| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002
1 Indledning
Denne rapport indeholder en bearbejdning af data baseret på oplysninger for 2002. Udformningen af indberetningsskemaet fremgår af bilag A. Indberetningerne omfatter oplysninger fra
kommunale renseanlæg samt private renseanlæg for husspildevand med en kapacitet større end 30 personækvivalenter (i det følgende betegnet PE), dog undtaget nedsivningsanlæg.
Opgørelsen omfatter derfor også den slammængde, der stammer fra ordninger for tømning af septiktanke og andre mindre anlæg i den udstrækning slammet tilføres renseanlæg større
end 30 PE.
Slam fra virksomheder med egen spildevandsrensning, betegnet som industrislam, indgår ikke i opgørelsen. Ej heller den del af slammet fra de ovennævnte tømningsordninger som ikke
tilføres kommunale renseanlæg.
Slammængden er opgjort i både tons vådvægt og i tons tørstof, som i det følgende forkortes til henholdsvis VV og TS. Mængden af slam i vådvægt betegner den totale vægt af slam
inklusiv dets vandindhold, mens slammængden i tørvægt kun angiver vægten af tørstoffet, hvilket er en beregnet størrelse.
Rapporten er udarbejdet af Christa Nielsen (dataindlægning) og Mette Wolstrup Pedersen (rapportering).
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2004, © Miljøstyrelsen.
|