Diffus jordforurening og industri
1 Indledning
1.1 Baggrund
Københavns Kommune, Miljøkontrollen, har under Miljøstyrelsens teknologiprogram iværksat et projekt med det overordnede formål, at udarbejde metoder til optimering og forenkling af myndighedernes faglige arbejde ved kortlægning af diffus jordforurening i byområder.
Projektet er opdelt i 2 faser. Fase I har omfattet indsamling af erfaringer og viden om forureningskilder samt teknikker og metoder til undersøgelse af diffust forurenet jord. I Fase I af projektet om kortlægning af diffus jordforurening i byområder er udarbejdet følgende tre delrapporter:
| Miljørapport 663: | Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 1: Erfaringsopsamling og afklaring af kilder til diffus jordforurening i byområder /1/. |
| Miljørapport 664: | Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 2: Afprøvning af feltmetoder ved undersøgelse af diffust forurenet jord /2/. |
| Miljørapport 665: | Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 3: Indledende forslag til undersøgelsesstrategier for kortlægning af diffust forurenede arealer i byområder /3/. |
I Miljøprojekt 663 /1/ er kilder til diffus jordforurening defineret i forhold til fem forskellige forureningsmodeller for diffus jordforurening, som beskriver den måde, hvorpå en jordforurening er opstået.
De fem forureningsmodeller er som følger /1/:
| Nedfaldsmodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra luftbårne emissioner (støv, gasarter) fra en eller flere punktkilder, f.eks. skorstensafkast fra forbrændingsanlæg, krematorier, m.v. Den diffuse jordforurening aftager i styrke med afstanden fra den oprindelige punktkilde, og nedfaldsarealet kan være afhængig af det fremherskende vindforhold samt topografiske og fysiske forhold ved punktkilden. |
| Liniemodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra et langstrakt element i landskabet, f.eks. veje, jernbaner m.v. Den diffuse jordforurening aftager i styrke vinkelret fra liniekilden. |
| Overflademodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra den jævne udspredning af et medie, f.eks. en tidligere ukontrolleret udspredning af slagger, brugt myremalm, spildevandsslam, m.v. Den diffuse jordforurening udgør en forholdsvis ensartet belastning over hele det påvirkede areal. |
| Bidragsmodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra små tilfældige bidrag igennem århundreder, f.eks. de kulturlag, hvorpå byen vokser. Den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning af topjorden i hele området. |
| Fyldjordsmodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra en systematisk påfyldning af jord, affald eller materiale af ukendt oprindelse, f.eks. fyldområder uden tydelig afgrænsning ved især lavtliggende
områder, havne- og kystarealer samt ved byggemodning, terrænregulering og anlægsarbejder. Den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning i dybden over hele området. |
Figur 1.1 De fem forureningsmodeller for diffus jordforurening
The five conceptual pollution models
De fem forureningsmodeller er illustreret i figur 1.1. Bidragsmodellen og fyldjordsmodellen adskiller sig alene ved at fyldjordsmodellen er baseret på en systematisk påfyldning af jord af ukendt oprindelse, hvor forurenede jordpartier kan have indgået, mens bidragsmodellen er baseret på små tilfældige bidrag igennem århundreder.
Diffuse forureningskilder er typisk industriafkast eller trafik, som medfører luftbåren forurening. Diffus jordforurening kan være forårsaget af både diffuse kilder og punktkilder som beskrevet i det følgende:
- Diffus jordforurening er oprindeligt forårsaget af hændelser relateret til en eller flere punktkilder, men der er sket er en spredning, opblanding eller fortynding, således at forholdet mellem kildestyrken
og jordforureningen er sløret.
- Diffus jordforurening er i modsætning til jordforurening ved punktkilder ikke afgrænset til arealer umiddelbart i nærheden af punktkilden, og vil typisk omfatte bidrag fra flere kilder.
- Kilder til diffus jordforurening er svære at identificere, og den diffuse jordforurening er typisk af lettere grad end jordforurening ved punktkilder, såsom industrigrunde eller affaldsdepoter.
- Områder, der igennem tiden har været forurenet af mange forskellige aktiviteter, f.eks. kulturlag i gamle bydele, eller større områder, der er blevet forurenet i forbindelse med jordflytning ved anlægsprojekter, byggemodning, landindvinding m.v., er vurderet som diffust forurenet.
Udgangspunktet for en undersøgelsesstrategi er, at den diffuse jordforurening ved hjælp af en historisk redegørelse for området eller et afgrænset delområde heraf skal kunne relateres til en eller flere hændelser, der er årsagen til at området/delområdet som helhed er forurenet, og dermed kan beskrives ved hjælp af statistisk værktøj /3/.
Forslag til strategier, som kan kombineres og anvendes i forbindelse med undersøgelser for diffust forurenet jord, er beskrevet i miljøprojekt 665 /3/.
1.2 Formål ved fase II
Fase II har til formål at:
- Udføre fysiske undersøgelser i henhold til de i Fase I udarbejdede undersøgelsesstrategier for diffust forurenede arealer i Københavns Kommune og Ringsted.
- Afprøve de i Fase I afprøvede og validerede feltmetoder i forbindelse med undersøgelsesstrategier.
- Effektivisere og forenkle undersøgelsesmetoder og -strategier.
- Vurdere om den diffuse jordforurening i provinsbyer er af en anden karakter end den diffuse jordforurening i Københavns kommune.
- Behandle undersøgelsesresultater med statistiske og geostatistiske værktøjer.
- Foretage vurderinger og angive anbefalinger vedrørende databehandling i forbindelse med fremtidige fysiske undersøgelser af diffust forurenede arealer.
- Revidere undersøgelsesstrategier for fremtidige fysiske undersøgelser af diffus jordforurening.
I Fase II er udarbejdet følgende fire delrapporter:
- Delrapport 1: Strategier for kortlægning af diffus jordforurening i byområder
- Delrapport 2: Datarapport: Diffus jordforurening og kulturlag
- Delrapport 3: Datarapport. Diffus jordforurening og trafik
- Delrapport 4: Datarapport: Diffus jordforurening og industri
Nærværende rapport er delrapport 4 og omfatter en datarapport om den fysiske afprøvning af undersøgelsesstrategier af diffus jordforurening forårsaget af luftbårne emissioner fra industrien. Rapporten omhandler dataindsamling og resultaterne for undersøgelsen af diffus jordforurening omkring et tidligere valseværk på Amager med henblik på at belyse egnede undersøgelsesstrategier for diffus jordforurening omkring industrikilder.
Desuden er der inddraget data (bly og cadmium) fra Københavns Amts undersøgelser af området omkring en metalforarbejdningsvirksomhed i Glostrup /18,19/.
1.3 Læsevejledning
I kapitel 1 er projektets baggrund og formål beskrevet.
I kapitel 2 er strategien, undersøgelsesteknikken og metoden for databehandling for undersøgelse af industri (nedfaldsmodel) i byområder beskrevet.
I kapitel 3 og 4 er resultater og databehandling beskrevet for testarealet omkring det tidligere valseværk på Amager samt for arealet omkring en metalforarbejdningsvirksomhed i Glostrup.
I kapitel 5 redegøres for erfaringer ved afprøvning af strategien.
I kapitel 6 opsummeres konklusioner vedrørende de opstillede hypoteser.
I kapitel 7 angives en ordforklaring for de anvendte forkortelser.
I kapitel 8 angives en referenceliste.
Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.