| Forside | | Indhold | | Forrige |

Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger

Bilag C

1 Producentansvarsordninger i andre lande

1.1 Oplysninger fra ETCoW

ETCoW har i rapporten "Environmental Signals 2000." /10/ http://waste.eionet.eu.int/activities/0000220.html opgjort mængden af metalemballager i en række EU lande i 1997. ETCoW oplyser at organisationen ikke har en opgørelse af nyere dato. ETCoW henviser til www.assurre.org. Nedenfor er vist nogle væsentlige tal fra www.assurre.org i relation til dette projekt.

Tabel 1 Metalemballage 2000

1.2 Producentansvarsordninger i Tyskland

1.2.1 Baggrund

I juni 1991 trådte "Verpackungsverordnung" i kraft i Tyskland (loven er senest revideret i 1998). Det er en lov om producentansvar indeholdende præcise mål for, hvor stor en procentdel af det enkelte emballagemateriale der skal indsamles og genanvendes inden for en bestemt tidshorisont. Fra 1996 skulle mellem 64% og 72% af hvert emballagemateriale således indsamles og genanvendes.

For i praksis at kunne leve op til denne nye lov om producentansvar stiftede en række tyske handels- og produktionsvirksomheder allerede i september 1990 Duales System Deutschland GmbH (DSD).

DSD's opgave er at sørge for indsamling, sortering, oparbejdning og afsætning af detailemballager. Finansieringen af DSD sker gennem "Der Grüne Punkt", et licensmærke som emballageproducenter, importører mv. betaler et gebyr for at kunne trykke på deres emballager.

Gebyret er både materiale- og vægtafhængigt.

For emballage af hvidblik er gebyret i 2003 28,6 cent pr. kg og for aluminiumsemballager 76,6 cent pr. kg hertil skal i begge tilfælde lægges 0,05 – 0,5 cent pr. stk. emballage afhængig af volumen.

1.2.2 Potentiale og indsamlet mængde

Den samlede emballagemængde i Tyskland 1997 opgives af ETCoW til 12.089.000 tons, svarende til 147 kg pr. person.

Den totale detailemballagemængde i Tyskland opgives ikke af DSD, men den mængde, som er omfattet af DSD, opgives til 5.263.425 tons (1998). DSD burde omfatte alle detailemballager, men er ikke 100% dækkende. Det har ikke været muligt at få oplyst, præcis hvor dækkende DSD-systemet er. Men da det er lovbundet, at alle virksomheder skal etablere tilbagetagningsordninger, og da der ikke eksisterer andre tilbagetagningsordninger end DSD, anses DSD's dækning for at være høj. Forudsættes en meget høj dækning, andrager detailemballagen ca. 44% (5.263.425/12.089.000 x 100) af den totale emballagemængde.

I 2001 blev der af DSD indsamlet i alt 5.3 mio. tons detailemballage fra husholdninger.

Indsamlet metalemballagemængde i DSD (fra husholdninger) var i 2001/11/ følgende:

1.2.3 Indsamling og sortering

Indsamlingen af emballageaffald fra husholdninger sker udelukkende ved henteordninger i en gul sæk eller en gul plastbeholder. Husholdninger sorterer al emballage, der er påtrykt "Der Grüne Punkt", i den gule sæk eller beholder. Affaldet sorteres derefter på centrale sorteringsanlæg, hvorefter de forskellige fraktioner afsættes til materialegenanvendelse eller energigenvinding.

1.3 Producentansvarsordninger i Sverige

Siden 1. oktober 1994 har der været en lov om producentansvar for emballager i Sverige (Förpackningsförordningen). Det betyder, at alle virksomheder, som producerer, importerer eller sælger emballage eller emballerede varer, alene har ansvaret for den emballage, der efterfølgende ender som affald i Sverige.

For at løfte dette producentansvar i praksis har svensk industri og handel i fællesskab oprettet 5 "materialbolag", hvoraf det ene, Metallkretsen AB/12/, tager sig af metalemballage.

De 5 "materialbolag" har tilsammen dannet "Svenska Förpackningsinsamlingen", som er det fælles ansigt udadtil, hvad angår indsamling og sortering af emballager. Svenska Förpackningsinsamlingen AB udbyder indsamlingen af emballage for hver kommune separat i licitation. Firmaer kan så byde på indsamlingen fra en enkelt kommune eller x-antal kommuner samlet omfattende en enkelt eller flere materialefraktioner.

Økonomisk kan indsamling og genanvendelse af emballager ikke bære sig selv. "Materialbolagens" virksomhed finansieres derfor af et emballagegebyr (vægtbaseret). "Materialbolagen" for metal, bølgepap og plast har i fællesskab oprettet et datterselskab "Reparegistret" (REPA), hvortil emballagegebyret indbetales. Som grundprincip har man valgt, at emballagegebyret skal betales af den virksomhed, som forbruger emballagen (fylder og pakker), og af den, som importerer emballerede varer. I visse tilfælde betales emballagegebyret dog af emballageproducenten. Der er i dag tilsluttet 10.000 virksomheder til REPA, hvilket ifølge REPA medfører, at 90% af emballagemængden er dækket.

Emballagegebyret for metalemballager var i 2001 1,50 SEK pr. kg.

Metallkretsen AB's opgave er at sikre et system til indsamling og genanvendelse af metalemballage i henhold til de krav, der er stillet i "förpackningsförordningen". Det har betydet, at Metallkretsen AB skulle sikre, at 70% af metalemballagen blev indsamlet inden 1. juli 2001, samt at al indsamlet metalemballage materialegenanvendes.

1.3.1 Potentiale og indsamlet mængde

Det samlede emballageforbrug i Sverige opgives af Luleå Universitet (1998) /13/ til 1,34 mio. tons, svarende til ca. 150 kg pr. person pr. år. Heraf opgives metalemballage til 102.000 tons. ( stål 78.000 tons, aluminium 24.000 tons)

Metallkretsen AB har opgjort potentialet for metalemballage i Sverige i 2000 (som er omfattet af REPA- ordningen) til at være 52.400 tons

Sammensætningen af metalemballage (fra erhverv og husholdninger) i Sverige opgives af Metallkretsen AB til at være følgende:

• Hvidblik 43.400 tons eller 4,9 kg pr. indbygger
• Aluminium 9.000 tons eller 1,0 kg pr. indbygger.

I 2000 blev der i alt indsamlet (fra erhverv og husholdninger) 32.400 tons metalemballage fordelt således:

• Hvidblik 29.000 tons eller 3,26 kg pr. indbygger
• Aluminium 3.400 tons eller 0,38 kg pr. indbygger

1.3.2 Indsamling og sortering

I hver af Sveriges 288 kommuner skal der være etableret et indsamlingssystem for emballage, der sikrer, at borgerne gratis kan aflevere emballage.

Indsamlingssystemet bygger på et bringesystem til "återvinningsstationer" med beholdere til hver materialefraktion. Der skal etableres en station for hver 1.000-1.300 personer eller i alt ca. 7.500 återvinningsstationer.

Kommunerne har ikke ansvaret for de affaldskategorier, der er underlagt producentansvar.

1.3.3 Kildesortering

Al emballage der afleveres på återvinningsstationerne skal være tom, ren og tør. Der kan afleveres:

• Konservesdåser
• Aluminiumsdåser
• Aluminiumsforme
• Spraydåser
• Tuber
• Låg og kapsler

Indsamlingssystemet for husholdninger er typisk et bringesystem, men i nogle kommuner anvendes et hentesystem. I et bringesystem skal der som før nævnt etableres en station for hver 1.000 til 1.300 personer. Herfra bringes den indsamlede metalemballage til en "återvinningscentral" etableret af Metallkretsens indsamlingsentreprenører. Fra centralerne bringes metalemballagen til et sorteringsanlæg. Herfra afsættes henholdsvis hvidblik og aluminium til oparbejdning. Metallkretsen AB betaler for indsamling og sortering.

1.3.4 Eksempel på et hentesystem i Helsingborg

I Helsingborg Kommune /14/ er der ca. 120.000 indbyggere fordelt på ca. 50.000 husstande. Der er etableret 25 "återvinningsstationer" i kommunen.(2000)

Ud over stationerne består indsamlingssystemet for genanvendelige fraktioner i Helsingborg Kommune også af en frivillig henteordning.

Fra 1988 til 1996 havde man i Helsingborg Kommune en ordning, hvor man hentede papir, glas og restaffald. Husstande i enfamilieboligområder var i dette system forsynet med en holder til en papirsæk og et skab til opsamling af papir og glas. I 1996 indførte man et frivilligt udvidet hentesystem. Der er udleveret 4 stk. høje, smalle papkassetter til husstandene til de nye fraktioner. Ønsker man ikke at være tilsluttet hentesystemet, skal man framelde husstanden hos kommunen.

Der opkræves 337 SEK pr. husstand pr. år (2000) for at være omfattet af hentesystemet. Ud over at få afhentet nedenstående fraktioner kan husstanden ved hver afhentning (hver 14. dag) få afhentet 5 kolli storskrald. Der afhentes følgende fraktioner:

• Aviser
• Emballage af papir og pap (returkarton/pappersförpackninger)
• Emballage af hård plast
• Emballage af hvidt glas
• Emballage af farvet glas
• Emballage af metal
• Restaffald.

Disse fraktioner afhentes af specialbyggede biler i 2 runder. På indsamlingsdagen køres først en runde, hvor der afhentes aviser, emballage af papir og pap, emballage af hvidt glas, emballage af metal. I anden runde indsamles emballage af hård plast, emballage af farvet glas og restaffald.

De fraktioner, der afhentes (bortset fra restaffald), kan også afleveres på "återvinningsstationer", og derudover kan der her afleveres:

• Emballage af blød plast (folie)
• Batterier (under 3 kg).

Helsingborg Kommune betragter stationerne som en service, men kommunen mener, at det vil være billigere at husstandsindsamle de genanvendelige fraktioner hos alle husstande end at have "återvinningsstationer". Dels er der omkostninger forbundet med etablering af pladserne og tømningen af containerne, dels bruger kommunen mange penge på renholdelse. Stationerne bliver besøgt 3 gange om ugen for renholdelse.

I Helsingborg Kommune er der i 2002 indsamlet følgende mængder/14/:

Tabel 2 Indsamlede mængder til genanvendelse i Helsingborg Kommune 2002

Systemet med plast/pap kassetterne har vist sig at give arbejdsmiljømæssige problemer for skraldemændene på grund af de mange løft. I 2002 har Helsingborg kommune derfor gennemført et nyt indsamlingsforsøg hos 269 enfamilieboliger (Lundamodellen /15/ ). Hver bolig har fået opstillet to firdelte plastbeholdere, der afhentes og tømmes af specialbyggede renovationsbiler.

I den ene beholder opsamles aviser, papir, hård plast, metalemballage og i den anden beholder indsamles organisk affald, restaffald, farvet glas, klart glas. Blød plast indsamles i plastsække og batterier i plastposer. Efter en forsøgsperiode på 6 måneder var de gennemsnitlige indsamlede mængder således:

Tabel 3 Indsamlet i Lundamodellen

Der er i forsøget med de firdelte beholdere opnået en væsentlig forbedring i de indsamlede mængder til genanvendelse.

1.4 Producentansvarsordninger i Norge

1.4.1 Baggrund

I 1995 blev der i Stortinget i forbindelse med behandlingen af finansloven fremsat et forslag om en miljøafgift på 1 NOKpr. emballageenhed. Industrien foreslog imidlertid, at afgiften blev udskudt, og at industrien selv sørgede for at iværksætte en returordning for emballager. Samtidig skulle der fastsættes klare mål for genanvendelsesprocenter og tidshorisonter.

På baggrund heraf blev der i 1996 oprettet 6 materialeselskaber ejet af industrien, herunder Norsk Metallgjenvinning A/S /16/. For at samordne selskabernes fælles markedsføring og medlemsservice mv. oprettede de 6 materialeselskaber Materialretur A/S, hvis vigtigste opgave er at sikre, at alle emballageforbrugende virksomheder er medlemmer samt at sikre, at alle betaler det vederlag, der følger af deres emballageforbrug.

Målsætningen for genanvendelse af metalaffaldet er 60 %

Norsk Metallgjenvinning A/S' virksomhed finansieres ved, at de emballageforbrugende virksomheder ("pakkere og fyldere", dvs. ikke emballageproducenterne) samt importørerne af emballerede varer betaler et gebyr til Norsk Metallgjenvinning A/S for de emballager, de forbruger

Gebyret udgjorde i 2002 (NOK:

• 0-250 ml 6,1 øre
• 251-500 13 øre
• over 500ml 22,1 øre
• Tuber 6,5 øre
• Aluminium 6,5 øre

Norsk Metallgjenvinning A/S blev i 2001 sammenlagt med Norsk Glassgjenvinning, idet metalemballager indsamles sammen med glas.

1.4.2 Potentiale og indsamlet mængde

Potentialet for metalemballage er i Norge oplyst til 10.000 tons, svarende til 2,2 kg pr. indbygger og der er i 2000 indsamlet 3.710 tons til genanvendelse, svarende til 37,1 %. /18/. I 2001 indsamledes knap 5.000 tons med uændret potentiale.

ETCoW opgiver metalemballagemængden til 13.000 tons (1997), svarende til 3,0 kg pr. person.

1.4.3 Indsamling og sortering

Alle former for metalemballager kan afleveres sammen med glasemballage i de af Norsk Glassgjenvinning opstillede glascontainere. Metalemballagerne skal være tomme, rene og tørre. Emballagerne udskilles fra glasset i et særligt sorteringsanlæg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.