|
Miljøstyrelsens årsrapport 2003Indholdsfortegnelse
BeretningMission, vision, værdigrundlag og hovedopgaverDet er Miljøstyrelsens mission at bidrage til beskyttelse af miljøet. Miljøstyrelsen har ansvaret for at administrere og bidrage til udformningen af den danske lovgivning og internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der skal sikre rene produkter, ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna. Indsatsen retter sig primært mod danske forhold, men strækker sig i stadig større grad udover landets grænser. Miljøstyrelsens hovedopgaver består i:
I opgavevaretagelsen gøres brug af virkemidler som traditionel administrativ regulering, økonomiske virkemidler og kommunikation. Det er Miljøstyrelsens vision at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening - først og fremmest ved en forebyggende indsats. Dette gælder såvel i Danmark som i forhold til andre lande. Miljøstyrelsens værdigrundlag er at styrelsen på grundlag af et højt fagligt niveau skal være:
Miljøstyrelsen administrerer flg. lovgivninger:
Overordnede resultaterFaglige og organisatoriske resultater Miljøministeriet og Finansministeriet har i foråret 2003 i fællesskab udarbejdet en budgetanalyse af Miljøstyrelsens organisering og ressourceforbrug. Konklusionen var, at der kunne gennemføres en yderligere tilpasning af Miljøstyrelsens tværgående aktiviteter, og at der burde gennemføres en yderligere tilpasning og udvikling af styrelsens organisering. Det var vurderingen at der ikke var mulighed for at gennemføre yderligere budgetforbedringer på lønsummen, end de der var forudsat på FL 03 med tilhørende budgetoverslagsår. Der er på FL 2004 indbudgetteret en budgetforbedring på øvrig drift på 5 mio. kr. i 2004 og 10 mio. kr. i 2005-2007. Indsatsen for kemikalier sundhed og miljø opretholdes fra 2005-2007 med 15 mio. kr. årligt, og styrelsen fik mulighed for at konvertere 1,1 mio. kr. årligt fra gebyrindtægter til lønsum med henblik på at sikre dækningen af de faktiske omkostninger ved administrationen af de pågældende ordninger. Miljøstyrelsen har i 2003 nået den helt overvejende del af de miljøfaglige og organisatoriske resultatmål for året. Samtlige mål bortset fra ét eksternt mål blev opfyldt. Miljøstyrelsens mål om Miljø og sundhed blev kun delvist opfyldt, men siden er aktiviteter igangsat med henblik på fuld målopfyldelse i 2004. I november 2003 blev der offentliggjort en vejstøjsstrategi, som gav ny viden om bl.a. sundhedsmæssige konsekvenser af vejtrafikstøj. Derudover blev det belyst, hvilke virkemidler der kan være med til at reducere vejtrafikstøj. Virksomhedsudvalget afsluttede dets arbejde med et lovforslag med forenklingsforslag. Det var en forudsætning for forenklingerne, at de ikke måtte have negative effekter på miljøet. Dette mål anses for opfyldt. For så vidt angår Miljøstyrelsens mål "Miljøstyrelsen mod 2010" er målet på enkelte områder reformuleret i forbindelse med direktørskiftet og den ændrede organisatoriske kurs. På andre områder er vi nået længere end forventet. Dette gælder f.eks. i f.t. arbejdet med projektorganiseringen og etableringen af enhedssekretariater. I 2003 blev der iværksat en række konkrete aktiviteter med henblik på at modernisere Miljøstyrelsen og styrke fokus på sammenhængen mellem ressourceforbruget og resultater. De organisatoriske rammer for projektorganisation blev etableret og 11 projekter blev i efteråret 2003 igangsat i en pilotfase. Derudover blev der udviklet et nyt arbejdsprogramkoncept, hvis hovedformål er at forenkle styringen og skabe overblik. Det nye koncept er ligeledes en forberedelse til regnskabsreformens krav om omkostningsbaserede regnskaber, som træder i kraft i 2005. Miljøstyrelsen opnåede i 2003 miljøcertificering (EMAS). Opgaverne i relation til Miljøstyrelsens EMAS-certificering indebærer, at styrelsen arbejder aktivt med miljøforbedringer og at denne indsats er underkastet uvildig kontrol. Samlet set er resultatet af styrelsens arbejde i 2003 meget tilfredsstillende. En række af resultaterne fastsætter retningen for miljøpolitikken og –forvaltningen i de kommende år. Tabel 1 Oversigt over virksomhedens finansielle resultat (mio. kr.)
Det finansielle resultat for driftsvirksomheden udviser et underskud på 1,7 mio. kr. Da videreførelsen fra 2002 var på i alt 23,8 mio. kr., er det samlede resultat til videreførsel på 22,1 mio. kr. Af det beløb, der bliver videreført, udgør 8 mio. kr. planlagt lønsums opsparing, der skal anvendes til at gennemføre den langsigtede personaletilpasning som Miljøstyrelsen er i gang med. Af det resterende beløb på 14,1 mio. kr. der videreføres, er de 13,8 mio. kr. bundne til specifikke aktiviteter i forbindelse med finanslovsaftaler mv. jfr. afsnit 3. De kommende årMiljøstyrelsen vil fortsat arbejde på at implementere regeringens mål om Et bedre miljø og Mere vækst i erhvervslivet og allerede igangsatte mål vedrørende klimastrategien, vejstøjsstrategien og virksomhedsudvalget vil blive videreført i 2004. I forbindelse med opgavevaretagelsen vil der fremover blive lagt særlig vægt på økonomiske vurderinger, såvel budgetøkonomiske som samfundsøkonomiske vurderinger. Miljøstyrelsens mål- og resultatstyring vil ligeledes blive styrket af de igangværende aktiviteter. Miljøstyrelsen vil arbejde videre med digitalisering af interne arbejdsprocesser og eksterne services, herunder forventes det, at Miljøstyrelsen i 2005 indfører elektroniske sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Arbejdet skal bl.a. ses som opfølgning på regeringens strategi for digital forvaltning 2004-06. HovedkontiI denne årsrapport aflægges der regnskab for flg. hovedkonti:
MålrapporteringOversigt over målopfyldelseAf de 11 institutionsmål for 2003 er 10 fuldt opfyldt, mens 1 er delvist opfyldt. Tabel 2 Koncern og institutionsmål
Uddybende analyser og vurderingerI den uddybende analyse er det valgt at fokusere på flg. institutionsmål:
VirksomhedsudvalgetMål og baggrund Miljøstyrelsen var ansvarlig for, at Virksomhedsudvalget afsluttede sit arbejde primo maj 2003, og at lovforslag med forenklingsforslag som følge heraf blev sendt til ekstern høring med henblik på forelæggelse i Folketinget i samlingen 2003/2004. Det endelige tidsaspekt herfor skulle dog vurderes i sammenhæng med evt. andre regelforenklingsinitiativer. Formålet med Virksomhedsudvalgets arbejde var at komme med anbefalinger til effektivisering og forenkling af
med henblik på at lette virksomhedernes administrative byrder og reducere myndighedernes samlede ressourceforbrug i forhold til godkendelse og tilsyn med virksomheder. Målet er udstukket politisk (ministeren) bl.a. på baggrund af et forudgående samarbejde med Dansk Industri, og som et led i regeringens indsats for at lette erhvervslivet for administrative byrder (25% i 2010). Miljøstyrelsen har deltaget aktivt i målopfyldelsen gennem sine bidrag i Virksomhedsudvalget, herunder sekretariatsbetjening til udarbejdelse af udvalgets rapport, og udarbejdelse lovforslag (L 93), der udmønter udvalgets forslag til et forenklet godkendelsessystem (jf. mission og værdier). Miljøstyrelsen har under udvalgsarbejdet været med til at sikre, at forenklingsforslagene opfylder kommissoriets betingelse om at miljøbeskyttelsesniveauet ikke påvirkes negativt af de foreslåede omlægninger (jf. mission og vision). Resultater Den officielle færdiggørelse af Virksomhedsudvalgets arbejde blev udskudt til oktober, bl.a. fordi der først skulle ske en samlet forelæggelse for regeringen, som også omfattede brugerbetaling. Samtidigt med rapportens offentliggørelse den 24. oktober 2003 udsendtes forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven i offentlig høring med svarfrist den 14. november 2003. Lovforslaget (L 93) blev den 27. november 2003 fremsat i Folketinget. På tilsynsområdet igangsattes i december 2003 to projekter som opfølgning på Virksomhedsudvalgets anbefalinger. Det ene projekt drejer sig om udarbejdelse af en vejledning fra Miljøstyrelsen til tilsynsmyndighederne om differentieret tilsyn. Det andet projekt er et pilotprojekt om benchmarking af tilsynsadministrationer. Begge projekter forventes afsluttet oktober 2004. Ligeledes blev der i november 2003 iværksat et projekt om alternativer til anmeldeordningen som opfølgning på Virksomhedsudvalgets anbefaling om at ophæve denne ordning. Økonomi Der er i alt anvendt ca. 1 ¾ årsværk i 2003 samt ¾ årsværk i 2002 til sekretariatsbetjening af og deltagelse i Virksomhedsudvalgets møder, samt til udarbejdelse af lovudkast. I 2003 er anvendt 52.000 kr. under selve udvalgsarbejdet. Desuden er der i 2003 anvendt 265.000 kr. til de tre iværksatte projekter, der jf. pkt. 2 ovenfor skal forberede den praktiske gennemførelse pr. 1. januar 2005. Analyse Udskydelsen af tidspunktet for offentliggørelsen skyldes dels, at hovedparten af udvalgets medlemmer ikke ønskede at forholde sig til brugerbetalingsordningen, og at der skulle ske en samlet forelæggelse for regeringen af såvel rapport som brugerbetalingsordning, dels at ministeren ønskede en præcisering af de økonomiske konsekvenser af udvalgets anbefalinger. Selve resultatet af Virksomhedsudvalgets arbejde må anses som robust, da alle deltagende parter har bidraget med en konstruktiv indsats om de centrale temaer, så hele udvalget står bag langt hovedparten af anbefalingerne for så vidt angår omlægningerne af godkendelses- og tilsynssystemerne. Vurdering Det vurderes, at gennemførelsen af forslagene ikke vil have negative effekter på miljøet samtidigt med at virksomhedernes administrative byrder lettes og myndighedernes samlede ressourceforbrug til godkendelse og tilsyn med virksomheder reduceres. Resultatet vurderes samlet set som tilfredsstillende. At rapporten først blev offentliggjort i oktober må vel formelt ses som en afvigelse, men det har dog ikke betydet forsinkelser i arbejdet med at gennemføre udvalgets anbefalinger. VejstøjsstrategiMål og baggrund Regeringen besluttede i 2002 at nedsætte en Vejstøjgruppe, der havde til formål at udarbejde et forslag til en vejstøjstrategi. Strategien skal belyse mulighederne for en væsentlig begrænsning af antallet af stærkt støjbelastede boliger. Det er endvidere et formål, at vejstøjstrategien skal være med til at sikre et godt grundlag for implementering af det nye EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj. Som et led i vejstøjstrategien skulle der bl.a. gives
Resultater Forslaget til vejstøjstrategi blev offentliggjort i november 2003. Forinden var forslaget i form af en rapport blevet udarbejdet af den nedsatte Vejstøjgruppe og godkendt af regeringens Økonomiudvalg. Dermed er der tilvejebragt ny viden om og overblik over forskellige virkemidler til at nedbringe vejtrafikstøj, herunder analyser af virkemidlernes støjreducerende effekt samt samfundsøkonomiske profil. I strategien præsenteres 10 statslige tiltag, som både indeholder initiativer for de statslige veje og samtidig udgør en ramme for lokale myndigheder til at reducere vejstøj. I strategien præsenteres den første undersøgelse om omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj i Danmark på baggrund af et litteraturstudie baseret på international viden om sammenhængen mellem vejstøj og forhøjet blodtryk/hjertesygdom. Det anslås forsigtigt i vejstøjstrategien, at i størrelsesordenen 160-520 personer, heraf 40-130 personer under 65 år, årligt dør som følge af vejstøj. Idégrundlaget fra Grøn markedsøkonomi står centralt i strategien. Strategien viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats for at begrænse vejtrafikstøj, der giver samfundsøkonomisk overskud, da stort set alle virkemidler med et par enkelte undtagelser, giver et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. Dette på trods af, at mange virkemidler kræver betydelig finansiering (f.eks. udgifter ved facadeisolering eller ved brug af den bedste kvalitet af støjsvag asfalt). Overskuddet opstår, fordi gevinsten ved øgede huspriser og sparede helbredsomkostninger overgår udgifterne til støjbekæmpelse. Ifølge Vejstøjgruppens kommissorium skulle strategien belyse muligheden for at nå den tidligere regerings mål om at nå ned på 50.000 stærkt støjbelastede boliger i 2010. Vejstøjgruppens beregninger viser, at dette mål kun kan nås med meget store investeringer (ca. 7 mia. kr.) – og på en ikke omkostningseffektiv måde. På den baggrund lægger strategien op til, at indsatsen mod vejstøj planlægges over en længere tidshorisont, så denne kan tilrettelægges mere omkostningseffektivt. Det anses i strategien for hensigtsmæssigt, at indsatsen for at reducere vejstøj bliver vurderet i tilknytning til, at de ansvarlige myndigheder i 2008 – 08 udarbejder støjhandlingsplaner, jf. støjdirektivet. Økonomi Ressourceforbruget til udarbejdelsen af strategien blev større end forventet, især på grund af ekstra behov for afklaringer i Vejstøjgruppen og forhandlinger om de endelige formuleringer og omkring finansieringsspørgsmålet. Der var afsat 37 uger til udarbejdelse af vejstøjstrategien, samt 11 uger til opfølgende aktiviteter. Da tidsplanen er blevet yderligere skubbet, blev det samlede ressourceforbrug endnu større, ca. 77 uger i alt svarende til ca. 2 årsværk, frem til offentliggørelsen af vejstøjstrategien.. Internt i Miljøstyrelsen er det besluttet at anvende mindst 0,5 mio. kr. i 2004 til opfølgning af de statslige initiativer i vejstøjstrategien, som Miljøministeriet har ansvaret for. Det drejer sig om at afholde en konference med kommuner som målgruppe om det fremtidige arbejde med vejstøj,fremme brugen af støjreducerende ruder, og endelig skal der etableres en overvågningsmekanisme for at følge udviklingen i antallet af støjbelastede boliger og implementeringsgraden af virkemidler på landsbasis. I 2005 vil MST desuden opdatere en vejledning om vejstøj i boligområder (forventet pris: 0,5-1 mio. kr.). Analyse og vurdering Miljøstyrelsens mål om at udarbejde en vejstøjsstrategi anses for opfyldt idet samtlige delmål er opfyldt. Det er et stort og tilfredsstillende videnskridt, at MST (Vejstøjgruppen) med vejstøjstrategien har givet ny viden om:
Miljøstyrelsen mod 2010Mål og baggrund Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 den anden fase af den samlede langsigtede personalereduktion i form af afskedigelser. Parallelt hermed påbegyndte arbejdet med en modernisering og reorganisering af styrelsen. Som led i dette arbejde skulle der
I f.t. en modernisering af organisationen skulle det miljøfaglige sigte være klart. Derfor skulle der opstilles mål for Miljøstyrelsens faglige kerneområder frem mod 2010. Samtidig skulle opgavevaretagelsen udvikles og effektiviseres. Ud fra analyser af arbejdsgange og forsøg med nye samarbejdsformer skulle der som led i arbejdet tages initiativ til en tilpasning af organisationen til nye vilkår. Udover en tilpasning af organisationen var det målet at styrke styringen af ressourcer og skabe en mere sammenhængende mål- og resultatstyring. Den digitale forvaltning skulle samtidig fremmes. Arbejdet skal bl.a. ses på baggrund af regeringens moderniseringsprogram, ministeriets strategi for digital forvaltning samt den personalemæssig tilpasning til de finanspolitiske rammer for årene 2004-2006. Resultater Der er i 2003 blevet gennemført tre arbejdsgangsanalyser i Miljøstyrelsen: "dansk fornyet godkendelse af pesticider", "klage over miljøgodkendelse" og "grænseoverskridende transport af affald". Formålet med analyserne var at identificere muligheder for at spare tid ved at løse opgaverne mere smidigt og effektivt. Derudover blev der som led i analyserne peget på en række muligheder for at digitalisere arbejdsgangene. Forslagene til effektivisering af arbejdsgangene er delvist blevet implementeret og vil blive fuldt implementeret i forbindelse med indførelsen af Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) i 2005. Der er i 2003 blevet iværksat en række initiativer for at styrke projektarbejdsformen i Miljøstyrelsen. Muligheder og rammerne er blevet drøftet i chefkredsen, og der er blevet gennemført en modenhedsanalyse af konsulentfirmaet Implement. Modenhedsanalysen viste, at der i Miljøstyrelsen er et potentiale for at arbejde projektorganiseret (inden for rammerne af en projektorganisation). Analysen var derudover en vigtig del af grundlaget for at træffe beslutning om at indføre arbejdsformen i Miljøstyrelsen. I f.t. at iværksætte projektarbejdsformen i Miljøstyrelsen er der blevet udarbejdet rammer og principper for projektarbejdet og der er blevet udarbejdet en projekthåndbog. På chefmødet i august blev der udpeget 11 projekter, som i en pilotfase organiseres inden for rammerne af en projektorganisation. Af disse projekter er et projekt afsluttet. Arbejdet med projektorganiseringen er således nået betydeligt længere end oprindeligt planlagt. Der er udviklet et nyt koncept for AP2004. Konceptets hovedformål er at skabe et mere simpelt værktøj, der giver et bedre overblik over styrelsens forskellige opgaver, og som i højere grad skaber et strategisk ledelsesgrundlag. Det nye koncept er ligeledes en forberedelse til regnskabsreformens krav om omkostningsbaserede regnskaber, som træder i kraft i 2005. Systematikken betyder, at de tidligere års seks uafhængige bestillinger (arbejdsprogram, budget, konto 14/54, kommunikationsprojekter, DUT-aktiviteter og databaser) nu er koordineret i én bestilling til styrelsens enheder. Økonomi Såvel projektarbejdsformen som det ny AP-koncept er initiativer, der generelt set øger fokus på ressourceanvendelsen. I det nye AP-koncept angives ressourcer i såvel tid som penge pr. leverance. Derudover giver organiseringen af de større udviklingsopgaver inden for rammerne af en projektorganisation et bedre overblik over, hvad det koster at lave en opgave. Dette giver samtidig bedre prioriteringsmuligheder for Miljøstyrelsens direktion. Analyse & vurdering Målet "Miljøstyrelsen mod 2010" er på enkelte område opfyldt i en højere grad end forventet. Dette gælder f.eks. etableringen af en projektorganisation. På to områder er målet dog ikke nået. Dette gælder udarbejdelsen af "Miljøstyrelsen 2010", som blev sat i bero i forbindelse med den tidligere direktørs afgang. Arbejdet med en vision for Miljøstyrelsens fremtidige arbejde er udskudt til den nye struktur i Miljøstyrelsen er faldet på plads. Samtidig er der ikke etableret et fælles forkontor i 1.,2. og 4. kontor. Til gengæld er der i januar 2004 som led i den nye struktur etableret enhedssekretariater i hele styrelsen bestående af bl.a. forkontorerne fra de sammenlagte kontorer. I den forbindelse er der etableret fælles sekretariat omfattende 1., 2., 4. - og 3. kontor i enheden Stab & Strategi. RegnskabDriftsregnskabetTabel 3, Regnskab for Miljøstyrelsens drift 2003 (§23.21.10)(mio.kr.)
Miljøstyrelsens driftsresultat for 2003 udviser et merforbrug på 1,7 mio. kr., som dækkes af en videreførsel fra 2002 på i alt 23,8 mio. kr. Det samlede akkumulerede overskud ultimo 2003, der overføres til 2004 er på 22,1 mio. kr. Lønsumsbevillingen udgjorde 141,8 mio. kr., forbruget var 141,2 mio. kr. der videreføres 0,6 mio. kr. i lønsum fra 2003 til 2004. Fra 2002 til 2003 blev der videreført 7,4 mio. kr. i lønsum. Til 2004 videreføres 8 mio. kr., der anvendes til gradvis tilpasning af personaleressourcerne jfr. implementering af Finanslovs bevillingen 2004. De øvrige driftsudgifter var i 2003 netto 158,5 1 mio. kr. I forhold til nettobevillingen på 156,2 mio. kr. har Miljøstyrelsen haft et merforbrug på 2,3 mio. kr. Merudgifterne dækkes af et videreført beløb fra 2002 på 16,4 mio. kr. Til 2004 viderefører styrelsen 14,1 mio. kr. fra øvrig drift. Af de 14,1 mio. kr. til videreførsel for øvrige driftsmidler er de 13,9 mio. kr. bundne til specifikke opgaver, heraf 9,9 mio. kr. til opgaver der var projekteret til udførelse i 2003, men ikke kunne gennemføres på grund af tidspres. 4 mio. kr. er bundet i forbindelse med nedtrapning af Miljøstøtte til Østeuropa, som blev overført på Tillægsbevillingsloven til anvendelse i 2004. De resterende 0,2 mio. kr. vedrører Indtægtsdækket virksomhed mv. Det samlede resultat vurderes at være tilfredsstillende. Miljøstyrelsen har en administrationsaftale med den selvejende institution Temacenteret for Affald, som medfører, at styrelsen varetager lønadministration og service i forbindelse med IT. BevillingsafregningTabel 4, Bevillingsafregning, § 23.21.01 Drift (mio.kr.)
Tabel 5, Bevillingsafregning for Miljøstyrelsens tilskudsvirksomhed § 23 (mio. kr.)
Tabel 6, Akkumuleret resultat for Miljøstyrelsen § 23 (mio. kr.)
Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer og tilskudsfinansieret forskningIndtægtsdækket virksomhed: Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter projekter vedrørende internationale miljørådgivning, en række mindre projekter i samarbejde med andre danske rådgivningsfirmaer, myndigheder og institutioner samt sekretariatsbistand for Oliebranchens Miljørådgivning. Tabel 7, Akkumuleret resultat for ordninger for indtægtsdækket virksomhed (1.000 kr.)
Gebyrer: Miljøstyrelsen administrerer 15 gebyrordninger, der indtægtsføres på driften. De afrapporteres samlet, da provenuet for de enkelte gebyrer ikke overstiger 5 mio. kr. Tabel 8, Oversigt over gebyrordninger på driftsvirksomheden. (1000 kr.)
Vedr. gebyrer, der opkræves under andre ordninger end driftsvirksomheden, henvises der til den aktuelle ordning (konto 23.23.04. Indsamlingsordningerne vedr. dæk, blyakkumulatorer og biler og konto 23.23.11. Renere produkter). Anden tilskudsfinansieret virksomhed: Styrelsen har modtaget medfinansiering til gennemførsel af div. flerårige undersøgelser, udvikling og udredningsprojekter fra Nordisk Ministerråd, EU-kommissionen og Erhvervsfremmestyrelsen. Tabel 9, Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter(1.000 kr.) 6
Tilskudsregnskab m.v.Tabel 10, Tilskudsregnskab for Miljøstyrelsen, § 23, mio. kr.
PersonaleTabel 11, Personaleforbrug. Årsværk 2000-2004
Tabel 12, Personaleomsætning. 2000-2004
Påtegning
BilagGrønt regnskab 2003Miljøstyrelsens arbejde med det grønne regnskab er en del af Miljøministeriets samlede interne miljøpolitik og handlingsplan for 2001 - 2004. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at vi skal løse vores opgaver med en så lille miljøpåvirkning som muligt. De overordnede indsatsområder er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling. Miljøstyrelsen blev i marts 2003 certificeret efter den Europæiske forordning for miljøledelse, EMAS. Dette års grønne regnskab er et uddrag fra Miljøstyrelsens miljøredegørelse. Miljøstyrelsens miljøpåvirkningerMiljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø. Med EMAS certificeringen skal redegøres for såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger af styrelsens virksomhed. Den altoverskyggende indsats var arbejdet med EMAS certificeringen, der betød at der blev udarbejdet præcise beskrivelser for Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger og miljøledelsessystem. (De direkte miljøpåvirkninger)Miljøstyrelsens drift giver anledning til en række direkte miljøpåvirkninger. Det er primært papir-, el-, vand- og varmeforbruget samt affaldsproduktion og indkøb. For de direkte miljøpåvirkninger specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:
De interne kampagner i forbindelse med EMAS-registreringen ser ud til at have skabt en øget bevidsthed om forbrug og besparelser, da alle områder på nær varmeforbruget viser faldende tendens. (De indirekte miljøpåvirkninger)Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger omfatter ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Det er også effekten af vores produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv. For de indirekte miljøpåvirkninger specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:
Miljøstyrelsen har i samarbejde med hele ministeriet udarbejdet et egentligt grønt katalog for kontorartikler. Dette katalog er til rådighed for ministeriets indkøbere af kontorartikler på leverandørens hjemmeside. Kataloget er samtidig udarbejdet, så det kan implementeres direkte i den fælles offentlige indkøbsportal – DOIP, når dette bliver relevant. Drift og forbrugPå alle forbrugsområder er det samlede forbrug faldet i 2003 i forhold til 2002. Dette skyldes primært en reduktion i antal medarbejdere, og for varme-, vand- og elforbrug, også et reduceret kontorareal. Opgjort pr årsværk, kan der dog også for vand, el, vand konstateres en forbedret miljøperformance. Figur 1 viser udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.
Varmeforbruget er opgjort pr årsværk steg med ca. 4 %, mens elforbruget er faldet ca. 8 % og vandforbruget er faldet med 22 %, som dels skyldes ombygning af toiletterne og dels indikerer, at de gennemførte kampagner i 2003 har haft en effekt. Miljøstyrelsens papirforbrug faldt i 2003 med 28 %, til det laveste forbrug endnu målt siden man begyndte at arbejde med grønne regnskaber. Dette skal ses på baggrund af en stigning på ca. 400.000 ark fra 2001 til 2002, som følge af ekstra papirforbrug i forbindelse med EU-formandskabet i andet halvår 2002. Stigningen var forventet. Papirforbruget opgjort pr årsværk, faldt 4 % hvilket er det bedre end målsætningen på 2 %. Der er således tale om en bevidst indsats hos medarbejderne for mindre papirforbrug, og derudover kan det også skyldes øget anvendelse af elektronisk post efter e-dag. Efter flere år med stigende affaldsmængder, skete der i 2003 et betydeligt fald i affaldsproduktionen. Den samlede affaldsmængde er mere end halveret. Mængden af affald til genbrug er øget fra 51 % i 2002 til 69 % i 2003 og brændbart affald er reduceret fra godt 51 tons til 14 tons. Fra november 2003 blev en fast udgift på papirindsamling på ca. 125 kr. pr. tons papiraffald eksklusiv leje af containere m.m. ændret til en indtægt på 250 kr. pr tons inkl. containerleje m.m. Da aftalen ikke kunne ændres tidligere grundet opsigelse, vil den økonomiske effekt først være markant i 2004. Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen 20
Der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel A. Tabel A. Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen 2003.
Økonomisk opgørelse af årets miljøindsats: Miljøstyrelsens nedskæringer i de seneste år har naturligt nok haft en direkte effekt på udgifterne til forbrug ( tabel B). Effekterne af ombygningen af toiletterne og en øget indsats på at bevidsthedsgøre medarbejderne om forbrug har betydet fald i ressourceforbruget (fig. 3). De samlede udgifter indenfor de 4 områder der måles på er siden den første systematiserede opgørelse i 2000 nu faldet med i alt 498.000 kr. (2001-2003). Tabel B : Værdi af miljøbesparelser i 2003.
*El- vand og varmepriser er oplyst af Københavns Energi. Den kommende indsats
Grønt regnskab 2003:Energiforbrug. 1998-2003, Strandgade 29.
Energiforbrug. 1998-2003, Wilders Plads, bygning O, D og W.
Vandforbrug. 1998-2003 (Strandgade 29)
Vandforbrug. 1998-2003 (Wilders Plads).
Papirforbrug. 1998-2003.
Affaldsmængder. 1998-2003.
CO2 emission, Strandgade 29. 1998-2003
CO2 emission, Wilders Plads. 1998-2003
Fodnoter[1] Incl. bevillingstekniske omflytninger på 0,3 mio. kr. [2] Beløbet skal korrigeres for mindreindtægt vedr. miljømærker på 1,5 mio. kr. [3] Beløbet skal korrigeres se nedenstående note. [4] Beløbet skal korrigeres se ovenstående note. [5] Der henvises til note nr. 9 i Årsrapporten for 2002, hvor det fremgår at 4,5 mio. kr. fejlagtigt var blevet bogført på en beholdningskonto i 2002, rettelsen er fejlagtigt ikke blevet gennemført i 2003, således at det videreførte beløb reelt er 0,4 mio. kr. [6] Der er fejlagtigt bogført 12.000 kr. på Tilskudsfinansierede aktiviteter som skulle have været bogført på Temacenteret for Affalds konto. [7] Det forventes at Ministeriet for Videnskab indbetaler det fulde beløb i 2004. [8] Nordisk Ministerråd har indbetalt beløbet i 2004 [9] Under henvisning til note 5 i Årsrapport 2002 hvor et reelt merforbrug på 2,6 mio.kr. opgøres anvendes mindreforbruget i dette år til dækning heraf. [10] Størstedelen af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto. Beløbet skal korrigeres med 1,5 mio. kr. som følge af mindreindtægt vedr. miljømærker [11] Beløbet er korrigeret med 4,5 mio. kr. jf. note 9 i årsrapport 2002 [12] Uforbrugte midler fra 2002 på 4,4 mio.kr. er på tillægsbevillingslov 2002 overført til konto 23.21.01. Miljøstyrelsen [13] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto, og udlån til NEFCO. [14] I regnskabssystemet mangler bogføring af 88.010 kr. på konto 9795 og 1.363.882 kr. på konto 9841/9845. Det korrekte udestående beløb er 122,1 mio. kr. [15] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto. [16] I regnskabssystemet er bogført 161.129 kr. på 9841/9845 som skulle have været trukket på 9795. Der er ingen udestående tilsagn på denne konto. [17] Nettopersonaleforbrug eksl. Videreførsel af lønsum til 2005 [18] Fra og med 2003 kun fastansatte inkl. Eksternt finansierede, 2003 inkl. 18 ansatte i Frontlinien [19] Tallene er baseret på et skøn [20] Uagtet at Miljøstyrelsen udsorterer papirfraktion særskilt, er en stor del af dette papiraffald 2003 i fejlagtigt registreret som blandet pap og papir hos transportøren. [21] Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl. [22] Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til sammenlignelighed er anvendt det tidligere grundlag på 6767 m2 for Strandgade 29. [23] Nøgletal pr. m2 er ikke opgivet for 2003, da arealet varierer stærkt over året. [24] Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. [25] Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. [26] Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af "ikke-relevant" sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet. [27] Ekstraordinært høj mængde af brændbart affald grundet nednormering af stillinger og rydning af kontorer [28] CO2 emissionen: Der tages forbehold p.g.a. fejlmåler og deraf for lavt tal.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
