Miljøstyrelsens Miljøredegørelse 2003

2. Baggrundsoplysninger om Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse og havde ultimo knap 320 ansatte pr. 2003.

Miljøstyrelsen var indtil udgangen af 2003 organiseret i en klassisk linieorganisering med 15 kontorer, 3 afdelinger, samt et forsøg med en tværgående projektorganisering. Som det fremgår af det nye organisationsdiagram (pr. 1.1. 2004) er organiseringen nu i højere grad omkring opgaver fremfor i den traditionelle linieorganisering.

Miljøstyrelsens arbejdsområder er primært udarbejdelse af forslag til love og bekendtgørelser, miljøpolitiske tiltag og strategier, vejledninger, miljøinformation, afgørelser og betjening af minister og Folketing.

Miljøstyrelsens årsrapport præsenterer det samlede resultat for styrelsens virksomhed i forhold til de faglige, økonomiske, organisatoriske og personalemæssige områder.

Ud over oplysninger om årsrapporten, kan du på Internettet (www.mst.dk) finde en lang række andre oplysninger om Miljøstyrelsens arbejde.

 



Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.