Sammenligning af energiforbrug til køling i supermarkeder

1 Indledning

I forbindelse med udfasning af CFC- og HCFC-kølemidlerne diskuteres hvorvidt kølemidlet i nye anlæg skal være HFC eller naturlige kølemidler. Problemet med HFC-kølemidlerne er deres meget høje drivhuseffekt (GWP) som i fremtiden kan føre til at også denne gruppe af kølemidler må udfases (I Danmark er gennemført forbud mod anvendelse i små og store anlæg fra 1. januar 2007). De umiddelbare anvendelige naturlige kølemidler har ikke denne ulempe men er ofte enten brændbare (HC-kølemidler) eller giftige (Ammoniak). Et alternativ der hverken er brændbart eller er klassificeret som giftigt er kuldioxid (CO2). CO2 har dog et par ulemper. For det første er den kritiske tempertur meget lav (31°C), hvilket har en negativ indvirkning på effektiviteten ved 1.trins drift, når omgivelsestemperaturer er tæt på eller over den kritiske temperatur. For det andet er trippelpunktstrykket over atmosfæretrykket (5,18 bar) hvilket stiller specielle krav til montering af sikkerhedsventiler, da der ved afblæsning af væske dannes fast CO2. En anlægsudformning der ikke lider under den første ulempe er et kaskadeanlæg med CO2 i lavtemperaturdelen og f.eks. propan eller propylen i højtemperaturkredsen. Højtemperaturkredsen kan bygges meget kompakt med en meget lille kølemiddelfyldning, hvilket kan minimere brændfaren.

I den foreliggende undersøgelse er sammenlignet energiforbrugt for 2 konventionelt opbyggede anlæg med R404A med energiforbruget for 2 nyudviklede kaskadeanlæg med CO2 i lavtemperaturkredsen og R404A i højtemperaturkredsen. På grund af placeringen har det ikke været muligt at få godkendt propan/propylen i højtemperaturkredsen, hvorfor der er anvendt R404A. R404A fyldningen er dog meget lille sammenlignet med de konventionelt opbyggede anlæg.

 



Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.