| Forside | | Indhold | | Forrige |

Miljøstyrelsens årsrapport 2003

Bilag

Grønt regnskab 2003

Miljøstyrelsens arbejde med det grønne regnskab er en del af Miljøministeriets samlede interne miljøpolitik og handlingsplan for 2001 - 2004. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at vi skal løse vores opgaver med en så lille miljøpåvirkning som muligt. De overordnede indsatsområder er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling.

Miljøstyrelsen blev i marts 2003 certificeret efter den Europæiske forordning for miljøledelse, EMAS.

Dette års grønne regnskab er et uddrag fra Miljøstyrelsens miljøredegørelse.

Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø. Med EMAS certificeringen skal redegøres for såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger af styrelsens virksomhed.

Den altoverskyggende indsats var arbejdet med EMAS certificeringen, der betød at der blev udarbejdet præcise beskrivelser for Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger og miljøledelsessystem.

(De direkte miljøpåvirkninger)

Miljøstyrelsens drift giver anledning til en række direkte miljøpåvirkninger. Det er primært papir-, el-, vand- og varmeforbruget samt affaldsproduktion og indkøb.

For de direkte miljøpåvirkninger specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:

  • Gennemførelse af interne sparekampagner – visualisering af forbrug.
  • Reduktion i elforbrug samt udbygning af energiovervågning til alle styrelsens lejemål.
  • Reduktion af det samlede papirforbrug.
  • Efteruddannelse af internt anvendte håndværkere.

De interne kampagner i forbindelse med EMAS-registreringen ser ud til at have skabt en øget bevidsthed om forbrug og besparelser, da alle områder på nær varmeforbruget viser faldende tendens.

(De indirekte miljøpåvirkninger)

Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger omfatter ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Det er også effekten af vores produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv.

For de indirekte miljøpåvirkninger specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:

  • Udarbejdelse af kommunikationsregnskab 2003. (offentliggøres i april/maj 2004 på www.mst.dk.)
  • Gennemføre Grønne indkøb - kontorartikler

Miljøstyrelsen har i samarbejde med hele ministeriet udarbejdet et egentligt grønt katalog for kontorartikler. Dette katalog er til rådighed for ministeriets indkøbere af kontorartikler på leverandørens hjemmeside. Kataloget er samtidig udarbejdet, så det kan implementeres direkte i den fælles offentlige indkøbsportal – DOIP, når dette bliver relevant.

Drift og forbrug

På alle forbrugsområder er det samlede forbrug faldet i 2003 i forhold til 2002. Dette skyldes primært en reduktion i antal medarbejdere, og for varme-, vand- og elforbrug, også et reduceret kontorareal. Opgjort pr årsværk, kan der dog også for vand, el, vand konstateres en forbedret miljøperformance.

Figur 1 viser udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.

Figur 1 viser udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.

Varmeforbruget er opgjort pr årsværk steg med ca. 4 %, mens elforbruget er faldet ca. 8 % og vandforbruget er faldet med 22 %, som dels skyldes ombygning af toiletterne og dels indikerer, at de gennemførte kampagner i 2003 har haft en effekt.

Miljøstyrelsens papirforbrug faldt i 2003 med 28 %, til det laveste forbrug endnu målt siden man begyndte at arbejde med grønne regnskaber. Dette skal ses på baggrund af en stigning på ca. 400.000 ark fra 2001 til 2002, som følge af ekstra papirforbrug i forbindelse med EU-formandskabet i andet halvår 2002. Stigningen var forventet. Papirforbruget opgjort pr årsværk, faldt 4 % hvilket er det bedre end målsætningen på 2 %. Der er således tale om en bevidst indsats hos medarbejderne for mindre papirforbrug, og derudover kan det også skyldes øget anvendelse af elektronisk post efter e-dag.

Efter flere år med stigende affaldsmængder, skete der i 2003 et betydeligt fald i affaldsproduktionen. Den samlede affaldsmængde er mere end halveret. Mængden af affald til genbrug er øget fra 51 % i 2002 til 69 % i 2003 og brændbart affald er reduceret fra godt 51 tons til 14 tons.

Fra november 2003 blev en fast udgift på papirindsamling på ca. 125 kr. pr. tons papiraffald eksklusiv leje af containere m.m. ændret til en indtægt på 250 kr. pr tons inkl. containerleje m.m. Da aftalen ikke kunne ændres tidligere grundet opsigelse, vil den økonomiske effekt først være markant i 2004.

Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen 20

Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen

Der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel A.

Tabel A. Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen 2003.

Produktgruppe Leverandør Miljøforhold ( miljømærkning, Miljøcertificering e.a.)
Elartikler   Som deltager i A-klubben indkøber Miljøstyrelsen a-mærkede elartikler, hvor det er muligt
Kontormøbler Scan Office EMAS og ISO 14001
Rengøringsmidler Diversy – Lever Svanemærkede
Papir Cyclus Office Køber svanemærket genbrugspapir
Kontorartikler. Lyreco Der indkøbes i det omfang det er muligt udelukkende miljømærkede ( svanemærkede) kontorartikler efter en fælles ministeriel aftale. Kontorartikler er pvc-fri
It-udstyr Fujitsu – Siemens Energimærke A og svanemærket udstyr. Endvidere er elkabler til It-udstyr nu pvc-fri. Se "elartikler".
Vask og vaskemidler Diversy – Lever Svanemærkede produkter
Kantinemad Eurest Økologisk mødeservering, mål for 50 % økologisk kantinedrift, økologisk efteruddannelse af personalet m.m.

Økonomisk opgørelse af årets miljøindsats:

Miljøstyrelsens nedskæringer i de seneste år har naturligt nok haft en direkte effekt på udgifterne til forbrug ( tabel B). Effekterne af ombygningen af toiletterne og en øget indsats på at bevidsthedsgøre medarbejderne om forbrug har betydet fald i ressourceforbruget (fig. 3). De samlede udgifter indenfor de 4 områder der måles på er siden den første systematiserede opgørelse i 2000 nu faldet med i alt 498.000 kr. (2001-2003).

Tabel B : Værdi af miljøbesparelser i 2003.

Forbrugsområde 2002 Værdi af indsats
2003- priser*		 Sparede enheder Besparelse / udgift i kr. i forhold til 2002
Varmeforbrug (målt) 503,87 kr/MWh 44 MWh 22.170
Elforbrug 1,32 kr/kWh ex. Moms 129.000 kWh 170.280
Vandforbrug 29,33 kr. pr. m3 784 m3 22.995
Papirforbrug 0,043 kr. pr. ark 1.770.000ark 76.110
Besparelse samlet i 2003 i forhold til 2002:     291.555

*El- vand og varmepriser er oplyst af Københavns Energi.

Den kommende indsats

Miljømålsætninger 2001-2004 – fra Miljøstyrelsens interne miljøpolitik – det vil vi! Miljømål 2004 for Miljøstyrelsen –miljøhandlingsplanen – det gør vi!
- Vi vil årligt evaluere ministeriets interne miljøarbejde og udgive en miljøredegørelse. - Udarbejder en miljøredegørelse for 2003 marts 2004 og en miljøhandlingsplan 2005 ultimo november 2004.
- Udnytte ressourcerne i affaldet bedre, ved at øge affaldssorteringen samt reducere eller undgå affald, der ikke kan genanvendes.
- -"...livscyklusvurderinger og sundhed er centrale tankegange ved al planlægning" 		- Reduktion i mængden af brændbart affald og kampagner for bedre sortering
- Bidrage til ministeriets samlede reduktion af energi- og varmeforbrug med 4 % inden 2004 - Reduktion af styrelsens natforbrug ( tomgangsforbrug) af el med 25 % i forhold til 2003.
- Miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse
- -"....livscyklusvurderinger og sundhed er centrale tankegange ved al planlægning" 		- Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdelse og brug af kompetenceprofiler i MUS-samtaler

Grønt regnskab 2003:

Energiforbrug. 1998-2003, Strandgade 29.

Energiforbrug 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Energiforbrug, MWh – målt
Fjernvarme
El, hovedbygning 		484
378 		457
285 21 		483
394 		507
361 		505
358 		466
352
Energiforbrug, MWh –korrigeret
Fjernvarme 		484 496 556 540 542 454
Nøgletal(kWh/m2)
Fjernvarme, korrigeret
El 		71
56 		73
42 		77
58 22 		72
43 		72
43 		61
42
Forbrugsudv. - indeks 2000(%)
Fjernvarme (korr)
El, hovedbygning 		87
96 		89
72 		100
100 		97
91 		97
91 		82
89

Energiforbrug. 1998-2003, Wilders Plads, bygning O, D og W.

Energiforbrug 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Energiforbrug, MWh – målt
Fjernvarme
El 		211 264
404 		234
465 		199
402 		212
397 		207
274
Energiforbrug, MWh –korrigeret
Fjernvarme 		  287 258 212 227 202
Nøgletal(kWh/m2)
Fjernvarme, korrigeret
El 		  51
72 		46
106 		38
72 		40
71 		23
Forbrugsudv. – indeks 2000 %
Fjernvarme
El, hovedbygning 		  111
87 		100
100 		82
86 		88
85 		78
59

Vandforbrug. 1998-2003 (Strandgade 29)

Vandforbrug 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Vandforbrug, m3 1768 1663 1961 2115 1925 1725
Nøgletal, (m3/ansat) ( 280 personer i Strandgade) 7 6 7 8 7 6
Forbrugsudv. – indeks 2000 (%) 90 85 100 108 98 86

Vandforbrug. 1998-2003 (Wilders Plads).

Vandforbrug 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Vandforbrug, m3     1322 1368 1091 507
Nøgletal, (m3/ansat)     8 8 13 10
Forbrugsudv. – indeks 2000 (%)     100 103 83 38

Papirforbrug. 1998-2003.

Papirforbrug 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forbrug, antal ark (1000) 24 10.769 6.875 5.895 4.804 5.220 3.450
Nøgletal, ark/ansat 24.364 16.250 14.069 10.918 14.262 10.486
% genbrugspapir, svanemærket. 75 100 100 100 90 100
Forbrugsudvikling - indeks 2000 25 183 116 100 81 89 59
Forbrug, internt trykkeri, antal ark (1000) 3900 2.676 2747 1497 1.474 NB.NB

Affaldsmængder. 1998-2003.

Affaldsfraktioner (ton) 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Papir 36,29 36,28 49,41 27,79 46,9 10,6
Pap 4,88 5,52 2,70 5,76 6.1 2,67
Blandet pap & papir 4,75 11,03   35,72 26 0 19,61
Glas 0,24 0,67 0,86 0,68 0 0,26
Elektronisk affald 0,23 -     0 0,72
Andet affald, brændbart 31,11 40,27 24,86 23,98 51,3 27 13,98

CO2 emission, Strandgade 29. 1998-2003

CO2 i tons – samlet 1998 1999 2000 2001 2002 2003
El 302 228 28 312 289 294 209
Varme 111 55 57 61 61 67
Total   283 369 349 355 276

CO2 emission, Wilders Plads. 1998-2003

CO2 i tons – samlet 1998 1999 2000 2001 2002 2003
El 169 323 372 321 333 163
Varme   32 28 24 25 30
Total   355 507 345 358 193


Fodnoter

[20] Uagtet at Miljøstyrelsen udsorterer papirfraktion særskilt, er en stor del af dette papiraffald 2003 i fejlagtigt registreret som blandet pap og papir hos transportøren.

[21] Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl.

[22] Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til sammenlignelighed er anvendt det tidligere grundlag på 6767 m2 for Strandgade 29.

[23] Nøgletal pr. m2 er ikke opgivet for 2003, da arealet varierer stærkt over året.

[24] Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.

[25] Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.

[26] Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af "ikke-relevant" sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet.

[27] Ekstraordinært høj mængde af brændbart affald grundet nednormering af stillinger og rydning af kontorer

[28] CO2 emissionen: Der tages forbehold p.g.a. fejlmåler og deraf for lavt tal.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.