Miljøstyrelsen – Miljøredegørelse 1.1-31.12.2003 - verificeret

5 EMAS - EU's forordning om miljøledelse

EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993 og en revideret version (kaldet EMAS II) blev vedtaget i 2001 [1], Formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer. Hvis en uafhængig tredje part, en miljøverifikator, godkender at man opfylder alle kravene, kan man blive registreret og markedsføre sig som en miljømæssig troværdig leverandør og samarbejdspartner.

Med den reviderede EMAS forordning i 2001 skete en udvidelse af hvilke typer organisationer, der kunne opnå certificering. Hvor EMAS tidligere primært var rettet mod virksomheder med industrielle aktiviteter, er den nu åben for alle typer organisationer, der har væsentlige miljøpåvirkninger og ønsker at forbedre miljøindsatsen. Kriteriet for at være med i EMAS II er således ikke længere afhængigt af, hvilken type organisation man er, men at organisationen har en række væsentlige miljøpåvirkninger, som kan forbedres år for år.

5.1 Audit af Miljøstyrelsen

Det Norske Veritas (DNV), har verificeret de fornødne krav i MST.

Omfattet af verifikationen er:

  • Strandgade 29, 1401 København K
  • Wilders Plads 15 A, bygning O 2. sal, 1403 København K
  • Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S

DNV's verificering ikke omhandler henvisninger til relaterede dokumenter.


Fodnoter

[1] Europaparlamentets og rådets forordning nr. 761/2001

 



Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.