| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2004

Opdatering, fejlretning og oversættelse af UMIP-databasen

- 2. opdatering

Indholdsfortegnelse

Forord

1 Kortlægning af data og databehov

• 1.1 Kortlægningen
  • 1.1.1 Formålet med virksomhedens LCA arbejde
  • 1.1.2 Oplysninger om anvendt beregningsværktøj
  • 1.1.3 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for elforbrug?
  • Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for eksempelvis afbrænding af gas og olie?
  • 1.1.5 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for råvare/materialeforbrug?
• 1.2 Undersøgelsens konklusion
• 1.3 Fejl og fejlretning
• 1.4 Udvælgelse af processer til opdatering eller udvidelse
  • 1.4.1 Resume af forrige opdateringsprojekt
  • 1.4.2 Processer udvalgt til opdatering/udvidelse

2 Opdatering af data

• 2.1 Rettelse af eksisterende fejl i UMIP databasen
• 2.2 Kvalitetssikring
• 2.3 Identificering af data
• 2.4 Hvilken betydning har fejlretninger og opdateringer?

3 Databeskrivelse

• 3.1 Organisering og import af data
  • 3.1.1 Beskrivelse af import af data
  • 3.1.2 Arbejde med flere databaser (UMIP PC. værktøj version 3)
• 3.2 Energiprocesser
• 3.3 Affaldsforbrænding
  • 3.3.1 Forbrændingsmodel
  • 3.3.2 Energiudnyttelse
  • 3.3.3 Brændværdi
  • 3.3.4 Varmetab
  • 3.3.5 Affald
  • 3.3.6 Emissioner
  • 3.3.7 Opdatering af eksisterende proceskort for affaldsforbrænding
• 3.4 Emballagedata og andre materialedata
  • 3.4.1 Glasflasker, primær og omsmeltede
  • 3.4.2 Aluminium, primær og omsmeltet
  • 3.4.3 Papir og pap
  • 3.4.4 Stål, primær
  • 3.4.5 Stål, omsmeltet
• 3.5 Træ og møbel
• 3.6 Tekstil, UMIPtex
• 3.7 Elektronik
• 3.8 Kemikalier, hjælpestoffer og andet
  • 3.8.1 Pesticider og kunstgødning
  • 3.8.2 Vaskeprocesser og vaskekemikalier
  • 3.8.3 Energi og hjælpestoffer fra Træ og Møbel
  • 3.8.4 Plastdata fra Elektronik
  • 3.8.5 Dansk produktion af olie-og naturgas
  • 3.8.6 Kul
• 3.9 Rettelser til 1. opdatering
  • 3.9.1 Dansk el og varme 1997
  • 3.9.2 Rustfrit stål
  • 3.9.3 Andet

4 Erfaringer fra projektet

Bilag A Spørgeskema for kortlægning af data og databehov

Bilag B Kvalitetssikring

Bilag C Effektfaktorer, Træ og møbel database

Bilag D Effektfaktorer, UMIPtex tekstiler

Bilag E Effektfaktorer for møbeltekstil

Bilag F Effektfaktorer fra UMIPtex indført i Grunddatabase

Forord

Dette projekt er en opfølgning af et tidligere projekt for opdatering af UMIP databasen, offentliggjort foråret 2002. I det tidligere projekt blev der tilføjet data fra centrale især danske projekter fra de senere år, og der blev herunder foretaget en opdatering på enkelte områder af databasen.

Der er et fortsat erkendt behov for en måske mere systematisk opdatering og tilføjelse af nye data. Oprindeligt blev UMIP PC-værktøj og database udviklet til livscyklusvurdering af UMIP projektets produkter, og var derfor ikke tiltænkt den brede kreds af brugere, der benytter værktøjet nu, hvor databasen indgår som en del af den produktorienterede indsats. Derfor er brugerinddragelse et vigtigt element i beslutningen af, hvilke processer der er valgt.

Den oprindelige database fra UMIP projektet (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter) blev udgivet i 1996. Databasen indeholdt overvejende data fra starten af 1990'erne. Nærværende og forrige opdatering af UMIP-databasen supplerer databasen med datasæt fra 1995 – 2001 og de væsentligste processer er derfor opdateret, selvom man på en række områder fortsat må benytte de ældre data. Projekterne har foruden opdatering af databasen haft til formål at rette eksisterende fejl i databasen samt at tilføje helt nye datasæt.

Projektet henvender sig til alle der arbejder med LCA på et praktisk niveau, f.eks. industrivirksomheder, konsulentvirksomheder, myndigheder og undervisningsinstitutioner. Resultatet foreligger i fire separate databaser, en grunddatabase med generelle data og tre brancherelaterede databaser, der foruden grunddata indeholder data for elektronik, træ/møbel og tekstil. Data vil senere blive indarbejdet i et nyt LCA værktøj under LCA Centeret. Dette vil ske sammen med en oversættelse af databasen til Engelsk. Projektrapporten er en dokumentationsrapport for de redigerede og nye data, der er lagt ind i UMIP-databasen og er af temmelig teknisk karakter.

Projektet er gennemført med støtte fra Miljørådet for renere produkter i et samarbejde mellem Instituttet for Produktudvikling, COWI og dk-TEKNIK i perioden januar 2002 til maj 2003. I perioden juni til oktober 2003 er der udført enkelte korrektioner sideløbende med databasens konvertering til LCA værktøjet GaBi, således at UMIP databasen nu skulle fremstå på samme fejlrettede niveau som første udgaven af GaBi.

1 Kortlægning af data og databehov

• 1.1 Kortlægningen
  • 1.1.1 Formålet med virksomhedens LCA arbejde
  • 1.1.2 Oplysninger om anvendt beregningsværktøj
  • 1.1.3 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for elforbrug?
  • Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for eksempelvis afbrænding af gas og olie?
  • 1.1.5 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for råvare/materialeforbrug?
• 1.2 Undersøgelsens konklusion
• 1.3 Fejl og fejlretning
• 1.4 Udvælgelse af processer til opdatering eller udvidelse
  • 1.4.1 Resume af forrige opdateringsprojekt
  • 1.4.2 Processer udvalgt til opdatering/udvidelse

Kortlægningen skulle analysere tre forhold :

1. Hvilke data er der mest behov for at opdatere
2. Hvilke data genereret de seneste år i Danmark og udlandet er tilgængelige og vurderes relevante med hensyn til tilføjelse af nye data til UMIP databasen.
3. Identificere fejl i de oprindelige UMIP data og faktorer

Kortlægningen blev udført umiddelbart før offentliggørelsen af data fra det forrige opdateringsprojekt, som brugere derfor ikke har haft mulighed for at forholde sig til. Undersøgelsen må derfor fortolkes i forhold til den oprindelige ikke opdaterede database.

1.1 Kortlægningen

Kortlægningen fandt sted gennem et todelt spørgeskema (se bilag A), der foruden en fælles del indeholdt spørgsmål til service- og industrivirksomheder og spørgsmål til rådgivende virksomheder. Spørgeskemaet kunne i perioden 1. til 15. februar 2002 besvares på Internet hjemmesiden for NETOP LCA (NETværksgrupper Om Produktorienteret miljøarbejde og LCA). Hjemmesiden er ikke længere tilgængelig.

Opfordring til at besvare spørgeskemaet skete gennem annoncering i LCA-nyt, der på det tidspunkt udsendtes som e-mail til ca. 100 modtagere og som brev til ca. 200 modtagere. Yderligere blev der sendt breve til de licenshavere af UMIP PC-værktøjet og dets brugergruppe, der ikke modtog LCA-nyt, hvad langt de fleste gjorde. Der blev udloddet et antal vinpræmier for at motivere til besvarelse.

I alt indkom der 18 besvarelser, hvoraf 14 var fra produktionsvirksomheder og 4 fra konsulentvirksomheder. Derudover har en enkelt virksomhed som ikke anvender LCA længere i sit arbejde besvaret enkelte dele af spørgeskemaet. Svarprocenten er ikke særlig høj, men til gengæld er der nogle af de tunge LCA brugere imellem.

Den følgende sammenfatning er opbygget således, at spørgsmålene fra skemaet på Internettet er anvendt til overskrifter på afsnittene. Svarene er præsenteret grafisk suppleret med tekst om tendenser i svarene eller specifikke svar.

1.1.1 Formålet med virksomhedens LCA arbejde

Under andet blev der svaret:

"Produktorientering af miljøindsatsen"

"Intern læring, Strategiske beslutninger, Forbedre image"

"Uddannelse af kunden"

" Vi bruger elementer af LCA hvor vi kan bruge det med fordel, men det primære formål er at udvikle og dokumentere det vi laver"

De to el-producenter har brugt UMIP i forbindelse med projektet vedr. dansk el og kraftvarme.

1.1.2 Oplysninger om anvendt beregningsværktøj

72 % anvender et værktøj, hvoraf fordelingen af disse er:

En enkelt bruger også eget screeningsværktøj.

En nævner at de vil udskifte UMIP med SIMAPRO, da det halter bagefter.

1.1.3 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for elforbrug?

Årsagen til de mange negative svar er bl.a. at data har været for gamle. I stedet har de i overvejende grad anvendt egne beregninger eller SIMAPRO.

1.1.4 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for eksempelvis afbrænding af gas og olie?

Flere har fundet UMIPs data for gamle eller ubrugbare til at lave egne energiscenarier med.

En enkelt nævner at der mangler data for fjernvarme.

I stedet er der anvendt data fra SIMAPRO og egne data.

1.1.5 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for råvare/materialeforbrug?

Mange efterlyser data for kemiske stoffer og plast.

Derudover nævnes byggematerialer og metaller.

I stedet er der anvendt data fra SIMAPRO, BUWAL, leverandører, brancher og diverse litteratur.

1.2 Undersøgelsens konklusion

Som nævnt indledningsvis blev kortlægningen udført før brugerne havde haft mulighed for at forholde sig til den første opdatering. Dette er væsentligt for fortolkningen af undersøgelsens resultat.

LVC-databasens El- og varmedata anvendes ikke, givetvis fordi de er forældede og fordi elværkerne har offentliggjort nye, som ikke er lagt ind i UMIP (er sket i første opdatering). Kemidata anvendes heller ikke - formentlig fordi der kun er meget få i basen. Data for brændstoffer som olie og gas, transport (opdateret i første opdatering) samt affaldsbortskaffelse anvendes ifølge mange af besvarelserne. Mest overraskende er måske at data for råvarer og materialer ikke anvendes, selvom LCV-basen har mange data herfor - måske er det nogle andre der er brug for - eller de eksisterende er for gamle.

I stedet for UMIP-data angives andre databaser, især SimaPro, som kilde til de manglende data. Egne data anvendes også - men kan generelt ikke udleveres til andre.

1.3 Fejl og fejlretning

Der blev ikke i spørgeskemaet spurgt direkte til fundne fejl, da spørgeskema undersøgelsen i forvejen efterspurgte meget information. I stedet blev kommentarer fra forrige opdatering samt andre kommentarer undersøgt endnu engang, og der var i projektforløbet skærpet opmærksomhed omkring fejl fra projektgruppen og enkelte rutinerede brugere.

Der er fundet enkelte egentlige fejl, der alle vedrørte forrige opdatering. Disse fejl er rettet som beskrevet i kapitel 2. Der er således ikke fundet flere egentlige fejl i de ældre data.

En række erklærede "fejl" er ikke egentlige fejl, men er synonymt med manglende opdatering af ældre data, hvilket opdateringen gerne skulle råde bod på. Det er især affald der har været problemet ved angivelse af for store affaldsmængder. UMIP metodens håndtering af affald er desuden ikke altid hensigtsmæssig, da affaldet kategoriseres i nogle grupper der ikke altid er repræsentative for en given affaldstype og da affaldets skæbne og faktiske miljøeffekter ikke vurderes (affald i sig selv er ikke en miljøeffekt).

Der har været fundet fejl i ressourceberegning for dansk el- og varme 1997, der sandsynligvis kan spores tilbage til anvendelse af de generelle brændværdier UMIP benytter for omregning af brændselsressources masse til energi i stedet for brændværdien for et specifikt brændsel. Der kan være behov for at benytte stedspecifikke brændværdier, især for kul.

Endelig skyldtes en indrapporteret fejl udskrivningsformatet af UMIP opgørelsesberegning, der skar nogle potenser væk, men tallene i UMIP databasen viste sig at være gode nok. Den slags "fejl" bliver forhåbentlig løst med overgangen til et nyt værktøj.

1.4 Udvælgelse af processer til opdatering eller udvidelse

1.4.1 Resume af forrige opdateringsprojekt

Energi, el og termisk er opdateret med 1997-tal. Tallene er på nogle punkter korrigeret af IPU, og der er senere fundet fejl med hensyn til mængden af brændselsressourcer. Der er derfor behov for en opdatering, der involverer dataleverandøren (Energi E2 og Techwise).

Galvanoprocesser er kommet med, og skal ikke opdateres i det nye projekt.

Maling og maleprocesser med fokus på maleprocesser. For maling er der oplyst forbrug for nogle grupper af stoffer, men vurdering af disse er ikke foretaget.

Olie- og gasfremstilling er med, men ikke for dansk Nordsø produktion, som der fortsat er behov for.

Plast, genvinding og nye. Plasttyperne PA og ABS er kommet til og PE og PP er opdateret. PE genvinding er opdateret (processerne for andre termoplaster ligner).

Stål, genvinding. Nye data fra Stålvalseværket som dog ikke er på specifikke typer stål. Især affaldsside er forbedret. Stålvalseværket er siden lukket.

Tekstil for møbler. Data for uld og bomuld samt forbrug af almindeligt anvendte kemikalier. Vurdering af de kemiske stoffer er foretaget, men ikke indtastet.

Transportdata er opdateret på grundlag af et selvstændigt projekt herom. TEMA-modellen er benyttet som grundlag, og data findes for nøgleenhederne km og kgkm. Toksicitet af partikler og VOC er vurderet, men ikke lagt ind da det kræver en opdatering af normaliseringsgrundlaget for toksicitet, hvor partikler og VOC ikke indgår.

Trykning, flexografisk. Her indgår mest processen, og kun få kemiske stoffer der ikke er vurderet.

1.4.2 Processer udvalgt til opdatering/udvidelse

På baggrund af brugerundersøgelsen og andre tilkendegivelser blev der opstillet en liste over forslag til opdatering eller udvidelse af databasen.

Listen blev diskuteret på et følgegruppemøde, hvor følgende blev besluttet.

Energi, dansk el og varme opdateres med nye data (fra 2000 eller 2001 i samarbejde med EnergiE2/Techwise. Ved sidste deadline for opdateringens afslutning oktober 2003 er disse data imidlertid ikke endeligt kvalitetssikret af dataleverandøren, og har derfor ikke kunnet medtages. Dataene vil blive stillet til rådighed når de er klar. Der er leveret data for olie- og gasproduktion i Nordsøen.

Affaldsforbrænding. De eksisterende data er gamle. Der er to lca affaldsdataprojekter i gang, men de kommer næppe med data inden afslutningen af dette projekt. Det samme gælder et allokeringsprojekt for affaldsforbrænding. Det blev vedtaget at opdatere affaldsforbrænding så godt det kan lade sig gøre med nuværende viden. Den producerede energimængde vil være output ab værk som før, idet fordelingen mellem el og varme blot oplyses.

Emballagedata ønskes opdateret af Miljøstyrelsen af hensyn til emballageafgiften og data er generelt anvendelige. Det vedrører alu, stål, glas og evt. nogle plasttyper, og der bør indgå data for både fremstilling og genanvendelse (og forbrænding som indgår ovenfor).

Træ og møbel. Data er udskudt fra forrige projekt da yderligere kvalitetssikring var påkrævet. Dette bringes på plads i dette projekt.

Textil, UMIPtex. Data var ikke parat ved forrige opdatering, men der er nu etableret gode data, som direkte kan inddrages.

Kemikalier, råvarer og hjælpestoffer. Både råvaredata og udledningsdata som følge af anvendelse efterspørges. Begge er imidlertid vanskelige at fremskaffe, og der vil ikke blive gjort nogen målrettet indsats for dette i projektet. Derimod vil der blive samlet op på data indsamlet i forbindelse med de øvrige opdateringer. Især UMIPtex projektet har bidraget med data af generel interesse.

Spildevandsrensning er meget anvendelige og mangler i UMIP. De bør dog laves for hver enkelt komponent der indgår i spildevandet, og det vil blive en meget omfattende opgave, da der ikke umiddelbart ligger noget materiale. Opgaven håndteres derfor bedre i et særskilt projekt. Spildevandsrensning nedprioriteres derfor, men enkelte "smagsprøver" kan bringes her.

Elektronik. Der findes data fra et netop afsluttet Miljøstyrelses projekt som direkte kan inddrages.

Byggematerialer blev nævnt på følgegruppemødet, men der var enighed om at der er data i andre baser samt at det måske er SBIs område. Det blev vedtaget, der indtil videre bør lægges vægt på industriprodukter.

Opsummerende er de udvalgte data vist i nedenstående skema. Det skal fremhæves, at angivelsen af lav prioritet for kemikalier/hjælpestoffer og for spildevandsrensning ikke er udtryk for en generel lav prioritet, men udelukkende prioriteringen i dette projekt ud fra praktiske hensyn.

2 Opdatering af data

• 2.1 Rettelse af eksisterende fejl i UMIP databasen
• 2.2 Kvalitetssikring
• 2.3 Identificering af data
• 2.4 Hvilken betydning har fejlretninger og opdateringer?

2.1 Rettelse af eksisterende fejl i UMIP databasen

En række kendte fejl i UMIP PC-værktøjets oprindelige database og faktorer blev rettet i det forrige opdateringsprojekt: Frees N, Pedersen M A, Bendtsen N, Drivsholm T (2002). Opdatering af UMIP databasen, Arbejdsrapport 27 2002, Miljøstyrelsen. Der henvises til pågældende rapport.

I dette projekt er der fundet en række fejl i data det forrige opdateringsprojekt, og disse fejl er rettet. Nedenstående skema forklarer hvordan fejlene kan rettes i den forrige opdaterede UMIP database af 200202. Rettelserne er yderligere beskrevet i readme filer i filmappen "Rettelser til 1ste opdatering", der ligger under importfilerne til denne opdatering.

I processerne for dansk el og varme 1997 – VARMECEN-NF, Varme, centr syst. 1997, energikval rev. og IPU-NF-LSYS100, Dansk elprod. energikvalitet rev. – er der fundet fejl med hensyn til forbruget af naturgas og stenkul ressource. Der er gjort forsøg på at rette op på disse fejl, men processerne bør under alle omstændigheder udskiftes med processerne for dansk el og varme, 2001, når disse forligger. Rettelse af el og varme er beskrevet i afsnit 3.9, sammen med yderligere et par rettelser, bl.a. af rustfrit stål fra den oprindelige UMIP database.

Processerne for omsmeltning af stål, IPU-NF-B2381 og B2382, der blev oprettet ved forrige opdatering, er ikke længere aktuelle, da de gjaldt Det Danske StålvalseVærk, som nu er lukket. Processerne kan gøres repræsentative ved at erstatte dansk el med EU el. Alternativt kan den nye proces for omsmeltning af stål benyttes (IPU-MSH-B0009).

2.2 Kvalitetssikring

Data bearbejdet af projektgruppen er kvalitetssikret ved at de pågældende enhedsprocesser er gennemgået af en anden part i projektgruppen. Det drejer sig især om affaldsforbrænding og emballagedata, hvor en intern procedure for indtastning, egenkontrol og kvalitetssikring er benyttet, se bilag B.

De øvrige data er udgivet i UMIP PC-værktøjets dataformat som en del af publikationer fra eller støttet af Miljøstyrelsen. Disse data ligger derfor i nogen grad udenfor projektgruppens kontrolmulighed, og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at de anser kvalitetssikringen af publikationens tilvejebringelse for tilstrækkelig. Disse data er søgt kvalitetsvurderet og kvalitetssikret efter bedste evne. Det gælder energi, træ og møbel, tekstil (UMIPtex) og elektronik. Der er dog forskel på niveauet af disse data, idet nogle er meget detaljerede og velbeskrevne og andre mere overfladiske. Alle data forekommer dog troværdige, men træ og møbel har på nogle punkter måttet efterbearbejdes af projektgruppen.

Niveauforskellene og konstateringen af et antal typiske fejl viser et behov for bedre information og retningslinier for arbejdet med data fremover. Dette er diskuteret i kapitel 4.

2.3 Identificering af data

Data er tildelt et identifikationsnummer (ID nummer) som beskrevet i det forrige opdateringsprojekt: Frees N, Pedersen M A, Bendtsen N, Drivsholm T (2002). Opdatering af UMIP databasen, Arbejdsrapport 27 2002, Miljøstyrelsen. ID nummeret gør det muligt at spore data til dataleverandør, dataansvarlig og datatype.

Det har dog ikke været muligt at følge proceduren for tildeling af ID nummer for de data der i forvejen er udgivet i UMIP PC-værktøjets dataformat. For et enkelt leveret datasæt, nemlig eksemplerne på døre under træ og møbel, har der direkte været udtrykt ønske om, at data skulle være anonyme og ikke må kunne spores. Dette ønske er naturligvis efterkommet.

2.4 Hvilken betydning har fejlretninger og opdateringer?

Opdatering af processer har betydning ved beregning af miljøprofiler i den nye database i forhold til den tidligere.

Opdateringer vil kun medføre ændringer hvis man i et produktsystem erstatter en tidligere proces med en opdateret. Dette giver mulighed for at man kan bevare de gamle produktsystemer for sammenligning med nye, hvori de opdaterede data indgår, idet disse har et andet ID-nummer.

Følgende processer er opdateringer:

• Energiprocesser, dansk el og varme
• Affaldsforbrænding
• Emballagedata – glas, aluminium, pap og primær stål

Dansk el og varme fra 1997 viste sig at være fejlbehæftet med hensyn til forbrug af naturgas, der var talt med to gange, samt inkonsistent angivelse af brændsels- og materialeressourcer. Ressourceforbrug og primær energiforbrug forekommer fortsat at være for højt estimeret, men dette skyldes at man anslår et tab på ca. 1/3 af kullene, der altså ikke når frem til forbrænding på elværkerne. Resultat af rettelserne har ingen betydning for emissionerne, men betyder sammenlagt en stigning på ca. 1 MJ/kWh primær energi.

De nye affaldsforbrændings processer anses kun for at medføre mindre ændringer i forhold til de gamle.

Med hensyn til emballage er data for pap/papir udført mere nuanceret end før, hvilket har medført at energiforbruget er højere end tidligere antaget. Det samme gælder umiddelbart glas, men her er flaskeproduktion lagt til, hvad der så vidt vides ikke var tilfældet med de gamle data. For stål og aluminium er forskellen på gamle og nye data ikke dramatisk.

Nedenstående tabeller indikerer forskellene på nye og gamle data.

De nye data for hvidblik er incl. fortinning. De gamle data for stålplade var uden fortinning. De gamle data for sekundært stål (omsmeltning af stål) var fra Det Danske Stålvalseværk, der nu er nedlagt. De nye data er Vesteuropæisk gennemsnit, men mangler tilsyneladende A-kraft. Det primære energiforbrug er derfor sandsynligvis for lavt. De mindre værdier for CO2 og miljøeffekter afspejler at Stålvalseværket brugte kul-baseret el og Vesteuropæiske værker bruger el med en væsentlig andel af vandkraft og A-kraft.

De nye data for aluminium viser tilsyneladende en beskeden øgning af miljøeffekter. Dette kan skyldes en under-estimering i de gamle data, der var fra et udkast til den første miljørapport fra den Europæiske aluminiumsbranche, altså ikke de endelige data. Øgningen skyldes især fotokemisk ozondannelse, hvorimod f.eks. drivhuseffekt viser et fald.

Det er kun meget få værker, der har en papirproduktion der er tilstrækkelig specifik til at kunne benyttes til LCA dat for primær papirproduktion. De nye data er tilvejebragt på grundlag af disse enkelte papirværkers EMAS rapporter og indberetninger til Skogsindustrien i Sverige. Der er derfor tale om eksempler mere end gennemsnitsdata, men data forekommer i sig selv at være valide. De viser større energiforbrug og miljøbelastning end de gamle data.

De nye data for glas, både primær og genvundet, viser større energiforbrug og miljøeffekter end det gamle, hvilket tilskrives, at flaskeproduktion er inkluderet i de nye data. Der er altså i virkeligheden tale om glasflasker som produkt frem for glas som materiale.

3 Databeskrivelse

• 3.1 Organisering og import af data
  • 3.1.1 Beskrivelse af import af data
  • 3.1.2 Arbejde med flere databaser (UMIP PC. værktøj version 3)
• 3.2 Energiprocesser
• 3.3 Affaldsforbrænding
  • 3.3.1 Forbrændingsmodel
  • 3.3.2 Energiudnyttelse
  • 3.3.3 Brændværdi
  • 3.3.4 Varmetab
  • 3.3.5 Affald
  • 3.3.6 Emissioner
  • 3.3.7 Opdatering af eksisterende proceskort for affaldsforbrænding
• 3.4 Emballagedata og andre materialedata
  • 3.4.1 Glasflasker, primær og omsmeltede
  • 3.4.2 Aluminium, primær og omsmeltet
  • 3.4.3 Papir og pap
  • 3.4.4 Stål, primær
  • 3.4.5 Stål, omsmeltet
• 3.5 Træ og møbel
• 3.6 Tekstil, UMIPtex
• 3.7 Elektronik
• 3.8 Kemikalier, hjælpestoffer og andet
  • 3.8.1 Pesticider og kunstgødning
  • 3.8.2 Vaskeprocesser og vaskekemikalier
  • 3.8.3 Energi og hjælpestoffer fra Træ og Møbel
  • 3.8.4 Plastdata fra Elektronik
  • 3.8.5 Dansk produktion af olie-og naturgas
  • 3.8.6 Kul
• 3.9 Rettelser til 1. opdatering
  • 3.9.1 Dansk el og varme 1997
  • 3.9.2 Rustfrit stål
  • 3.9.3 Andet

Dette kapitel beskriver, hvorledes data er organiseret og hvorledes de importeres. Yderligere beskriver kapitlet indholdet af de enkelte importfiler og særlige forhold ved importen.

3.1 Organisering og import af data

Importen af data følger beskrivelsen fra det forrige projekt, der gentages her, men nyt er det, at data nu er organiseret i fire separate databaser i stedet for een. Dette skyldes, at datamængden er vokset så meget, at den ikke længere kan overskues i én database med den begrænsede procesopdeling der er mulig i UMIP PC-værktøjet. Dette forhold vil formentlig blive ændret i et nyt LCA værktøj. Yderligere er data tilgængelige eller i form af importfiler som tidligere.

Databaserne ligger i fire zip filer, der alle indeholder en database med navnet LCVDB.GDB. Dette stiller store krav til datahåndteringen, og ved indlæsning af en af de nye UMIP databaser skal man sikre sig, at denne ikke overskriver en eksisterende database af samme navn (LCVDB.GDB). Dette gøres f.eks. ved at gemme den eksisterende database som zip-fil under et passende navn. I version 3 af UMIP PC-værktøjet er det dog muligt at arbejde med databaserne under forskellige databasenavne, herom senere.

De fire databaser er en grunddatabase og grunddatabasen med yderligere data indenfor de tre brancher: Elektronik, Træ og møbel (inkl. møbeltekstil) samt Tekstil (ekskl. møbeltekstil). Databaserne ligger i zip filerne:

UMIPDATA-II-grund-dato.zip
Elektronik_EEE-dato.zip
TraeMoebel-dato.zip
UMIPtextiler-dato.zip

Det anbefales at arbejde med den af de nye opdaterede databaser, der er relevant for ens brancheområde. Arbejder man generelt og ikke indenfor en af de tre brancher benyttes grunddatabasen. Ønsker man at bruge enkelte eller flere af de nye processer i eksisterende databaser, f.eks. for forskellige produkter, kan dette gøres ved hjælp af importfilerne, se importvejledning i afsnit 3.1.1. Man må her være opmærksom på, at dette forudsætter import af data for energiprocesser, olie- og gasfremstilling samt transportprocesser fra det tidligere opdateringsprojekt, inkl. fejlretningen beskrevet i afsnit 2.1 af denne rapport. Alle importfilerne vil være tilgængelige fra Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, og/eller fra LCA-centerets hjemmeside, www.lca-center.dk (ikke endeligt afklaret ved redaktionens slutning).

Version 2.11 af UMIP PC-værktøjet er ikke i stand til at importere de største af importfilerne (større end ca. 35 kB). Det anbefales derfor at arbejde i version 3.0, eller hvis denne ikke er til rådighed at importere de store filer via version 2.12, som imidlertid ikke må benyttes til andet formål, da den er fejlbehæftet. Version 2.12 kan på forespørgsel leveres af IPU. Der har ligeledes været meldinger om, at version 3 er fejlbehæftet.

Alle data vil bliver konverteret til det nye LCA værktøj, GaBi, der forhandles af LCA-centeret fra november 2003.

3.1.1 Beskrivelse af import af data.

Dette er en beskrivelse af importen af LCA-data, som foreligger i *.imp format.

*.imp-formatet er LCV-systemets eksport- og import-format, og er en læsbar (Ascii)tekst, det vil sige en tekstfil. Der er en række forhold, som man skal være opmærksom på, ved eksport og import af data:

1. Filerne skal hedde imp til "efternavn" (*.imp) da de ellers ikke vil optræde på fil-listerne i LCV-programmet. Det er nødvendigt selv at skrive dette under eksporten.
2. Filernes indhold er afhængig af det anvendte dato-format i PC’en, som skal være ens defineret ved eksport og import. Hvis datoformatet ikke passer er det muligt at rette i imp-filen (søg og erstat). En anden mulighed er at sætte den maskine, hvorpå der skal importeres, op til at have samme datoformat som den maskine, der blev eksporteret fra. Det kan dog være en fordel at alle data på den samme maskine har samme datoformat.
3. Hvis man importerer data, der har et ID-nummer, der findes i forvejen i databasen, overskrives de eksisterende data. Programmet advarer om dette, når importen påbegyndes.
4. Imp-filerne kan hænge sammen på en måde, der gør, at man skal importere flere filer for at få hele datasættet med. Dette vil fremgå af beskrivelserne i de følgende afsnit. Grunden til at de er opdelt kan være, at man ønsker at kunne udskifte dele af systemet ved valg af andre kombinationer af importfiler, eller simpelthen det, at det har vist sig, at der er problemer med meget store import-filer.
5. Effektpotentialer samt normaliserings- og vægtningsfaktorer eksporteres og importeres separat, så hvis der importeres stoffer, der bidrager til en eller flere effekter, skal man huske også at importere effektfaktorerne (eller at indtaste dem selv efter importen af selve stoffet).
6. Enheder (nøgleenheder) kan ikke eksporteres og importeres. Så hvis de importerede data kræver enheder, der ikke findes i det system hvori data skal importeres skal disse oprettes manuelt. Dette vil fremgå af beskrivelserne i de følgende afsnit. Enheder skal oprettes i UMIP version 3 eller 2.12, da 2.11 kun kan skrive enheder med store bogstaver, og en del enheder er med små.

For at importere data gøres følgende :
Vælg Filer, Import. Det bringer følgende meddelelse:

Ved bekræftelse, fremkommer fillisten vist i nedenstående figur. (Bemærk, at der kun kan vises filer, der hedder imp som ekstension)
Vælg den fil, der ønskes importeret og tryk OK.

Til importen angives automatisk en log-fil, som accepteres med OK, se skærmbilledet i næste figur.

Såfremt alt dette er gjort korrekt, vil skærmbilledet i næste figur fremkomme.

3.1.2 Arbejde med flere databaser (UMIP PC. værktøj version 3).

Oprettelse af et nyt alias foretages ved at starte BDE-Administratoren i Kontrolpanelet:

Under menupunktet Object vælges New, og typen INTRBASE. Aliasets navn skal starte med "umipdb" (uden anførselstegn). I højre side af skærmen angives servername til placering og navn på den databasefil, som det ønskes at aliaset skal benytte. Man kan derved ændre navnene på de forskellige databaser fra LCVDB til noget andet. User Name skal være "sysdba" (uden anførselstegn).

Efter at ændringerne er gemt, kan programmet afsluttes.

Selve programmets brugerflade og funktioner er ikke ændret synligt for brugeren. Eneste synlige ændring er i den grafiske præsentation:

3.2 Energiprocesser

Det har været planen at bringe data for dansk el og varme, 2001 i denne opdatering. Imidlertid er disse data stadig under kvalitetssikring hos dataleverandøren Energi E2 og Techwise. I stedet er der foretaget en rettelse af nogle åbenlyse fejl i el og varmedata fra 1997, se afsnit 3.9. Disse rettelser står for IPUs regning, men problemet har været vendt med Energi E2 og Techwise. Nyere data fra 2001 kan ventes at vise en reduktion af CO2 af størrelsesorden 25 %, hvilket tilskrives større andel af vedvarende energi.

ato-vand.imp: Atomkraft og vandkraft
Data er fra Frischknecht et. al. (1996). Ökoinventare von Energiesysteme. ETH. Zürich.

Nøgleenheden (MJ) gælder direkte leveret el, hvilket er sædvanligt for elproduktion, men det betyder, at man ikke blot kan erstatte en mængde el, der er oplyst som primær energi, med de nye elprocesser. Evt. kan den primære el- mængde omregnes til sekundær med virkningsgraden 32 % for a-kraft og 78 % for vandkraft. Der er ofte forvirring omkring om el fra a-kraft og vandkraft er angivet som primær eller direkte leveret mængde.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "lastbil" i mappen "Transport" fra første opdateringsprojekt. Nøgleenheden kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenheden eksisterer i forvejen.

3.3 Affaldsforbrænding

DKT-MGR.imp: Affaldsforbrænding 2000
NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "NF-K2580".

Dette afsnit beskriver opdatering og tilføjelser af proceskort for affaldsforbrænding, samt indholdet i de konkrete proceskort. Arbejdet er udført af dk-TEKNIK og kvalitetssikret af COWI.

Da der ikke er fundet data for målinger på forbrænding af enkeltmaterialer i affaldsforbrændingsanlæg, er data genereret udfra tidligere rapporter^[1] på området, suppleret med oplysninger fra eksperter indenfor affaldsforbrænding.

Driftsdata for samtlige proceskort repræsenterer gennemsnitsdata for danske forhold. Oplysninger vedrørende arbejdsmiljøforhold er ikke inkluderet i proceskortene.

Den geografisk beliggenhed er afgrænset til Danmark.

3.3.1 Forbrændingsmodel

Oplysningerne er indarbejdet i et regneark således at emissioner og energiproduktion beregnes udfra materialets grundstofmæssige sammensætning. Følgende grundstoffer indgår i modellen:

Cadmium, arsenik, chrom, kobber, jern, bly, zink, nikkel, kviksølv, kulstof, klor, fluor, nitrogen, svovl, hydrogen, oxygen.

Herudover indgår vandindholdet i materialet til beregning af brændværdien.

Det er meget vanskeligt at fastsætte en fordeling for anvendelsen af røggasteknologier i Danmark, dels findes der ikke samlede opgørelser for de 31 affaldsforbrændingsanlæg som findes, dels sker der store forandringer på anlæggene i disse år. En fordeling er vurderet på baggrund af samtaler med eksperter indenfor affaldsforbrænding pr. kg affald. Det vurderes at anno år 2000 havde 65% våd, 30% semitør og 5% tør røggasrensning. Derudover gennemgår ca. 10% af affaldet DeNOx og ca. 60% dioxin fjernelse. En fordeling på hvilken efterbehandling røggassen gennemgår fremgår af nedenstående Tabel 3.1.

Tabel 3.1 Fordelingen i Danmark på røggasrensning af affald i forbrændingsanlæg

3.3.2 Energiudnyttelse

Ifølge et endnu ikke publiceret projekt for Miljøstyrelsen (Ressourcebesparelser ved affaldsbehandling i Danmark) var energiudnyttelsen i 2000 på 78% for anlæg der kun forbrænder affald. Projektet viste også at for de anlæg der producerer el er fordelingen mellem leveret el og varme 23% og 77%. Andre kilder peger på en fordeling i retning af at ca. 1/3 bliver til el og 2/3 bliver til varme^[2].

3.3.3 Brændværdi

Der er anvendt lav brændværdi i beregningsgrundlaget.

Brændværdien (H_U)for de brandbare materialer er fundet udfra formlen

H_U [kJ/kg materiale] =

34,835 m_C + 93,87 m_H + 6,280 m_N + 10,465 m_S – 10,8 m_O – 10,215 m_H20

hvor

m_C = massen af kulstof
m_H = massen af hydrogen
m_N = massen af nitrogen
m_S = massen af svovl
m_O = massen af oxygen
m_H20 = massen af vand

3.3.4 Varmetab

For de ikke-brandbare materialer gælder det, at de medfører et varmetab svarende til deres specifikke varmekapacitet adderet med temperaturforskellen på deres indgangs- og udgangstemperatur i forbrændingsanlægget. Fastsættelse af denne temperaturforskel er forbundet med stor usikkerhed, da slaggen reelt vil have meget varierende temperaturer. Temperaturen på slaggen når den forlader forbrændingsanlægget og endnu ikke er kølet i en efterfølgende vandlås, er beregnet til at være størrelsesordenen 700-800 ° C^[3]. Da materialerne har udendørstemperatur når de kommer ind i forbrændingsanlægget (antaget 20 ° C), er varmetabet for ikke-brandbare materialer fastsat til at være 750 ° C. I nedenstående Tabel 3.2 fremgår den specifikke varmekapacitet for de involverede ikke-brændbare materialer.

Tabel 3.2 Varmekapaciteter

3.3.5 Affald

Som et resultat af den rensning af røggassen fra forbrændingsprocessen, der foregår på anlæggene fremkommer der restprodukter. Det faste affald er af EU klassificeret som farligt affald^[5].

3.3.6 Emissioner

Det er vurderet at det ikke er tilstedeværelsen af klor i materialet som er afgørende for dannelsen af dioxin, men forbrændingstemperaturen. Argumentet er, at der altid vil være rigelig tilstedeværelse af klor gennem det organiske affald til dannelse af dioxin. Derfor er alle materialer tilskrevet en ligelig emission af dioxin pr. kg. der forbrændes.

Beregning af emissionsværdier for CO i den anvendte forbrændingsmodel er fundet i uoverensstemmelse med hvad som kunne forventes og det er derfor valgt at beregne disse separat. Til beregning er anvendt emissionsdata for CO fra forbrændingsanlæg for året 2002 opgjort som g/GJ^[6].

3.3.7 Opdatering af eksisterende proceskort for affaldsforbrænding

Størstedelen af de eksisterede proceskort for affaldsforbrænding i UMIP databasen er opdateret og nye er tilføjet. I alt er der tale om 22 nye proceskort.

3.3.7.1 Olie
Oliens sammensætning er antaget at være 89,2% kulstof, 10% hydrogen og 0,8% svovl. Dette svarer til en brændværdi på 40,5 MJ/kg.

3.3.7.2 Pap og papir
Brændværdien for både pap og papir er fastsat til 14 MJ/kg. I de gamle proceskort er der regnet udfra forskellige brændværdier, hvilket der ikke kan findes begrundelse for og det vurderes at der er tale om en banal regnefejl. Pap og papir er defineret indeholdende 8% vand og 92% tørstof, heraf ca. 43% kulstof.

3.3.7.3 Glas
Glas har et meget smeltepunkt som varierer fra 500 C til 1400 C^[7]. Det vurderes at kunne genfindes 100% i slaggen som deponiaffald. Med en varmekapacitet på 0,00084 MJ/(Kg*ΔK) og ΔK på 750 °C giver det en varmetab på 0,63 MJ/Kg.

3.3.7.4 Rustfrit stål
Det vurderes at det rustfri stål vil ende i slaggen.

Grundet sine ikke magnetiske egenskaber sorteres rustfrit stål ikke fra i slaggen. Med en varmekapacitet på 0,000485 MJ/(Kg*ΔK) medfører et kg rustfrit i et forbrændingsanlæg et varmetab på 0,364 MJ.

3.3.7.5 Støbejern – navnet er ændret til Støbejern/konstruktionsstål (lavlegeret)
Genanvendelsesprocenten for affaldsforbrænding af støbejern i en den eksisterende UMIP database fastsat til 83,9 %. Dette tal har det ikke været muligt at finde begrundelse for. Ifølge Cramer, J. dk-TEKNIK kendes genanvendelsesprocenten ikke. En fastsættelse af en sådanne er yderst vanskeligt. Der er mange forhold som har betydning for hvor meget af jernet der genanvendes. Dels har materialetykkelsen betydning. En vis del af materialet vil være oxideret. Det vurderes at ca. 80% ender i slaggen, som genanvendeligt materiale. Dette vil kunne substituere nyt stål. Der vil være et varmetab på 0,345 MJ/kg

3.3.7.6 Stål – navnet er ændret til Konstruktionsstål (højlegeret)
Det er udfra ovenstående betragtninger ligeledes valgt, at regne med en genanvendelsesprocent for stål på 80%. Der vil også her være et varmetab på 0,345 MJ/kg

3.3.7.7 Hvidblik og stålemballager (lavlegeret <0,25 mm)
I et nyligt afsluttet miljøprojekt for Miljøstyrelsen^[8] er der foretaget forbrændingsforsøg med hvidblik og stålemballager i tykkelsen 0,18-0,22 mm. Konklusionen var at der i gennemsnit er tabt ca. 75% af materialet efter det har gennemgået forbrænding, lagring i slagge og behandling i sortertromle.
Det vurderes derfor at kun 25% af hvidblik og stålemballager kan genanvendes. Det vurderes at varmetabet, ligesom for almindelig stål, er 0,345 MJ/kg

3.3.7.8 Kobber
Det vurderes at kobber ender i slaggen og medfører et varmetab på 0,289 MJ/kg.

3.3.7.9 Zink
Det vurderes at zink ender i slaggen og medfører et varmetab på 0,293 MJ/kg.

3.3.7.10 Aluminiumsfolie (0,05 mm og mindre)
Aluminiumsfolie har en brændværdi på ca. 30 MJ/ kg. Ved forbrænding dannes der aluminiumsoxid, således at 1 kg aluminium medfører 1,9 kg aluminiumsoxid.

3.3.7.11 Aluminium (0,05 – 0,25 mm)
Hvad der sker med tykfolie eller tyndplade aluminium i processen er meget usikkert. Der regnes her foreløbig med, at aluminium i denne tykkelse ikke brænder, men ender ubrændt i slaggen og som for stål vil den uforbrændte mængde være forbundet med et varmetab. Det er dog muligt, at tyndplade aluminium ligesom hvidblik og stålemballager i høj grad ikke vil kunne registreres i slaggen og frem for at slå kategorien sammen med Aluminiumsprofiler opretholdes den i tilfældet af, at der kommer mere konkret viden om hvor meget der eventuelt forbrænder.

3.3.7.12 Aluminiumsprofiler (>0,25 mm)
Det vurderes at aluminium tykkere end 0,25 mm ikke vil brænde i et forbrændingsanlæg og derfor genfindes 100% i slaggen. Som for stål vil den uforbrændte mængde være forbundet med et varmetab. Vurderingen er forbundet med væsentlig usikkerhed.

I Frankrig, Tyskland og Holland er man begyndt at separere blandt andet aluminium fra slaggen fra affaldsforbrændingsanlæg ved hjælp af hvirvelstrøms magnetisme (også kaldet Eddy Current). Det antages at denne teknologi på et tidspunkt vil blive taget i brug i Danmark.

3.3.7.13 Plast, PVC
PVC (C₂H₃Cl) har en brændværdi på 17,93 MJ/kg.

Vores beregninger viser at afbrænding af 1 kg PVC medfører 0,23 kg slamprodukt (HCl), 0,26 kg slagge og aske (Ca(OH)₂ og CaCl₂*H₂O), samt en vandemission på 1,019 kg (HCl og CaCl₂) og en luftemission på 0,036 kg HCl. Grænseværdien for klor i spildevandet er ca. 1 promille. Derfor antages det at spildevandet renses for klor og derfor er de 1,019 kg tilskrevet som uspecificeret slam.

Ifølge et notat om forbrænding af PVC^[9] dannes der følgende mængder restprodukt pr. kg. forbrændt PVC:
0,78-1,7 kg ved tør rensningsproces
0,70-1,5 kg ved semitør rensningsproces
0,4-0,9 kg ved våd rensningsproces
Det vurderes på den baggrund, at de ca. 1,6 kg restprodukt som vores beregninger viser er et konservativt estimat.

3.3.7.14 Plast, PC
PC (C₁₆H₁₄O₃) har en brændværdi på 29,5 MJ/kg.

3.3.7.15 Plast, PET
PET (C₁₀H₈O₄)har en brændværdi på 22,1 MJ/kg.

3.3.7.16 Plast, PA
PA (C₆H₁₁N₁O₁) har en brændværdi på 30,6 MJ/kg

3.3.7.17 Plast, PUR
UR (C³H₈N₁O₁) har en brændværdi på 22,9 MJ/kg.

3.3.7.18 Plast, PP
PP (C³H₆) har en brændværdi på 43,3 MJ/kg.

3.3.7.19 Plast, PS
PS (C₈H₈) har en brændværdi på 39,4 MJ/kg.

3.3.7.20 Plast, PE
PE (C₂H₄) har en brændværdi på 43,3 MJ/kg.

3.3.7.21 Plast, SAN
SAN (C₂₇H₂₇N₁) har en brændværdi på 38,1 MJ/kg.

3.3.7.22 Plast, ABS
ABS (C₁₅H₁₇N₁) har en brændværdi på 37,7 MJ/kg.

3.4 Emballagedata og andre materialedata

3.4.1 Glasflasker, primær og omsmeltede

Glas.imp:
Importfilen rummer data for:

• Glasflasker af primær glas. Findes under Materialer.
• Glas, grønt (primær) – input til ovenstående. Findes under Materialer.
• Omsmeltning af glas til glasflasker. Findes under Bortskaffelsesprocesser.
• Fremstilling af glasflasker. Findes under produktionsprocesser.

Data stammer fra Annex A i rapporten: Widheden J, Ekvall T og Nielsen P H (1998). Environmental project No 401/1998, Life cycle Assessment of Packaging Systems for Beer and Soft Drinks, Miljøstyrelsen, København.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "ATO-VAND" i mappen "Energi" og med importfilerne "DKEL97KV", "NGASFYR" og "OLIEFYR" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt samt med importfilerne "NGASNSØ", "olieemis" og "gasolEUt" i mappen "Olie_og_gasfremstilling" fra første opdateringsprojekt. Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.4.2 Aluminium, primær og omsmeltet

Aluminium.imp:
Importfilen rummer data for:

• Aluminium (primær) 2000. Findes under Materialer.
• Aluminiumsfolie (primær) 2000. Findes under Materialer
• Affaldsbehandling, aluminiumsskrot. Findes under Bortskaffelsesprocesser.
• Omsmeltning, aluminium. Findes under Bortskaffelsesprocesser.

Data stammer fra European Aluminium Association (2000). Environmental Profile Report for the European Aluminium Industry.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "ATO-VAND" i mappen "Energi" og med importfilen "EUEL94AT" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.4.3 Papir og pap

Papir.imp
Importfilen rummer data for:

• Papir, fint fra tør pulp (primær)
• Pap/karton til indpakning (primær)
• Papir til avis og reklame (primær)
• Pulp, sulfat ECF (primær)
• Pulp, CTMP (primær)

Data er beregnet på baggrund af oplysninger om papir/pap produktion for papirfabrikker udvalgt på hjemmesiden for Skogsindustrierna i Sverige 2001 og tilhørende EMAS rapporter fundet på hjemmesider for svenske papirfabrikker. De fleste værker producerer flere forskellige papirtyper, så data for ovennævnte typer er beregnet fra nogle få værker med specifik produktion af et enkelt produkt. Data skal derfor ses som eksempler mere end som repræsentative gennemsnitsdata.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilerne "DKT-MGR" og "NF-K2580" i mappen "Affaldsforbrænding" og med importfilerne "EUEL94AT" og "NGASFYR" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt samt med importfilerne "dieslEUt.imp", "fuelEUt.imp", "gasolEUt.imp" og "Olieemis" i mappen "Olie_og_gasfremstilling" fra første opdateringsprojekt og endelig "EU2DMOT" i mappen "Transport" fra samme projekt. Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.4.4 Stål, primær

Ståliisi.imp:
Data er leveret af IISI (International Iron and Steel Institute), der har leveret data specielt til dette opdateringsprojekt (reference: Edward Price, manager of Life Cycle Assessment, lci@iisi.be). IISIs data for stål er almindeligt anerkendt som branchedata, men leveres normalt kun til specifikke formål under fortrolighed. Det er første gang IISI har valgt at levere data til en offentligt tilgængelig database. Til gengæld vil IISI gerne have periodisk information om typen af brugere og indenfor hvilke områder deres data bliver brugt. Information til projektgruppen eller LCA Centeret om dette er derfor velkomment.

Data er leveret på terminal form fra referencen, ligesom f.eks. plast data. Data for elektricitetsscenarier er derfor integreret og typen er angivet i processernes navne, f.eks. European eller Global. IISI er åben overfor evt. senere at des-aggregere el scenarierne.

Data for primær stål gælder den almindeligt anvendte Blast Furnace Integrated Rouet, som er fremstilling af råjern (ca. 4,3 % kulstof, eutektisk) i højovn med efterfølgende afbrænding af overskydende kulstofindhold i ovn med oxygenindblæsning - en såkaldt Basic Oxygen Furnace (BOF). Produktet fra BOF er råstål (0,2 – 1 % kulstof), der kan varm- og koldvalses til plader og stænger. Afbrændingen af overskydende kulstof udvikler varme, og processen kræver derfor køling. Dette sker ved tilsætning af stålskrot, såkaldt køleskrot, til BOFen. Derfor er stålet ikke 100 % primær. Der tilsættes op til 30 % køleskrot, der typisk er meget lav værdigt, f.eks. stålaffald fra affaldsforbrænding.

Til brug for emballage og andre tyndplade produkter er leveret:

• European Cold Rolled Coil
• European Tinplate (fortinnet Cold Rolled, anvendes til konservesdåser)

Til brug for kraftigere gods, samt systemudvidelse med undgået produktion er leveret:

• European Heavy Plate
• Global Rebar/Wire Rod

I forhold til de tidligere data er der især sket ændringer med hensyn til affald. Det meste affald bliver reelt genanvendt (og udgør således sam-produkter), og mænden af terminalt affald er derfor væsentligt mindre end i de tidligere data.

3.4.5 Stål, omsmeltet

IISI har leveret en proces for omsmeltning (genvinding) af stål, og ligger under Bortskaffelsesprocesser. Processen ligger ligeledes i Ståliisi.imp. Data gælder den almindeligt anvendte Electric Arc Furnace Route. Det leverede datasæt er:

• Global Rebar/ Wire Rod

Data kan benyttes i stedet for den tidligere proces for omsmeltning af stål, som gjaldt Det Danske Stålvalseværk, der nu er lukket. Der mangler muligvis en andel af a-kraft i data (har ikke kunnet verificeres ved redaktionens slutning).

3.5 Træ og møbel

Data er fra Kvist K E, FOX M og Kofoed C J,(2000). Brancheanalyse af miljømæssige forhold for træ- og Møbelindustrien, Miljøprojekt 561/2000, Miljøstyrelsen. Data er gennemarbejdet af IPU, idét der blev fundet en række mere eller mindre betydende fejl i det oprindelige datasæt.

Importfilerne *.imp indeholder data fra træ-møbel databasen til import i andre UMIP databaser. Første bogstav i filen følger noteringen i UMIP

Bti_mti = Bortskaffelse(B) og materialer(m)
Kti = Hjælpemateriale(K)
Pti = Produktionsproces(P)
Sti = Stof/udveksling(S)

NB! Alle 4 importfiler skal importeres for at processerne skal fungere korrekt.

Nøgleenhederne m3 og MJ skal oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen

Figur 1 – 3 viser træer over 3 døre, der er lavet LCA på i træ-møbel databasen. Disse er fra en anonym reference, støttet af Miljøstyrelsen. Filen "Døre.imp" indeholder de tilsvarende processer.

Bemærk at ovenstående filer skal være importeret før at "Døre.imp" kan fungere.

I Brancheanalyseprojektet for Træ og Møbelindustrien blev beregnet et antal effektfaktorer (se bilag C). Disse findes indlæst i databasen, men er ikke formelt kvalitetssikret.

Der er yderligere indtastet effektfaktorer for agrokemi og vask, som kommer fra databasen for UMIPtex, se bilag F.

Data for møbeltekstiler fra det første opdateringsprojekt indgår nu i databasen for træ og møbel og ikke i grunddatabassen. Importfiler for møbeltekstil kan hentes fra Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). En række effektfaktorer for oprettede stoffer til møbeltekstil findes i Bilag E til rapporten for det tidligere projekt (Frees N, Pedersen M A, Bendtsen N, Drivsholm T (2002). Opdatering af UMIP databasen, Arbejdsrapport 27 2002, Miljøstyrelsen), der ligeledes findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Faktorerne skal indlæses manuelt og er ikke formelt kvalitetssikret.

Figur 1. Produktsystem for massiv fyldningsdør

Figur 2. Produktsystem for glat indvendig dør

Figur 3. Produktsystem for yderdør

3.6 Tekstil, UMIPtex

Data er fra: Hansen J, Knudsen H H, Larsen H F, Laursen S E og Olsen S E (2003): UMIPTEX - Livscyklusvurderinger af tekstiler. Principper og Metoder. Databasen. Under udgivelse fra Miljøstyrelsen.

Der er lavet 12 importfiler, der dækker alle data i UMIPtex, som ikke findes i UMIP grunddatabasen. De er delt op efter procestyper som i UMIP PC-værktøjet. Yderligere er der lavet en importfil over processer der tidligere er leveret fra IPU (NC-NF.imp).

Der er lavet procestræer over de 7 produktsystemer, der findes i UMIPtex. Disse træer er vist i figur 4 - 10. Der er ikke lavet selvstændige importfiler til disse produktsystemer, men de er dækket af de 12 importfiler.

NB! Alle importfilerne skal importeres for at processerne skal fungere korrekt. Nøgleenhederne minutter, MJ, m3, Nm3 og kBq skal oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen

I UMIPtex projektet blev beregnet et antal effektfaktorer (se bilag D). Disse findes indlæst i databasen, og er kvalitetssikret af DHI Vand og Miljø.

I processerne optræder en del stoffer, der ikke er terminale. Dette er normalt en fejl, men her er der tale om stofgrupper, der indeholder stoffer der er terminale. Der er således ikke tale om fejl.

Figur 4. Produktsystem for farvet bluse, kunststof

Figur 5. Produktsystem for farvet T-shirt, bomuld

Figur 6. Produktsystem for farvet T-shirt (IPU), bomuld

Figur 7. Produktsystem for farvet arbejdsjakke, bomuld/polyester

Figur 8. Produktsystem for farvet træningsdragt, bomuld/nylon

Figur 9. Produktsystem for dug, bomuld

Figur 10. Produktsystem for farvet gulvtæppe, kunststof

3.7 Elektronik

Data er fra værktøjet "A designer's Guide to Eco-Conscious Design of Electrical and Electronic Equipment" udviklet af IPU, DTC og GN-Teknik med financiering fra Miljøstyrelsen. Værktøjet er internet baseret og kan downloades fra: www.ecodesignguide.dk

Nedenstående er en oversigt over, hvad der ligger i de enkelte importfiler. Beskrivelserne er ikke uddybende, da alle filerne bør importeres samlet.

De forskellige processer er fordelt i filerne efter deres alfabetiske placering i LCV-værktøjer.

Figur 11 - 14 viser en træstruktur over de 2 elektronik-produktsystemer, der findes i databasen, hhv. en batteripakke og en oplader.

Elek_b.imp:
Bortskaffelsesprocesser

Elek_d.imp:
Delsystemer

Elek_k.imp:
Hjælpematerialer

Elek_m_s.imp:
Materialer og Stof/udvekslinger

HE_b.imp:
Bortskaffelsesprocesser

HE_d_k.imp:
Delsystemer og hjælpematerialer

HE_m.imp:
Materialer

HE_p.imp:
Produktionsprocesser

HE_r_s_t.imp:
Ressourcer, stofudvekslinger og affaldstyper

HE_syst.imp:
Hjælpematerialer, delsystemer og produktsystemer

NC_OW.imp:
Diverse processer med initialer NC og OW

Nf_kmrs.imp
Diverse processer med initialer NF

NB! Alle 12 importfiler skal importeres for at processerne skal fungere korrekt. Nøgleenheden MJ skal oprettes hvis ikke den eksisterer i forvejen.

Der er indtastet effektfaktorer for agrokemi og vask, som kommer fra databasen for UMIPtex (Bilag F).

Figur 11. Produktsystem for lithium batteripakke. A: Batteri.

Figur 12. Produktsystem for lithium batteripakke. B: Print

Figur 13. Produktsystem for mobiltelefon oplader. A: Oplader

Figur 14. Produktsystem for mobiltelefon oplader. B: Print

3.8 Kemikalier, hjælpestoffer og andet

I forbindelse med data leveret for projekterne UMIPtex, Træ og Møbels samt elektronik var der et antal processer, der blev vurderet at have generel interesse. Data for disse processer er derfor gjort til en del af grunddata. Yderligere er data for dansk olie og naturgas produktion samt for EU kul produktion kommet til. De pågældende data er beskrevet i det følgende.

3.8.1 Pesticider og kunstgødning

Importfilen Agrokemi.imp dækker pesticider og handelsgødning hentet fra UMIPtex databasen.

Processerne omfatter produktion og brug af pesticider og handelsgødning.

Alle underprocesser forefindes i UMIP grunddatabasen eller er inkluderet i importfilen.

Underprocesser og stoffer fra UMIPtex er nærmere beskrevet i listen nedenfor.

Der er beregnet effektfaktorer for fem pesticider, typisk anvendt til bomuldsdyrkning (se bilag F). Om de kan bruges som repræsentative for andre afgrøder er ikke undersøgt. Der er udregnet en fordeling efter spredning på mark.

3.8.2 Vaskeprocesser og vaskekemikalier

Importfilen Vaskproc.imp dækker standard vaske- og tørreprocesser hentet fra UMIPtex databasen.

Underprocesser og stoffer fra UMIPtex er medtaget heri. For nærmere beskrivelse - se listen nedenfor.

Vaskeprocesser er fra brugeren og frem. Ressourcer og produktionen af vaskekemi er ikke indregnet, men symboliseret ved proces TX-K-02, der er en tom proces. Energiforbrug til vandrensning ikke indregnet.

Alle underprocesser forefindes i UMIP grunddatabase eller er inkluderet i importfilen.

Underprocesser og stoffer fra UMIPtex er nærmere beskrevet i listen nedenfor.

Effektfaktorer for vaskekemi er indregnet, incl. at vaskevand ledes gennem renseanlæg.

3.8.3 Energi og hjælpestoffer fra Træ og Møbel

Importfilen IPU-TRAE.imp rummer data for:

• Flisfyring, per kg og MJ træ
• Hårdt træ, råmateriale
• Ureaformaldehyd (lim)
• Urea (input til ovenstående)
• Ammoniak

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "EUEL94AT" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt. Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.8.4 Plastdata fra Elektronik

Importfilen PC-EPOXY.imp rummer data for Polycarbonat og flydende Epoxy.

Epoxy data er fra Boustead, I. Eco-profiles og the European Plastics Industry, report 12: Liquid epoxy resins, APME 1997.

PC data er fra Boustead, I. Eco-profiles og the European Plastics Industry, report 13: Polycarbonate, APME 1997.

3.8.5 Dansk produktion af olie-og naturgas

Olie- og gas brændselskæderne er baseret på gennemsnitsdata for produktionen i den danske Nordsø. Data er leveret og beskrevet af Tech-wise. IPU har kommenteret data, og der er sket en efterfølgende redigering. Data var oprindeligt leveret som brændselsdata, men IPU har dubleret dem, så der også foreligger et datasæt for råmaterialer. Dette vedrører kun energiberegning til brændsels eller råmateriale formål.

3.8.5.1 Produktion på platformene
De producerede mængder fra reservoirerne olie, naturgas (inkl. kondensat, associeret gas), vand, samt reinjicerede mængder er fundet i Energistyrelsens statistik vedr. den danske offshore sektor (Ref. /1/). Tallene vedrører alle referenceåret 2001.

Hverken Miljøstyrelsen eller Energistyrelsen offentliggør direkte statistikdata vedr. emissioner og tab på olieplatformene. Energistyrelsen offentliggør dog et tal for CO₂-emissionen i 2001, der er benyttet i modelleringen (Ref. /1/) Miljøstyrelsen indberetter dog periodisk visse data til OSPAR (Oslo-Paris-konventionen vedr. beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen og Nordatlanten). OSPAR er således brugt som hovedkilde til data vedr. de direkte emissioner fra de danske platforme. (Ref. /2). Referenceåret er i dette tilfælde 1999, data vedr. 2001 er ikke offentliggjorte. OSPAR-data vedrører emissioner til luft af SO₂, NO_x, CH₄ og VOC, samt udledninger til havet af olie. Der anvendes endvidere et estimat for udledningen af PAH (Ref. /3/). 1999-data er skaleret op/ned til referenceåret 2001 ud fra de producerede tonnager de to respektive år.

Udledninger til luften allokeres mellem naturgas og olie på basis af energiindholdet i de to produkter. Udledninger af olie og PAH til havet allokeres dog eksklusivt til olien.

Olie ab platform sættes således lig den producerede mængde (olieressourcen, jf. Ref. /1/) minus tab (fra Ref. /2/). Naturgas ab platform sættes lig den producerede mængde minus forbrug til reinjektion, flaring samt energiproduktion på platformenes gasturbiner. Alle data fra Ref. /1/. Naturgasforbruget til energiproduktion allokeres mellem olie og naturgasprodukterne efter deres relative energiindhold.

Data vedr. kemikalieforbrug er, på aggregeret niveau, stillet til rådighed af Amerada Hess ApS, der er operatør på Syd Arne feltet. Kemikalieforbruget vedrører referenceåret 2001 (Ref. /4/). Der er ikke kemikalieforbrugsdata til rådighed for hele den danske offshore sektor. Forholdstallet mellem produceret olie og gas på Syd Arne feltet er af samme størrelsesorden som forholdstallet for hele den danske sektor. Det er derfor forudsat, at kemikalieforbruget på Syd Arne kan betragtes om værende et repræsentativt gennemsnit for hele sektoren, men dette har ikke kunnet verificeres. Kemikalier, der kan henføres til produktionen af olie henholdsvis naturgas allokeres 100% til den relevante kulbrintefraktion. Kemikalier, der ikke han henføres til olie eller naturgas alene, fordeles mellem de to produkter, idet fordelingen sker efter produkternes relative andel af det samlede energiindhold.

Miljøpåvirkninger mm. til kulbrinteefterforskning er ikke medtaget.

3.8.5.2 Transport fra platform til land
Naturgas ledes via pipeline fra naturgasfelterne i Nordsøen til behandlingsanlægget i Nybro. Data vedr. emissioner, energiforbrug mm. i transmissionssystemet baseres på DONG's grønne regnskab, og vedrører referenceåret 2001 (Ref. /5/). Da transmissionen alene vedrører naturgassen har der ikke været behov for at allokere.

Olie transporteres med skib/pipeline til råolieterminalen i Fredericia/Shell-raffinaderiet og til Statoil's raffinaderi i Kalundborg, direkte med skib eller via terminalen i Fredericia. Da transmissionen alene vedrører råolie, har der ikke været behov for at allokere. DONG's grønne regnskab indeholder data vedr. olie-transmission for referenceåret 2001. (Ref. /5/).

Distancer fra den danske Nordsø til råolieterminalen i Fredericia fremgår af Ref. /1/.

3.8.5.3 Raffinering af naturgas og råolie
Naturgas behandles før det fordeles på gasbehandlingsanlægget i Nybro. Data vedr. gasbehandling vedrører referenceåret 2001, og stammer fra DONG (Ref. /5/).

Fra Nybro transmitteres naturgassen ved ca. 80 bar i transmissionsnettet. Data vedr. gastransmission stammer ligeledes fra DONG og vedrører referenceåret 2001 (Ref. /5/). Naturgas til de store kraftværker aftages generelt fra transmissionsnettet.

Fra transmissionsnettet drøvles gassen til ca. 5 bar, og distribueres til almindelige naturgaskunder. Data vedr. distributionsnettet stammer fra DONG (Ref. /5/) og Naturgas Midt-Nord (Ref. /6/). Naturgas til små decentrale elproduktionsanlæg, f.eks. gasmotorer, aftages generelt fra distributionsnettet.

Råolien raffineres til flydende brændsler på enten Shell's raffinaderi i Fredericia eller Statoil's raffinaderi i Kalundborg. Data vedr. emissioner mm. fra raffineringsprocessen er taget fra selskabernes grønne regnskaber (Ref. /7/ og /8/). Data vedrører for begge raffinaderiers vedkommende referenceåret 2001.

Kemikalieforbrug, energiforbrug, affaldsproduktion mm. på raffinaderierne allokeres mellem de forskellige brændselsprodukter på vægtbasis. Enkelte stoffer er dog undtaget denne regel, nemlig additiver der direkte kan henføres til en specifik produktgruppe, f.eks. MTBE der allokeres til benzin alene.

3.8.5.4 Referencer

1. Energistyrelsen: "Danmarks olie og gasproduktion 2001". www.ens.dk/graphics/publikationer/olie_gas/doogdk02/index.htm.
2. "Discharges, Waste Handling and Air Emissions from Offshore Installations for 1998-1999" ISBN nr. 0 946956 64 2, OSPAR report 2001. www.ospar.org/eng/html/welcome.html.
3. "Background document on polycyclic aromatic hydrobarbons" ISBN nr. 0 946956 73 1, OSPAR report, 2001.
4. Jens Valeur, Niels Damgaard, Amerada Hess ApS. Personlig kommunikation, oktober 2002.
5. "Miljø- og sikkerhedsrapport 2001" DONG 2001, www.dong.dk/dk/indeks.asp
6. Naturgas Midt-Nord "grønt regnskab 2001". Fra www.midtnord.dk
7. Miljøredegørelse 2001. A/S Dansk Shell, Shell Raffinaderiet.

3.8.6 Kul

Bemærk følgende for at processerne kan fungere:

Brunkul EU (brkul-eu.imp) er baseret på Frieschknecht, R. et. al. (1996). Ökoinventare von Energisystemen, 3. auflage, Bundesamt für Energiewirtschaft, Zürich.

Stenkul, underjordisk mine, EU (kul-ueu.imp) og stenkul, åben mine, EU (kul-aaeu.imp) er baseret på

Habersatter, K. (1991): Oekobilanz von packstoffen, Buwal, Schriftenreihe Umwelt nr. 132, Bern. Der er anvendt EU el.

NB! Processerne skal importeres sammen med importfilen "EUel94at".

3.9 Rettelser til 1. opdatering

I databasen fra første opdatering af 20.02.02 er der fundet en række fejl, der er rettet i denne opdatering. Det anbefales at gennemføre rettelser i data fra første opdatering.

3.9.1 Dansk el og varme 1997

I processerne for Dansk el og varme ’97 fra første opdatering skelnes der ikke korrekt mellem brændsler og råvarer og der er en naturgasproces for meget. Yderligere passer CO2 emissionen ikke med brændselsmængden ved almindeligt anvendte emissionsfaktorer.

Processerne kan rettes ved at importere filerne: Dk-kul.imp, Dkel97kv.imp og varmec-r.imp. De to sidstnævnte er ændret henholdsvis 23. og 30 oktober 2003 i forhold til de tidligere importfiler af samme navn. Efter import slettes udvekslingerne R32211, R32213 og R32751 fra processerne IPU-NF-LSYS100 og VARMECEN-NF. For udveksling IPU-NF-R4063 tilføjes brændværdien 0,0249 MJ/g. Dette gøres i UMIP programmet under Data, Effektpotentialetabeller, udvekslingstype ressourcer og materialer, effekt no. 49 - Primær energi, proces.

Der vil fortsat bestå et tilsyneladende misforhold mellem brændselsmængde og CO2 emission, hvilket dataleverandøren forklarer ved, at al kul ikke kommer frem til udnyttelse ved brydning i minen, idet kun ca. 2/3 eller 67 % kommer frem til forbrænding i elværkerne. Resten er kul-affald, der benyttes som fyld i veje o.lign., eller må efterlades i minen.

3.9.2 Rustfrit stål

I de oprindelige data for rustfrit stål er dioxinmængden en faktor 1000 for høj. Fejlen optræder i zz-rustfri råstål, der indgår i de øvrige rustfri stålprocesser. Filen "rustfri.imp" indeholder samtlige processer for rustfrit stål omfattet af denne fejl. Filen kan importeres umiddelbart.

3.9.3 Andet

I de ikke terminerede data for Spildevandsrensning, der er benyttet i forbindelse med genbrugsplast, fremgår varme fra det centrale system ikke. Der skal derfor, foruden filerne nævnt i "readme_energi", importeres filen: Dkelkv97.imp og varmec-r.impvarmec-r.imp

I processen IPU-NF-E2752, "Dieselolie forbrændt i dieselmotor EU2" er der to input af olie, hvoraf Gasolie (brændsel) K32620 skal slettes.

I de ikke terminerede data for oliebaserede råmaterialer (bitumen, IPU-NF-M2452og gasolie petro, IPU-NF-M2446), idet udvinding af råolie ikke fremgår. Der skal derfor, foruden filerne nævnt i "readme_oliegas", importeres filen: råolieum.imp. De terminerede data er uden fejl.

I hjælpematerialet Xylen, COWI-NBE-K27142-45, skal CO2 emission rettes til 1545 g. Årsagen er en fejl i den benyttede litteraturreference. Xylen bruges i maling.

Der er oprettet nye importfiler for tekstil for møbler (als...; cwn...). Filerne rummer procesdata og udvekslinger der er korrigeret med hensyn til type, idét et antal af de gamle havde fejl type. Dette har ingen betydning for resultatberegninger som sådan. Filerne kan umiddelbart importeres. Et antal tomme processer, der ikke benyttes, er slettet. Hvis man importerer filerne oveni eksisterende, vil de overflødige processer dog ikke automatisk blive slettet.

Filen Nc-S0209 indeholder et par manglende udvekslinger. Disse er dog kun benyttet enkelte steder.

Fodnoter

[1] Der er taget udgangspunkt i oplysninger fra "Erichsen, H.L. og Hauschild, M.Z.: "Technical data for waste incineration", DTU 2000. Disse er suppleret med Reimann D.O. og Hämmerli, H.: "Verbrennungstechnik für Abfälle in Theorie und Praxis". Bamberg 1995.

[2] Samtale med Annemette Gertinger. November 2002.

[3] Beregnet af Cramer, J. i et simuleringsprogram lavet på baggrund af teoretiske betragtninger. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ. Juni 2002

[4] Varmekapaciterne er fundet på www.formel.dk, for austenitisk standard stål hos Sandvik Steel

[5] I rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald klassificeres fast affald fra gasbehandling som farligt affald (Kode 190107), EFT L 356 af 31.12.1994, s.14-22.

[6] Fundet på www.dmu.dk under "luft" og "emissionsopgørelser".

[7] Ifølge Brandteknisk Videnscenter på www.brandinfo.dk

[8] Genanvendelseseffektivitet af hvidblik og stålemballager. Miljøprojekt nr. 731. Miljøstyrelsen 2002.

[9] Hjelmar, O. "Forbrænding af PVC: Påvirkning af massestrømmene gennem et forbrændingsanlæg". DHI – Institut for Vand og Miljø 2002.

4 Erfaringer fra projektet

Under projektet blev der høstet nogle erfaringer. Nogle af disse er i tråd med erfaringerne fra det forrige opdateringsprojekt (Frees N, Pedersen M A, Bendtsen N, Drivsholm T (2002). Opdatering af UMIP databasen, Arbejdsrapport 27/2002, Miljøstyrelsen). Erfaringerne viser dels et behov med hensyn til funktionalitet af LCA værktøjet og dels et behov for vejledning og kurser/efteruddannelse for folk der arbejder med generering af LCA data. De væsentligste erfaringer opsummeres her til brug for aktiviteter under LCA centeret.

• Der er stort behov for adgang til at kunne funktions- og brancheopdele menuen for procesvalg, f.eks. a la SimaPro eller Gabi.
• Opdatering af ældre data, der indgår i nye, er et stort problem, men kræver i praksis en søg/erstat funktion, der f.eks. er mulig i GaBi. Med denne funktion kan der ligeledes ryddes op i mange procesdubletter.
• Mange ens udvekslinger og processer er oprettet af forskellige brugere under forskelligt ID. Dette kan undgås med et værktøj der operere med navnegenkendelse i stedet for ID numre som f.eks. GaBi.
• Det bør overvejes at benytte energienheden MJ frem for masseenhed for uran og vandkraftressource. Der er set fejl grundet indtastning af masseoplysninger fra referencer, som antager et andet energiindhold end UMIPs. Denne udskiftning kan i praksis kun realiseres med førnævnte søg/erstat funktion.
• Der er behov for etablering af stedspecifikke brændværdier for brændbare ressourcer, især kul. Der er set fejl grundet manglende overensstemmelse mellem UMIP værktøjets brændværdier og specifikke brændværdier brugere benytter ved omregning mellem energi og masse, og hvor de specifikke værdier bør have første prioritet. Resultatet er fejl af UMIPs beregning af enten ressource eller energi.
• En almindelig brugerfejl er, at der anvendes affaldsforbrænding af træ som termisk energi frem for fyring med træ. Affaldsforbrænding af træ indeholder intet ressourcetræk, hvilket giver en alvorlig fejl. Fyring med træ findes nu som enhedsproces
• En anden almindelig fejl er at man for brændbare materialer benytter råmateriale i stedet for brændsel og vice versa. Derved bliver beregningen af proces- og materialeenergi forkert, hvilket er alvorligt i projekter, hvor man ønsker at benytte energi som indikator.
• Brugere opretter ressourcer, hvor der ikke er tilknyttet vurderingsfaktorer, og hvor man reelt lige så godt kunne have benyttet de eksisterende UMIP ressourcer. F.eks. bauxit i stedet for aluminium, hvorved aluminium ikke medtages i ressourcevurderingen.
• Der er set problemer med at fortolke referencer, der indeholder data som er en, måske uklart forklaret, sammenblanding af processer og terminale udvekslinger. Der er her behov for vejledning fra f.eks. LCA Centerets medarbejdere, der kender referencerne.
• Der bør stilles krav til fremtidige data, der udarbejdes for at tilgå databasen. Kvalitetssikringsproceduren, der f.eks. anvendes på IPU, bør være kendt (bilag B). Procesbeskrivelser kan være meget mangelfulde eller manglende. Et absolut minimumskrav må være referencehenvisning.

Bilag A

Spørgeskema for kortlægning af data og databehov.

Dette er sidste udkast til web siden, der blev oprettet til besvarelse af kortlægningen. Der kan være sket enkelte redigeringer på web siden.

Behov for nye LCA data?

Hvilke data er mest relevant at få opdateret og hvilke data mangler du i UMIP-databasen ?

- Udfyld spørgeskemaet - og deltag i lodtrækning!

Miljøstyrelsen har igangsat en opdatering af databasen i UMIP PC Værktøjet og vil i denne forbindelse etablere et overblik over hvilke data danske virksomheder har anvendt og hvilke data de gerne vil have adgang til. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Instituttet for Produktudvikling (IPU), dk-TEKNIK og COWI.

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål til undersøgelsen eller udfyldelse af spørgeskemaet IPU: Niels Frees (e-mail: nf@ipu.dk), dk-TEKNIK: Anders Schmidt/Morten Ginderslev (e-mail: aschmidt@dk-teknik.dk )og COWI: Ole Dall (old@cowi.dk).

Formålet med spørgeskemaet er at kortlægge:

• Hvilke datatyper og datakilder bruges ofte?
• Hvilke datatyper mangler især i UMIP databasen?
• Eventuelle data som du kan bidrage med.

Resultaterne fra spørgeskemaerne vil blive diskuteret i projektets styregruppe med henblik på at fastlægge hvilke data der bør indgå i en revideret UMIP-database.

2 målgrupper - 2 spørgeskemaer
Spørgeskemaundersøgelsen er opdelt i to målgrupper, den primære målgruppe som er produktionsvirksomheder, der arbejder med LCA på deres produkter og en sekundær målgruppe der er de rådgivere, der arbejder med LCA. Der er derfor to spørgeskemaer til henholdsvis produktionsvirksomheder og rådgivere.

Oplysningerne du afgiver i spørgeskemaet vil blive behandlet fortroligt således, at ingen af de bearbejdede oplysninger vil kunne spores tilbage til den enkelte virksomhed.

Udfyld skemaet inden den 15/2 og deltag i lodtrækning om 5*2 flasker god rødvin!

2 Links: "Spørgeskema til virksomheder" og "Spørgeskema til rådgivere"

Denne del af skemaet var målrettet virksomheder, der har arbejdet med LCA for egne produkter/serviceydelser.

Denne del af skemaet var målrettet rådgivere som arbejder med LCA og som i den forbindelse har anvendt UMIP-databasen.

Nedenstående del af skemaet var fælles for de to målgrupper

Først vil vi gerne bede dig afgive nogle generelle informationer om virksomheden og dig selv. Disse informationer vil blive holdt fortrolige, men er vigtige for vores databehandling og i tilfælde af at vi har behov for uddybende forklaringer.

Følgende spørgsmål omhandler virksomhedens type af LCA-arbejde.

De næste spørgsmål handler om hvilke databaser og datakilder du på nuværende tidspunkt anvender til LCA-arbejdet og ikke mindst hvilke data du mangler eller gerne vil have mulighed for at kunne anvende.
Spørgsmålene er delt op i syv forskellige kategorier af data: el-data, andre energidata (ikke transport), råvaredata, data for kemikalier, transportdata, data for affaldsbehandling, andre og egne data.
Måske er det ikke alle disse kategorier af data, som du har anvendt. I så fald udfyldes kun for de datakategorier, som du har brugt data indenfor.

De næste spørgsmål omhandler din/virksomhedens krav til datakvalitet, samt de nuværende datas kvalitet.

Udveksling af data kan være med til at mindske manglen på data. Vi er derfor interesserede i at høre om virksomhedens lyst og mulighed for at udveksle data.

Til sidst vil vi gerne bede dig om at skrive eventuelle kommentarer, som ikke er blevet dækket ind af ovenstående spørgsmål.

Husk at printe skemaet inden du sender det!

SEND-knap

Tak for din medvirken! Hvis du udfylder skemaet inden den 15/2 deltager du i lodtrækningen om 5*2 flasker rødvin!

Bilag B

Indtastning, egenkontrol og kvalitetssikring af data til UMIP PC-værktøj

Forfatter: Niels Frees, Thomas Drivsholm

Rev. nr: 3, 20. juni 2000

Denne beskrivelse af indtastning, egenkontrol og kvalitetssikring af data og enhedsprocesser gælder Miljøstyrelsens projekt til opdatering af UMIP databasen, J.nr. M 126-0093. Beskrivelsen omfatter to procedurer:

1. Indtastning og egenkontrol af data og enhedsprocesser
2. Kvalitetssikring af data og enhedsprocesser

Procedurerne er udviklet på basis af den af IPU normalt anvendte og gennemprøvede kvalitetsstyring af data.

Som arbejdsredskab ved levering og kvalitetssikring af data benyttes UMIP PC-værktøj (-version) med tilhørende reviewinformationsark. Såfremt dette ikke haves, anvendes Excel arket COLL-4DK.xls med tilhørende beskrivelse "Dataindsamling til livscyklusvurdering af produkter", Coll-dk4.doc, som leveres af IPU. Arket er formatmæssigt kompatibelt med UMIP PC-værktøjet. Rapporter, målinger, beregninger o.lign. vedlægges eventuelt.

Indtastning og egenkontrol af data og enhedsprocesser, udføres af dataleverandøren.

1. Dataindsamling
   • Dataindsamling kan ske fra litteratur, målinger, beregninger etc.
   • Dataindsamlingen skal foretages af medarbejdere med relevant baggrund.
   • Datastruktur og tildeling af ID-numre følger "Vejledning i strukturering, indtastning og eksport af data i UMIP PC-værktøj", som leveres af IPU. UMIP PC-værktøjet eller Excel arket COLL-4DK.xls kan benyttes som indsamlingsmedie. Vær opmærksom på punkt 2) nedenunder vedr. indtastning.
   • Målinger og beregninger skal foretages af medarbejdere, som er omhyggeligt instrueret i opgaven, og så vidt som muligt af autoriseret/akkrediteret virksomhed.
2. Indtastning
   Indtastning af data og udfyldelse af reviewinformation skal ske med stor omhu af personer med relevant proceskendskab. Under indtastningen skal iagttages, at navne, mængder og enheder er korrekte. Indtastning skal ske i henhold til nedenstående punkter a-d, og forklaringerne skal angives i reviewinformationsskemaet.
   1. Sørg for forståelighed af procesdata og -information:
      • Anvendes der en ensartet form for beskrivelse?
      • Anvendes konsekvent de samme navne på stoffer og materialer?
   2. Check massebalance for input og output. Benyt fremgangsmåden beskrevet i reviewinformationens forklaring (Se brugermanual til UMIP PC-værktøjet eller indbygget forklaring i COLL-4DK.xls.):
   3. Vurder informations- og datamangler:
      • Er der manglende udvekslinger?^[1]
      • Er afgrænsningerne korrekt foretaget?
   4. Vurder datakvalitet:
      • Er der oplysninger om statistik/variation?
      • Er data repræsentative for processen?
      • Er der foretaget verificering med andre processer, massebalance, andre kilder
      • Hvad er der angivet om kvaliteten af målinger og oplysninger
3. Egenkontrol
   Der udføres egenkontrol og korrekturlæsning af data og reviewinformation.

Kvalitetssikring af data og enhedsprocesser, udføres af IPU og COWI.

1. Kvalitetssikring
   De modtagne data og enhedsprocesser gennemgås kritisk.
   5. Tag stilling til punkterne a-d som ovenfor beskrevet og tilføj kommentarer om nødvendigt.
   6. Godkend data/enhedsprocessen eller anbefal revidering (punkt g). NB! Godkendelse af en proces betyder, at det er det bedste, som kan opnås på foreliggende grundlag, men ikke nødvendigvis at data er af høj kvalitet. Datakvaliteten skal dog være god, for at data kan medtages i UMIP databasen. Datakvaliteten skal altid fremgå af datakarakteriseringen i reviewinformationen.
   7. Revidering af enhedsprocessen
      • Konferer med dataleverandør og læg plan for revidering, f.eks.:
        - kontakt datakilde(r) for bedre oplysninger, f.eks. virksomhed, forfatter, etc.
        - find evt. ny(e) eller supplerende datakilde(r)
        - foretag estimater eller beregninger
      • Indtast af reviderede oplysninger
      • Gå tilbage til punkt e.
2. Afprøvning
   Test så vidt muligt enhedsprocessen ved praktiske beregninger og check, at resultater er rimelige.
   
   Kvalitetssikring af data og enhedsprocesser, udføres af modtager af data (IPU og COWI).
3. Kvalitetssikring
   De modtagne data og enhedsprocesser gennemgås kritisk.
   5. Tag stilling til punkterne a-d som ovenfor beskrevet og tilføj kommentarer om nødvendigt.
   6. Godkend data/enhedsprocessen eller anbefal revidering (punkt g). NB! Godkendelse af en proces betyder, at det er det bedste, som kan opnås på foreliggende grundlag, men ikke nødvendigvis at data er af høj kvalitet. Datakvaliteten skal dog være god, for at data kan medtages i UMIP databasen. Datakvaliteten skal altid fremgå af datakarakteriseringen i reviewinformationen.
   7. Revidering af enhedsprocessen
      • Konferer med dataleverandør og læg plan for revidering, f.eks.:
        - kontakt datakilde(r) for bedre oplysninger, f.eks. virksomhed, forfatter, etc.
        - find evt. ny(e) eller supplerende datakilde(r)
        - foretag estimater eller beregninger
      • Indtast af reviderede oplysninger
      • Gå tilbage til punkt e.
4. Afprøvning
   Test så vidt muligt enhedsprocessen ved praktiske beregninger og check, at resultater er rimelige.

Fodnoter

Fodnote:

[1]) Et kvalificeret skøn er bedre end ingenting. Baggrunden for skønnet skal angives i reviewfeltet.

Bilag C

Effektfaktorer, Træ og møbel database

Indeholder effektfaktorer for stoffer i UMIPdata II Træ/møbel-databasen, som er forskellige fra grunddatabasen.

Luft-emissioner

Klik her for at se tabellen

Vand-emission

Affald (emission til jord)

Normalisering

ID 73, Uspec. vand: 1,634 E-6 mPE per gram

Bilag D

Effektfaktorer, UMIPtex tekstiler.

Tabellerne indeholder effektpotentialer fra UMIPtex databasen. Der er ikke medtaget alle udvekslinger fra UMIPtex databasen, men kun udvekslinger der tilknyttet effektfaktorer.

Bilag E

Effektfaktorer, Elektronik

Indeholder effektfaktorer for stoffer i UMIPdata II elektronik-databasen, som er forskellige fra grunddatabasen. Indeholder også normaliserings- og vægtningsfaktorer.

Luft-emission

Klik her for at se tabellen

Vand-emission

Affald

Ressourcer og materialer

Faktorer er etableret for karakterisering, normalisering og vægtning af en række metaller, der benyttes indenfor elektronikindustrien. NB! Det kan undre at de oprettede normaliseringsreferencer for tungmetaller er sat til 1 (pånær for SN, tin og Pb, bly). Dette skyldes, at normaliserings- og vægtningsfaktorerne er regnet sammen under vægtningsfaktoren.

Klik her for at se tabellen

Bilag F

Effektfaktorer fra UMIPtex indført i Grunddatabase

Tabellerne indeholder effektpotentialer fra UMIPtex databasen. Der er kun medtaget effektfaktorer for udvekslinger der er indgået i grunddatabasen

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Maj 2004 • © Miljøstyrelsen.