| Forside | | Indhold | | Forrige |

VA-godkendelse af vandbehandlingsanlæg til montering i husinstallationer

Bilag A

1 Testmetode for vandbehandlingsanlæg

Testprogrammet gælder for vandbehandlingsanlæg til brug i husinstallationer, der skal VA-godkendes.

Ved vandbehandlingsanlæg forstås anlæg og apparater, der er beregnet på en fysisk og kemisk behandling af vandet f.eks. aktive kulfiltre, ionbyttere, membranfiltre, elektrolyseanlæg o.lign. Programmet omfatter ikke ren mekanisk behandling som f.eks. smudssamlere og sier.

Formålet med programmet er at teste vandbehandlingsanlæggenes påvirkning af drikkevandskvaliteten, enten gennem apparatets egen påvirkning, eller ved ændring af vandets sammensætning. En forudsætning for opnåelse af VA-godkendelse er at drikkevandskvaliteten ikke forringes, og at den som minimum opfylder de kvalitetskrav, der er angivet i drikkevandsbekendtgørelsen [3].

1.1 Test omfang

Apparater og anlæg skal gennemgå følgende test:

  1. Naturlige vandparametre (turbiditet, farve, pH, hårdhed, aggresivt kuldioxid samt smag og lugt)
  2. Grundstofanalyser af membraner, filtermasser og ionbyttermasser og andre materialer, der er i kontakt med drikkevandet
  3. T° C (total organisk kulstof) samt kemisk analyse for organiske produkt specifikke parametre, der indgår i de anvendte materialer, filtermasser, membraner og ionbyttermasser, som er i kontakt med drikkevandet
  4. Mikrobiologiske undersøgelser
  5. Fysisk prøvning - trykprøvning efter ETA-Danmark A/S's anvisninger

1.2 Testvand

For prøvningerne omtalt i afsnit 1.1. gælder at testvand for punkt 1, 2 og 4 anvendes ikke kloret ledningsført vand (< 0,2 mg klor pr. liter) med en naturlig hårdhed på mindst 15 - 25 dHo. Testvandet må ikke være påvirket af laboratoriets installationer, der kan om nødvendigt anvendes Millipore filtreret vand til testen.

Vandet må ikke indeholde metaller af betydning, dvs. testvandet skal opfylde kravene til drikkevand ved indgang til ejendom.
Aluminium 100 μg/l
Arsen 5 μg/l
Antimon 2 μg/l
Bly 5 μg/l
Krom 20 μg/l
Kobber 100 μg/l
Nikkel 5 - 10 μg/l
Zink 100 μg/l

For prøvningerne under punkt 3 anvendes destilleret vand med T° C indhold < 0,2 mg/l.

For prøvninger under punkt 4 anvendes ledningsført vand med lavt kimtal ved 22° C og 37° C. Det vil sige ca. 100 cfu/ml ved 22° C og max 10 cfu/ml ved 37° C.

For prøvninger under punkt 5 anvendes ledningsført vand.

1.3 Testtemperaturer

Apparater og anlæg til behandling af koldt vand placeres på koldt vandsledningen eller hanen. V andtemperaturen for migrationsundersøgelser skal være mindre end eller lig 22 C. Hvis apparaterne skal godkendes til anbringelse i rum med en højere temperatur end almindelig rumtemperatur, skal apparatet under testen være anbragt i rum med denne højere temperatur.

Apparater og anlæg beregnet til behandling af varmt vand testes ved 60ºC.

Apparatet skal være mærket med den maksimalt tilladte installations-/driftstemperatur, hvilket afgøres af producenten, og apparatet testes ved angivne temperatur.

2 Forbehandling og håndtering af prøveemner samt mekaniske test

Testene udføres for det samlede apparat og ikke enkelt dele separat.

Vandbehandlingsanlægget tilsluttes den almindelige vandforsyning i henhold til producentens anvisninger. Udstyret installeres i henhold til producentens vejledning og opstilles til brug med normalt vandforbrug i et døgn (ionbyttere skal have foretaget mindst én regenerering for hver enhed).

Ved normalt vandforbrug kan antages at være for et apparat monteret på :

  • Køkkenhaner: 10 liter/min.
  • For større anlæg: 20 liter/min.

Hvor der tappes i 5 minutter hver time i løbet af et døgn.

I dette tidsrum kontrolleres, at alt virker normalt i henhold til brugsanvisningen, herunder funktionen af kontraventilen samt alarmer og lukkemekanismer ved behov for udskiftning af patron/filtre.

Efterfølgende udføres test som bestemt i punkt 1.3-1.6.

3 Test for naturlige vandparametre.

Efter forbehandlingen henstår udstyret tilsluttet i 24 timer (dag 1), uden at der tappes vand. Der aftappes nu vand til de kemiske analyser, hvor der med drikkevand som testvand udføres bestemmelse af turbiditet, farve, pH, hårdhed, aggresivt kuldioxid samt smag og lugt. Herefter aftappes vand svarende til mindst ét bedvolumen (vandmængden i apparatet), og udstyret henstår til næste dag (dag 2), uden at der aftappes vand. På dag 2 og dag 3 udføres analyseoperationer som dag 1. Acceptkravene skal være opfyldt for analyser udført på prøvevand fra 3. ekstraktion. Afhængig af analyseresultaterne, kan prøvetagningen dog udstrækkes med flere dage, såfremt det vurderes, at acceptkravene kan opnås ved senere ekstraktioner inden for en rimelig periode (svarende til 6 -12 ekstraktioner)..

Acceptkrav
Turbiditet forøgelse på mindre end 0,01 FTUFarve forøgelse mindre end 0,5 mg Pt/l
pH: 7 - 8,5
ledningsevne > 30 mS/m
Aggresivt kuldioxid forøgelse < 0,2 mg/l
Hårdhed > 5odH
Smag og lugt: ingen mærkbare ændringer

4 Grundstofanalyse

Anvendte materialer i udstyret der er i kontakt med drikkevandet undersøges for indhold af grundstoffer ved ikke destruktive målinger. Detektionsgrænsen for grundstoffer som sølv og iod skal være under 1 ppm.

Grundstofanalysen skal anvendes til at afgøre, om der i anlæg eller filtermaterialet findes metaller i væsentlige koncentrationer, som der bør undersøges for i migrationsvandet. For indhold af grundstoffer > 5 mg/kg filtermateriale måles metallerne i den kemiske analyse.

4.1 Grundstof migration

Analyserne udføres på det samme vand, som er udtaget under punkt 1.3 Test for naturlige vandparametre. Der analyseres for de grundstoffer, som grundstofsanalysen har påvist for værende betydende.

Acceptkrav
Arsen 1μg/l
Antimon 0,5 μg/l
Bly 1 μg/l
Krom 5 μg/l
Kobber 200 μg/l
Nikkel 2 μg/l
Zink 500 μg/l
Sølv 10 μg/l [4]

Acceptkravene for øvrige stoffer vil typisk være 1/10 af drikkevandskravet.

Til undersøgelse for sølvafgivelse benyttes sølvfrit vand med højt indhold af organisk kulstof (f.eks. 5 mg C/l), da dette virker fremmende på sølvafgivelsen.

Ionbyttere: den ion der udbytter alle de andre ioner i vandet ved frigivelse fra kolonnen, eksempelvis klorid i anionionbyttere eller natrium i en kationbytter. Nogle ionbyttere bytter kationer med brintioner og forøger vandet surhed, hvorfor pH måles.

Sølvimprægnerede filtermaterialer: sølv

5 Test for T° C samt produkt specifikke organiske parametre

Udstyret skiftes over til tilslutning til en tank med testvand, som skal tilføres udstyret med normalt vandtryk. Eller testen udføres sideløbende med undersøgelsen for de naturelige vandparametre, grundstofsanalyse og specifikke organiske parametre.

Testvandet er drikkevand jf. punkt 1.1.2 Testvand. Der kan eventuelt anvendes syntetisk drikkevand af en sammensætning, som virker fremmende for afgivelsen af de stoffer, der undersøges for, samtidig med at det ikke indeholder de pågældende stoffer.

Testvand til bestemmelse af T° C og specifikke organisk kemiske parametre skal være destilleret vand med et T° C indhold < 0,2 mg/l.

Efter en forbehandling, hvor apparatet gennemskylles med 3 bedvolumen testvand, påfyldes apparatet testvand og henstår for apparater til koldtvandsinstallationer i 3 døgn (72 timer), hvorefter der udtages en prøve til analyse. Påfyldning, henstand og udtagning af prøve til kemisk analyse gentages i alt 3 gange. For apparater til varmtvands installationer henstår apparatet med vand med en temperatur på ca. 60 ° C i et døgn (24 timer).

Efter gennemgangen og vurderingen af recepturen testes der for afgivelse af phenoler samt andre specifikke organiske, uorganiske stoffer og metaller. Afhængig af produktets princip, kan der være en række parametre, som bør testes f.eks. Divinylbenzen

Acceptkrav
T° C < 0,3 mg/l for hele anlægget i en central placering i installationen (svarende til kravet for bl.a. rør)
T° C < 1,5 mg/l for anlæg til behandling af vand ved tapstedet (svarende til kravet for fittings m.m.)

Kemiske parametre:
Acceptkravene afhænger af drikkevandskravene
Phenoler < 0,5 μg/l eller < 2 μg/l efter 1. ekstraktion
Styren < 1 μg/l (0,8)
Acrylamid < 0,1 μg/l
Formaldehyd < 10 μg/l

Kræftfremkaldende stoffer samt stoffer, der er erkendt hormonforstyrrende, må ikke kunne afgives til drikkevandet.

6 Bakteriologiske analyser

Analyser og afprøvning skal udføres af et akkrediteret mikrobiologisk laboratorium. Forud for afprøvningen skal forsøgsprotokollen godkendes af Miljøstyrelsen.

Vandbehandlingsanlægget tilsluttes vandforsyningen (koldtvandsledningen eller hanen) med drikkevand med lavt kimtal (kimtal ved 22° C ca. 100 cfu/ ml og hvis der påvises kimtal ved 37° C max. 10cfu/ml. Det er ikke noget krav at vandet indeholder kim ved 37° C ). Startkimtal kontrolleres inden start af forsøget jf. punkt 1.1.2 Testvand.

Testvandet kan være fra eksisterende ledningsnet med det angivne kimindhold. Alternativt må der anvendes en tank med testvand, evt. podet med spildevand for at opnå et kimtal på ca. 100 cfu/ml ved 22° C. Såfremt der anvendes en vandtank, skal det sikres, at kimtallet holdes nogenlunde konstant for eksempel ved opbevaring på køl eller ved fornyet daglig podning af drikkevand. Det bemærkes at selve testudstyret ikke må opbevares på køl med mindre dette er en del af den normale drift af udstyret.

Fra udstyret tappes herefter, hvad der vil svare til normalt forbrug ( 2 minutter 6 gange dagligt) for at gennemskylle udstyret samt at sikre en løbende tilførsel af mikroorganismer. I løbet af de 5 første dage tappes hver morgen ca. 1 liter vand før og efter udstyret. Hvis udstyret rummer mindre end 1 liter, tappes vandet efter udstyret svarende til 1 bedvolumen. Såfremt udstyret er beregnet til gennemløb uden reservoir, tappes 1 liter. Der udføres kimtal ved 22 ° C og 37 ° C på det aftappede vandprøver.

Derefter udtages i op til 6 uger - fortsat med daglige gennemskylninger som beskrevet ovenfor -prøver til kimtalsbestemmelse før og efter udstyret, f.eks. 1 prøve pr. uge typisk mandag efter week-end stilstand.

Udspredning af delprøver og fortyndinger til kimtalsbestemmelserne (22ºC og 37ºC) skal foretages i henhold til EN/ISO 6222 og tidsmæssigt analyseret i henhold til DS 2250

For udstyr til varmt vand anvendes en varmtvandsforsyning med temperaturforhold så tæt på minimumgrænserne som beskrevet, dvs. 60 grader i varmtvandsbeholder og min. 55 grader ved tappestedet. Prøver til analyse udtages som ovenfor beskrevet og skal analyseres for varmtvandskimtal i henhold til DS 2402 og for Legionella i henhold til DS 3029. Prøver til bestemmelse af Legionella skal dog udtages som straksprøver, da det er en eventuelt opformering af Legionella i selve udstyret, der skal afsløres.

Der kan muligvis blive behov for justering af pr° Ceduren for bakteriologiske analyser som resultat af fremtidige erfaringer. Miljøstyrelsen vil tage stilling hertil ud fra resultaterne af kimtalsbestemmelserne.

Acceptkrav
Kimtalsbestemmelsen før og efter udstyret sammenlignes

Koldt vand:
Acceptkrav for kimtal 22° er max. 200 cfu/ml og en forøgelse fra før til efter apparatet på max. 50 cfu/ml.
Acceptkrav for kimtal 37° er max. 20 cfu/ml og en forøgelse fra før til efter udstyr på max. 10 cfu/ml

Varmt vand:
Acceptkravet for kimtal 60° er ingen systematisk stigningstendens i kimtal (DS 2402) samt Legionella ikke påvist i 1 liter.

Fodnoter

[3] Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

[4] De 10 μg/l er drikkevandskravet, da det antages at sølv ikke generelt vil være tilstede i drikkevandet, acceptkravet til filtre kan revideres, hvis erfaringer viser at der tilføres sølv fra vandværkernes desinficering med sølvnitrat.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.