| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

22 hormonforstyrrende aktivstoffer - kortlægning over anvendelse i andre produkter end plantebeskyttelsesmidler

3 Regulering

• 3.1 Anvendelse af bekæmpelsesmidler i Danmark og EU
• 3.2 Anvendelse af kemiske stoffer og produkter i Danmark og EU
• 3.3 Globale konventioner på området

Dette kapitel indeholder oplysninger om de reguleringer, som stofferne er omfattet af, og som er fundet relevante i forbindelse med informationer om deres udbredelse. Hensigten med oplysningerne er at indsnævre de muligheder, der kan være for, at stofferne forekommer i andre produkter end bekæmpelsesmidler i Danmark.

De reguleringer, som anses for relevante, er dem, som på den ene eller den anden måde direkte begrænser anvendelsen af stofferne, herunder også produktionen.

Denne undersøgelse er fokuseret på, om der kan være muligheder for, at stofferne findes i andre produkter i Danmark. I den forbindelse vil det også være relevant at se på, om der kan forekomme EU- eller andre internationale reguleringer, som begrænser anvendelsen. Særligt relevant vil det være, om det fx i mange år har været forbudt at producere stofferne.

I den følgende gennemgang er reguleringerne opdelt i først bekæmpelsesmiddelregulering og derefter regulering af andre kemiske stoffer og produkter i EU og i Danmark. Endelig er der et kort afsnit om relevante globale konventioner. Opdelingen er dog ikke stringent, og afsnittene glider ind over hinanden, idet de globale konventioner i mange tilfælde gennemføres via EU-lovgivning, som igen gennemføres via national lovgivning. Fx er lovgivningen om klassificering af kemikalier en implementering af et EU-direktiv, mens konventionerne om PIC og POP er gennemført i Danmark via implementering af EU-lovgivning. Det er tilstræbt ikke at gentage lovgivninger, hvor de både foreligger som globale, EU- og/eller nationale lovgivninger.

Det skal nævnes, at det er omkring 50 år siden, der blev indført restriktioner på insekticider i Danmark, mens det skete for fungicider og biocider for ca. 20 år siden. Før den tid kunne kemiske stoffer til de formål således frit anvendes i Danmark. (Personlig meddelelse, Nina Sørup, Bekæmpelsesmiddelkontoret, Miljøstyrelsen). I denne rapport er ordet "bekæmpelsesmiddel" anvendt som en samlet betegnelse for fungicider, insekticider, herbicider, nematocider mv.

På trods af at undersøgelsen vedrører anden anvendelse end som bekæmpelsesmidler, er det vurderet relevant også at medtage regulering, der omfatter stofferne, når de markedsføres til bekæmpelsesmiddelbrug. Det skyldes en antagelse om, at jo flere restriktioner et stof er underlagt, jo mindre attraktivt vil det være at producere og markedsføre.

3.1 Anvendelse af bekæmpelsesmidler i Danmark og EU

Følgende reguleringer anses som relevante for anvendelsen af bekæmpelsesmidler i Danmark og EU:

Direktiv 91/414/EØF "Godkendelsesdirektivet"/"Plantebeskyttelsesdirektivet" (5).

• Indeholder i bilag A en positivliste over de aktive stoffer, som må indgå i plantebeskyttelsesmidler. Beslutninger iht. direktivet er implementeret i dansk lovgivning over godkendte bekæmpelsesmidler (se senere).

Ud af de 22 hormonforstyrrende stoffer er det kun Amitrol, der er optaget på positivlisten

Direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer (6).

• I henhold til Art. 3 må de virksomme stoffer, som er opført på bilaget, ikke forefindes i plantebeskyttelsesmidler, som markedsføres eller anvendes inden for EU. I henhold til artikel 4 er der mulighed for midlertidig national undtagelse.

Opgørelsen viser, at i alt 10 af de 22 stoffer ikke må markedsføres som bekæmpelsesmiddel inden for EU.

Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (533/2003)(8).

• Indeholder diverse bilag over godkendte mv. bekæmpelsesmidler.
  Implementerer Plantebeskyttelsesdirektivet.

Amitrol er godkendt til anvendelse som aktivstof.

Aktivstofferne Fentinacetat, Lindan og Zineb er besluttet til ikke at skulle optages på bilag 1 (tilladelsen er tilbagekaldt), hvilket medfører, at de ikke kan godkendes som aktivstof.

Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler, 2003 (7).

• Kun bekæmpelsesmidler, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må importeres, sælges og anvendes i Danmark. Listen angiver de midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen, og hvis etiketter er godkendt.

Kun 2 af de 22 stoffer er optaget på listen, nemlig Maneb og Thiram. Godkendelsen afgrænser, at det kun er nogle specifikke bekæmpelsesmiddel-anvendelsesområder, der er tilladt.

Stofferne Chlordan, Chlordecon og HCB har aldrig været godkendt til anvendelse som bekæmpelsesmiddel i Danmark.(9).

"Forbudslisten". Lov om kemiske stoffer og produkter, bilag 2 (10)

• Herved forbydes salg og anvendelse af de omfattede aktivstoffer i Danmark i bekæmpelsesmidler eller grupper heraf.

4 af de 22 stoffer er optaget på listen.

Oversigt over stoffer, der enten er godkendt, forbudt eller begrænset til anvendelse som aktivstof i bekæmpelsesmidler i dansk (eller EU) lovgivning:

Som det fremgår af oversigten, er det forbudt at markedsføre 10 af stofferne som aktivstoffer i bekæmpelsesmidler i Danmark. Andre 10 af de 22 stoffer er ikke godkendt til anvendelse som bekæmpelsesmiddel i Danmark. I modsætning til et egentligt forbud betyder det, at en importør eller producent kan ansøge om at måtte markedsføre stoffet. Indtil en egentlig godkendelse foreligger, må stoffet derfor ikke markedsføres som aktivstof i Danmark.

Tilbage er der kun 2 af stofferne, nemlig Maneb og Thiram, som må markedsføres som aktivstoffer i bekæmpelsesmidler i Danmark.

3.2 Anvendelse af kemiske stoffer og produkter i Danmark og EU

Følgende reguleringer anses som relevante for anvendelse af de 22 kemiske stoffer og produkter i Danmark og EU:

Bekendtgørelse om kosmetiske produkter (489/2003) (20).

• Angiver at DDT og thiram ikke må indgå i kosmetiske produkter.

Den følgende lovgivning regulerer alle kemiske stoffer, som markedsføres som rene stoffer eller i kemiske produkter og dermed bredere end til brug som bekæmpelsesmidler. Lovgivningen er kun gældende for så vidt, der ikke eksisterer anden specifik lovgivning.

Direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (11).

• Direktivet indeholder kriterier for klassificering af kemiske stoffer samt listen over de stoffer, som er klassificeret officielt i dag. Det følger, at kemiske stoffer klassificeret som carcinogene (Carc), mutagene (Mut) og reproduktionstoksiske (Rep) i kategori I eller II på listen ikke må sælges en detail til offentligheden.

• Supplerer bestemmelsen om krav om rekvisition i den danske lovgivning, da CMR-stoffer tildeles farebetegnelsen giftig.

Opgørelsen viser, at 3 stoffer er klassificeret som Carc, Mut eller Rep i kat. I eller II. Efter klassificeringsreglerne skal et produkt indeholde en vis mængde af stoffet, før det skal klassificeres svarende til stoffet (se skema).

Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (nr. 329/2002) (12).

• Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til særlige laboratorier, lægemiddelvirksomheder, læger mv. For alle andre gælder, at der skal afgives rekvisition.

Gennemgangen viser, at 9 stoffer er klassificeret som giftige (heraf er de 3 stoffer klassificeret som CMR i kat. I eller II). Efter klassificeringsreglerne skal et produkt indeholde en vis mængde af stoffet, før produktet skal klassificeres som giftigt (se skema).

Direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (13).

• Begrænsningsdirektivet (regulerer kemiske stoffer mv. i produkter, som ikke er omfattet af anden lovgivning); ingen af de 22 stoffer er reguleret her.

Forordning (EØF) nr. 793/93 om risikovurdering af eksisterende stoffer (14).

• Ingen af de 22 stoffer er indstillet til risikovurdering.

Oversigt over de 22 stoffers restriktioner ved salg en detail til offentligheden:

9 af stofferne er underlagt restriktioner i forbindelse med salg og anvendelse i Danmark. Som rent stof, er det som udgangspunkt forbudt at sælge stofferne, mens det er tilladt med et mindre – for tre af stofferne meget lille – indhold i produkterne.

3.3 Globale konventioner på området

Følgende globale konventioner anses som relevante for Danmark i relation til de 22 stoffer:

PIC-Konventionen (Rotterdam Convention on the Prior Informed Consent Procedure for certain hazardous chemicals and pesticides in international trade (16).

• Konventionen regulerer import og eksport af visse farlige kemikalier og bekæmpelsesmidler. Det grundlæggende princip, som konventionen hviler på, er forudgående informeret samtykke.

4 af de 22 stoffer, nemlig Chlordane, DDT-teknisk, Lindan og HCB er optaget på Annex III til PIC-konventionen.

Stockholm Konventionen om persistente organiske stoffer (POP), vedtaget i maj 2001(17).

• Opsætter regler som begrænser POP-stoffer, der er omfattet af Aarhus-Protokollen fra 1998.

8-9 af de 22 stoffer er omfattet af POP-Konventionen.

Såvel PIC som POP implementeres i Danmark gennem EU-forordninger.

HELCOM Recommendation 19/5, appendix 3 og appendix 4 (18).

• Indstiller at de kontraherende parties skal minimere og forbyde anvendelsen af visse bekæmpelsesmidler.

Af de 22 stoffer er 5 nævnt og indstillet til forbud, hvor det er muligt, mens yderligere 5 stoffer er udvalgt til umiddelbar indsats.

OSPAR-konventionen (The Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic (19).

• Under konventionen er bl.a. optegnet en liste over kemiske stoffer, som er prioriteret til en indsats (4).

12 stoffer ud af de 22 er optaget på OSPARs prioriteringsliste.

Oversigt over stoffernes optagelse på de globale PIC- og POP-konventioner og hav-konventionerne:

Som det fremgår af oversigten, er der allerede international fokus på mange – omkring halvdelen - af stofferne, og mange lande har i dag sat ind med restriktioner over for de stoffer.

Konklusion:

Da der endnu ikke er taget højde for stoffernes hormonforstyrrende egenskaber i de kriterier, der ligger til grund for klassificering af kemikalier og placering på diverse lister, som prioriterer kemikalier, kan det konkluderes, at mange af stofferne har andre problematiske egenskaber, der er så væsentlige, at stofferne allerede er prioriteret i forhold til en særlig indsats.

Hvad angår brugen som aktivstof i bekæmpelsesmidler, er der kun 2 af stofferne (Maneb og Thiram), som i dag må anvendes (er godkendte) i Danmark.

Hvad angår brugen som kemisk stof eller brugen i et kemisk produkt til andre anvendelser end som bekæmpelsesmidler, er der kun restriktioner for ca. halvdelen af stofferne. Restriktionerne vedrører udlevering en detail til offentligheden. Endvidere må 2 af stofferne ikke indgå i kosmetiske produkter.

For at kunne vurdere om der er en risiko for en human eksponering fra stofferne, vil det være relevant at undersøge, om stofferne kan tænkes at blive markedsført i andre produkter end bekæmpelsesmidler i Danmark. Dette vil ske i de følgende kapitler.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.