| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

3 Farligt affald

I tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2001 og 2002 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Tabel 12. Behandling af farligt affald fra Direkte og Sekundære Kilder 2001 og 2002, tons.

Klik her for at se tabellen.

Kilde: ISAG 2001 og 2002 samt (1) Registreringer i henhold til EU's transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. Der kan være mulighed for dobbeltregistrering, idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd-batterier kan være indeholdt i mængden af batterier indberettet til ISAG. (3) Elsam og Energi E2. (4) Baseret på ISAG. Det forventes at mængden fra sekundære kilder eksporteres og deponeres i udlandet. (5) I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningerne til ISAG omfatter både asbest fra kategori I og II.
Den totale mængde farligt affald i 2001 er i Affaldsstatistik 2001 fejlagtigt opgivet til 347.301 tons.

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2002 var på 247.500 tons. Dette er et fald på ca. 12.600 tons i forhold til 2001. Faldet stammer fortrinsvis fra fraktionerne: uorganiske forbindelser, andet farligt affald og shredderaffald.

Mængden af farligt affald steg med 57% fra 2000 til 2001, men langt den største del af stigningen skyldtes en ændring i indberetningen til ISAG. Fra 2001 skal shredderaffald således indberettes separat til ISAG. Shredderaffald har tidligere i ISAG været registreret, som en del af den ikke-farlige fraktion "diverse ikke- brændbart". Mængden af shredderaffald udgjorde i 2002 67.200 tons.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2002 på godt 85.800 tons, hvilket er ca. 300 tons mindre end i 2000.

Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.

Tabel 13. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Tabel 14. Behandling af farligt affald fra Service 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Tabel 15. Behandling af farligt affald fra Industri 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Tabel 16 Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2001 og 2002, tons.

Kilde: ISAG 2001 og 2002.

Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på ca. 155.000 tons mod ca. 33.000 tons fra Service , ca. 25.000 tons fra Husholdninger og ca. 15.000 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret ca. dobbelt så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen.

Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde.

En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra en sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne.

Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier.

I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2004, © Miljøstyrelsen.