives nærmere i afsnit 1.5 [4] Emballageforsyningen i Danmark 2000, Miljøprojekt 696, 2002. [5] De erhvervsmæssige kilder med koderne 20-30 (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri. [6] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000 [7] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2002 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2001-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2002. [8] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i 2002. [9] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [10] Det skal bemærkes, at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt.
|
