Miljøprojekt, 932 – Central sortering af dagrenovation

Central sortering af dagrenovation

Forord

Formål og baggrund

Projektets hovedformål er at vise om det er muligt at udskille det biologiske materiale fra usorteret dagrenovation, alene ved en mekanisk behandling, og derved undgå kildesortering og todelt indsamling.

Den mekaniske sortering er foretaget på et anlæg med en række sorteringstrin og en presseenhed. Ud over at udskille det biologiske materiale, har det været formålet at undersøge om det er muligt at opnå andre genanvendelige fraktioner fra affaldet, alene ved mekanisk sortering.

Tidligere erfaringer med sigtning har givet for dårlige resultater, bl.a. med for høje tungmetalniveauer i det biologiske materiale. Udviklingen af en ny type skruepresse gav under pilotforsøg formodet håb om at det var muligt at opnå biologisk materiale af god kvalitet ud fra usorteret dagrenovation.

Projektets miljømæssige relevans

Evalueringen af tidligere projekter omkring udnyttelse af det biologiske potentiale i husholdningsaffald, alle ved kildesortering, har vist at den miljømæssige gevinst er begrænset og samtidig meget dyr at opnå. Det er der to hovedårsager til. Dels er den tostrengede indsamling af en "grøn" og en "sort" fraktion uforholdsmæssig energikrævende og dyr, dels er det kun det biologiske materiale der udnyttes mens resten forbrændes. Borgernes engagement ved kildesortering spiller også ind idet en del biologisk affald havner i forbrændingsfraktionen og derved går tabt.

Enstrenget indsamling efterfulgt af mekanisk sortering har potentialet til at vende dette billede idet man både sparer investering, drift og miljøomkostning til den tostrengede indsamling. Den potentielle mængde biologisk materiale øges, da intet forsvinder ved fejlsortering.

Ved kildesortering er det ofte kun et spørgsmål om at udnytte det biologiske materiale, mens en mekanisk sortering åbner mulighed for at genanvende metal samt medforbrænde rene plast/papir fraktioner på anlæg med højere elvirkningsgrader end traditionelle affaldsforbrændingsanlæg, f.eks. kulfyrede kraftvarmeværker.

I forbindelse med etablering af nye affaldsforbrændingsanlæg kan der ligge en miljømæssig såvel som økonomisk gevinst i at foretage en mekanisk sortering og nøjes med et mindre, eller slet intet affaldsforbrændingsanlæg. Dette har dog begrænset relevans i Danmark fordi vi har tilstrækkelig forbrændingskapacitet, men er højaktuelt i f.eks. England og det sydlige Europa. Affaldsmængden ventes dog at stige i Danmark fra de nuværende ca. 3,3 mill. tons til ca. 4 mill. tons i 2020. Frem for at udbygge med nye forbrændingsanlæg kan den øgede affaldsmængde sorteres og fraktionerne i højere grad genanvendes eller forbrændes på andre energianlæg.

Målgruppe

Målgruppen for anvendelse af teknologien fra dette projekt er primært affaldsselskaber, energiselskaber og kommuner. Der vil desuden være et stort eksportpotentiale i processen, da den i et vist omfang vil kunne erstatte opførelsen af forbrændingsanlæg i lande, der endnu ikke har en veludbygget forbrændingskapacitet. Processen underbygges af EU krav om udnyttelse af emballage og biologisk materiale i affaldet

Projektets gennemførelse

Projektet er udført i perioden juni 2003 til januar 2004 med støtte fra Miljøstyrelsen. Projektets er gennemført i samarbejde mellem Elsam A/S og NLM Combineering ApS med NLM som projektleder. EWOC A/S har leveret, installeret og opereret det nødvendige udstyr i projektperioden.

Et komplet anlæg til forsortering har været opstillet på Fynsværket i Odense og alle forsøg er foretaget på dette anlæg. Odense Renovation har leveret affaldet og Odense Kraftvarmeværk har aftaget affaldet efter sortering. Fangel Biogas har aftaget en del af det biologiske materiale mens Uniscrap har aftaget metal.

Til forsøget har været tilknyttet en følgegruppe med repræsentanter fra:

Miljøstyrelsen (Formand for følgegruppen: Svend-Erik Jepsen, Birgitte Jørgensen)
ELSAM (Peter Gedbjerg)
ELSAM Engineering (Christian Morgen)
Affald Danmark (Hanne Johnsen, Tom Elmer, Annette Hou Olsen, Henrik Ørnebjerg)
Reno-Sam (Henning Jørgensen)
M&R DTU (Thomas Højlund Christensen)
Arbejdstilsynet (Bent Horn Andersen)
PK Miljøteknik (Per Kierulf)
Århus Kommunale Værker (Bjarne Munk)
EWOC (Henrik Lauersen)
NLM Combineering (Projektleder: Mads Prag Roesen, Lars Jørgensen)

Følgegruppen har stået til rådighed med kommentarer og vejledning undervejs i projektet samt bidraget med faglig korrekturlæsning på rapporten.

M&R DTU samt BST Århus har leveret selvstændige delrapporter til undersøgelsen, disse er vedlagt som bilag og resultaterne er inddraget i hovedrapporten.