Optimering af materialegenvinding af procesmaterialer af plast

Forord

Nærværende rapport omhandler resultaterne af de undersøgelser og forsøg der er gennemført i forbindelse med projektet "Optimering af materialegenvinding af procesmaterialer af plast".

Projektet er et delprojekt af hovedprojektet "Brancheindsats inden for fremstilling af plastprodukter". Projektet der har været støttet af Miljøstyrelsen under programmet "Renere Produkter", er gennemført i en toårig periode fra 2002 til udgangen af 2003.

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Plastindustrien i Danmark, virksomheder tilknyttet Plastindustrien i Danmark og Teknologisk Institut.

Plastindustrien i Danmark har stået for den overordnede projektledelse med Birgitte Svava Veirup som projektleder, mens Teknologisk Institut har haft ansvaret for den faglige og praktiske gennemførelse af projektet i samarbejde med de tilknyttede plastvirksomheder.

Følgende virksomheder har været direkte tilknyttet projektet:

  • Icopal Plastic Membranes A/S
  • Rosti OS A/S
  • Superfos A/S
  • Jysk Vakuum Plast A/S
  • SCA Packaging Flamingo
  • SP Group Tinby A/S
  • Primo Danmark A/S
  • Smørum Gruppen

Der har endvidere været nedsat en følgegruppe bestående af Anette Christiansen, Miljøstyrelsen (formand), Nils H. Nilsson og Bjørn Malmgren- Hansen, Teknologisk Institut, Materialedivisionen, Arne Holt, Smørum Gruppen, Peter Lindequist Madsen, Reno Djurs (RenoSam), John Brøndorf, Polimeri Europa, Jacob Hartvig Simonsen, KL og Birgitte Svava Veirup, Plastindustrien i Danmark.

Der skal lyde en tak til alle der har bidraget entusiastisk til projektets gennemførelse såvel fra de direkte deltagende virksomheder som til plastvirksomheder der har været knyttet mere perifert til projektet. En særlig tak gælder Eldan der har bistået med neddelingsforsøg af procesmaterialer fra tre af de deltagende plastvirksomheder.

 



Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.