| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse

12 Investeringer i fornyelse

Da hovedformålet med undersøgelsen har været at vurdere fornyelsesindsatsen, fokuseres i dette afsnit på fornyelsesudgifterne.

Hidtidig fornyelsesindsats

Som det fremgår af afsnit 11, er udgifter til fornyelse én af de tre poster, som de samlede udgifter til kloaksystemet, har skullet opdeles i.

I perioden 1994-2002 er der som gennemsnit investeret knap 0,9 mia. kr. pr. år i fornyelse, dvs. godt 0,3 mia. kr. pr. år mindre end de aftalte 1,2 mia. kr. pr. år. Ved udgangen af 2002 var der således et samlet efterslæb på ca. 2,9 mia. kr., i forhold til hvis der var investeret jævnt over aftaleperioden ⁴.

Fordelingen på de enkelte år ses af tabel 9 og figur 3. Tallene for 1994-1996 stammer fra statusundersøgelsen fra 1996. Tallet for 1996 er budgettal.

Tabel 9. Fornyelsesudgifter 1994-2002 opgivet i mia. kr. Beløbene er ikke pristalsreguleret.

Figur 3. Udvikling i fornyelsesudgifter for perioden 1994-2002.

Ses der bort fra 1996, som er budgettal, har den årlige udgift til fornyelse i perioden 1994-1999 ligget nogenlunde konstant på knap 0,8 mia. kr. I årene 2000 og 2001 har den årlige udgift været ca. 1,0 mia. kr., mens den forventede udgift for 2002 ligger på knap 1,2 mia. kr. 2002-tallet er dog usikkert, da det er budgettal.

Fordeling af udgifter til fornyelse

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor i kloaksystemet fornyelsesbehovet ligger, og hvilke områder der prioriteres højest. For at få et overblik over, hvor fornyelsesindsatsen ligger, er kommunerne blevet bedt om at oplyse, hvordan fornyelsesudgifterne for 2001 er fordelt på forskellige indsatsområder. Fordelingen på landsplan fremgår af figur 4. Det ses, at hovedparten af investeringerne ligger på ledningerne. Det vurderes, at der er stor usikkerhed på fordelingstallene, da der ses store afvigelser mellem fornyelsesudgifter oplyst under dette spørgsmål og fornyelsesudgifter oplyst i forbindelse med de samlede udgifter til kloaksystemet.

Figur 4. Fordeling af fornyelsesudgifter for 2001.

I Miljøstyrelsens 1993-undersøgelse blev der spurgt til den forventede fordeling af fornyelsesudgifterne for de planlagte investeringer for 1993-1996. Der ses en god overensstemmelse mellem 1993-undersøgelsens forventninger og den nu oplyste fordeling baseret på 2001-tallene.

Hvis planlægning og forundersøgelser fordeles forholdsmæssigt ud på de øvrige indsatsområder, fås følgende fordeling for fornyelsesudgifterne for 2001:

Beregnet ud fra den samlede fornyelsesudgift for 2001 på 990 mio. kr., fås med ovennævnte fordeling og de mængder, der fremgår af tabellerne 4,5 og 7 (bilag 4), følgende enhedspriser for fornyelse:

Hvis ovennævnte fordeling anvendes på fornyelsesudgifterne for hele perioden 1999-2001 ses ikke væsentlige forskelle fra ovennævnte enhedspriser.

Halvdelen af ledningsfornyelsen er sket ved renovering, dvs. fornyelse ved hjælp af no-dig metoder, og halvdelen ved omlægning, dvs. ved udskiftning af ledninger. På den baggrund vurderes det, at den beregnede enhedspris på 1.800 kr. pr. meter er for lav - også selvom omlægninger for en del ledningers vedkommende er sket i form at punktudskiftninger. Det vurderes, at en enhedspris på 2.500-3.000 kr. pr. meter ledning ⁵ er en mere realistisk gennemsnitspris ⁶.

De lave beregnede enhedspriser vurderes at skyldes den store usikkerhed på tallene. En medvirkende årsag til den lave enhedspris for ledningsfornyelse kan dog være, at den fornyelse, der er sket i form af omlægninger, har været koncentreret om de billigste tilfælde, dvs. ledninger med små dimensioner og i små lægningsdybder.

En tilsvarende beregning kan i teorien laves ud fra de samlede fornyelsesudgifter i perioden 1994-2002 og den samlede ledningslængde, der er fornyet i perioden. Dette giver en enhedspris på 700 kr. pr. meter ⁷.

Denne pris er urealistisk lav, hvilket viser, at der knytter sig stor usikkerhed til tallene. Særligt reduktionen i de opgivne fornyelsesbehov, dvs. for ledningers vedkommende en reduktion fra 22 % i 1993 til 16 % i 2002, vurderes at være meget usikker, idet denne i vidt omfang er baseret på skøn. Endvidere vurderes det, at der knytter sig stor usikkerhed til antagelsen om omfanget af den løbende vedligeholdelse, der er foretaget i perioden. Ses der på investeringerne i de enkelte kommuner, er der en meget stor variation i enhedspriserne.

Det må således konkluderes, at det er meget usikkert, hvorvidt fornyelsesbehovet for ledninger reelt er faldet fra 22 % til 16 % siden 1993.

Det vurderes, at de fornyelsesbehov, der er skønnet i 2002, er mere sikre skøn end de, der blev opgivet i 1993, da der i dag foreligger et bedre kendskab til kloakledningernes tilstand end i 1993, i kraft af at en større andel af tv-inspiceret.

Omvendt er den beregnede enhedspris for fornyelse af stikledninger, baseret på 2001-tallene, på 24.000 kr. pr. stik urealistisk høj. Prisen for fornyelse af en stikledning vurderes at være at størrelsesorden 10.000 kr. pr. stikledning.

Enhedspriser for bygværker vil i høj grad afhænge af bygværkernes størrelse, særligt bassinerne, og det er derfor ikke muligt at vurdere de enhedspriser, der er beregnet for bygværkerne.

Fremtidig fornyelsesindsats

I perioden 2003-2008 forventer kommunerne at investere tilsammen 1,8 mia. kr. pr. år i fornyelse. Dette giver en samlet investering på 10,8 mia. for de resterende 6 år af aftaleperioden (2003-2008). Heraf baserer ca. 6,0 mia. kr. sig på en fornyelsesplan vedtaget efter miljøbeskyttelseslovens regler, mens de resterende baserer sig på budgetter, investeringsplaner eller blot vurderinger/forventninger.

Set over hele aftaleperioden forventes således investeret 1,2 mia. kr. pr. år i gennemsnit, hvilket svarer til det aftalte beløb i kloakrenoveringsaftalen fra 1994. Dette er baseret på, at der anvendes 1,8 mia. kr. i hvert af årene 2003-2008 ⁸. Når regnskabstal sammenholdes med de forventede investeringer i tidligere undersøgelser, viser det sig imidlertid, at der hidtil ikke er investeret så meget som forventet.

I figur 5 ses henholdsvis hidtidige og forventede fornyelsesinvesteringer for hele kloakrenoveringsaftalens periode.

Figur 5. Fornyelsesudgifter for hele kloakrenoveringsaftalens periode. 1994-2002 er afholdte udgifter (1996 og 2002 er dog budgettal), mens 2003-2008 er de forventede udgifter.

Der er meget stor variation fra kommune til kommune i, hvor meget der er afsat til den fremtidige fornyelse. Ideelt set bør kommuner med det største fornyelsesbehov investere mest. Med andre ord bør der – alt andet lige – investeres det samme pr. enhed (km eller stk.), der trænger til fornyelse.

Kommunerne er ikke blevet bedt om at specificere de forventede fornyelsesudgifter på de fire kategorier (ledninger, brønde, bygværker, stikledninger). Selvom det varierer fra kommune til kommune, hvor vægten i fornyelsesindsatsen ligger, vil hovedparten af investeringerne ligge på ledningsfornyelse i langt de fleste kommuner. Der kan derved fås et indtryk af variationerne kommunerne imellem ved at se på den forventede fornyelsesudgift i forhold til længden af de ledninger, der trænger til fornyelse.

Der er på landsplan planlagt en investering på 1,8 mia. kr. pr. år til fornyelse, og det er vurderet, at ca. 9.000 km ledning trænger til fornyelse. Hvis der regnes med, at efterslæbet udryddes over 15 år, og investeringsniveauet er konstant, giver dette en investering på ca. 2.100 kr. pr. meter ledning, der vurderes at trænge til fornyelse ⁹. Beregnes den tilsvarende værdi for hver enkelt kommune, ses en variation fra ca. 30 kr. pr. meter til ca. 23.000 kr. pr. meter ¹⁰. Fordelingen fremgår af figur 6 ¹¹.

Figur 6. Forventet samlet fornyelsesudgift over 15 år og fornyelsesbehov. Tallene er sorteret efter fornyelsesudgiften.

For 107 ¹² kommuner ligger den forventede investering under landsgennemsnittet på 2.100 kr. pr. meter. I figuren ses endvidere fornyelsesbehovet for ledninger for hver enkelt kommune. Der ses at være en tendens til, at kommuner med den laveste investering pr. meter ledning, der trænger til fornyelse, har det højeste fornyelsesbehov. Kommuner med de højeste fornyelsesbehov har altså planlagt at anvende relativt mindre på fornyelsen.

I gruppen, der har planlagt at investere mindre end landsgennemsnittet, findes 45 kommuner med et fornyelsesbehov på over 25 %, heraf har 17 kommuner et behov, der er større end 50 %. I gruppen, der har planlagt at investere mere end landsgennemsnittet, har alle kommuner opgivet et fornyelsesbehov på 25 % eller derunder.

Der ses ikke nogen sammenhæng mellem fornyelsesbehov og kommunestørrelse. Store kommuner har således som gruppe betragtet et lige så stort efterslæb i fornyelsen som små kommuner.

Ses der på investeringsniveauet for fornyelse i perioden 1997-2002, er dette lavest hos kommuner, der også fremover har det laveste investeringsniveau. Et lavt beløb for det forventede investeringsniveau kan altså ikke forklares med tidligere store investeringer, når kommunerne betragtes under ét.

Fodnoter

[4] Hvis udgifterne pristalsreguleres til 2002-priser, fås en gennemsnitlig investering på knap 1,0 mia. kr. pr. år, mens aftalens beløb på 1,2 mia. kr. bliver 1,4 mia. kr. Dette svarer til, at der som gennemsnit er investeret godt 0,4 mia. kr. mindre årligt end det aftalte beløb, svarende til et samlet efterslæb på ca. 4,3 mia. kr.

[5] Det er forudsat, at der i prisen er indeholdt planlægning, projektering, tilsyn, opmåling, arealerhvervelse m.v.

[6] Gennemsnitsprisen er baseret på en gennemsnitspris på 1.500 kr. for renovering og på 4.000 kr. for omlægning.

[7] De samlede fornyelsesudgifter i perioden 1994-2002 er på 7,9 mia. kr., heraf er ledningsudgifternes andel sat til 69 % (5,5 mia. kr.). Fornyelsesbehovet for ledninger er i perioden 1993-2002 reduceret med 6 procentpoint, svarende til ca. 3.000 km, jf. afsnit 7. Hertil lægges den løbende vedligeholdelse i perioden, der her sættes til 1 % af den samlede ledningslængde pr. år, svarende til i alt ca. 5.000 km. Den samlede ledningslængde, der er fornyet i perioden, er således i alt 8.000 km.

[8] Hvis der pristalsreguleres til 2002-priser, fås en gennemsnitlig investering på 1,3 mia. kr. pr. år, der skal sammenholdes med et aftalebeløb på 1,4 mia. kr. pr. år.

[9] Det er forudsat, at 1,3 mia. kr./år, svarende til 70 % af 1,8 mia. kr./år, anvendes til ledningsfornyelse.

[10] Af enkelhedshensyn er der ikke medregnet løbende vedligeholdelse. Hvis denne medregnes, fås mindre forskydninger, men det ikke ændrer ikke på det overordnede billede af variationerne kommunerne imellem.

[11] I figuren indgår kun kommuner, hvor værdien har kunnet beregnes, dvs. kommuner, der har oplyst både forventet fremtidig fornyelsesudgift og fornyelsesbehov – i alt 164 kommuner.

[12] 107 kommuner svarer til 65 % af de 164 kommuner, der indgår i beregningen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.