1. Undersøgelsesstrategien (en statistisk sammenligning af prøvetagningsfelter og en visualisering af forureningsniveauerne over arealet) er en effektiv metode til at sikre et datagrundlag for kortlægning på vidensniveau 2, dvs. en statistisk dokumentation for, at jordkvalitetskriterierne i topjord fra delområder er overskredet.

Ja

2. Anvendelsen af feltteknikker forbedrer datagrundlaget for kortlægning på vidensniveau 2.

Nej, ikke hvis den økonomiske fordel ved feltteknikker kun medfører, at der kun kan udføres 3 feltanalyser i stedet for 2 laboratorieanalyser. Da feltmålinger introducerer ekstra variationer i forhold til laboratorieanalyser, må der kompenseres ved, at der måles på væsentlig flere prøver, f.eks. 3-4 gange antallet af laboratorieprøver.

Feltteknikkers fordele hvad angår hurtighed og fleksibilitet er ikke relevant ved undersøgelse af diffus jordforurening.

3. Dataindsamling baseret på den anvendte prøvetagningsplan (antal af prøvepunkter/km²) giver et tilstrækkeligt grundlag for kortlægning på vidensniveau 2.

Ja, i de fleste tilfælde. Dvs. det vil kunne beregnes, om jorden på et givet sted med en vis sandsynlighed ligger over jordkvalitetskriteriet ved en undersøgelse af mindst 40 punkter med en tæthed på mindst 200 punkter/km² tæt på kildeområdet. På afgrænsende arealer og i randområdet kan der anvendes en mindre tæthed Hvis arealerne skal kortlægges vil der på nogle område kunne nøjes med mindre punkter, andre vil kræve flere og nogle vil kræve at man undersøge på ejendomsniveau, idet der problemer med arealer med stor heterogenitet.

Bemærk, at der vil fremkomme ”grå arealer”, hvor sandsynligheden for, at jordkvalitetskriteriet er overskredet, er f.eks. 50%.

Der mangler en administrativ beslutning om, hvilken grad af sandsynlighed, der skal anvendes i forbindelse med kortlægninger af diffust forurenede arealer (ikke ejendomme).

4. Dataindsamling baseret på den anvendte prøvetagningsplan (antal af prøvepunkter/km²) giver et tilstrækkeligt grundlag for indsats ved overskridelser af afskæringskriterierne.

Ja, i de fleste tilfælde. Dvs. det vil kunne beregnes, om jorden på et givet sted med en vis sandsynlighed ligger under afskæringskriteriet ved en undersøgelse af mindst 40 punkter med en tæthed på mindst 200 punkter/km² tæt på kildeområdet. På afgrænsende arealer og i randområdet kan der anvendes en mindre tæthed Hvis arealerne skal kortlægges vil der på nogle område kunne nøjes med færre punkter, andre vil kræve flere og nogle vil kræve at man undersøger med en større detaljeringsgrad evt. helt ned på ejendomsniveau, idet der problemer med arealer med stor heterogenitet.

Der mangler en administrativ beslutning om, hvilken grad af sandsynlighed, der skal anvendes i forbindelse med kortlægninger af diffust forurenede arealer (ikke ejendomme).

5. Dataindsamling baseret på den anvendte analyseplan (parametervalg og analysemetode) giver et tilstrækkeligt grundlag for kortlægning på vidensniveau 2.

Ja, de anvendte analyseparametre og laboratorieteknikker har været mere end tilstrækkelige.

6. Diffus jordforurening kan beskrives ved en nedfaldsmodel, idet der er en sammenhæng mellem afstanden fra forureningskilden og indholdet af forureningskomponenterne i topjorden (2-10 cm). Indholdet aftager væk fra kilden, indtil en given afstand. Herefter vil forureningsbelastningen ikke tiltage.

Ja

7. Diffus jordforurening kan beskrives ved en nedfaldsmodel, idet indholdet af forureningskomponenter i jordlag 0-5 cm (inkl. græstørv) i uberørt jord (jord, hvor der ikke graves f.eks. græsarealer, ikke-dyrket jord) er højere end i det dybereliggende jordlag 2-10 cm.

Ikke nødvendigvis idet der ses store spredning i koncentrationer i jordprøverne

8. Diffus jordforurening kan beskrives ved en nedfaldsmodel, idet indholdet af forureningskomponenter i jordlag 0-5 cm (inkl. græstørv) i jord, hvor der graves eller plantes, er på samme niveau som i det dybereliggende jordlag 2-10 cm

Ikke nødvendigvis idet der ses store spredning i koncentrationer i jordprøverne

9. Diffus jordforurening kan beskrives ved en bidragsmodel, idet der er et statistisk højere indhold af forureningskomponenter i kulturlag i forhold til referenceværdier for jord fra landområder.

Ja

10. Diffus jordforurening kan beskrives ved en bidragsmodel, idet der er et varierende og tilfældigt indhold af forureningskomponenter i kulturlag over hele arealet, dvs. der er ingen tendens til højere indhold i bestemte retninger.

Ja

11. Forureningsniveauerne aftager med dybden i jordlaget.

Ja, på de fleste prøvetagningsfelter.

12. Foruden tungmetaller og PAH findes olie (totalkulbrinter), dioxiner, PCB, phthalater og pesticider.

Ja, men kun ved lavt niveau under danske og udenlandske JKK.

13. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af benzo(a)pyren (BaP), dibenz(a,h)anthracen (DiBahA) og summen af MST 7 PAH.

Ja

14. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af bly og zink.

Nej R² = 0,47).

15. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af cadmium og zink.

Der er rimelig sammenhæng (R² = 0,85).

16. Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af bly og BaP.

Nej, der er ingen sammenhæng (R² =0,16)

17. De kritiske forureningsparametre er identiske med indikatorparametre fra andre undersøgelser, nemlig BaP og bly.

Ja, men cadmium har også vist sig at være kritiske (median er større end JKK) på grund af nedfald fra valseværket.

(Andre parametre er nyttige for at kunne karakterisere forurening og korrelere forureningsforhold over testarealet – Foruden cadmium er nedfald fra valseværket karakteriseret med jordforurening med kobber og zink)