| Forside | | Indhold | | Forrige |

Årsberetning for Program for Renere Produkter m.v. 2001

Bilag 2

Orientering om aktiviteter i 2001
Miljøkompetenceordningen
Miljømærkefremmeordningen

Marts 2002

Miljøkompetenceordningen

1. Mål og prioriteringer 2001

Miljøkompetenceordningen blev igangsat i september 1999. I Prioriteringsplanen for 2001 blev det besluttet at fastholde ordningen som et vigtigt element i implementeringen af resultater fra Program for renere produkter og de beslægtede tidligere tilskudsprogrammer.

Et miljøledelsessystem tilpasset ansøgers situation og de generelle udviklingstendenser inden for det pågældende område er det centrale udgangspunkt i miljøkompetenceprojekter. Det betyder, at ansøgere, som ikke allerede har etableret et miljøledelsessystem efter anerkendte principper, skal etablere miljøledelse som led i det støttede projekt. Miljøledelsesarbejdet skaber erfaringsmæssigt den viden og de rammer, der er en forudsætning for prioriteringer og resultatfastholdelse i et videregående miljøarbejde.

På området miljøledelse har der i lighed med tidligere år været tilskudsmuligheder både for enkeltvirksomheder, institutioner og myndigheder. Ordningen støtter fortsat såvel enkeltvirksomheder som samarbejdsprojekter mellem flere ansøgere. Der har i 2001 været lagt vægt på at virksomheder opnår certificering og at flere opnår erfaringer med EMAS II. Der har været fokus på miljømærkeaktiviteter, introduktion til livscyklusvurderinger samt miljødokumentation i produktkædesamarbejde. Inden for offentlige grønne indkøb er hovedvægten fortsat lagt på samarbejdsprojekter. Endvidere har alle miljøledelsesprojekter i den offentlige sektor omfattet grønne indkøb.

Programmet har til formål at inspirere til miljøaktiviteter, der rækker ud over markedets umiddelbare krav og forventninger. Der stilles derfor større krav til projekter på områder, hvor der er en begyndende konkurrence på miljøpræstationer. Tilskuddet differentieres desuden så kun de ansøgere der opnår certificering, miljømærke m.fl. konkrete mål, opnår de maksimumsbeløb, der er mulighed for inden for de forskellige kategorier.

I overensstemmelse med målene for indsatsen i 2001 er der i markedsføringen af programmet lagt vægt på samarbejde med aktører og interessentgrupper, der har færdiggjort nye værktøjer og hjælpemidler til den produktrettede indsats.

På området miljøledelse i den offentlige sektor er sket en præcisering af programmets krav, så der sikres kompetenceløft, også på beslutningsniveauet.

2. Bevillinger 2001

2.1 oversigt over bevilligede tilskud

Der blev i 2001 givet 25.054.200 kr. i tilsagn om tilskud. 1 virksomhed ønskede ikke at benytte et tidligere bevilget tilskud, mens en række virksomheder ikke havde opbrugt de samlede tilskud ved færdiggørelsen af deres projekter. Disse tilskud på samlet 232.187 kr. er tilbageført og genbevilget i 2001. Nettobevillingsbeløbet i 2001 har været på 24.822.013 kr.

Miljøkompetenceordningen har i 2001 støttet opbygning af kompetence inden for følgende hovedområder:

• Miljøledelse samt videregående miljøaktiviteter i virksomheder uden certificeret miljøledelse på ansøgningstidspunktet.
• Videregående, produktorienterede miljøaktiviteter i virksomheder med certificeret miljøledelse
• Livscyklusvurdering (LCA)
• Offentlige grønne indkøb

Ordningens tilskudstemaer er organiseret i en stepmodel - dvs. ansøgere kan starte med et mere elementært miljøarbejde og successivt bringe sig i front og engagere sig i LCA-aktiviteter.

Bevillingerne er som led i ordningens finansiering opdelt på tilskudsmodtagere, der kan henføres til CO₂-midler og øvrige, karakteriseret ved tilskudsmodtagers hovedaktivitet og status:

• Fremstillingsvirksomheder,
• Øvrige virksomheder omfattet af reglerne om tilbageførsel af CO₂-midler (bl.a. byggevirksomheder, herunder offentlige virksomheder, der udøver aktivitet på samme vilkår som private virksomheder)
• Øvrige private virksomheder
• Offentlige virksomheder (virksomheder omfattet af statsstøttereglerne og forsyningsvirksomheder i øvrigt)
• Offentlige myndigheder og institutioner, der ikke er omfattet af statsstøttereglerne.

Udgangspunktet for opdelingen er virksomhedens egen opgivelse af branche. Hvis en virksomhed har flere branchekoder, er anvendt den kategori, der er mest relevant for projektets aktiviteter.

* Fordelingen mellem fremstillingsvirksomheder og øvrige CO₂-virksomheder og øvrige tilskudsmodtagere er først sket fra 2000. Bevillingerne i 1999 er efterfølgende fordelt efter samme principper.

2.2 Målgrupper og temaer for bevillinger

Miljøkompetenceordningen er rettet mod alle virksomheder og institutioner, der har ønske om og behov for at udvikle miljøkompetence.

I 2001 har der været fokus på at stimulere ansøgerne på 3 felter

• ansøgerne inspireres til at dokumentere deres miljøarbejde i form af certificerede systemer eller miljømærkning
• ansøgerne inspireres til at arbejde mere produktorienteret
• mindre virksomheder med begrænsede miljøbelastninger og ansøgere, hvor der vil være en stor nytteværdi af kollektivt miljøarbejde tilskyndes til at samarbejde i netværk

For at give et indtryk af fordelingen af de bevilgede tilskud er bevillingerne opdelt efter

• Branche hos tilskudsmodtager (alle tilskudsmodtagere)
• Geografisk fordeling (alle tilskudsmodtagere)
• Virksomhedsstørrelse (kun private virksomheder)
• Indholdet af kompetenceopbygningen (alle tilskudsmodtagere)

Bevillingsoversigten for 2001 tegner dog ikke et samlet billede af aktiviteten i ansøgergrupperne, da flere store netværksprojekter og en del mere komplicerede projekter fra enkeltvirksomheder ikke nåede igennem til bevilling i 2001 på grund af statens udgiftsstop. Se afsnit med en beskrivelse af ansøgte, men ikke bevilgede projekter i 2001.

Deltagernes branchetilhørsforhold 2001 og tidligere år

Den branchemæssige fordeling i 2001 afspejler flere forhold. Det har været klart kommunikeret, at de fleste af ordningens midler var reserveret til den private sektor, og at offentlige projekter fra netværk ville få prioritet, og at affaldsområdet var nedprioriteret.

Ændringerne i ansøgerprofilen viser en klar tendens til, at markedets træk begynder at virke på en række nye områder. Det drejer sig ikke mindst om underleverandører på jern- og metal- samt elektronik- områderne samt nye typer leverandører til det offentlige. På underleverandørområdet er det både danske og udenlandske tendenser, der spiller ind, herunder det stigende antal virksomheder med miljøledelse, der stiller leverandørkrav.

På fødevareområdet har der været en stor interesse, men ordningen kan kun støtte virksomheder, der videreforarbejder fødevarer, hvorfor en del virksomheder herunder hele primærproduktionen er udelukket fra programmet.

Ud over de bevilgede projekter lå der færdigbehandlede ansøgninger fra en del store netværk. Bevilling af disse ville have betydet en del flere bevillinger til byggeområdet, mange flere på autoområdet og en større gruppe renserier ville have fået tilskud.

Balancen mellem årets projekter ville dog næppe have været forskudt væsentligt, da der blandt de ventende projekter også er mange fra fremstillingssektoren.

Deltagernes geografiske fordeling

Tabellen viser, at der samlet har været en vis forskel fra amt til amt, hvad angår interessen for programmet - også selv om forskelle i amternes størrelse og erhvervsstruktur tages i betragtning, men at en udligning er på vej.

Blandt initiativer, der præger amtsfordelingen i 2001 kan bl.a. nævnes en særlig indsats på Bornholm, hvor programmets midler er suppleret af regionalfondsmidler. De regionale miljønetværk på Fyn og i Ribe amt samt Sønderjyllands amt har også været aktive med hensyn til information om programmet, idet det understøtter deltagelsen i de respektive miljøfora.

Endeligt har et stort netværk i Roskilde amt betydet en samlet styrkelse af indsatsen her.

Oversigten afspejler endvidere, at der er store forskelle i den offentlige sektors prioritering og ressourcer til at sætte projekter i gang rundt om i landet, men det fremgår også at den samlede indsats i den offentlige sektor indrager en vidende del af programmets aktivitet.

Af tilbagemeldingerne fra deltagerne i afsluttede projekter fremgår det, at konsulenter, brancheforeninger og det landsdækkende net af teknologiske informationscentre er de centrale kilder til information om programmet. Dette passer meget godt med, at der er ved at være en ret jævn geografisk fordeling af projekter når der tages hensyn til, at der i stigende grad ydes støtte til fremstillingsvirksomheder.

Programmet administreres så mindre virksomheder får et væsentligt incitament til at gå i gang med systematisk miljøarbejde, mens de større virksomheder i mindre grad støttes i det indledende miljøarbejde, men især får støtte til videregående produktorienterede aktiviteter.

Der er som tidligere nævnt også gjort en betydelig indsats for at gøre det attraktivt for mindre virksomheder at samle sig i netværk eller på anden måde tage del i kollektive miljøaktiviteter. Både kommunale miljøaktører og en række private konsulentfirmaer har gode erfaringer med at få små virksomheder med i et miljøarbejde på 1. trin i stepmodellen.

Fordeling af bevillinger efter virksomhedsstørrelse

I overensstemmelse med ændringen i målgruppen mod flere fremstillingsvirksomheder var der i 2001 flere lidt større virksomheder, mens gruppen af helt små virksomheder er reduceret noget. Der er fortsat i de lidt større virksomheder, at de fleste mere omfattende projekter gennemføres.

Den gennemsnitlige tilskudsstørrelse til private virksomheder var i 2001 140 tkr. I 1999-2000 var gennemsnittet 108 tkr. Dette gennemsnit var præget af de mange små tilskud til autoophuggere. I 2001 er der kun til netværksdeltagere ydet tilskud på mindre end 100 tkr.

Projekternes faglige indhold.

Projekterne bliver karakteriseret efter hovedformål. For virksomheder, der endnu ikke har etableret miljøledelse er registreret hovedformålet ”miljøledelse”, såfremt virksomhedens projekt ikke specifikt vedrører opnåelse af certifikat for miljøledelse eller opnåelse af miljømærke (Blomsten eller Svanen). Miljøledelse generelt dækker også over produktorienterede miljøledelsessystemer uden certificering samt projekter, hvor der ikke på ansøgningstidspunktet var taget stilling til om virksomheden ønskede certificering eller miljømærke.

Projekternes indhold

Oversigten viser, at Miljøkompetenceordningen i meget stort omfang vil være med til at sikre, at danske virksomheder kan bidrage til målsætningen om, at Danmark markerer sig som et af de lande i verden, som relativt har flest miljøcertificerede virksomheder. 96 virksomheder har certificeret miljøledelse som projektmål. Det nye i 2001 var, at flere typer virksomheder nu finder certificering attraktiv

Der er en nedgang i antallet af virksomheder, der har miljømærke som primære mål. Det skyldes dels, at der i 2001 er ydet noget færre tilskud til den grafiske sektor, der traditionelt har valgt miljømærkning frem for certificeret miljøledelse, dels at flere virksomheder, som ønsker miljømærke også ønsker at få certificeret deres miljøledelsessystemer, og derfor er registreret her.

Der er ikke i 2001 sket den stigning i antallet af virksomheder, der primært har arbejdet med livscyklusprojekter (sidste trin på stepmodellen), som planlagt, men det fremgår såvel af selvevalueringerne som Oxford Research's midtvejsevaluering, at et betydeligt antal tilskudsmodtagere arbejder med LCA i deres projekter.

Selv om der i 2001 blev bevilget nye offentlige indkøbsprojekter, må det konstateres, at tilslutningen til denne del af programmet ikke har nået det satte mål.

Netværksprojekter

Der blev i 2001 ydet tilskud til 10 netværksprojekter med samlet 54 deltagere mod 17 netværk året før. I 2001etableredes to store netværk på autoområdet med i alt 30 deltagere, et lille regionalt netværk, et netværk af leverandører til samme målgruppe, to branchenetværk, et netværk forbundet via fælles ejerforhold samt 3 kommunale samarbejdsnetværk.

Et par større virksomheder har endvidere fået tilskud til at indføre miljøledelse i et større antal koncernforbundne virksomheder.

Flere af de tidligere bevilgede netværksprojekter er blevet afsluttede i årets løb. Resultaterne heraf understøtter satsningen på netværk.

Som det fremgår af afsnit 3 har interessen for at etablere netværk været noget større end antallet af bevillinger er udtryk for. 6 netværk, heraf flere med mange deltagere var blevet etableret, ansøgning indsendt og lå klar til bevilling. Det forventes, at disse kan komme i gang i 2002.

3. Ansøgninger 2001

I 2001 indkom der 193 ansøgninger fra 245 forskellige ansøgere. Heraf har 130 ansøgere fået bevilling. Ansøgninger fra 60 ansøgere var færdigbehandlet, men bevilling blev ikke effektueret på grund af udgiftsstoppet. 35 ansøgninger var under behandling eller indkommet efter 11. december.

20 ansøgninger er blevet afvist, fordi de faldt uden for ordningens rammer, fordi ansøger ikke ønskede at følge mangelfulde ansøgninger op, eller fordi ansøgningerne blev trukket tilbage under sagsbehandlingen.

31 ansøgninger med i alt 49 individuelle ansøgere blev overført fra 2000 til 2001. Disse ansøgere har modtaget bevilling på samlet 5.4 mio. kr. i 2001. Dette svarer til niveauet for overførsel mellem 1999 og 2000.

Ud over de registrerede ansøgninger blev der modtaget et større antal ikke registrerede henvendelser med projektskitser. De fleste er siden blevet formuleret som egentlige ansøgninger, enkelte er afvist på skitsestadiet som faldende uden for ordningen.

4. Igangværende og afsluttede projekter

I løbet af 2001 blev ca. 60 projekter afsluttet Samlet er afsluttet 110 projekter med en del flere tilskudsmodtagere. Antallet af afsluttede projekter er fortsat lidt færre end forventet, da et antal projekter er forsinket af interne eller eksterne årsager (fx ventetid på certificering, revisorpåtegning, omorganisering, sygdom etc.) Endvidere afsluttes en del projekter traditionelt omkring årsskiftet.

Ved starten af 2002 var der således over 300 igangværende projekter, hvoraf flere har mere end 1 tilskudsmodtager. Antallet af igangværende sager forventes nedbragt noget i løbet af 2002.

5. Resultater af deltagernes selvevalueringer

Deltagerne i Miljøkompetenceordningen bidrager via obligatorisk selvevaluering til Miljøstyrelsens viden om såvel miljømæssige som konkurrencemæssige effekter af systematisk miljøarbejde. Selvevalueringerne er meget omfattende hvorfor det kun er et begrænset udsnit af de mange resultater, der er omtalt. Denne opsamling af resultater af selvevalueringerne omfatter de første 150 afsluttede projekter. (Statisk bearbejdning af evalueringsskemaer fra 150 forskellige projektdeltagere). I forhold til den samlede deltagelse er der blandt de første 150 afsluttede projekter en overrepræsentation af helt små virksomheder – 36 % virksomheder med færre end 10 ansatte indgår i analysen mod 23 % i den samlede population - og en underrepræsentation af fremstillingsvirksomheder – 35 % i analysen mod 50% af alle bevillingsmodtagere. Dette skyldes mange, små bevillinger til autogenbrugsvirksomheder – 23 % genanvendelsesvirksomheder i analysen mod 6 % af alle.

Tilfredshed med projekternes gennemførelse: Deltagerne er generelt meget tilfredse med resultaterne af projektarbejdet. Dog fremgår det, at der har været problemer med at følge tidsplanerne. Det er da også et problem for en del virksomheder, at man er for optimistiske på dette punkt.

Virksomhederne angiver følgende motiver for at fortsætte den systematiske miljøindsats

Virksomhedernes oplysninger om besparelser og økonomiske gevinster

Det fremgår, at specielt affald og produktionsstyring har været i fokus, Resultaterne skal sammenholdes med de planer for yderligere forbedringer, som er etableret som en del af arbejdet med indførelse af miljøledelse. De fortsatte gevinster vedrører både fordele knyttet til markedet for nye kunder og til realiseringen af de besparelsesprojekter mv. som er blevet identificeret, herunder projekter på energiområdet og anden ressourceeffektivisering.

Miljøøkonomi

Virksomhedernes besvarelser viser, at der selv efter projekternes gennemførelse og indførelse af miljøledelse er lille fokus på de samlede økonomiske aspekter. De færreste har mere omfattende registreringssystemer. Konklusionen skal ses i lyset af, at der er tale om mange meget små virksomheder.

Konkrete miljøresultater

Virksomhederne har gennemført en lang række miljøaktiviteter. Blandt de hyppigste aktiviteter er

• Reduktion af anvendelse af uønskede kemiske stoffer 48 %
• Forbedring af affaldshåndteringen 61 %
• Reduktion af affaldsmængderne 55 %
• Reduktion af energiforbrug 52 %
• Reduktion af vandforbruget 33 %
• Reduktion af udslip til luft og vand 35%
• Miljøbevidste indkøb 46%
• Reduktion af indholdet af uønskede kemikalier mv. i egen produkter 41 %

60% har arbejdet med renere teknologiløsninger og 43 % har planer om yderligere RT-løsninger.

Livscyklusarbejde i virksomhederne

36 % har arbejdet med livscyklusvurderinger. For de fleste i forbindelse med miljømærkning, hvor livscyklustankegangen er indarbejdet. 29 % vil også fremover arbejde med livscyklusaktiviteter.

Miljøledelsessystemer

Det er obligatorisk at virksomheder indfører miljøledelse, men ikke nødvendigvis certificeret miljøledelse.

Af de 150 rapporterende virksomheder er 65 % ved projektafslutning certificerede, 7% under certificering og 16 % overvejer certificering. 8 % har aktivt fravalgt certificering. Der er primært tale om ISO 14001 certificering. Enkelte bliver også EMAS registreret. 57 % af alle har arbejdsmiljøforhold med i miljøledelsessystemet. I 57 % af virksomhederne er der tale om et integreret system, der altså omfatter andet end miljøledelse. Dette kan enten være fordi, der er etableret et nyt integreret system eller fordi miljøledelsessystemet er indpasset i virksomhedens eksisterende systemer fx på kvalitetsområdet.

19% benytter en branchemodel, 1% en regionalmodel, 43 % en konsulentmodel (omfatter dog også branchemodeller). 8 % andet system, mens 47% angiver at der er tale om et individuelt tilpasset system. Af ansøgningerne fremgår meget ofte, at miljøledelsessystemet skal tilpasses den individuelle organisation og eksisterende styringssystemer, men det fremgår også at mange brancheløsninger mv. indgår i arbejdet.

Deltagernes opfattelse af programmets funktion, indhold og administration

Der skal ved læsning af besvarelserne tages hensyn til, at deri meget stort omfang er tale om mindre virksomheder, der aldrig tidligere har gennemført udviklingsprojekter med en systematisk ekstern rapportering.

Kendskab til programmet

Virksomhederne er blevet bedt om, at oplyse, hvordan de fik kendskab til programmet. Som det ses er der flere væsentlige kilder til viden om programmet. I betragtning af den meget store potentielle målgruppe i forhold til bevillingsmulighederne, sker der kun i meget begrænset omfang annoncering. Kontakten til målgruppen et søgt etableret via Miljøstyrelsens kontakter til brancher og konsulenter samt erhvervsrådgivere samt via kommuners og amters miljømedarbejdere. Det ses at information fra kollegaer spiller en stor rolle. Dette er meget karakteristisk for gruppen af mindre virksomheder, der helst benytter sig af informationskanaler, de i forvejen har tillid til. Det ses dog også at de mange cases som har været bragt i forskellige publikationer spiller en vis rolle.

Afsluttende bemærkninger

I takt med færdiggørelsen af projekter øges datamaterialet. Ud over de oplysninger om svar på de enkelte spørgsmål er det også muligt at få mere detaljerede oplysninger. Det kunne være forskelle i resultater i store og små virksomheder, forskellige i miljømæssige resultater afhængigt af omfanget af konsulentbistand, motiver for at etablere miljøledelse, omfanget af nyansættelse i forhold til videreudddannelse af eksisterende medarbejdere etc.

Der vil løbende blive udarbejdet analyser. Den første større analyse vil blive udarbejdet i løbet af forsommeren 2002, hvor der forventes afsluttet mellem 250-og 300 projekter.

6. Programmet indhold i 2002

I prioriteringsplanen for 2002 indgår Miljøkompetenceordningen fortsat som et centralt element. Den hidtidige praksis med stigende fokus på produktorienteringen i kompetenceopbygningen vil blive fortsat, ligesom der lægges vægt på netværksprojekter. Under programmet vil endvidere ske en forstærket indsats vedr. offentlige grønne indkøb.

Den detaljerede fastlæggelse af tilbuddene for 2002 fastlægges medio april 2002.

Miljømærkefremme 2001

Ordningen blev i lighed med Miljøkompetence ordningen lanceret i september 1999.

På basis af principper drøftet i Rådet for renere produkter og i overensstemmelse med lovgrundlaget blev der udvalgt produktområder, hvor der var relativt nye miljømærkekriterier og ingen miljømærkede produkter på markedet. De udvalgte områder var:

Møbler og inventar, Madrasser, Tapeter, Papirkuverter, Emballagepapir samt Damehygiejne-produkter.

Efter de samme principper er suppleret med følgende områder, hvor der enten er kommet nye kriteriesæt eller de eksisterende kriterier er revideret:

Miljømærkefremme-ordningen er i 2001 markedsført sammen med Miljøkompetenceordningen.

Endvidere er der gennemført specifikke markedsindsatser på de nye produktområder vinduer og biobrændselskedler. Endeligt er der gennemført indsatser på områderne madrasser og møbler og inventar som opfølgning på markedsundersøgelsen fra september 2000. På disse områder viste undersøgelsen en positiv interesse, men også en markedsafventende holdning.

Vinduer

Der er udsendt informationsbrev til ca. 150 producenter ult. marts 2001 registreret i Kompass og hos danske kvalitetsordninger. Endvidere har der været kontakt med diverse videncentre og konsulenter. Her især Teknologisk Institut, der er ansvarlig for branchekvalitetsordninger/ testordninger. Sluttelig er der informeret via Miljømærkesekretariatet.

Trods den ret omfattende informationsindsats kan det konstateres, at der har været en meget beskeden interesse for miljømærkning. Dette hænger bl.a. sammen med, at vinduer er omfattet af flere regelsæt og ordninger som Byggevaredirektiv, DVC, energi- og indeklimamærkning. Producenter af de traditionelle vinduestyper finder ikke yderligere mærkning attraktivt, og der har hidtil ikke været nogen markedsmæssig efterspørgsel, hverken offentlig eller privat.

Biobrændselskedler

I marts 2001 blev udsendt informationsbrev til ca. 100 producenter. Af disse er 57 fra Kompass og 43 medlemsvirksomheder fra Teknologisk Institut – Videncenter for Biobrændsler.

Efter aftale har TI hen over sommeren fulgt op hos medlemsvirksomhederne, hvor 10 virksomheder har besvaret et spørgeskema. Af besvarelserne fremgår, at 60 % kender miljømærket og at 50 % finder, at der er et behov for mærket og ligeledes forventer en markedsefterspørgsel. 70 % overvejer at lade produkter miljømærke.

Traditionelt er efteråret og vinteren en travl periode hos producenterne. Men med aktiv indsats er der modtaget og bevilget tilskud til 3 virksomheder.

Yderligere 2 virksomhed har opnået tilskud under Miljøkompetenceordningen.

Sidst på året er der derfor stoppet for ansøgninger på dette produktområde under Miljømærkefremme.

Madrasser

Ved markedsundersøgelsen i sept. 2000 kunne konstateres en positiv interesse for miljømærkning af madrasser. Dette gav sig dog ikke udslag i konkrete ansøgninger.

I forbindelse med revision af kriterierne inviterede Mijømærkesekretariatet 14 producenter og grossister til et møde i august 2001. 9 virksomheder deltog i mødet, hvor MST deltog og informerede om Miljøkompetence- og Miljømærkefremme-ordningerne.

Der kunne fortsat konstateres en positiv holdning.

Efterfølgende kan konstateres, at der ikke er modtaget ansøgninger under Miljømærkefremme, men under Miljøkompetence er bevilget ét projekt og der er modtaget 2 yderligere ansøgninger omkring tidspunktet for udgiftsstop. Der er tale om virksomheder, der er koncernforbundne og derfor ikke kan modtage tilskud under miljømærkefremmeordningen.

Møbler og inventar

Ved markedsundersøgelsen i sept. 2000 kunne konstateres en positiv interesse og aktiv miljøindsats blandt toneangivende virksomheder, men også en ret afventende holdning til miljømærkning af møbler.

For at afdække barrierer og virksomhedernes synspunkter og ideer er der i september 2001 afholdt et diskussionsmøde i Eigtveds Pakhus med salgsansvarlige fra 5 møbelproducenter. Temaerne omfattede markedet generelt og for miljømærkede møbler, konkurrenceparametre, sælgeres og indkøberes viden og MST's rolle.

Hovedkonklusionen var, at branchen er klar til mærkning, men afventer markedets efterspørgsel. Svanen er for de fleste producenter ikke specielt interessant, fordi hovedeksportmarkederne generelt ligger uden for Skandinavien.

Resultater

Under Miljømærkefremmeordningen blev der i 2001 ydet et tilskud på 710.000 kr. fordelt på 6 virksomheder:

1 ansøgning på området Industrielle afvaskere (Svanemærket)
1 ansøgning på området Udemøbler i træ (Svanemærket) (modtaget ult. dec. 2000)
3 ansøgninger på Biobrændselskedler (Svanemærket)
1 ansøgning på området Papirkuverter (Svanemærket).

Miljømærkefremme-ordningen er relativt snæver. For at et produkt skal kunne optages som tilskudsberettiget i ordningen kræves, at kriteriesættet er nyt eller nyrevideret og at der ikke er udstedt licenser i Danmark (eller kun få licenser). Endvidere kræves, at ansøger er en SMV.

En række virksomheder finder derfor Miljøkompetenceordningen mere relevant eller kan kun søge denne tilskudsordning, uanset at virksomhederne målrettet er kontaktet med henblik på Miljømærkefremme-ordningen.

I 2001 er der under Miljøkompetenceordningen ydet tilskud til opnåelse af 25 licenser, i flere tilfælde med mange produktvarianter, inden for følgende produktgrupper:

Midtvejsevaluering

Miljømærkefremme-ordningen indgår i Midtvejsevaluering af Programmet for renere produkter mv. – Oxford Research A/S, okt. 2001.

Anbefalingen er her, at det bør overvejes at opgive Miljømærkefremme-ordningen i sin nuværende form og i stedet finde et nyt grundlag for at understøtte virksomheder i at opnå miljømærkning. Vor vurdering er, at kombinationen af Miljømærkefremmeordningen og Miljøkompetenceordningen har fungeret ganske godt. Ovenstående liste viser dog, at Miljøkompetenceordningen bidrager til flere miljømærkede produkter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.