Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 89 – Pesticiders påvirkning af planter og alger i vandmiljøet

Pesticiders påvirkning af planter og alger i vandmiljøet

10 Konklusion

Generelt må det konkluderes, at de pesticid-koncentrationer, der er målt i det danske overfladevand, ikke udgør nogen umiddelbar alvorlig fare for væksten eller artssammensætningen af neddykkede vandplanter og alger i de danske søer og vandløb. I hvert fald ikke når effekten vurderes for stofferne enkeltvis. Der er dog få grupper af herbicider, der kan være problematiske. Blandt disse er s-trazinerne, der er meget potente i vand og som tillige findes i relativ høje koncentrationer (> 1 μg l^-1). Hvis man skulle finde nogle effekter af herbicider på neddykkede vandplanter, er det derfor sandsynligt, at de skal findes indenfor denne gruppe. Det er imidlertid vist, at planter kommer sig meget hurtigt efter skader af fotosyntesehæmmere som s-triaziner, så en mulig skade bliver derfor næppe langvarig. En anden gruppe er mini-midlerne, hvoraf nogle har vist at have en effekt ved lave koncentrationer. En af disse er sulfonyl-urea herbicidet metsulfuron-methyl. Den artsspecifikke følsomhed overfor metsulfuron-methyl og s-trazinen terbuthylazin viste sig at være lille sammenlignet med diversiteten i det terrestriske miljø. De mest anvendte testplanter, flydebladsplanten Lemna sp. og algen Pseudokirchneriella subcapitata var repræsentative for et bredere spekter af vandplanter og alger. Anvender man derfor de anbefalede sikkerhedsfaktorer på 10 mellem de højeste tilladte koncentrationer og NOEC (EC₁₀) og en faktor 100 mellem de højeste tilladte koncentrationer og EC₅₀ på Lemna, vil man kunne beskytte over 95% af arterne i vandplantesamfundene. Der var stor forskel imellem effekten af en pulseksponering afhængigt af herbicidets virkemåde, men selv med de mest effektive kom Lemna minor sig efter fire dage efter en høj, men ikke dødelig dosis. Hvis andre arter kommer sig lige så hurtigt som Lemna, er det vores vurdering, at høje koncentrationer fra f.eks. en nedbørshændelse umiddelbart efter sprøjtning kun vil have en kortvarig effekt. En af de situationer hvor pesticider på trods af deres lave individuelle koncentrationer, alligevel kunne have en effekt, er når der optræder mange sammen på samme tid, hvilket ofte vil ske i forbindelse med f.eks. nedbørshændelser. Disse situationer bør evalueres nærmere. Overordnet set er konklusionen dog, at de niveauer af pesticider, der findes i det danske vandmiljø, kan anses for at være relativt uvirksomme overfor neddykkede vandplanter og alger. Effekter af brugen af herbicider på planter udenfor målgruppen skal derfor snarere findes i det terrestriske miljø, hvor effektiviteten af stofferne synes at være betydelig større.