|
Miljø-Tema nr. 28, 2004 Tilpasning til fremtidens klimaIndholdsfortegnelse
Tænk klima ind i arbejdet
Klimaændringer? Hvad har det med mit fagområde at gøre? Sådan er der sikkert mange, der vil reagere, hvis man fortæller dem, at de i deres daglige arbejde bør begynde at forholde sig aktivt til de globale klimaændringer, der er på vej – og som også vil påvirke Danmark. Men det er ikke desto mindre dét, denne pjece gør. Selvom der er megen usikkerhed om klimaets udvikling og menneskets bidrag til drivhuseffekten, så er tiden nu – ifølge viden– og fagkundskabens anbefalinger – inde til at tænke klimaændringerne ind i langsigtede beslutninger på en række områder. Tidligere har Miljøministeriet udelukkende fokuseret på nødvendigheden af at nedbringe udslippene af drivhusgasser for i så stort omfang som muligt at bekæmpe den øgede drivhuseffekt og de deraf følgende klimaændringer. Med denne pjece vil Miljøministeriet gerne påpege, at det også er nødvendigt at fokusere på at tilpasse sig klimaændringerne. Tilpasning til og forebyggelse af klimaændringer er dermed ikke et enten eller – men et både og. Hermed følger Miljøministeriet op på rapporten ”Effekter af klimaændringer – tilpasninger i Danmark”, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber udgav i september 2003 – og Teknologirådets projekt ”Nyt klima – nyt liv?” fra juni 2004. Det er nødvendigt, fordi det på visse områder kan komme til at koste samfundet dyrt, hvis man venter med at inddrage den tilgængelige viden om klimaforandringerne, der allerede findes, i det daglige arbejde. Denne pjece kommer ikke med færdige svar, men er tænkt som en opfordring til beslutningstagere, erhvervsliv og myndigheder i Danmark til at vurdere, hvordan mulige klimaændringer kan indpasses i nye projekter samt i den løbende planlægning og vedligeholdelse. Ikke som et krav, men som en inspiration til lokalt at overveje hvor man med fordel kan tage højde for fremtidige klimaændringer. Enkelte steder har man allerede truffet sine forholdsregler. Det gælder f.eks. den københavnske Metro, hvor man har taget højde for klimaforandringer. Andre steder har man knapt nok tænkt på problemet. Pjecen retter sig især mod sidstnævnte gruppe og fokuserer på udvalgte områder, der kan illustrere, hvad det er for problemstillinger, man kan støde på i amter og kommuner, i konsulent-, entreprenør- og ingeniørfirmaer mv. Pjecen kan med fordel læses af både chefer og medarbejdere. Pointen er, at der kan være miljømæssige og økonomiske fordele at hente, hvis virksomheder og myndigheder tænker klimaforandringerne ind i tide. Miljøministeriet ønsker således at sætte fokus på tilpasning og skærpe opmærksomheden om, at det tager tid at indarbejde nye tanker og procedurer, at ændre regler mv. Med andre ord: Klimaændringer kan allerede nu tænkes ind i det daglige arbejde.
Indsats på to fronter”Det var store regnmængder i løbet af meget kort tid, som fik flere franske floder til at gå over sine bredder til manges overraskelse. Meteo France oplyser, at der i Marseille i løbet af 24 timer faldt 150 mm og i nogle mindre byer i nærheden helt op til 213 mm i samme tidsrum. Normalt får regionen 70 mm i hele sæsonen.” Sådan stod der på DMI's hjemmeside den 8. december 2003. Godt nok drejer historien sig ikke om Danmark, og vi har selvfølgelig ikke floder herhjemme. Men det er ikke det afgørende. Det er derimod ordene “til manges overraskelse”, som det er værd at bide mærke i. Grunden er, at vi skal forsøge at sikre os mod, at lignende ekstreme vejrhændelser også en dag kan komme bag på os i Danmark Det globale klima varmer op. Den gennemsnitlige globale temperatur er steget omkring 0,6 grader celcius i løbet af det 20. århundrede, og det seneste tiår (1990-2000) var det varmeste, siden man begyndte at foretage systematiske målinger i midten af det 19. århundrede. Naturen er begyndt at reagere på forskellig vis. Træer springer tidligere ud, og dyr flytter sig. Havenes vandstand stiger. Med de globale klimaforandringer, som der er bred international konsensus om er på vej, vil risikoen for visse ekstreme vejrsituationer også vokse herhjemme. Vi må indstille os på, at det danske klima er ved at ændre sig. I Danmark kunne noget tyde på, at vi allerede har set de første tegn på klimaændringer. I løbet af de sidste 15 år er vintrene i gennemsnit blevet halvanden til to grader mildere og somrene er tilsvarende blevet varmere. Det lunere klima har medført, at sæsonen for bl.a. birkepollen starter tre uger tidligere end for 25 år siden (se side 32) og har også medført en stigning i mængderne af pollen for både el, hassel, birk og græs.
Fra satellitovervågninger kan meterologerne konstatere, at løvspringet sker op til omkring fire uger tidligere i store dele af det sydlige Skandinavien end før i tiden. I Nordskandinavien er tendensen dog modsat, idet foråret generelt kommer lidt senere her. Der er delte meninger om, i hvilket omfang de globale klimaforandringer er menneskeskabte eller ej og hvad vi kan gøre for at forhindre dem, men det ændrer ikke ved, at det giver god mening for beslutningstagere i amter, kommuner og konsulent- og entreprenørfirmaer m.v. at begynde at indtænke klimaændringer, når der bliver lagt planer for fremtiden. Der er meget at vinde og kun lidt at tabe. Ved at indtænke klimaændringer i planlægningen allerede nu, kan Danmark med enkle midler undgå både ubehagelige overraskelser, unødige skader og store omkostninger. Beredskab og fremsynethed For det andet skal vi skal ikke lade det komme bag på os, at klimaet grundlæggende vil være anderledes, end det plejer at være. Det vil få indflydelse på både vandforsyning, kystbeskyttelse, landbrug, skovbrug, fiskeri, bygningsværker, naturforvaltning, infrastruktur samt folkesundheden. Arbejde på to fronter frem for på én Når Danmark skal tilpasse sig et andet klima, gælder det først og fremmest om at identificere de områder, som kræver beslutninger på kort sigt, og de områder, hvor beslutningerne kan vente. Trods alt går de klimatiske ændringer relativt langsomt, hvis man skal tro de klimascenarier, som forskerne hidtil har regnet sig frem til. Det vil sige, at nogle forhold kan ordnes hen ad vejen, men det er nødvendigt med en løbende overvågning af udviklingen samt opdateret forskning. En uvant situation På ethvert område gælder det om at skelne mellem statistiske variationer og reelle tendenser over lange tidsrum – op til 100 år eller mere. Det er en situation beslutningstagere ikke er vant til. Tilpasning kan også være et spørgsmål om at indbygge rutiner over for eventuelle ekstreme hændelser som fx skovbrande og oversvømmelse. Alt i alt vil det være en fordel at planlægge robust og langsigtet – og med passende sikkerhedsmarginer. Ved tidligt at tænke klimaændringerne ind i arbejdet, kan der spares meget senere. Det danske klima i fremtidenI forhold til andre steder i verden ser det ud til, at vi i Nordeuropa generelt slipper relativt let fra klimaændringerne. FN's Klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel for Climate Change), som består af klimaforskere fra hele verden, forudsiger, at temperaturstigningen sandsynligvis bliver dobbelt så stor i for eksempel Arktis, som den gør hos os. I Europa som helhed er der ikke desto mindre risiko for fx tørke med alvorlige konsekvenser for landbruget og alvorlige skovbrande, særligt i Middelhavsområdet.
Selvom Danmark ligger i den del af verden, hvor klimaændringerne vil ramme mindre hårdt, må vi alligevel regne med, at også vi kan blive berørt. Det skyldes især, at Danmark er et lavtliggende land med en mere end 7.000 kilometer lang kystlinie og med flere hundrede småøer at tage vare på. Havniveauet vil generelt stige, vandstanden i åerne vil variere mere hen over året, og det stigende havniveau vil påvirke kystlinien, der kan risikere at skrumpe ind, og det kan ligeledes medføre indtrængning af salt i grundvandet nær kysterne.
Tabel 1
Tallene i boksen repræsenterer et såkaldt ”middelscenario” for Danmark. Det siger, at vi kan komme til at opleve en generel opvarmning på omkring 3-5 grader celcius i løbet af nogle årtier. Opvarmningen vil generelt være størst om natten. Derved bliver døgnvariationerne ikke så udtalte, som vi er vant til. Foråret vil have en tendens til at komme tidligere og efteråret senere. Trækfuglene vil komme tidligere, skoven springe ud førend den plejer. Generelt vil det regne 10-20 procent mere på årsbasis – dog med mindre nedbør om sommeren, kraftigere nedbørsepisoder og længere perioder uden nedbør. Der er også tendens til lidt større stormaktivitet. For at vi i Danmark kan tilpasse os bedst muligt, er det naturligvis afgørende at vide, hvordan det vil gå med klimaet herhjemme. Derfor er det hensigtsmæssigt at begynde at inddrage de sandsynlige klimaændringer i den eksisterende praksis i stat, amter og kommuner og andre relevante steder. DMI arbejder med klimaforandringer På basis af det internationale videnskabelige arbejde har DMI også beregnet, hvordan klimaet vil ændre sig i Danmark i fremtiden. Arbejdet resulterer blandt andet i udarbejdelsen af forskellige scenarier, dvs. mulige udviklinger af klimaet under bestemte forudsætninger – hvilket ikke er det samme som prognoser.  
Figur 1 (Efter: IPCC, 2001) Ovenstående beskrivelse i boksen er en popularisering af et af DMI's klimascenarier for Danmark. Det er lige nu et af de bedste bud på de klimaændringer, som vi kan forvente som følge af den globale opvarmning.
Resultaterne er fremkommet ved, at DMI har sammenkørt store globale klimamodeller med de detaljerede regionale modeller, der i en anden form også bruges til vejrudsigterne. De globale klimamodeller er de samme som bl.a. FN's Klimapanel benytter til fremskrivning af klimaet på kloden (se figur 1). Det beskrevne ”middelscenario” for Danmark indeholder naturligvis mange usikkerheder – dels hvad angår forudsætningerne for beregningerne og dels hvad angår selve beregningerne. Derfor kan man ikke sige, at det lige præcis vil gå som dette scenario forudser. Det man kan sige er, at temperaturtendenserne stort set ligner hinanden, uanset hvilket af de forskellige scenarier for Danmark, man kigger på. Det er primært størrelserne – dvs. omfanget af ændringerne – der varierer. Usikkerheden er større for nedbør og især for ændringer i stormaktiviteten. Tendensen til mindre nedbør om sommeren og øget nedbør om vinteren samt til mere kraftige nedbørshændelser er dog ganske generel også for andre modelsystemer end DMI's. Havstrømmene er en joker Umiddelbart skulle man tro, at dette vil føre til en decideret temperaturnedgang i Arktis og Nordeuropa, således som det sandsynligvis er sket mange gange i løbet af sidste istid. Men når klimaet generelt er varmt, som det er i vore dage, spiller havis, skyer og vanddamp en meget større modererende rolle for energiforholdene, end disse fænomener gjorde under istiderne. Dermed mere end modvirkes betydningen af de aftagende havstrømme, så man faktisk ser de største temperaturstigninger i Arktis. Også i Nordeuropa beregnes der stigende temperaturer på trods af en aftagende varmetransport i Atlanterhavet.
Strandvejen (Foto: Kystdirektoratet) Hvad man gør i andre landeFlere andre EU-lande er begyndt at tage hensyn til de ændrede klimaforhold. Således har Holland, Tyskland og Østrig udarbejdet handlingsplaner mod oversvømmelse. Grækenland, Spanien og Italien har udarbejdet handlingsplaner mod tørke. Og endelig har Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Østrig, Sverige og Finland i varierende grad indarbejdet spørgsmålet om tilpasning til klimaændringer i bistandshjælpen til udviklingslandene. Derudover har Storbritannien udarbejdet en national strategi for tilpasning til fremtidens klimaændringer. Strategien er en del af det klimaprogram, som den britiske regering vedtog i november 2000, der både drejer sig om at nedbringe udslippet af drivhusgasser og tilpasse sig et ændret klima. Det er det britiske Ministeriet for Miljø, Fødevarer og Landbrug, (Department for Environment, Food and Rural Affairs), som koordinerer klimapolitikken i Storbritannien i tæt samarbejde med en række andre berørte ministerier og styrelser. I 1997 blev Storbrittaniens klimaeffektsprogram (UKCIP) etableret i tilknytning til universitetet i Oxford. I dag yder UKCIP bl.a. støtte til organisationer, eller myndigheder eller andre med ansvar for planlægning og udvikling af infrastruktur og beredskab. Og de hjælper med at udarbejde passende tilpasningsstrategier på de enkelte områder.
Udpegning af vigtige områder De områder, som klimaprogrammet indtil videre har peget på som vigtige er forvaltningen af vandressourcer, indsatsen mod oversvømmelser samt holdbarheden af bygninger og anden infrastruktur. Desuden bliver områder som turisme, biologisk mangfoldighed og planlægning også vurderet. Eksempler på tilpasning
Planlæggere og teknikere i amter og kommuner, private skovejere, ingeniører, arkitekter og læger. Alle disse fagfolk og flere til har med områder at gøre, der på en eller anden måde kan blive påvirket af klimaforandringerne i fremtiden. Derfor gælder det nu om helt systematisk at inddrage klimaet som en parameter i det langsigtede arbejde på linie med andre væsentlige parametre, som man er nødt til at tage højde for. Det er dog ofte kun muligt, hvis politikere, chefer og andre topfolk tager de beslutninger, der skal til for, at det bliver muligt at inddrage klimaforandringerne i arbejdet.
De følgende eksempler viser, hvor det blandt andet vil være fornuftigt at gå i gang med at indtænke de ændrede klimaforhold i det daglige arbejde, men de giver ikke svar på, hvordan man præcist skal gribe sagen an. Der vil sandsynligvis være forskellige løsningsmuligheder på både de skitserede problemer og på de problemer, der ellers vil kunne opstå som følge af klimaændringerne - både for natur og mennesker. Men i alle tilfælde vil der være fordele at hente, penge at spare, skader at undgå, konflikter, der kan afværges eller minimeres – hvis man begynder nu. Eksempel 1 Byer og det åbne landLøgstør vil ikke mere lade sig overraske af vejr og klima. Byen kigger mod nordvest i Limfjorden og er en af de byer i Danmark, som i de sidste 25 år har oplevet hyppige storme og episoder med høj vandstand. Den værste stormflod står i følge Løgstør Kommunes supplerende beredskabsplan stadigt i byens bevidsthed som den, der fandt sted i 1981. Gaderne stod under vand og ejendomme og installationer tog stor skade. På det tidspunkt var man ikke forberedt på naturkræfter af disse dimensioner. Tabel 2
Kilde: Kystdirektoratet, 2002 i ATV's baggrundsrapport, 2003 Tabellen viser, hvor lang tid der i gennemsnit vil gå mellem de viste vandstande under vores nuværende klimaforhold. Tabellen viser fx, at et ekstremhøjvande på 4,18 m forekommer hvert 20. år ved Højer Sluse. Ved en fremtidig vandstandsstigning på fx 50 cm vil dette højvande i stedet være 4,68 m, hvis der ikke sker ændringer i vindklimaet. Det svarer til ekstremhøjvande (4,69 cm i tabellens sidste kolonne), som i dag kun forekommer i gennemsnit hvert 100. år. Men da der samtidig vil ske ændringer i vindforholdene, vil det, der i dag er en 100 års hændelse i Vadehavet, optræde med 5 til 15 års mellemrum ved en 50 cm's vandstandsstigning. Denne oversvømmelse blev starten på opbygningen af den beredskabsplan, som man har i dag – ligesom det blev begyndelsen til, at man gik i gang med at sikre truede bygninger, ledningsnet, tekniske anlæg og kloakker. For eksempel er der ofret store summer på vedligeholdelse og fornyelse af havnefronten og på at hæve Havnevejen. Men investeringerne er givet godt ud – ikke mindst set i lyset af fremtidens ændrede klima. En sådan situation kan blive aktuel i flere andre danske byer, som ellers ikke har den slags problemer så tæt inde på livet i dag. Mange byer herhjemme er netop placeret ved fjorde eller åmundinger. Og med en stigende vandstand i havet, som følge af de globale klimaændringer, vil risikoen for bl.a. oversvømmelser med sikkerhed få betydning ikke bare på vestvendte kystbyer, men i det hele taget for mange byer med en beliggenhed ved vandet.
Den stigende vandstand vil have betydning for kystfodring og digebyggeri, medvirke til et stigende grundvandsspejl og medføre problemer med indtrængning af salt i grundvandszonen i lavtliggende områder og på små øer. Regionplanlægning med ekstra dimension Fakta om vandstanden i Danmark
Regionplanlæggerne tager typisk stilling til en række sager af vital betydning for udviklingen mange år frem. De sidste nye regionplaner peger frem mod 2013, men planerne revideres løbende hvert fjerde år. Derfor kan man med fordel begynde at kortlægge de områder, som man ønsker at bevare og de områder, hvor man vil acceptere eventuelle ændringer, så der ikke placeres unødigt store værdier i områder, der på langt sigt eventuelt må opgives. Nye udfordringer
Andre steder kan der visse steder blive tale om at overveje brugen af eksempelvis nogle drænede marker. Dele af det danske land er hævet havbund og ligger lavt, fx på inddæmmet land. Et spørgsmål kan være, om disse områder i alle tilfælde fortsat kan udlægges til landbrugsjord? Eller om der med tiden vil være for store omkostninger ved en fortsat afvanding. Fremtidens lokale/regionale myndigheder vil måske også komme til at skulle vurdere naturplejen i lyset af nye klimaforhold. Nogle interessemodsætninger kan i et ændret klima blive tydeliggjort og give anledning til nye udfordringer. Men inddrager man den aktuelle viden om klimaudviklingen, vil det være lettere at gøre de nødvendige valg, når tid er.
Pas på havnearealer med nye formål Mange danske byer har gamle havnearealer, der kan overgå til nye formål. Da der ofte er tale om en attraktiv beliggenhed, bliver nybyggeriet dyrt. Her er det væsentligt, at politikere, planlæggere, arkitekter og ingeniører er opmærksomme på at tage hensyn til vandstandsstigninger i den langsigtede planlægning for ikke i sidste ende at sidde med et urentabelt byggeri og en masse ekstra omkostninger. Folketinget har i foråret 2003 vedtaget en ændring af planloven (L103) for at skabe bedre muligheder for omdannelse af ældre havneområder til nye integrerede byområder med boliger og erhverv, der er forenelige med boligbyggeri. Ikke mindst af den grund er det ekstra vigtigt at være opmærksom på de udsatte havnearealer. Eksempel 2 Kloakker, der rækkerSommeren 2002 var en af de vådeste nogensinde herhjemme. Det betød blandt andet, at mange mennesker i Aalborg blev generet af opstuvet kloakvand. Det fik Aalborg Kommune og Kloakforsyningen til i 2003 at udsende en informationspjece til flere hundrede ejendomme med gode råd om, hvordan man undgår vand i kælderen. Udsendelsen skete på baggrund af et større projekt, hvor kommunen i samarbejde med rådgivervirksomheden NIRAS samt Falck og ISS systematisk havde registreret oplysninger om firmaernes udrykning til vandskader. Derfor vidste kommunen, hvor der havde været problemer med vand i kælderen. Meningen med det usædvanlige samarbejde er imidlertid ikke blot at hjælpe private husejere. Det drejer sig også om at blive i stand til at indarbejde oplysningerne i planlægning og prioritering af de saneringsplaner og i de kloakfornyelsesplaner, som kommunen arbejder på. De nye anlæg skal med andre ord kunne aflede større mængder vand end før. Vækst i nedbør For Kommunerne er det ikke kun relevant at tænke på en øget intensitet og hyppighed af kraftige regnbyger, men også at overveje, hvad en stigning i havniveauet vil komme til at betyde for projekteringen af afløbssystemerne. Afløbssystemer har typisk en levetid på ca. hundrede år. Kloakker, som etableres i dag, skal således kunne klare den havstigning og de vandmængder, som man forventer vil være almindelige om 100 år.
Renovering med efterslæb Ganske vist er belastningen af afløbssystemerne blevet mindre de seneste år på grund af vandbesparelser i husholdninger og industri og i nogen grad på grund af udflytning fra egentlige byområder. Men det afgørende er, om afløbssystemerne kan klare de spidsbelastninger, der forekommer ved kraftig nedbør. Størrelsen af rør fastsættes ud fra erfaringer med kraftig regn af kort varighed (op til 30 min.), mens krav til forsinkelsesbassiner fastsættes ud fra regn af længere varighed (mere end 30 min.). Da det i særdeleshed er dyrt at forøge kapaciteten af forsinkelsesbassiner i etableret tæt bebyggelse, vil det være hensigtsmæssigt at sikre en fremtidsholdbar kapacitet ved reparationer og nyanlæg. Eksempel 3 Rødgran på returHvilke skovejere husker ikke stadig orkanen i 1999, som gjorde stor skade på både skov og økonomi. Det var især grantræer, der væltede. Fakta er nemlig, at en stor andel af de danske skove består af plantager med én træart – oftest rødgran – og rødgran er hverken særlig stormfast eller specielt egnet til at imødegå klimaændringer i det hele taget. Flere storme med større styrke kan imidlertid blive én af de negative konsekvenser af et ændret klima i Danmark – og er der noget, der rammer skovbruget hårdt, så er det massivt stormfald.
Figur 2 (Efter: J. Bo Larsen). Skovbruget har en omdriftstid på 50-150 år, hvis man undtager produktionen af juletræer. Mange af de træer, vi planter i dag, skal derfor også kunne trives i klimaet i det 22. århundrede. Derfor er det nødvendigt allerede nu at begynde at tilpasse sig følgerne af klimaændringerne i Danmark. Danske studier har vist, at de forventede klimaændringer generelt vil fremme træernes vækst, særligt for de arter, der har deres nordlige udbredelsesgrænse i Sydskandinavien. En faldende sommernedbør vil dog kunne begrænse fordelen, hvorved mere tørketålende arter vil være en fordel. Selvom man altså ikke kan være sikker på, hvordan klimaet vil udvikle sig de næste 100 år, må der alligevel træffes beslutninger ud fra de foreliggende scenarier for fremtidens klima.
Det danske skovprogram Dette er den strategi, der samtidig på bedste vis tager højde for fremtidige klimaændringer. En blandingsskov vil således rumme flere træarter i forskellige aldre, hvilket naturligt spreder risikoen for stormfald og tørke. Den vil også være mindre sårbar over for sygdomme og skadedyr, som ellers vil kunne give problemer i et ændret klima med et deraf følgende større forbrug af bekæmpelsesmidler. Samtidig vil det skabe skove med et rigere plante- og dyreliv.
Mange grunde til at tænke fremtidige klimaændringer ind i skovudviklingen
Udmøntningen af skovprogrammet lægger op til at fremme en sådan naturnær skovdrift. Rødgran på retur Et væsentlig aspekt i en mere robust skovudvikling vil være at holde op med at plante rødgran i renbestand og under uegnede jordbundsforhold. Andelen af rødgran skal nedsættes i dansk skovbrug, men indtil vi råder over mere sikre klimafremskrivninger, vil rødgranen fortsat kunne bruges som indblandingstræart på velegnede lokaliteter. Dette er en strategi, som skovbruget siden orkanen i 1999 er begyndt at tænke og handle efter. Allerede nu har rødgranen vist tegn på svækkelse – senest i 1989-91. Det kan skyldes for høje vintertemperaturer for rødgranen. Skovbrande Eksempel 4 Metro med mere
En oversvømmet Metro hører til noget af det værste planlæggerne og de daglige ledere af den københavnske undergrundsbane kan forestille sig. Ikke underligt er risikoen for heftige regnskyl eller stormflod – klimaændringer eller ej – noget man har taget højde for, da man byggede Metroen. Sådanne begivenheder er sjældne, men ikke helt usandsynlige, når man beskæftiger sig med anlæg, som helst skal være funktionsduelige i 100 år eller mere. De færreste af os tænker på stormfloder i Københavnsområdet, men det kan dog ske. De sidste to forekom i henholdsvis 1825 og 1872. Oven i den almindelige risiko har de rådgivende ingeniører, der tog sig af opgaven, lagt den ekstra risiko, der ligger i, at det danske klima vil forandre sig i fremtiden. Alt i alt har bygherre og ingeniører sørget for, at alle forpladser og nedgange er hævet så meget, at der ikke vil ske oversvømmelser ved selv det værste uvejr – heller ikke om 100 år, hvor man forventer, at vandstanden i Øresund kan være steget med omkring en halv meter i forhold til i dag. Heldigvis sker der samtidig en hævning af landet, så vi sandsynligvis kun vil opleve en stigning på 30-40 cm. Samtidig har Metroselskabet lavet en aftale med det Københavnske Vejvæsen om ikke at hæve de tilstødende vejes beliggenhed ved nyanlæg og renoveringer, da de foranstaltninger, der er lavet for Metroen, i så fald vil være virkningsløse. Noget tilsvarende er sket for Storebæltstunnelen ved nedkørslerne på Sprogø og ved Halskov.
Store anlæg planlægges ofte med en levetid på over 100 år, og eventuelle vandstandsstigninger bør derfor indgå i overvejelserne. Foranstaltningerne har kostet ekstra, men det har været billigt i forhold til, hvad det ville koste, hvis man bagefter skulle til at ombygge forpladser og nedgange. Vejanlæg og togbaner er til en vis grad også afhængige af klimaet, men omlægningstiden er så stor, at en direkte tilpasning kan ske løbende. Man skal dog være opmærksom på anlæg i kystnære områder. Tag højde for klima ved nybyggeri Specielt kan den øgede vind bevirke større belastning af tage og facader blandt andet på parcelhuse. Også lette glasfacader bør forstærkes eller erstattes med facader med mindre ruder. Der er fastlagt standardkrav til byggeriet i bygningsreglementer, der gælder for nybygninger og væsentlige ombygninger. Regelsættet administreres af kommunerne, og de ansvarlige myndigheder bør indtænke klimaændringer ved fremtidige revideringer af bygningsreglementerne Den stigende vandstand kan blive et problem i kystnære områder med lavtliggende huse, hvor grundvandsstigninger kan medføre opdrifts- og stabilitetsproblemer. Det kan give anledning til ændringer i bygningsreglementer, evt. forbud mod bygning i udsatte områder.
Hus med store vinduer Huse kan bygges med vinduer, der samtidig er fotoceller, der kan producere strøm, når sollyset falder på dem. Opvarmning eller nedkøling Det må forventes, at bygningsteknologien udvikles med nye materialer og konstruktioner. Blandt andet kan der blive tale om ruder, der samtidig virker som fotoceller. De årlige udgifter til opvarmning er godt 60 milliarder kroner. Alt andet lige vil der hen mod 2100 på den ene side måske kunne spares omkring 25 procent af dette beløb som følge af højere udetemperaturer. På den anden side kan der blive behov for aircondition. Set fra et miljømæssigt synspunkt vil det dog være bedre om bygninger, ved hjælp af nye konstruktioner, kunne opnå et behageligt indeklima – også på varme dage uden brug af energi. Priserne på forsikring vil stige Årlige skader ved naturkatastrofer
Eksempel 5 Klima og sundhed
Selvom risikoen for ekstreme hedebølger er begrænset i Danmark, kan der blive behov for at have et beredskab, der kan klare sundhedsproblemer, hvis vi får et varmere og mere fugtigt klima. For eksempel kan man forestille sig, at der kan blive et behov for at følge udsatte grupper – især den ældre del af befolkningen, men også folk med lidelser, der er relateret til vejr og klima. De fleste i Danmark kender til DMI's daglige pollenvarslinger i radio og TV til glæde for høfeberramte og andre luftvejsallergikere. I de seneste år er der også lavet et varslingssystem for luftforurening for folk med luftvejssygdomme. Det er Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, der står for de daglige såkaldte “luftudsigter”, som laves detaljeret for særligt trafikerede gader i København. I et varmere klima vil luftforureningen kunne ændre sig. For eksempel vil den såkaldte fotokemiske luftforurening, hvor kvælstofoxider og kulbrinter fra trafikken under indflydelse af sollys danner bl.a. ozon, blive værre. Til gengæld vil udslippet af visse forurenende stoffer blive mindre på grund af et mindre forbrug af kul, olie og gas til opvarmning, så alt i alt kan resultatet måske blive en forbedring af luftkvaliteten - i hvert fald lokalt.
Pollensæsonen er længere end tidligere Søjlerne viser, hvornår birk begynder at udsende pollen. Det sker nu tre uger tidligere end for 25 år siden. Danmarks Meteorologiske Institut har observeret en væsentlig større pollenmængde i luften end tidligere, ligesom de kan konstatere, at pollensæsonen – ikke bare for birk, men også for el og hassel, begynder flere uger tidligere, end den plejede at gøre. Det kan være en del af forklaringen på stigningen i de registrerede tilfælde af høfeber. Den tidligere pollensæson er en mere indirekte virkning af det varmere klima, som vi har haft i Danmark især i løbet af 1990'erne og senere. (Data fra Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut)
Datoer for start af birkepollensæsonen de seneste 27 år. Den røde linie er en lineær regression gennem datoerne for perioden 1977-2002 og illustrerer at sæsonstarten generelt sker tidligere og tidligere. Efter Alix Rasmussen, DMI, 2004. Med ændrede klimaforhold kan der blive behov for en indsats, og her kan man med fordel skæve til, hvad man har gjort i England. Her har man indført et system, hvor meteorologer indberetter forventede vejrrelaterede virkninger på helbredet til hospitalerne. Mere turisme med fordele og ulemper Ifølge klimamodelberegningerne vil klimaet i Danmark og i resten af Nordeuropa antageligt blive behageligere end i Sydeuropa, hvor der er risiko for meget varme somre. Resultatet kan blive, at turisterne ændrer vaner og i højere grad rejser nordpå i sommermånederne. Det vil på den ene side kunne give økonomiske fordele for Danmark, men vil på den anden side også kunne forøge risikoen for sygdomme, der i øjeblikket kun forekommer sjældent herhjemme. Samtidigt ville der blive behov for skærpet fokus på miljøhåndtering på grund af den øgede miljømæssige belastning, som følger af turismen.
På globalt plan ser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, alvorligt på de sundhedsproblemer, der vil følge med et ændret klima. Andre steder i verden vil der være langt større problemer, end det vi regner med at opleve i Danmark. Ud over problemer med blandt andet hedeslag og infektionssygdomme vil der i følge FN's Klimapanel og WHO blive tale om mange flere tilfælde af malaria om året. Denne sygdom er i forvejen en af verdens mest alvorlige og mest udbredte sygdomme, men vil kunne blive mere udbredt i både tropiske, subtropiske og mindre velbeskyttede tempererede områder. Danmark er sandsynligvis ikke et af de lande, som umiddelbart er i farezonen, hvad angår malaria. Alligevel bør vi også være opmærksomme på, at der med et varmere og fugtigere klima på vore nordlige breddegrader vil være en større risko for, at sygdomme, der overføres til mennesker via myg og andre insekter, øges. For eksempel er den mygge-overførte Vestnil-virus i løbet af de seneste år blevet spredt til store dele af USA og Canada. Hvor virus er kommet fra, og hvad den præcise årsag er til spredningen, vides ikke, og derfor er der heller ingen, der ved, om forekomsten hænger sammen med unormalt højere temperaturer i disse områder. WHO Europa fokuserer på klimaændringer og sundhed
Vore kolde vintre har hidtil medvirket til at holde visse sygdomskim nede, men hvis vintrene bliver lunere, kan der også opstå flere tilfælde af fx infektionssygdomme. Omvendt er der ofte mange, der får infektionssygdomme såsom forkølelser mv. i vinterhalvåret, hvor vejret er koldt og fugtigt. Så alt i alt er det vanskeligt at sige, hvad resultatet af varmere vintre vil blive. I dag findes en anmeldepligt til Statens Seruminstitut for visse sjældne sygdomme herhjemme, og alle læger skal anmelde ophobning af uforklarlige sygdomme. En tættere overvågning og registrering af klimarelaterede sygdomme i Danmark, i form af et beredskab eller en mere rutinemæssig varsling af risikoen for et større antal vejrrelaterede sygdomme til befolkningen og til hospitaler og skadestuer (som i England), bør overvejes. Ligeledes kan det blive relevant at indtænke mulige ændringer i husdyrsygdomme. Gode råd til videre arbejdeLæs anbefalingerne til konkret handling i ATV's rapport Brug resultaterne af Teknologirådets projekt “Nyt Klima - Nyt liv? “ Teknologirådet afholdt i februar 2004 to scenarieværksteder i hhv. Næstved og Ho Bugt ved Esbjerg. Her samlede rådet en række lokale aktører for at drøfte den fremtidige planlægning i de to lokalområder under forudsætning af, at de skal leve med en halv meter ekstra vand i havet. Scenarieværkstederne afprøvede en metode, der kan anvendes af kommuner og amter til at sætte skub i debatten og planlægningen i de dele af Danmark, der vil blive påvirket af en stigende vandstand i havet. Gør brug af aktuel viden om det fremtidige klima i Danmark Se eksempelvis deres hjemmeside for klimamodeller mv.: www.dmi.dk/dmi/index/viden/klimamodeller.htm DMI vil i de kommende år medvirke til at øge den nødvendige viden om de mekanismer, der styrer fremtidens klima regionalt og globalt. Målet er at kortlægge klimaet i det 21.århundrede og bidrage til forståelsen af klimaets betydning for udviklingen i det danske samfund. DMI's indsats vil ske i samarbejde med andre forskningsinstitutioner i Danmark og det øvrige Europa. Følg aktiviterne i Dansk Klimaforum Brug Kystdirektoratet og dets hjemmeside: Søg materiale hos UKCIP Læs hvad Aalborg Kommunes Kloakforsyning har gjort Opstuvet kloakvand – skadeservicefirmaer fortæller hvor! Af Mads Uggerby, NIRAS og Bo Laden, Aalborg Kommune, Kloakforsyningen i dansk- VAND, nr. 8/2003. Vær opmærksom på et udredningsarbejde om klimaændringernes effekt på den nordiske natur med konkrete anbefalinger til naturforvaltere. Projektet, som udføres på DMU og financieres af Nordisk Ministerråd, forventes afsluttet i sommeren 2005. Øvrigt materiale brugt i denne publikation:
|
