Statistik for plastemballage 2002

6 Afsætning

Markedet for plastemballageaffald er et internationalt marked. Prisdannelsen på det danske returmarked påvirkes derfor i høj grad af priserne på dette marked.

Til at belyse priserne på plastaffald er benyttet oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID Recycling, der løbende bringer prisoplysninger på plastaffald. Priserne omfatter det tyske marked, men det vurderes, at priserne også afspejler den danske udvikling, idet de danske og tyske priser konjunkturmæssigt følger hinanden i opadgående og nedadgående retning.

I Figur 3 er vist prisudviklingen fra 1998-2003 for PE post-user kvaliteten "Natural transparant film", som er den emballageplast der indsamles allermest af.

Indtjeningsmulighederne for oparbejdningsvirksomhederne afhænger i høj grad af priserne på virgin plast. Hvis priserne på virgin plast stiger vil priserne for regenerat også stige. Dermed har oparbejdningsvirksomhederne mulighed for at betale mere for det modtagne plastaffald. Derfor er der i Figur 3 også angivet udviklingsforløbet for virgin LDPE til folieblæsning. Priserne for virgin LDPE stammer fra PIE (Kunststoff Information marts, 04, 2004)

De angivne priser for plastaffald er "ab fabrik", dvs. at køberen (oparbejdningsvirksomhederne) forestår omkostningerne ved afhentning af plasten, som dermed i princippet skal lægges oveni. Priserne for virgin plast gælder "frit leveret", dvs. at sælgeren (producenten af virgin plast) forestår transportomkostninger, som således er indregnet i salgsprisen. Det betyder, at prisspændet mellem virgin plast og plastaffald er lidt mindre end figuren viser.

Figur 3 Priser for plastaffald 1998-2002

Figur 3 Priser for plastaffald 1998-2002

Kilde: EUWID 1998-2003, Kunststoff Information

Som det fremgår af Figur 3, har priserne på PE post-user "Natural transparant film" i 2002 været stigende fra i gennemsnit ca.0,56 kr./kg i januar til i gennemsnit 1,10 kr./kg i december. Alle priser er ab plads. Dvs. afhentet hos kunden.

De stigende oliepriser i 1999 betød en stigning i kg priserne på virgin PE-plast, fra ca. 4,40 kr. til ca. 7,70 kr. I 2000 faldt prisen til ca. 6,85 kr. og faldet fortsatte i 2001 hvor prisen ultimo december var ca. 5,00 kr. pr. tons. I 2002 steg prisen midt på året til 7,08 kr./kg men faldt igen til 5,59 kr./kg ved året slutning.

Udover "Natural transparant film " indsamles der i Danmark også væsentlige mængder af følgende tre andre kvaliteter " Stretch wrapping film", "Coloured HDPE-hollow bodies" og "HDPE crates (coloured)".

I Tabel 10 er vist den gennemsnitlige kvartalsvise prisudvikling for ovennævnte fire kvaliteter i 2001 og 2002.

Tabel 10 Prisudviklingen for fire væsentlige PE kvaliteter. DKK

  2001 2002
1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt
Natural transparant film 1,15 1,15 1,15 1,00 0,56 0,56 0,97 1,08
Stretch wrapping film 0,95 0,95 0,95 0,85 0,64 0,86 0,86 0,98
Coloured HDPE-hollow bodies 0,57 0,57 --- 0,42 0,19 0,26 0,26 0,10
HDPE crates (coloured) 2,77 2,77 2,66 2,66 1,88 2,06 2,06 2,06

Kilde: EUWID 2001 og 2002.

Som det fremgår af Tabel 10 er der for de nævnte kvaliteter tale om næsten uændrede eller faldende afsætningspriser i 2001-2002.

Det skal bemærkes at priserne i Tabel 10 er gennemsnitspriser. Priserne kan ifølge EUWID 2001/2002 variere med op til +/- 30 %.

 



Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.