Strategier for kortlægning af diffus jordforurening i byområder
Bilag A
1 Erfaringstal for diffus jordforurening i byområder
Den fysiske afprøvning af undersøgelsesstrategierne i projektets fase II er foretaget på testarealer i København og Ringsted og har omfattet afprøvning af strategier til undersøgelse af diffus jordforurening, som kan beskrives med følgende forureningsmodeller:
- Bidragsmodel (herunder overflademodellen og fyldjordsmodellen)
- Liniemodel
- Nedfaldsmodel
Resultaterne er beskrevet i følgende tre datarapporter:
- Delrapport 2: Datarapport: Diffus jordforurening og kulturlag /4/
- Delrapport 3: Datarapport. Diffus jordforurening og trafik /5/
- Delrapport 4: Datarapport: Diffus jordforurening og industri /6/
I forbindelse med de fysiske undersøgelser er der på baggrund af en række erfaringstal for bl.a. typiske forureningskomponenter, koncentrationsniveauer og fordelingsmønstre i jordlagene, forsøgt udført en karakterisering af de forskellige typer af diffus jordforurening. En sådan karakterisering betyder, at undersøgelsesstrategierne kan målrettes og optimeres til at kun omfatte et mindre antal kontrolmålinger.
I tabel A.1 angives en oversigt over forureningsniveauer for diffus jordforurening i 2 - 10 cm’s dybder. Med henblik på at skabe et visuelt indtryk af forureningsniveauer og sammenligne data fra forskellige områder er resultaterne præsenteret som medianværdier, dvs. at 50% af dataene er lig med eller mindre end medianværdien. Gennemsnittet vurderes ikke at være repræsentativt for så stort et areal som testarealerne, idet et gennemsnit i teorien kun kan anvendes til at beskrive data, der er normalfordelte (en fordeling af høje og lave værdier, der er symmetriske omkring en gennemsnitsværdi). For yderligere data henvises til de tre datarapporter /4, 5 og 6/.
I de følgende afsnit sammenfattes hovedresultaterne fra de tre datarapporter /4, 5, 6/.
2 Diffus jordforurening og kulturlag
Undersøgelsesstrategien for bidragsmodellen er afprøvet i kulturlag i 10 forskellige boligområder i Københavns Kommune og Ringsted samt på et referenceområde (rekreativt område) i Københavns bykerne /4/. Der er ikke udtaget prøver fra områder, hvor der er oplysninger eller mistanke om punktkildeforureninger, opfyldte arealer eller lossepladser.
Med kulturlag menes jordbund, der gennem tiden er påvirket af menneskelige aktiviteter. Den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning af topjorden, men forventes at aftage med dybden.
2.1 Forureningskomponenter
Tungmetaller, olie og PAH
Jordkvalitetskriterierne (JKK) for bly, sum af polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH) herunder benzo(a)pyren (BaP) overskrides hyppigt i det øverste jordlag (0 - 0,3 m u. t.). I de ældste byområder ses også overskridelse af afskæringskriterierne (ASK) for bly og BaP. Forureningsmønstret er for bly og BaP forskellige, dvs. at forureningen formentlig stammer fra forskellige kilder. På nogle testarealerne ses også mindre overskridelser af JKK for totalkulbrinter (olie), cadmium, kviksølv og dibenz(a,h)anthracen (DiBahA). I byområder forhøjede indhold i forhold til “baggrundsniveauet for landområder” er fundet for kobber og zink. Generelt ses der ikke forhøjede indhold af arsen, nikkel og chrom.
PCB
Generelt er der ikke påvist indhold af polychlorerede biphenyler (PCB) i jordprøver fra boligområder (intet påvist i 90% af prøver). Der er intet dansk jordkvalitetskriterium (JKK) for PCB, men kriteriet i Holland er 20 µg/kg TS for 7 PCB congener.
Phthalater
Der er målt lavt indhold af phthalater, men der er ingen overskridelse af den danske JKK på 250 mg/kg TS (der er intet påvist i 30% af prøverne og kun én prøve har et indhold på mere end 1/250 af JKK).
Dioxiner
Der er i alle jordprøver fundet et lavt indhold af dioxiner (1 - 20 ng internationale toksicitetsækvivalenter (ITE)/kg TS). Der er intet dansk jordkvalitetskriterium (JKK) for dioxin, hvorfor den sundhedsmæssige betydning kan ikke umiddelbart vurderes. Til orientering kan det nævnes, at baggrundsniveauet i landbrugs- og byområder i Tyskland er henholdsvis 1- 5 ng ITE/kg TS og 10 – 30 ng ITE/kg TS.
Pesticider
Pesticidindholdet (kun pesticider med lange nedbrydningstider) er analyseret i 10 jordprøver, men kun lavt indhold af DDT og parathion er fundet i 4 af de 10 prøver. JKK på henholdsvis 0,5 og 0,1 mg/kg TS er ikke overskredet.
Sammenfatning
Forureningskomponenter af betydning ved diffus jordforurening i byområder er bly og benzo(a)pyren (BaP). Supplerende analyser for andre tungmetaller (cadmium, kobber, zink) og sum af PAH vil medvirke til en bedre beskrivelse af forureningsfordeling over et areal, dvs. bedre beskrive og bekræfte om vi har et ensartet forureningsniveau på arealet. Der er intet grundlag for at analyse for PCB, phthalater, dioxiner og pesticider.
Tabel A.1 Erfaringstal for diffus jordforurening (medianværdier) /4, 5, 6/
Typical values (median) for diffuse soil contamination
2.2 Boligalder og forureningsdybde
Til illustration af betydningen af boligalder og dybden i jordprofilet er data for bly, cadmium, kopper, zink og BaP fra de 10 testområder og området omkring et tidligere valseværk (se afsnit 4) samt fra tidligere undersøgelser præsenteret i figur A.1 – A.5 som medianværdier, dvs. 50 % af resultaterne ligger over medianværdien. Det er vigtigt at bemærke at de enkelte målinger ligger under eller over medianværdien og der kan være stor spredning i disse.
Figurerne viser, at forureningsniveauerne for bly og BaP er signifikant højere for arealer af højere alder og med en større udnyttelsesgrad.
Bly
Blyniveauet er væsentlig højere end baggrundsniveauet for landområder (10 – 12 mg/kg TS) og JKK på 40 mg/kg TS overskrides på flere af testarealerne. Som det ses af figur A.1, er blyniveauet højest i København, og JKK er overskredet for medianværdien på alle testarealer, mens der i Ringsted ingen overskridelser ses i boligområder etableret efter 1940. I de ældste boligområder i København etableret før 1900, ses også overskridelser af afskæringskriterierne (ASK) for medianværdier for bly. Da figur A.1 viser medianværdier kan der i de yngre områder dog være enkelte målinger som overskrider JKK eller ASK.
I København findes det blyforurenede kulturlag til mindst 1 m’s dybde i de ældste boligområder (før 1915), men er typisk mindre i de nyere boligområder (efter 1915). I Ringsted findes det forurenede kulturlag til mindst 50 cm’s dybde i de ældre områder (før 1920).
Figur A.1 Diffus jordforurening med bly ift. boligalder og dybden i jordprofilet
Diffuse soil contamination with lead in relation to housing age and depth in the soil profile
Cadmium
På alle testarealer ligger koncentrationsniveauet over baggrundsniveauet for landområder (0,13-0,22 mg/kg TS).
I de ældste (og mest blyforurenede byområder) i København ses også forurening med cadmium, som overskrider JKK, jf. figur A.2. I Ringsted er cadmiumindholdet forholdsvis højt, og omkring JKK i alle dybder. Der ses ingen overskridelser af ASK.
Det er tydeligt, at cadmiumforureningen i København er tilknyttet den diffuse jordforurening og kan relateres til boligområdets alder, mens den i Ringsted er tilknyttet jordarten. I København ses ingen overskridelser i boligområder opført efter 1920, og de forurenede arealer i de ældre områder viser en tendens til faldende koncentrationer i dybden – dog er der kun få målinger i testarealer i København. Boligområdet omkring det tidligere produktionsanlæg (valseværk) på Amager viser et lidt forhøjet niveau i forhold til den aldersmæssige rækkefølge vist i figur A.2.
Figur A.2 Diffus jordforurening med cadmium ift. boligalder og dybden i jordprofilet
Diffuse soil contamination with cadmium in relation to housing age and depth in the soil profile
Kobber
Kobberniveauet er væsentligt højere end baggrundsniveauet for landområder (5,6 - 9 mg/kg TS), men ingen jordprøver overskrider JKK.
Som det ses af figur A.3 ses en tendens til, at jordforurening kan relateres til et boligområdets alder, dvs. de ældste områder er mest forurenede, men at jordforureningen generelt er højere i Købehavn end i Ringsted.
Ligesom for bly ses ingen tendens til faldende koncentrationer i dybden i jordlaget i de ældste områder - tværtimod ses en stigende koncentrationer i nogle områder. I de yngre områder ses derimod en tendens til faldende koncentrationer med dybden. Boligområdet omkring en industrikilde (valseværk) på Amager viser et væsentligt forhøjet niveau i forhold til den aldersmæssige rækkefølge i figur A.3.
Figur A.3 Diffus jordforurening med kobber ift. boligalder og dybden i jordprofilet
Diffuse soil contamination with copper in relation to housing age and depth in the soil profile
Zink
Zinkniveauet er væsentligt højere end baggrundsniveauet for landområder (18 - 45 mg/kg TS) på alle testarealer. JKK er kun overskredet på det ældste boligområde i København. ASK overskrides ikke.
Der ses en tendens til, at jordforurening kan relateres til et boligområdets alder, dvs. de ældste områder er mest forurenede.
Det ses det tydeligt, at jordforureningen er højere i Købehavn end i Ringsted.
På alle områder ses en tendens til faldende koncentrationer med dybden. Boligområdet omkring en industrikilde (valseværk) på Amager viser et lidt forhøjet niveau i forhold til den aldersmæssige rækkefølge i figur A.4
Figur A.4 Diffus jordforurening med zink ift. boligalder og dybden i jordprofilet
Diffuse soil contamination with zinc in relation to housing age and depth in the soil profile
BaP
Som det ses af figur A.5, er BaP-niveauerne højest i de ældste boligområder i Købehavn og Ringsted. JKK er overskredet i forhold til medianværdien i alle boligområder i København, mens der efter 1950 ikke ses overskridelser i Ringsted. I de ældste boligområder i København og Ringsted etableret før 1920 ses ofte overskridelser af afskæringskriterierne (ASK) for medianværdier for BaP. Da figur A.5 viser medianværdier kan der i de yngre områder dog være enkelte målinger som overskrider JKK eller ASK.
I København og Ringsted findes det forurenede kulturlag til mindst 0,5 -1 m’s dybde i de ældre boligområder (før 1950), men er typiske mindre i de nyere boligområder (efter 1950).
Figur A.5 Diffus jordforurening med benzo(a)pyren ift. boligalder og dybden i jordprofilet
Diffuse soil contamination with Benzo(a)pyrene in relation to housing age and depth in the soil profile
3 Diffus jordforurening og trafik
Afprøvningen af undersøgelsesstrategien for liniemodellen er foretaget på to vejstrækninger i København /5/. Det var forventet, at den diffuse jordforurening aftager i styrke vinkelret fra liniekilden samt i dybden. Resultaterne er opsummeret i figur A.6.
Figur A.6 Koncentration af bly og benzo(a)pyren med afstand til vejkant
Concentration of lead and benzo(a)pyrene with distance from the road verge
Tæt på de to veje er indholdet af bly, kobber, zink og PAH, herunder benzo(a)pyren forhøjede. JKK og til dels ASK overskrides for bly og BaP, men koncentrationerne falder i dybden i jordprofilen og med afstanden fra vejen. Forurening kan måles inden for en afstand af ca. 10 – 15 m fra vejkanten, jf. figur A.6. Ved større afstande kan påvirkning fra trafikken sjældent skelnes fra baggrundsniveauet for området. Som det ses af figur A.6 er der alligevel en del prøver med lavt indhold tæt på vejen, og det antages, at der ved nogle prøvetagningsfelter er foretaget jordudskiftning eller afhøvling af jord i forbindelse med vedligeholdelse og anlægsarbejde.
4 Diffus jordforurening og industri
Afprøvning af strategien for nedfaldsmodellen er foretaget omkring en industrikilde (tidligere valseværk) på Amager på Øresundsvej /6/. Det er forventet, at den diffuse jordforurening aftager i styrke med afstanden fra den oprindelige punktkilde, og nedfaldsarealet kan være afhængig af vindforhold, topografiske og fysiske forhold ved punktkilden. Der er tidligere foretaget undersøgelser i boligområdet lige ved siden af det tidligere valseværk, og disse data er også anvendt i databehandling. Generelt ses overskridelser af JKK for bly, cadmium og BaP i det undersøgte område, samt overskridelser af ASK for BaP.
Resultaterne for kobber, zink og cadmium viser en faldende tendens med afstand fra valseværket, men der ses både høje og lave værdier inden for kort afstand, som slører billedet, jf. figur A.7.
Figur A.7 Kobberniveauet i jordprøver fra omkring NKT tidligere valseværk på Amager
Copper levels in soil samples around a former rolling mill on Amager
Det er antaget, at diffus jordforurening kan tilskrives bidrag fra boliger (boligvedligeholdelse, boligmateriale, boligopvarmning m.v.) samt fra nedfald af støv og emissioner fra skorsten og maskiner fra det tidligere valseværk.
I figur A.1 kan det ses, at blyniveauet for området tæt på det tidligere valseværk tilsyneladende er lidt højere end for boligområder med en tilsvarende alder i København, mens BaP-niveauet, jf. figur A.5 svarer til det aldersmæssige (rækkefølge) forhold. En eventuel påvirkning fra valseværket ses dog mest tydeligt for kobber og evt. cadmium, idet niveauet er meget forskelligt i forhold til andre boligområder, jf. figur A.2 og A.3. Det antages derfor, at forurening med BaP og bly stammer fra boliger, mens det tidligere valseværk har bidraget til en højere belastning med tungmetaller herunder især kobber, zink og cadmium. JKK for kobber og zink er dog ikke overskredet i området.
Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.