Muligheder for digitalisering af de grønne regnskaber

Bilag D

Detailresultater fra workshop

I henhold til projektbeskrivelsen blev der afholdt workshop med det formål at debattere hvilke muligheder, der er for digital indberetning og digitalisering, herunder hvilke hensyn og begrænsninger, der skal iagttages, og hvori digitalisering kan bidrage til forenkling.

Workshop blev afholdt den 27. november 2003 som en samlet workshop.

På workshoppen var 13 virksomheder repræsenteret.

Dagsorden for workshoppen var følgende:

Agenda
Agenda

Workshoppens fokusemner var inddelt i 2 moduler; A og B. Fokusspørgsmålene til debatten gengives i nedenstående:

Workshop modul A
Workshop modul A

Workshop modul B - Emne 1
Workshop modul B - Emne 1
Workshop modul B - Emne 1

Workshop modul B - Emne 2
Workshop modul B - Emne 2
Workshop modul B - Emne 2

Resultatet af workshoppen kan opsamles på følgende måde:

Elementer identificeret på workshoppen, som skal medtages i forbindelse med overvejelserne om mulighederne for en digitalisering af de grønne regnskaber og potentialet med en digitalisering:

Overordnede betragtninger:

  1. Generelt en positiv stemning med hensyn til digitalisering
  2. Vigtigt at digitalisering defineres klart, og det kan påpeges, hvilke konkrete fordele en digitalisering vil indebære for de berørte virksomheder
  3. En standardisering ved indberetning af data vil medføre en udvidelse af formålet med aflæggelse af grønne regnskaber, som derved udvides til et indberetningsværktøj af kvantitative data til myndighedsbrug
  4. Der er generelt ringe efterspørgsel efter de grønne regnskab. Det kan blandt andet skyldes:
    1. Mangel på standardisering
    2. Mangel på fælles indikatorer

Forenklingselementer hos virksomhederne:

  1. Digitalisering forventes ikke at medføre en effektiviseringsgevinst med hensyn til intern miljødatastyring i virksomhederne
  2. Digitalisering kunne måske medføre en "opdragende effekt" i virksomhederne, således at der blev ryddet op i de forskellige systemer og "regnearksmonstre", der er opbygget i forbindelse med de grønne regnskaber de sidste år
  3. Forenklingspotentialet ved øget integration af miljødata i virksomheders administrative it-systemer er måske undervurderet og ikke tilstrækkelig afdækket som følge af, at miljøområdets databehov ofte nedprioriteres i forbindelse med it-forandringer og implementering af nye systemer. Denne nedprioritering kan have forbindelse med virksomhedernes organisering af miljøfunktionen og opfattelsen af, at miljøområdet ikke er et indtjeningsgivende aktivitetsområde
  4. Til forskellige myndigheder sender virksomhederne mange data, som stammer fra samme datakilde, men som skal indberettes til de enkelte myndigheder med forskellig frekvens, format, tilpasninger mv.
  5. Nødvendige kravspecifikationer i forbindelse med en standardisering af indberetningsformat til kvantitative data kunne måske være en fordel isoleret set, men derved berøves virksomhederne deres rapporteringsfrihed - og ansvar for at vælge - og begrunde deres væsentlighedsniveau og hvilke miljøparametre, der er relevante

Forenklingselementer, der berører både virksomheder og myndigheder og samspillet mellem disse:

  1. Digitalisering vil indebære en standardisering af de kvantitative data, hvilket kan være en udfordring grundet de mange forskellige virksomhedstyper, der tillægger ensartede miljødata forskellig relevans og væsentlighed og dermed har en uensartet opfattelse og brug af bagatelgrænser. Udfordringen vil for myndighederne være at samle konsistens i dataindberetningerne. Udfordringen for virksomhederne vil være at adskille rapporteringsformålet med de grønne regnskaber for så vidt angår fortællingen om den kontinuerte udvikling af virksomhedens miljøhensyn og miljøarbejde med indberetningspligten af de kvantitative data, som myndighederne har brug for
  2. Datasikkerhed er en vigtig forudsætning i forbindelse med implementering af en form for digitalisering af de grønne regnskaber, herunder er det vigtigt for virksomhederne, at der ikke opstår situationer, hvor ikke kendte modtagere af data, kan anvende disse. Der er endvidere risiko for fejlbrug af data eller misforståelse af data og dermed misbrug heraf. For datamodtagerne er det vigtigt for korrekt anvendelse af data, at disse er underkastet et kendt og meddelt niveau for kvalitet
  3. En system-"oprydning", som nævnt under punkt 5, kunne indirekte medføre, at datakvaliteten i de grønne regnskaber ville blive forhøjet
  4. Manglende efterspørgsel efter de grønne regnskaber kunne være et argument for at adskille den kvantitative del og den kvalitative del, hvor der kun stilles krav om indberetning af den kvantitative del til myndighederne. Virksomhederne ville derefter have større frihed med hensyn til kommunikation af den kvalitative del til de af dem valgte relevante interessenter
  5. Internettet er den mest naturlige mulighed med hensyn til digital overførsel
  6. En branchespecifik standardisering kunne eventuelt være relevant
  7. Hvis data fra virksomheders systemer skal kobles til internet-flade som virk.dk, må der alene etableres billige interfaceløsninger
  8. Standardiserede krav kan rumme muligheder for benchmarking
  9. Det største sammenfald mellem typer af oplysninger, der skal indberettes til forskellige myndigheder, ligger umiddelbart i indberetninger til Miljøstyrelsen, til lokale tilsynsmyndigheder og til Told & Skat ifølge workshopdeltagerne

I en fælles konklusion på workshoppen peges der på følgende særlige opmærksomhedsområder:

  1. Det kan være svært i det grønne regnskab at optage andre indberetninger til andre myndigheder, fordi disse i dag har forskellige krav til data og ofte forskellige databehov
  2. Vær opmærksom på virksomhedernes frihed i forbindelse med rapportering kontra standardisering af krav om indberetninger
  3. Myndighederne skal være opmærksom på, hvad de anmoder om og holde sig for øje hvilke data, der skal indberettes, fordi de er "nice to know" og hvilke data, der skal indberettes, fordi de er underkastet et "need to know"-krav fra myndighederne
  4. Standardisering af indberetningsskemaer bør eventuelt tage udgangspunkt i brancher
  5. Et enkelt system foretrækkes over en stor forkromet løsning
  6. Tilstrækkelig datasikkerhed er en forudsætning for digitaliseringen
  7. En implementering af digital indberetning kan eventuelt være hensigtsmæssig over en flerårig periode, hvor eksempelvis også en papirbaseret indberetning kan finde sted i en transitperiode.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.