| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål

EU's medlemsstater skal – i henhold til den seneste revision af EU's Emballagedirektiv - inden udgangen af år 2008 opfylde et materialespecifikt genanvendelsesmål på 50 % for metalemballage. Miljøstyrelsen har vurderet, at dette mål primært skal søges nået ved at øge genanvendelsen af metalemballage fra husholdninger.

Tidligere undersøgelser har vist, at ca. 90 % af al metalemballage fra husholdninger behandles på forbrændingsanlæg. Konservesdåser m.v. kan efter forbrændingsprocessen udsorteres fra slaggen. En stor del af metallet går imidlertid tabt ved forbrænding, hvorved genanvendelseseffektiviteten bliver for lav. Aluminiumemballage, der behandles på forbrændingsanlæg, bliver i dag ikke udsorteret til genanvendelse.

Dansk Retursystem A/S indsamler via dagligvarebutikker med automater også tomme øl- og sodavandsdåser, der stammer fra grænsehandlen. Der udbetales ikke pant for disse dåser, og forbrugeren har derfor intet økonomisk incitament til at aflevere ikke-pantbelagt dåser i butikkerne. Et af undersøgelsens mål har således været at belyse, hvad der kan påvirke forbrugeren til at aflevere ikke-pantbelagt emballage til genanvendelse.

Projektets primære formål har været at undersøge, hvorledes metalemballage fra husholdninger – herunder tomme drikkevaredåser – ud fra en miljømæssig og økonomisk vurdering bedst kan indsamles til separat genanvendelse. En forudsætning for at beregne de økonomiske konsekvenser er, at potentialet er kendt, samt at indsamlingsordningerne er kortlagt.

Undersøgelsen

Potentialet for indsamling af metalemballage fra husholdninger er opgjort på baggrund af tidligere gennemførte undersøgelser. Potentialet er fordelt på materialetyper, og andelen af drikkevaredåser fra grænsehandelen er vurderet på grundlag af flere undersøgelser om grænsehandlens omfang. Potentialet er sammenholdt med affaldsanalyser, hvor blandt andet andelen af metalemballage i affaldsstrømmene fra husholdninger er kortlagt.

Kommunerne har til Kommunedatabasen indberettet oplysninger om hvilke indsamlingsordninger, der i dag findes for metalemballage fra husholdninger. Kommunerne er efterfølgende kontaktet, og oplysninger om sorteringskriterier, ordningstype samt indsamlet mængde er kortlagt. Udvalgte ordninger er besigtiget og stikprøver af den indsamlede emballage er sorteret i type og materiale.

De miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indsamling af metalemballage for udvalgte ordninger er vurderet og sammenlignet med en traditionel håndtering, hvor metalemballagerne indsamles sammen med dagrenovation. Effektivitet og økonomi ved indsamling af ikke-pantbelagt metalemballage via Dansk Retursystem A/S er vurderet.

Borgernes incitament til at indsamle ikke-pantbelagt metalemballage til drikkevarer er undersøgt i en omnibusundersøgelse. Et panel på 1.000 borgere er her spurgt om, hvorledes de i dag skiller sig af med tom drikkevareemballage. Borgerne er ligeledes spurgt, hvad der skal til, for at de fremover vil aflevere ikke-pantbelagt drikkevareemballage i en særskilt ordning til genanvendelse.

Hovedkonklusioner

Undersøgelsens resultater er generelt behæftet med en del usikkerhed. Usikkerheden knytter sig blandt andet til opgørelsen af potentialet, hvor det især er grænsehandlens omfang og emballagens fordeling på materialetyper (hvidblik og aluminium), der er vanskelig at fastlægge. Også de affaldsanalyser, der benyttes til at verificere potentialeberegningen, er usikre, da analyserne er baseret på et begrænset antal stikprøver. Den største usikkerhed er dog knyttet til opgørelsen af de økonomiske konsekvenser for forskellige indsamlingsordninger for metalemballage, hvor det viser sig yderst vanskeligt at afgrænse omkostningerne, der alene kan henføres til indsamling af metalemballage. Markedsprisen for jern- og aluminiumskrot svinger meget – og hvor indsamling af metalemballage ét år kan vise sig som en god forretning, så kan det næste år være en omkostning. Hertil kommer, at kvaliteten af den indsamlede emballage er afgørende for den pris, der kan opnås.

Potentialet for metalemballage fra husholdninger er bestemt til ca. 31.300 tons i 2001. Den indenlandske forsyningsmængde udgør 20.900 tons, heraf er 14.000 tons af hvidblik/stål og 6.900 tons af aluminium. Grænsehandlen (primært drikkevareemballage) bidrager med de resterende 10.400 tons.

Ved at sammenligne den kortlagte mængde af metalemballage i affaldsstrømmen med det beregnede potentiale er der fundet en forskel på 5.800-7.800 tons. Potentialet er på den baggrund muligvis vurderet for højt.

I alt 151 af landets kommuner har oplyst om de har en ordning for indsamling af metalemballage. I 42 kommuner findes en ordning (oftest en bringeordning, hvor borgerne afleverer emballageaffaldet i kuber eller på genbrugsstationer mv.). De øvrige kommuner har oplyst, at de kun har ordninger for usorteret småt jern og metal. Ordninger for indsamling af metalemballage er mest udbredt vest for Storebælt.

Tilsyneladende er henteordninger mere effektive end bringeordninger, når det handler om at indsamle metalemballage fra husholdninger. I de mest effektive henteordninger bliver der i dag indsamlet op til 43 % af potentialet, mens bringeordninger ikke når over 30 % af potentialet.

Undersøgelser af indsamlet metalemballage i en række jyske kommuner viser, at andelen af drikkevareemballage her udgør en større andel af metalemballagen, end potentialeopgørelsen giver belæg for.

Blandt udvalgte ordninger er de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indsamling af metalemballage vurderet i forhold til traditionel håndtering. Den ekstra ressourceindsats (målt som ekstra forbrug af dieselolie) er marginal. Derimod er der stor forskel på de økonomiske konsekvenser.

Blandt de samme ordninger er de miljømæssige og økonomiske konsekvenser for indsamling af metalemballage vurderet, og selv om den ekstra ressourceindsats ikke er særlig stor, så er der stor forskel på de økonomiske konsekvenser.

Indsamling af metalemballage sammen med kommune-letjern er en økonomisk, rentabel ordning for kommunen, og de undersøgte kommuner har ikke haft problemer med at afsætte det indsamlede materiale. Metalemballagens indhold af hvidblik forringer dog kvaliteten af andet jern. Det er derfor usikkert hvor meget større en mængde metalemballage, der kan indsamles sammen med kommune-letjern, før kvaliteten forringer afsætningsmulighederne.

En henteordning for metalemballage sammen med andre materialer kan være en økonomisk attraktiv ordning, men den økonomiske vurdering er dog alene gennemført for metalemballage og ikke for den samlede storskraldsordning. Derimod koster en traditionel bringeordning, hvor metalemballage indsamles via decentralt opstillede kuber, langt mere end indsamling sammen med øvrig dagrenovation. Indsamles metalemballage sammen med glas – eller i særlige containere til metalemballage på containerplads eller på nærgenbrugsstationer – så viser konkrete erfaringer fra kommuner, at der kan opnås god økonomi i ordningen.

Blandt de borgere, der i dag ikke sorterer ikke-pantbelagt drikkevareemballage, vil langt hovedparten aflevere emballagen, hvis der indføres pant på denne. En stor del af borgerne ville også aflevere ikke-pantbelagt drikkevareemballage, hvis adgangen hertil blev gjort lettere.

Projektresultater

Potentialet for indsamling af metalemballage er fastlagt

Potentialet for indsamling af metalemballage er opgjort til 31.300 tons, hvoraf den indenlandske forsyningsmængde udgør 20.900 tons, mens grænsehandlen bidrager med 10.400 tons. Affaldsanalyser viser, at dagrenovationen indeholder 21.500 – 23.000 tons metalemballage, mens ca. 2.500 tons indsamles gennem kommune-letjern. Hertil kommer andre mere diffuse kilder som f.eks. henkastning i naturen, indsamling via brændbart storskrald, osv. Oversigt 1 viser potentialet for indsamling af metalemballage sammenholdt med mængden af metalemballage i kortlagte affaldsstrømme.

Oversigt 1 Potentiale og kortlagte affaldsstrømme for metalemballage. Tons

1) Verificeringsrapporter for emballagemængden af hvidblik hhv. aluminium på det danske marked, Miljøstyrelsen 2003
2) Institut for Grænseregionforskning. Skatteministeriet
3) Kortlægning af dagrenovationens mængde og sammensætning, Miljøstyrelsen 2003. Andre kortlægninger understøtter dette resultat.
4) Statistik for metalemballage, 2001. Miljøstyrelsen

Data i Oversigt 1 er behæftet med usikkerhed, der især er knyttet til fordelingen mellem emballage af hvidblik hhv. aluminium. Grænsehandlen er afhængig af afstanden til landegrænsen. Dette betyder, at der kan forekomme betydelige regionale forskelle på potentialet og på affaldsmængden af drikkevareemballagernes andel af metalemballageaffaldet.

Metalemballage bliver indsamlet gennem forskellige ordninger

42 kommuner har en indsamlingsordning for metalemballage. Flere af disse kommuner har mere end én ordning. 2/3 af ordningerne er baseret på, at borgerne selv skal bringe den sorterede metalemballage til et opsamlingspunkt, mens den resterende del af ordningerne består af henteordninger.

Fra tre af henteordningerne er den indsamlede mængde oplyst. Herfra er der indsamlet mellem 1,6 og 5,5 kg pr. husstand pr. år, hvilket svarer til op mod 45 % af potentialet for metalemballage fra husholdninger. Fra 12 forskellige bringeordninger foreligger ligeledes data – indsamlingen ligger her mellem 1,2 og 4,4 kg pr. husstand pr. år, hvilket generelt er mindre end fra henteordninger.

Analyse af sammensætningen af emballagetyper i udvalgte ordninger viser, at mindst 60 % af den indsamlede emballage har været anvendt til øl og sodavand. Dette er klart mere end drikkevareemballagens andel af al metalemballage fra husholdninger på landsplan, hvor grænsehandlens andel udgør ca. 1/3 af det samlede potentiale, jf. Oversigt 1.

Der kan være god økonomi i indsamling af metalemballage

De økonomiske konsekvenser ved tre forskellige ordninger for indsamling af metalemballage er vurderet i forhold til indsamling gennem dagrenovation.

Oversigt 2 Økonomiske konsekvenser ved indsamling af metalemballage, 2003

Anm.: De beregnede økonomiske konsekvenser er baseret på en række forudsætninger og antagelse, der er nærmere beskrevet i rapporten.

Der er tydeligvis stor forskel på hvor økonomisk attraktive de forskellige ordninger er. Bringeordninger via kuber er markant dyrere end andre ordninger, hvilket skyldes emballagens lille rumvægt, samt det forhold, at den enkelte husstand frembringer en relativt beskeden mængde (vægt) af metalemballage. Særligt designede bringeordninger til decentrale opsamlingssteder har dog enkelte steder vist sig at være økonomisk attraktive.

En bringeordning, hvor metalemballage indsamles sammen med kommune-letjern, kan umiddelbart være en god forretning for kommunen. Men kvaliteten af det indsamlede kommune-letjern forringes på grund af det tin, der findes i dåser af hvidblik. Afregningsprisen følger kvaliteten, og derfor er det ikke ubetinget en fordel at indsamle emballage sammen med kommune-letjern.

Pant er det bedste incitament for indsamling af metalemballage til drikkevarer

Undersøgelsen viser, at 40 % af borgerne slet ikke eller kun sjældent drikker øl og sodavand indført på ikke-pantbelagt emballage. 16 % af borgerne oplyser, at de allerede i dag sorterer deres drikkevareemballage til genanvendelse. Andre 40 % oplyser, at de ikke sorterer metalemballage, idet den afhentes af kommunen sammen med husstandens øvrige affald. 3 % af de adspurgte husstande fortæller, at de kommer af med metalemballage på anden måde.

80 % af de husstande, der ikke sorterer deres drikkevareemballage men smider den ud i dagrenovationssækken, er dog indstillet på at sortere og aflevere drikkevareemballage, hvis det blev lettere, mens 85 % vil gøre det, hvis der blev indført pant på emballagen.

Tilbøjeligheden til at smide ikke-pantbelagt emballage ud sammen med dagrenovation er størst for de yngre aldersgrupper (15-34 år). Det er netop de yngre aldersgrupper, der har et særligt stort forbrug af denne type drikkevarer. Ud fra et affaldsmæssigt synspunkt er denne gruppe derfor særlig interessant. Denne aldersgruppe er tillige mest afklaret på, at indførelse af pant ville fremme lysten til at sortere og aflevere emballagen.

Grænsehandlen har afgørende betydning

Gennem grænsehandlen indføres årligt ca. 10.400 tons metalemballage, hvilket svarer til godt en fjerdedel af det samlede danske potentiale fra husholdninger. Netop den ikke-pantbelagte drikkevareemballage fra grænsehandlen har været drivkraften i flere af de indsamlingsordninger, som kommunerne de senere år har etableret.

Drikkevareemballager er særlig efterspurgt, fordi en relativt stor andel heraf er fremstillet af aluminium. Aluminium indbringer en god pris på skrotmarkedet, og drikkevaredåserne kræver ikke grundig rengøring på samme måde som f.eks. konservesdåser fra husholdningen.

Såfremt grænsehandlen med ikke-pantbelagte dåser med øl og læskedrikke ophører – f.eks. som følge af en ændret håndhævelse af den tyske pantpligt – vil det få en række konsekvenser for den fremtidige håndtering af metalemballageaffald i Danmark.

For det første reduceres potentialet fra 31.300 tons til ca. 21.000 tons metalemballage fra husholdninger.

For det andet må det forventes, at effektiviteten i de allerede etablerede ordninger vil falde væsentlig, da andelen af drikkevareemballage udgør en relativt stor andel set i forhold til potentialet.

For det tredje vil økonomien i de etablerede indsamlingsordninger blive forringet, da det netop er drikkevareemballage af aluminium, der resulterer i en god afregning med genvindingsindustrien.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.