|
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2004 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002IndholdsfortegnelseForordMiljøstyrelsen har udarbejdet denne rapport på baggrund af data, amterne har indsamlet fra kommunerne. Rapporten indeholder oplysninger om spildevandsslam fra kommunale og private danske renseanlæg for 2002. Herudover er der i rapporten, inden for udvalgte områder, vist en udvikling fra 1995 til 2002. Oplysninger om spildevandsslam fra de danske renseanlæg blev første gang indsamlet af Miljøstyrelsen i 1987. Rapporteringen vedrørende disse oplysninger skete i form af en Orientering fra Miljøstyrelsen i 1989 (Miljøstyrelsen, 1989). Data vedrørende spildevandsslam for 1997,1999, 2000 og 2001 har Miljøstyrelsen udgivet i rapportform (Miljøstyrelsen, 1999, Miljøstyrelsen, 2001 og Miljøstyrelsen, 2002), hvor rapporterne fra 1999 og frem indeholder en udvikling i slammængderne, slambehandling samt slutdisponering, desuden indeholder rapporterne fra 2000 og frem en udvikling inden for både tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Alle publikationerne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under udgivelser. SammenfatningDenne rapport indeholder en opgørelse over spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg for 2002. Mængden af produceret spildevandsslam opgjort i tørvægt for 2002 var på cirka 140.000 tons. Den samlede mængde slam opgjort i tørstof har i perioden fra 1995 til 2002 svinget mellem 140.000 tons og 165.000 tons. Fordelingen af slammængden inden for slambehandlingsformer opgjort i tørstof er fra 1995 til 2002 overordnet uændret, dog har der fra 1999 været en tendens til, at andelen af slam afvandet med centrifuge er steget til fordel for sibåndspressemetoden. Generelt er andelen af TS til landbrug mm faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for landbrug kan tilskrives den usikkerhed der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet. En stigning fra 2001 til 2002 har dog været tilfældet, hvilket hovedsageligt skyldes, at slutdisponeringskategorien kompost, der er indbefattet i landbrug mm, er steget med andel på 10% af den samlede mængde slam opgjort i TS i forhold til 2001, hvilket stort set er sket på bekostning af slutdeponering til losseplads. Hovedårsagen til at slutdisponeringen "Andet" er steget væsentligt de sidste par år er, dels at tørret spildevandsslam brændes i cementovne og dels at slammet indgår som råmateriale i en forbrændingsproces som producerer sandblæsningsmidler. For kvælstof, fosfor og kalium i 2002 er den estimerede stofmængde i den samlede mængde af slam på henholdsvis 6.222 t, 4.467 t og 531 t, hvor cirka halvdelen slutdisponeres til landbrugsjord. For tungmetallerne findes en overordnet faldende tendens i de vægtede gennemsnitlige koncentrationer fra 1995 frem til 2002. For de miljøfremmede stoffer tegner det samme billede sig. For NPE har faldet i den vægtede gennemsnitskoncentration fra 1997 frem til 2002 været på cirka 75 %, hvilket bl.a. er et resultat af de frivillige aftaler der i slutningen at firserne blev indgået med industrien om at reducere anvendelsen af NPE i produkterne. Et kraftigt fald i den vægtede gennemsnitlige koncentration af LAS har ligeledes været tilfældet, hvor faldet har været større fra 2000 og frem. 1 IndledningDenne rapport indeholder en bearbejdning af data baseret på oplysninger for 2002. Udformningen af indberetningsskemaet fremgår af bilag A. Indberetningerne omfatter oplysninger fra kommunale renseanlæg samt private renseanlæg for husspildevand med en kapacitet større end 30 personækvivalenter (i det følgende betegnet PE), dog undtaget nedsivningsanlæg. Opgørelsen omfatter derfor også den slammængde, der stammer fra ordninger for tømning af septiktanke og andre mindre anlæg i den udstrækning slammet tilføres renseanlæg større end 30 PE. Slam fra virksomheder med egen spildevandsrensning, betegnet som industrislam, indgår ikke i opgørelsen. Ej heller den del af slammet fra de ovennævnte tømningsordninger som ikke tilføres kommunale renseanlæg. Slammængden er opgjort i både tons vådvægt og i tons tørstof, som i det følgende forkortes til henholdsvis VV og TS. Mængden af slam i vådvægt betegner den totale vægt af slam inklusiv dets vandindhold, mens slammængden i tørvægt kun angiver vægten af tørstoffet, hvilket er en beregnet størrelse. Rapporten er udarbejdet af Christa Nielsen (dataindlægning) og Mette Wolstrup Pedersen (rapportering). 2 Renseanlæg og slammængderOpgørelser for 2002 over indberettede renseanlæg med en kapacitet større end 30 PE fremgår af nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1 Opgørelser over registrerede og indberettede anlæg.
I alt 209 anlæg har ikke indberettet data vedrørende spildevandsslam, hvilket er over dobbelt så mange som sidste år. Over halvdelen af de indberettede renseanlæggene leverer alt slam til et andet anlæg, hvorfra den videre behandling finder sted, derfor er de følgende beregninger og opgørelser udelukkende baseret på anlæg med slambehandling. Den samlede indberettede slammængde fremgår af bilag 2.1. Ved manglende indberetninger af TS bliver denne beregnet på grundlag af erfaringstal om TS pr. PE for en given rensetype samt belastningen af anlægget. I 2002 udgjorde den beregnede mængde 7.774 t, hvor det primært er amterne Roskilde, Sønderjylland, Vejle og Viborg der ikke har opgivet en vis andel af slammængderne. Den samlede slammængde fremgår af nedenstående tabel 2.2, og er på 140.021 t opgjort i TS, hvilket er et fald på mere end 10 % sammenlignet med 2001. Faldet skyldes at der generelt er indberettet en mindre mængde af slam opgjort i TS i 2002 sammenlignet med 2001. Tabel 2.2 Mængden af slam i tons opgjort i både TS og VV.
I 2002 var der 541 anlæg som transporterede slammet videre til et andet anlæg, dog udgjorde den transporterede mængde kun 11 % af den samlede mængde TS. I 2002 er indberettet data for 220 anlæg med en kapacitet på større end 5000 PE. Disse anlæg behandler hovedparten af slammængden, med 95 % af den samlede mængde TS, hvilket har været tilfældet lige siden 1995. Belastningen af renseanlæggene var i 2002 på 6,9 millioner PE hvilket giver en årlig gennemsnitlig slamproduktion pr. PE på 20,2 kg TS. Dog er denne beregning relativ grundet en forholdsvis stor usikkerhed på de indberettede data. Produktion af slam i VV har i perioden fra 1995 til 2002 været jævnt stigende, startende i 1995 med en årlig mængde på 1,16 millioner tons, dog har der i 2002 været kraftigt fald i den samlede mængde slam i VV, hvilket hovedsageligt kan forklares ved det store antal af anlæg, som ikke er blevet indberettet i 2002. Den jævne stigning i den producerede mængde slam i VV fra 1995 til 2001 skyldes sandsynligvis udbygningen af en række renseanlæg til forbedret behandling i denne periode. Den samlede mængde TS har i samme periode svinget mellem 140.000 tons og 165.000 tons. 3 Slambehandling3.1 StabiliseringOverordnet kan stabilisering af slam inddeles i to processer, biologisk og kemisk. De biologiske processer omfatter anaerob stabilisering hvor slammet udrådner i rådnetank og aerob stabilisering som sker ved langtidsbeluftning af slammet. De kemiske processer indbefatter kalkstabilisering hvor tilsætning af hydratkalk finder sted. I bilag 3.1 til 3.9 er angivet mængderne af både VV og TS fordelt på slamstabiliseringsmetoder, ydermere er antallet af anlæg inden for de enkelte metoder vist. I tabel 3.1 er den procentvise andel af TS fordelt på slamstabiliseringsmetoder for 2002 vist. En bemærkning vedrørende usikkerheden af disse opgørelser bør nævnes i denne sammenhæng, da begrebet stabilisering ikke er entydigt defineret. Hvis renseanlægget ikke er forsynet med en rådnetank, en slamluftningstank eller hvis slammet ikke tilsættes kalk kan det være vanskeligt at afgøre hvorvidt slammet er stabiliseret eller ej, derfor kan en del af tallene være baseret på et skøn. Tabel 3.1 Mængden af slam opgjort i % af den samlede mængde TS inden for forskellige stabiliseringsmetoder.
Fordelingen inden for slamstabiliseringen i TS fra 1995 til 2002 er overordnet uændret, cirka 90 % af slammet behandles biologisk med en ligelig fordeling inden for anaerob og aerob stabilisering, 7% stabiliseres med kalk og 6 % har ingen eller ukendt stabilisering. 3.2 AfvandingAfvanding af slam medfører en væsentlig reduktion i mængden, som herefter skal håndteres yderligere på anlægget eller borttransporteres. Afvand-ingen må derfor anses for at være et centralt led i slambehandlingen på et renseanlæg. Til afvanding af slammet anvendes mekanisk separering omfattende centrifugering og filtrering (filter, sibånd og bed). Tabel 3.2 Fordelingen af slam opgjort i % af den samlede mængde TS inden for forskellige afvandingsmetoder.
Fra 1995 til 2002 er fordelingen i slamafvandingensmetoder opgjort i TS uændret, dog har der fra 1999 været en tendens til, at andelen af slam afvandet med centrifuge er steget til fordel for sibåndspresse- og filtermetoden. Af bilag 3.4 og tabel 3.2 fremgår det, at halvdelen af slammængden i TS afvandes med centrifuge, 28% afvandes med sibåndspresse, 7 % med filterpresse. Stort set intet slam afvandes med slambed og cirka 14 % afvandes med andre, ingen eller ukendte metoder. Af bilag 3.6 fremgår det, at kun en fjerdedel af anlæggene i 2002 afvander slammet. Den manglende afvanding skal dog hovedsageligt tilskrives de små anlæg, da det af tabel 3.4 fremgår, at kun 7 % af den samlede slammængde opgjort i TS ikke afvandes. 3.3 Yderligere behandlingPå en række anlæg er der ud over stabilisering og afvanding foretaget en yderligere behandling af slammet før det slutdeponeres. Yderligere behandling omfatter hygiejnisering, mineralisering, kompostering, tørring og forbrænding samt anden behandling. Anden behandling består hovedsageligt af kalktilsætning. Kompostering eller hygiejnisering af slammet tilskrives en opbevaringstid af slammet på 3 til 6 måneder. For anlæg med mineralisering af slammet påregnes en opbevaringstid på cirka 10 år. En generel stigning i perioden fra 1995 til 2002 er tilfældet inden for renseanlæg som behandler slammet yderligere, hvor stigningen har været på cirka 10 %. Inden for de anlæg som foretager en yderligere behandlig af slammet har en stigning i behandlingsmetoderne mineralisering og tørring været tilfældet, hvor mineralisering er steget fra en andel af den samlede mængde slam i 1995 på under 1 % til i 2002 at være på over 7 % og tørring er steget fra ikke at være anvendt som yderlige behandlingsform til i 2002 at udgøre en andel på over 10 % af den samlede mængde slam. Derimod er forbrænding som yderligere behandlingsform faldet kraftigt siden 1995, hvor andelen udgjorde over 22 % af den samlede mængde slam til i 2002 at være halveret. Af bilag 3.7 fremgår det dog, at 62 % af den samlede mængde TS for 2002 ikke blev behandlet yderligere på renseanlæggene. 4 SlutdisponeringDen grundlæggende fordeling af slammængderne på slutdisponeringsområder fremgår i bilag 4.1 og 4.2, hvor både VV og TS for 2002 er opgivet. I princippet findes der overordnet fem slutdisponeringskategorier, disse er at finde i bilag 4.3 og 4.4. Her er mineralisering tilføjet som slutdisponeringskategori, da den endelige slutdisponering for slam fra et mineraliseringsanlæg ikke er kendt før om en vis årrække. Herudover indbefatter slutdisponeringskategorien "Landbrug mm" både skovbrug, gartneri, park, privat have, biogasanlæg samt kompost. "Forbrænding" indeholder både intern og ekstern forbrænding. Kategorien "Andet" indeholder ligeledes også kategorien uoplyst. For 2002 blev 59 % af den samlede mængde TS slutdisponeret på landbrugsjord mm, hvilket er en stigning siden 2001 på 6 %. Stigningen skyldes hovedsageligt, at slutdisponeringskategorien kompost er steget med en andel på 10% af den samlede mængde slam opgjort i TS i forhold til 2001, hvilket stort set er sket på bekostning af slutdeponering til losseplads. Dette kan imidlertidigt ikke ses af figur 4.1 hvilket skyldes, at et enkelt renseanlæg ikke længere slutdeponerer slammet til forbrænding, men i stedet slutdeponerer til losseplads. En nedgang i andelen af slam som slutdeponeres til forbrænding fremgår netop af figur 4.1, hvor et fald på 8 % siden 2001 har været tilfældet. Herudover udgør mineralisering 7 %, losseplads udgør 6 % og andet mm udgør 12 %, hvilket stort set er de samme procentsatser som i 2001. En udvikling fra 1995 til 2002 inden for de fem overordnede slutdisponeringer er afbilledet i nedenstående figur 4.1.
Figur 4.1 Slutdisponering opgjort i % af TS fra 1995 til 2002. Generelt er andelen af TS til landbrug faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for landbrug kan tilskrives den usikkerhed der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet, dog ser denne tendens ud til at være vendt i 2002, hvor en stigning inden for slutdisponeringskategorien landbrug har været tilfældet. Hovedårsagen til at slutdisponeringen "Andet" er steget væsentligt de sidste par år er, dels at tørret spildevandsslam brændes i cementovne og dels at slammet indgår som råmateriale i en forbrændingsproces som producerer sandblæsningsmidler. 5 SlamkvalitetDer er i bilagene 5.1 til 5.8 beregnet slammængder, estimeret stofmængde, stofmængder for den undersøgte mængde slam og vægtede gennemsnitskoncentrationer for hele den undersøgte slammængde samt for den undersøgte slam disponeret til landbrug. Det skal her noteres, at mængderne varierer en del som funktion af, at ikke alle anlæg har oplyst koncentrationer for alle tungmetaller og miljøfremmede stoffer. 5.1 KvalitetskravGenanvendelsen af slam på landbrugsjord er underlagt bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Bekendtgørelse, 2000). I bekendtgørelsen er fastlagt grænseværdier for en række tungmetaller og afskæringsværdier for de organiske, miljøfremmede stoffer LAS (lineære alkylbenzensulfonater), NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylater), DEHP (diethylhexylphthalat) samt visse PAH'er (polycykliske, aromatiske hydrocarboner). De fire miljøfremmede stoffer blev først ført til listen over stoffer som skal undersøges ved slutdisponering på landbrugsjord i 1997. Af tabellerne fremgår det, at grænseværdien for cadmium og alle afskæringsværdierne er halveret i 2000 med undtagelse af NPE. Afskæringsværdien for NPE er dog midlertidig frem til 1. juli 2002 med en fastsættelse på 30 mg/kg TS. Herefter vil afskæringsværdien være 10 mg/kg TS. Tabel 5.1. Grænseværdier i mg/kg total fosfor.
Tabel 5.2. Grænseværdier i mg/kg TS
Tabel 5.3. Afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer i mg/kg TS.
5.2 NæringssalteKoncentrationer af kvælstof, fosfor og kalium i den undersøgte mængde spildevandsslam og i den undersøgte mængde disponeret til landbrug angivet som funktion af den procentvise slammængde for 2002 er at finde i bilagene 5.1 og 5.2. For kvælstof, fosfor og kalium er den vægtede gennemsnitlige koncentration i hele den undersøgte slammængde for 2002 henholdsvis 44,4 kg/ton TS, 31,9 kg/ton TS og 3,8 kg/ton TS. Den estimerede stofmængde i den samlede mængde af slam for kvælstof, fosfor og kalium i 2002 er på henholdsvis 6.222 t, 4.467 t og 531 t. Koncentrationerne i den undersøgte slam disponeret til landbrugsjord er stort set identiske med koncentrationerne i hele den undersøgte mængde spildevandsslam, dog med en undtagelse for kalium, hvor koncentration i slammet disponeret til landbrugsjord er en del mindre med 2,1 kg/ton, hvilket stort set er en halvering. De undersøgte mængder af kvælstof, fosfor og kalium udbragt på landbrugsjord er henholdsvis 3.864 t, 2.788 t og 184 t. 5.3 TungmetallerI bilag 5.3 og 5.4 findes koncentrationer angivet som funktion af den procentvise slammængde, vægtede gennemsnit, undersøgte stofmængder, estimeret stofmængder samt mængden af slam undersøgt i 2002 for tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly, nikkel, krom, zink, kobber og arsen. I nedenstående tabel 5.5 er koncentrationer for 2002 opgivet som vægtede gennemsnit af den undersøgte mængde spildevandsslam samt af den undersøgte mængde disponeret til landbrugsjord. Tabel 5.5 Vægtede gennemsnitlige koncentrationer i mg/kg total fosfor for 2002 i hhv. hele den undersøgte mængde slam og den undersøgte slam disponeret til landbrug.
Tabel 5.6 Vægtede gennemsnitlige koncentrationer i mg/kg TS for 2002 i hhv.
Ved at sammenholde koncentrationerne for 2002 som funktion af den procentvise slammængde i bilag 5.5 med grænseværdierne for tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel ses det, at over 95 % af den undersøgte slammængde ikke overskrider grænseværdierne for hverken cadmium, kviksølv, bly eller nikkel. I slammængden disponeret til landbrug tegner det samme billede sig som for den samlede slammængde. Over 95 % af slammængden disponeret til landbrug overskrider ikke grænseværdierne for de fire tungmetaller, hvilket fremgår af bilag 5.6. I bilag 5.3 og 5.4 fremgår det, at stort set hele den undersøgte mængde af slam overholder grænseværdierne for krom, zink og kobber, hvilket derfor også er tilfældet for det undersøgte slam disponeret til landbrug. 5.4 Miljøfremmede stofferKoncentrationer angivet som funktion af den procentvise slammængde, vægtede gennemsnit, slammængden, den undersøgte stofmængde samt den estimerede stofmængde undersøgt i 2002 for LAS, PAH, NPE og DEHP er at finde i bilag 5.7 og 5.8. I bilagene er opgørelserne opgjort for både den samlede undersøgte slammængde samt mængden disponeret til landbrug. De vægtede gennemsnitlige koncentrationer for 2002 er angivet i nedenstående tabel 5.7 for både hele den undersøgte mængde slam samt i den undersøgte mængde disponeret til landbrug. Tabel 5.7 Vægtede gennemsnitlige koncentrationer i mg/kg TS for 2002 i hhv.
Når koncentrationerne som funktion af den procentvise slammængde for 2002 sammenstilles med afskæringsværdierne for de fire miljøfremmede stoffer fremgår det, at 11,8 % af den undersøgte slammængde har LAS koncentrationer som overskrider afskæringsværdien. For PAH, NPE og DEHP er det henholdsvis 10,9 %, 2,9 % og 1,2 %. For de undersøgte slammængder disponeret til landbrug er overskridelserne mindre, dog med undtagelse af NPE. 11,6 % af slammængden har LAS koncentrationer som overskrider afskæringsværdien. For PAH, NPE og DEHP er der overskridelser af afskæringsværdierne på henholdsvis 4,6 %, 3,7 % og 0,6 % af slammængden. Afskæringsværdien for NPE er midlertidig sat til 30 mg/kg TS og er fra 1. juli 2002 blevet nedsat til 10 mg/kg TS. Hvis den nye afskæringsværdi for NPE anvendes for 2002 vil 33,7 % af den undersøgte slammængde have NPE koncentrationer der overskrider afskæringsværdien. For den undersøgte mængde disponeret til landbrug vil der være overskridelser af afskæringsværdien i 20,9 % af slammet. 5.5 UdviklingEn opgørelse over udviklingen i slammængderne, stofmængderne og de vægtede gennemsnitlige koncentrationer for tungmetallerne cadmium, bly, krom, kviksølv, nikkel, kobber og zink fra 1995 til 2002 er at finde i bilagene 6.1 til 6.7. For arsen findes ingen anlæg som har indberettet koncentrationer og mængder for slam i hele perioden. Udviklingen fra 1997 til 2002 for de miljøfremmede stoffer LAS, PAH, NPE og DEHP findes i bilag 6.8 til 6.11. Ved opgørelsen over udviklingen er der kun anvendt renseanlæg som har indberettet data i alle årene, derfor varierer antallet af anlæg en del stofferne i mellem. Antallet af renseanlæg som har indberettet for det enkelte stof i hele perioden er angivet i tabelteksten. For tungmetallerne findes en overordnet faldende tendens i de vægtede gennemsnitlige koncentrationer fra 1995 frem til 2002 på mellem 13 % og 57 %. For de miljøfremmede stoffer tegner det samme billede sig med fald i de vægtede gennemsnitlige koncentrationer på mellem 35 % og 75 %, dog med LAS som afviger, hvor en kraftig stigning har været tilfældet fra 1997 til 1998, herefter har den vægtede gennemsnitlige koncentration været faldende. Ses der dog bort fra året 1997 vil faldet i den vægtede gennemsnitskoncentration for LAS være på 62 %. Af figur 5.1 fremgår det, at den vægtede gennemsnitskoncentration for NPE er faldet kraftigt. Fra 1997 frem til 2002 har faldet været på cirka 75 %, hvilket bl.a. er et resultat af de frivillige aftaler der i slutningen at firserne blev indgået med industrien om at reducere anvendelsen af NPE i produkterne. Af figur 5.2 fremgår det ligeledes, at et kraftigt fald i den vægtede gennemsnitlige koncentration af LAS har været tilfældet, hvor faldet har været større fra 2000 og frem.
Figur 5.1 Udvikling i den vægtede gennemsnitskoncentration af NPE (mg/kg TS), baseret på 174 renseanlæg.
Figur 5.2 Udvikling i den vægtede gennemsnitskoncentration af LAS (mg/kg TS), baseret på 160 renseanlæg. 6 ReferencerBekendtgørelse (2000): Anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Bekendtgørelse 2000-01-20, nr. 49. Miljøstyrelsen (1989): Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1987. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 10, 1989. Miljøstyrelsen (1999): Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1997. Miljøprojekt, nr. 473, 1999. Miljøstyrelsen (2001): Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1999. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 3, 2001. Miljøstyrelsen (2003): Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 2003. Miljøstyrelsens rapporter findes på www.mst.dk under udgivelser. Bilag A IndberetningsskemaIndberetningskema for produktion, behandling 1. Identifikation
2. Slammængde
3. Slamstabilisering
4. Slamafvanding
5. Yderligere slambehandling på renseanlægget
side 2 af skema 6. Slamkvalitet
7. Slammets slutdisponering
8. Hvis slammet tilføres andet renseanlæg (pkt. f), losseplads (pkt. g) eller eksternt forbrændingsanlæg (pkt. h) angives navn og for renseanlæg også nummer her: ................................................................................... 9. Såfremt slammet slutdisponeres uden for hjemstedsamt angives navn på amt hvor slammet slutdisponeres, og såfremt der er tale om flere amter angives også fordelingen af slammængderne. .................................................................................... Bilag B Data fra 2002Bilag 2.1 Amtsvis indberettede slammængder i tons og tørstofprocenter, 2002.
Bilag 3.1. Slamstabilisering i tons TS fordelt på amter, 2002.
Bilag 3.2 Slamstabilisering i tons VV fordelt på amter, 2002.
Bilag 3.3 Amtsvis antal indberetninger for slamstabilisering, 2002.
Bilag 3.4 Afvandingsformer i tons TS fordelt på amter, 2002.
Tabel 3.5 Afvandingsformer i tons VV fordelt på amter, 2002. Bilag 3.6 Amtsvis antal indberetninger for afvandingsformer, 2002.
Bilag 3.7 Yderligere behandlingsformer i tons TS fordelt på amter, 2002.
Bilag 3.8 Yderligere behandlingsformer i tons VV fordelt på amter, 2002. Bilag 3.9 Amtsvis antal indberetninger for yderligere behandlingsformer, 2002.
Bilag 4.1 Slutdisponering i tons TS fordelt på amter, 2002. Bilag 4.2 Slutdisponering i tons VV fordelt på amter, 2002. Bilag 4.3 Slutdisponering inkl. mineralisering opgivet i tons TS fordelt på amter, 2002.
Bilag 4.4 Slutdisponering inkl. mineralisering opgivet i tons VV fordelt på amter, 2002.
Bilag 5.1 Koncentrationer i hele den undersøgte slammængde som funktion af den procentvise slammængde (g/kg TS), 2002.
Bilag 5.2 Koncentrationer i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som funktion af den procentvise slammængde (g/kg TS), 2002.
Bilag 5.3 Koncentrationer i hele den undersøgte slammængde som funktion af den procentvise slammængde (mg/kg TS), 2002. Bilag 5.4 Koncentrationer i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som funktion af den procentvise slammængde (mg/kg TS), 2002.
Bilag 5.5 Koncentrationer i mg/kg total fosfor i hele den undersøgte slammængde som funktion af den procentvise slammængde, 2002.
Bilag 5.6 Koncentrationer i mg/kg total fosfor i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som funktion af den procentvise slammængde, 2002.
Bilag 5.7 Koncentrationer i hele den undersøgte slammængde som funktion af den procentvise slammængde (mg/kg TS), 2002.
Bilag 5.8 Koncentrationer i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som funktion af den procentvise slammængde (mg/kg TS), 2002.
Bilag C UdviklingBilag 6.1 Udviklingen i cadmium, baseret på 238 renseanlæg.
Bilag 6.2 Udviklingen i kviksølv, baseret på 235 renseanlæg.
Bilag 6.3 Udviklingen i bly, baseret på 233 renseanlæg.
Bilag 6.4 Udviklingen i nikkel, baseret på 237 renseanlæg.
Bilag 6.5 Udviklingen i krom, baseret på 221 renseanlæg.
Bilag 6.6 Udviklingen i zink, baseret på 221 renseanlæg.
Bilag 6.7 Udviklingen i kobber, baseret på 219 renseanlæg.
Bilag 6.8 Udviklingen i LAS, baseret på 160 renseanlæg.
Bilag 6.9 Udviklingen i PAH baseret på 184 anlæg.
Bilag 6.10 Udviklingen i NPE, baseret på 174 renseanlæg.
Bilag 6.11 Udviklingen i DEHP, baseret på 188 renseanlæg.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
