Miljøstyrelsens Miljøredegørelse 2003Indholdsfortegnelse1 Organisationsplan december 2003 2 Baggrundsoplysninger om Miljøstyrelsen 3 EMAS - EU's forordning om miljøledelse 4 Den interne miljø- og arbejdsmiljøorganisering
6 Redegørelse for miljøpåvirkninger
7 Miljømålsætninger og mål 2003 8 Miljømål 2004 - handlingsplanen 10 Økonomisk opgørelse af årets miljøindsats 11 Miljøpolitikken 2001 - 2004 EMAS certifikatKlik her for at se certifikatet Ledelsens beretning2003 blev året hvor Miljøstyrelsen blev EMAS certificeret. Miljøstyrelsen blev EMAS-registreret den 14. marts 2003. Det er et løft for et mere systematiseret og målrettet arbejde med Miljøstyrelsens interne miljøindsats. Bevidstheden omkring såvel miljøstyrelsens direkte som indirekte miljøpåvirkning har været stigende og kvalitets- og miljøarbejdet er blevet en mere integreret del af styrelsens og direktionens arbejde. Det er tilfredsstillende at kunne konstatere, at miljøindsatsen har båret frugt. Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, og papir er faldet i 2003 både absolut og opgjort pr årsværk. Varmeforbruget er samlet set også faldet men set i relation til antal ansatte er forbruget steget lidt. Dette ventes dog at udjævne sig i 2004, hvor antallet af lokaler og arbejdspladser tilpasses antallet af medarbejdere. De interne kampagner i forbindelse med EMAS-registreringen ser ud til at have skabt en øget miljøbevidsthed om forbrug og besparelser. Renovering af toiletter har og vil fremover bidrage til lavere vandforbrug. Den samlede mængde af affald er mere end halveret og mængden af affald, der går til genbrug øget betragteligt fra 51% i 2002 til 69% i 2003 hvilket særligt skyldes en markant nedgang i fraktionen brændbart affald. Med EMAS har vi fået et kvalitets – og miljøledelsessystem, der gør arbejdet med miljøforbedringer til en mere integreret del af vores virksomhed fremover og som samtidig bidrager til at strømline indsatserne i vores daglige drift og virke. Ole Christiansen 1. Organisationsplan december 2003Miljøstyrelsen har i 2003 arbejdet med at udvikle sin organisation. 2003 var det sidste år med en traditionel linie-organisation. I begyndelsen af 2003 blev ministeriets fælles kommunikationsenhed Frontlinien etableret og placeret i Miljøstyrelsen, men det formål at styrke service og effektiviteten i kommunikation med omverdenen. I efteråret blev det besluttet at samle ministeriets interne serviceopgaver i en ny institution, og frontlinen rykkes hertil i 2004. Fra efteråret blev der arbejdet med at ændre styrelsens generelle organisering så den afspejler styrelsens ny fokusområder. Pr. december 2003 så organisationen således ud. Klik her for at se organisationen Miljøstyrelsen vil pr. 1.1. 2004 være organiseret i 7 enheder og en tværgående projektorganisation. Ledelsen af Miljøstyrelsen varetages af direktion og kontorchefer. Mere specifikke beskrivelser af enheder, direktion m.v. kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. 2. Baggrundsoplysninger om MiljøstyrelsenMiljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse og havde ultimo knap 320 ansatte pr. 2003. Miljøstyrelsen var indtil udgangen af 2003 organiseret i en klassisk linieorganisering med 15 kontorer, 3 afdelinger, samt et forsøg med en tværgående projektorganisering. Som det fremgår af det nye organisationsdiagram (pr. 1.1. 2004) er organiseringen nu i højere grad omkring opgaver fremfor i den traditionelle linieorganisering. Miljøstyrelsens arbejdsområder er primært udarbejdelse af forslag til love og bekendtgørelser, miljøpolitiske tiltag og strategier, vejledninger, miljøinformation, afgørelser og betjening af minister og Folketing. Miljøstyrelsens årsrapport præsenterer det samlede resultat for styrelsens virksomhed i forhold til de faglige, økonomiske, organisatoriske og personalemæssige områder. Ud over oplysninger om årsrapporten, kan du på Internettet (www.mst.dk) finde en lang række andre oplysninger om Miljøstyrelsens arbejde. 3. EMAS - EU's forordning om miljøledelseEMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993 og en revideret version (kaldet EMAS II) blev vedtaget i 2001[1], Formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer. Hvis en uafhængig tredje part, en miljøverifikator, godkender at man opfylder alle kravene, kan man blive registreret og markedsføre sig som en miljømæssig troværdig leverandør og samarbejdspartner. Med den reviderede EMAS forordning i 2001 skete en udvidelse af hvilke typer organisationer, der kunne opnå certificering. Hvor EMAS tidligere primært var rettet mod virksomheder med industrielle aktiviteter, er den nu åben for alle typer organisationer, der har væsentlige miljøpåvirkninger og ønsker at forbedre miljøindsatsen. Kriteriet for at være med i EMAS II er således ikke længere afhængigt af, hvilken type organisation man er, men at organisationen har en række væsentlige miljøpåvirkninger, som kan forbedres år for år. 3.1 Audit af MiljøstyrelsenDet Norske Veritas (DNV), har verificeret de fornødne krav i MST. Omfattet af verifikationen er:
Fodnoter[1] Europaparlamentets og rådets forordning nr. 761/2001 4. Den interne miljø- og arbejdsmiljøorganisering
Miljøstyrelsens Kvalitets- og Miljøledelsessystem er beskrevet i vores Kvalitets- og Miljøledelseshåndbog. 4.1. Fordeling af ansvar og beføjelser i forhold til Kvalitets- og MiljøledelsessystemetDirektionen i Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens produktion, det vil sige kvalitet i sagsbehandling og ny viden, samt for driften af Miljøstyrelsen. Styregruppen for EMAS har det overordnede ansvar for EMAS- processen. Styregruppen varetager den overordnede koordination af EMAS-processen. Styregruppen består af medlemmer fra direktionen og chefgruppen. Direktøren er formand for styregruppen og ledelsens repræsentant. Arbejdsgrupper kan nedsættes under styregruppen, når der er behov for det, f.eks. til gennemførelse af kampagner eller særlige ad-hoc indsatser. I hvert kontor (efter 1.1.04 enhed) er udpeget en tovholder der har ansvar for formidlingen af EMAS arbejdet til sit enhed. Herudover har tovholderen ansvar for at rapportere miljø-, arbejdsmiljø- eller sundhedsmæssige problemer fra enheden til betjentstuen (sikkerhedslederen) eller Miljø- og sikkerhedsudvalget ( MISU). Samarbejdsudvalget og Miljø- og sikkerhedsudvalget (SU og MISU) inddrages aktivt i EMAS arbejdet. MISUs medlemmer fungerer som udgangspunkt som Miljøstyrelsens interne auditorer for EMAS, personalechefen undtaget. SU inddrages i alle sager af personalemæssig eller organisatorisk art i forhold til samarbejdsaftalen. Auditorerne har ansvar for at gennemføre audits, der godtgør, om Miljøstyrelsen lever op til denne håndbog. Auditorerne gennemfører på mindst 2 gange årligt intern audit, og noterer alle afvigelser i en auditrapport. Den auditansvarlige er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og afrapportering af audit. EMAS-koordinatoren er sekretær for styregruppen. Koordinatoren sikrer, at der bliver fulgt op på auditorernes rapporter, samt udarbejder en afvigelsesrapport med forslag til handlingsplan, samt følger op på eventuelle arbejdsgruppers arbejde, herunder at der udarbejdes korte referater af gruppernes arbejde, og at MISU samt styregruppen får forelagt relevante resultater og problemstillinger. EMAS-koordinatoren koordinerer informations- og uddannelsesaktiviteterne internt og eksternt i relation til styrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem. Alle medarbejdere har i relation til EMAS ansvar for at:
Indkøbere, er personer, der enten køber varer eller tjenesteydelser til Miljøstyrelsens drift. De har ansvar for at følge de beskrevne procedurer for indkøb. 6.2 Miljø- og sikkerhedsudvalgMiljøstyrelsens miljø- og arbejdsmiljøarbejde ligger i Miljø- og Sikkerhedsudvalget (MISU). Her arbejdes med at tilrettelægge og igangsætte indsatser emner i relation til arbejdsmiljø samt styrelsens miljø- og EMAS arbejde. Langsigtede indsatsområder indgår i Miljøstyrelsens miljøhandlingsplan. 5. Resumé af miljøpåvirkningerMiljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø. Med EMAS certificeringen redegøres for såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger af styrelsens virksomhed. Se afsnit 8 for specifik redegørelse af miljøpåvirkningerne. 5.1. De direkte miljøpåvirkningerMiljøstyrelsens drift giver anledning til en række direkte miljøpåvirkninger. Det er primært papir-, el-, vand- og varmeforbruget samt affaldsproduktion og indkøb. For de direkte miljøpåvirkninger som er specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:
Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, og papir er faldet i 2003 både totalt og opgjort pr. årsværk. Varmeforbruget er samlet set også faldet, mens forbruget pr. ansat er steget svagt, hvilket skyldes at styrelsens lejemål ikke kunnet afvikles så hurtigt, at der er overensstemmelse mellem et reduceret antal medarbejdere og areal. For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget, er der i Strandgade 29 installeret et overvågningssystem – Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Disse målinger er blevet offentliggjort i via organisationens intranet. Som følge af renovering af toiletter er ressourcerforbruget og reduceret for vand med ny skylleteknik og automatisk vandstyring ved vaskene og for el med montering automatisk tænd/sluk af lys. Miljøstyrelsens mål om at reducere elforbruget med 2% i forhold til forrige år, blev mere end nået da faldet udgør 8%. De interne kampagner i forbindelse med EMAS-registreringen ser hermed ud til at have skabt en øget bevidsthed om forbrug og besparelser, da alle områder på nær varmeforbruget viser faldende tendens. Med hensyn til efteruddannelse af internt anvendte håndværkere er der udarbejdet grundlaget for en folder til Miljøstyrelsens håndværkere, der indeholder miljøkrav til håndværkere ved etablering eller ombygninger. Folderen nåede dog ikke at blive sat op i en populærudgave. 5.2 De indirekte miljøpåvirkningerMiljøstyrelsens miljøpåvirkninger omfatter ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Det er også effekten af vores produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv. Miljøstyrelsens handlinger og mål indenfor særligt prioriterede indsatsområder er beskrevet i styrelsens Institutionsmål og afrapporteres for 2003 i Miljøstyrelsens årsrapport. (Bilag 2) For de indirekte miljøpåvirkninger specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:
For at kunne måle på Miljøstyrelsens indsats i forhold til interessenter er der gennemført en undersøgelse og udarbejdet et kommunikationsregnskab med fokus på 3 områder:
Kommunikationsregnskabet offentliggøres i april/maj 2004 på www.mst.dk. Miljøstyrelsen har i samarbejde med hele ministeriet udarbejdet et egentligt grønt katalog for kontorartikler. Dette katalog er til rådighed for ministeriets indkøbere af kontorartikler på leverandørens hjemmeside. Kataloget er samtidig udarbejdet, så det kan implementeres direkte i den fælles offentlige indkøbsportal – DOIP, når dette bliver relevant. 6. Redegørelse for miljøpåvirkninger
6.1 Forbrug af vand, el og varmePå alle forbrugsområder er det samlede forbrug faldet i 2003 i forhold til 2002. Dette skyldes primært en reduktion i antal medarbejdere, og for varme-, vand- og elforbrug, også et reduceret kontorareal. Opgjort pr årsværk, kan der dog også for vand, el og papir konstateres en forbedret miljøperformance. Varmeforbruget er opgjort pr. ansat steg med ca. 4%, mens elforbruget er faldet ca. 8% og vandforbruget er faldet med 22%, hvilket viser at investeringer i renovering af en antal toiletter med ny vand- og el-styring begynder at have sin virkning på ressourceforbruget. For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget, er der i Strandgade 29 installeret et overvågningssystem – Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Denne overvågning forsætter i 2004. Figur 1 viser udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen. 6.2 Papirforbrug og papirindsamlingMiljøstyrelsens papirforbrug faldt i 2003 med 28% i forhold 2002, til det laveste forbrug endnu målt siden man begyndte at arbejde med grønne regnskaber. Nedgangen blev på 1.770.000 ark. Dette skal ses på baggrund af en stigning på ca. 400.000 ark fra 2001 til 2002, som følge af ekstra papirforbrug i forbindelse med EU-formandskabet i andet halvår 2002. Stigningen var forventet. Papirforbruget opgjort pr årsværk, faldt med 4%, hvilket er det bedre end målsætningen på 2%. E-dag den 1. september 2003, hvor en række dokumenter udveksles elektronisk fremfor på papir, kan også have påvirket nedgangen i papirforbruget, men der er ikke foretaget specifikke analyser af dette i 2003. Fra november 2003 blev en fast udgift på papirindsamling på ca. 125 kr. pr. tons papiraffald eksklusiv leje af containere m.m. ændret til en indtægt på 250 kr. pr tons inkl. containerleje m.m. Da aftalen ikke kunne ændres tidligere grundet opsigelse, vil den økonomiske effekt først være markant i 2004. Miljøstyrelsen opnåede dog en indtægt for 2 måneder i 2003. 6.3 Affald.Efter flere år med stigende affaldsmængder, skete der i 2003 et betydeligt fald i affaldsproduktionen. Dog giver fraktions-opgørelsen ikke en tilfredsstillende udspecificering for affaldssorteringen for 2003, da transportøren fejlagtigt har registreret en stor del af papiraffald i 2003 som blandet pap og papir uagtet at Miljøstyrelsen udsorterer papirfraktion særskilt. Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen Herudover er mængden af affald, der går til genbrug øget betragteligt fra 51% i 2002 til 69% i 2003 hvilket skyldtes en markant nedgang i fraktionen brændbart affald fra godt 51 ton til 14 ton. Den samlede mængde af affald er reduceret fra godt 104 ton i 2002 til godt 48 ton i 2003, dvs. over en halvering. Fraktionen brændbart affalds store omfang i 2002 skyldtes bl.a. opsigelse af lejemål og deraf følgende fraflytning og oprydning, samt oprydning i forbindelse med afskedigede medarbejderes oprydning ved fratrædelse. 8.4 IndkøbDer købes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m. Der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel 1. Tabel 1. Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen 2003.
6.5 ArbejdsmiljøDer er ikke i 2003 registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær på grund af arbejdsskader. 7. Miljømålsætninger og mål 2003Det nåede vi i 2003:
8. Miljømål 2004 – handlingsplanenDet gør vi:
9. Institutionsmål 2004Miljøstyrelsen har fastsat følgende institutionsmål for 2004:
Succeskriterier for disse institutionsmål fremgår af styrelsens resultatkontrakt, og målene afrapporteres i Miljøstyrelsens årsrapport. Miljøstyrelsen arbejder i 2004 videre med at finde en løsning på integrationen mellem indberetning i miljøredegørelsen og i årsrapporten, med det mål at finde en bedre model for næste års miljøredegørelse. 10. Økonomisk opgørelse af årets miljøindsatsMiljøstyrelsens nednormeringer de seneste år har naturligt nok haft en direkte effekt på udgifterne til forbrug (tabel 2). Effekterne af ombygninger af toiletter og en øget indsats på at bevidstgøre medarbejderne om forbrug har betydet fald i ressourceforbruget (fig. 3). De samlede udgifter inden for de 4 områder der måles på er siden den første systematiserede opgørelse i 2000 nu faldet med i alt 498.000 kr. (2001-2003). Tabel 2 : Værdi af miljøbesparelser i 2003.
*El- vand og varmepriser er oplyst af Københavns Energi. Fig. 3 Besparelse/udgift i kr. pr årsværk i Miljøstyrelsen 11. Miljøpolitikken 2001 - 2004Miljøministeriet vedtog i marts 2001 en intern miljøpolitik som er fælles for hele ministeriet. Den gælder til udgangen af 2004. Miljøpolitikken består af en vision, suppleret af en række konkrete politikker.
De dele af ministeriets miljøpolitik, som har relevans for Miljøstyrelsens aktiviteter, udgør Miljøstyrelsens interne miljøpolitik og fremgår af Miljøstyrelsens miljø- og kvaltetsledelseshåndbog. Styrelsens interne miljøpolitik opstiller mål for det interne miljøarbejde på følgende områder: Vi vil: Miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse
Grønne Indkøb
Drift og produktion
Anlæg
Affald
Transport
Farlige stoffer
Formidling
Miljøstyrelsens interne miljøpolitik suppleres af en række andre politikker, f.eks. vores indkøbspolitik. Miljøstyrelsen skal som minimum leve op til gældende lovgivning. Også på områder, der ikke er omfattet af håndbogen, skal det sikres, at Miljøstyrelsen til enhver tid overholder gældende lovgivning. Bilag 1 Grønt regnskab 2003:Energiforbrug. 1997-2003, Strandgade 29
Energiforbrug. 1997-2003, Wilders Plads, bygning O, D og W
Vandforbrug. 1997-2003 (Strandgade 29)
Vandforbrug. 1997-2003 (Wilders Plads).
Papirforbrug. 1997-2003.
Affaldsmængder. 1997-2003.
CO2 emission, Strandgade 29
CO2 emission, Wilders Plads
Udvikling i antal ansatte i Miljøstyrelsen ultimo året
Fodnoter[2] Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl. [3] Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til sammenlignelighed er anvendt det tidligere grundlag på 6767 m2 for Strandgade 29. [4] Nøgletal pr. m2 er ikke opgivet for 2003, da arealet varierer stærkt over året. [5] Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. [6] Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. [7] Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af "ikke-relevant" sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet. [8] Ekstraordinært høj mængde af brændbart affald grundet nednormering af stillinger og rydning af kontorer [9] CO2 emissionen: Der tages forbehold p.g.a. fejlmåler og deraf for lavt tal.
|