Sammenligning af energiforbrug til køling i supermarkeder
4 Databehandling
- 4.1 Anvendte data
- 4.2 Beregning af kuldeydelse og effektoptag
- 4.3 Beregning af sammenlignelig energiforbrug
4.1 Anvendte data
Data opsamles for de fleste målepunkters vedkommende med 2 minutters interval. På grund af den store datamængde reduceres de målte værdier til timemiddelværdier før de endelige beregninger foretages.
I Appendix F er vist udskrifter for de beregnede data for de fire anlæg.
4.2 Beregning af kuldeydelse og effektoptag
På grundlag af kompressorfabrikanternes data for de anvendte kompressorer er opstillet udtryk til bestemmelse af volumetrisk og isentropisk virkningsgrad som funktion af trykforholdet over kompressoren samt kondenseringstemperaturen.
Med de opstillede udtryk gengives fabrikanternes data i størstedelen af temperaturområdet bedre end 1% for kuldeydelse og bedre end 2% for effektoptag.
I Appendix A er angivet nærmere oplysningerne angående kompressorene.
På grundlag af de målte tryk og temperaturer samt indkoblet kompressorkapacitet kan ved anvendelse af ovenstående udtryk beregnes en kuldeydelse og en optagen effekt (Se Appendix E). Den på grundlag af kompressordata beregnede effekt sammenlignes med den målte effekt for at få en vurdering af den opstillede models nøjagtighed.
Endvidere beregnes den aktuelle effektfaktor (COP) samt Carnot effektiviteten. Da kondenseringstrykket kan være påvirket af varmegenvinding er også beregnet en korrigeret COP svarende til en kondenseringstemperatur på 30°C ved benyttelse af ovenstående kompressormodeller.
4.3 Beregning af sammenlignelig energiforbrug
Da de fire anlæg har forskellig størrelse kan det målte energiforbrug ikke sammenlignes direkte. Der beregnes derfor et energiforbrug for et fiktivt supermarked med en referencebelastning men med de målte COP'er. De således beregnede energiforbrug er direkte sammenlignelige, idet der til det beregnede energiforbrug for kompressorerne for henholdsvis ISO-1 og ISO-3 er adderet den målte pumpeenergi.
Energiforbruget beregnes dels for et døgn dels for hele måleperioden ved at summere det målte energiforbrug pr. time. Energiforbruget pr. time beregnet på grundlag af timemiddelværdier for effektoptaget.
Der er anvendt to modeller til beregning af et sammenligneligt energiforbrug. Den første model er baseret på en reference butik med en given specifikation af køle-og frostgondoler, kølereoler samt køle- og frostrum. En nærmere beskrivelse er givet i Appendix D. Den anden model er baseret på en påtrykt belastning på henholdsvis køl og frost. Den påtrykte belastning er baseret på målingerne for perioden 1/8 – 31/12 2003. På grundlag af disse målinger er opstillet relativt belastningsprofiler for de fire anlæg. Det relative belastningsprofil udtrykker det øjeblikkelige kuldebehov som procent af det maksimale kuldebehov i hele måleperioden. De relative belastningsprofiler for de fire anlæg er næstens ens, hvilket fremgår af Figur 4.1, som viser den relative belastning for køl for perioden 1/9 til 7/9 2003. I Appendix C er vist de relative belastningsprofiler for hele måleperioden samt for køl og frost i perioden 1/9 til 7/9 2004. Til de videre beregninger er anvendt det relative belastningsprofil for ISO-2 anlægget. For referenceanlægget anlæg er benyttet en maksimal belastning på kølesiden på 110 kW og en maksimal belastning på frostsiden på 40 kW. Nærmere beskrivelse af metoden er givet i Appendix E.
Figur 4.1. Relativt belastningsprofil for køl.
Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.