Der er opstillet følgende hypoteser om relationerne mellem den diffuse jordforurening og den bymæssige anvendelse.
| Hypoteser |
Konklusion |
| Hypoteser om undersøgelsesstrategien: |
| 1. Undersøgelsesstrategien (en statistisk sammenligning af prøvetagningsfelter
samt en visualisering af forureningsniveauerne over arealet) er en effektiv metode
til at sikre et datagrundlag for kortlægning på vidensniveau 2, dvs.
en statistisk dokumentation for, at jordkvalitetskriterierne i topjord fra delområder
er overskredet. |
Delvis. Strategien har vist at der findes stor variation i forureningsniveauerne
langs vejstrækninger. |
| 2. Anvendelsen af feltteknikker forbedrer datagrundlaget for kortlægning
på vidensniveau 2. |
Muligvis. Da feltmålinger introducerer ekstra variationer i forhold
til laboratorieanalyser, må der kompenseres ved, at der måles på
væsentlig flere prøver, og dermed er der næppe økonomisk
fordel.
Feltteknikkernes fordele hvad angår hurtighed og fleksibilitet er
muligvis relevante ved undersøgelse af diffus jord langs vej i
forbindelse med screening af niveauerne.
|
| 3. Dataindsamling baseret på den anvendte prøvetagningsplan
giver et tilstrækkeligt grundlag for kortlægning på vidensniveau
2. |
Ja. Det gennemsnitlige indhold af bly og BaP i den øverste jordlag
inden for 0 - 15 m fra en ældre vej vil i de fleste tilfælde overskride
JKK. |
| 4. Dataindsamling baseret på den anvendte analyseplan (parametervalg
og analysemetode) giver et tilstrækkeligt grundlag for kortlægning
på vidensniveau 2. |
Ja. De anvendte analyseparametre og laboratorieteknikker har været mere
end tilstrækkelige. |
| Hypoteser om forureningsmodellen: |
| 5. Diffus jordforurening kan beskrives ved en liniemodel, idet der er en
sammenhæng mellem afstanden fra forureningskilden og indholdet af forureningskomponenter
i topjorden (2-10 cm). Indholdet aftager med afstanden fra liniekilden, indtil
en afstand, hvor forureningsniveauet alene afhænger af de øvrige
diffuse kilder i området. |
Ja |
| 6. Forureningsniveauet aftager med dybden i jordlaget. |
Ja. I den forurenede zone i 0 - 15 m's afstanden fra vejkanten findes forurening
til 0 - 0,3 m's dybde som aftager i større dybder herunder. |
| 7. Indholdet af forureningskomponenter i jordlag fra 0 - 5 cm (inkl. græstørv)
i uberørt jord (jord, hvor der ikke graves, f.eks. græsarealer og
ikke-dyrket jord) er højere end i det dybereliggende jordlag 2 - 10 cm.
|
Nej. Niveauet er nogenlunde det samme i begge dybder. |
| 8. Diffus jordforurening ved større afstand fra vejen kan beskrives
ved en bidragsmodel, idet der i fyldlaget er et varierende og tilfældigt
indhold af forureningskomponenter, såsom PAH og tungmetaller, dvs. der er
ingen tendens til højere indhold i bestemte retninger. |
Ja |
| 8. Diffus jordforurening ved større afstand fra vejen kan beskrives
ved en bidragsmodel, idet der i fyldlaget er et højere indhold af forureningskomponenter,
såsom PAH og tungmetaller, i forhold til referenceværdier for intakt
jord. |
Ja |
| Hypotese om arealspecifikke analyseparametre: |
| 10. Foruden tungmetaller og PAH, findes olie (totalkulbrinter), dioxiner,
PCB, phthalater og pesticider. |
Ja, men kun ved lavt niveau under danske eller udenlandske JKK. |
| 11. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af BaP, DiBahA og
summen af MST 7 PAH. |
Ja |
| 12. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af bly og zink. |
Ja
R = 0,81 (alle data)
|
| 13. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af cadmium og zink.
|
Ja
R = 0,85 (alle data)
|
| 14. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af bly og BaP. |
Nej, der er ingen sammenhæng
R = 0,04 (alle data)
|
| 15. De kritiske forureningsparametre er identiske med indikatorparametre fra
andre undersøgelser, nemlig BaP og bly. |
Ja (Men andre parametre er nyttige for at kunne karakterisere forureningen
og korrelere forureningsforholdene over testarealet). |