| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsberetning for Program for Renere Produkter m.v. 2001

Rådets virksomhed i 2001

Møder i Rådet
Miljørådet for renere produkter
Temaer for Rådets møder samt væsentlige møderesultater
Fordeling af Rådets midler
Fordeling af midler inden for Program for Renere Produkter i 2001
Fordeling af CO2-midler inden for Program for Renere Produkter i 2001
Samlet målopfyldelse:

Møder i Rådet

Miljørådet for Renere Produkter har i 2001 holdt 6 møder.
Hovedtemaerne for de enkelte møder har været som følger:

Miljørådet for renere produkter

Temaer for Rådets møder samt væsentlige møderesultater

Miljørådet har løbende arbejdet med opfølgning på prioriteringsplan for 2001 samt løbende diskuteret indholdet af prioriteringsplanen for 2002. Derudover er der i 2001 blevet udarbejdet en midtvejsevaluering af program for renere produkter. Denne er blevet drøftet på et ekstraordinært og et ordinært rådsmøde. Ideerne fra evalueringen til ny handlingsplan tages op til diskussion på et seminar for Miljørådet i marts 2002. Rådets arbejde er i 2001 blevet påvirket af regeringsskiftet gennem udgiftstop. Dette har medført, at en del projekter omfattet af dette udgiftstop ikke blev igangsat som planlagt. Efter vedtagelsen af den endelige finanslov for 2002 har Rådet foretaget en prioritering for en evt. fortsættelse af disse indsatser i 2002.

Rådet har behandlet en række temaer, hvor hovedsynspunkterne kort er beskrevet nedenfor.

LCA-videnscenter

Rådet drøftede på det ekstraordinære møde i april oprettelse af et LCA-videnscenter. LCA og forankring af LCA har været gennemgående temaer på flere rådsmøder gennem årene. Under Miljørådet er der nedsat et udvalg til netop at arbejde med LCA – LCA-udvalget. LCA-udvalget har primært arbejdet med oprettelse af et LCA-videnscenter og udvikling af konceptet for dette.

Formålet med LCA-videnscentret er at fremme integrering af LCA arbejde i virksomheder bl.a. gennem oprettelse af database til brug for virksomhedernes LCA-arbejde. Der var bred enighed fra rådets side om vigtigheden af at oprette et LCA-videnscenter. En del medlemmer så gerne, at det skete meget hurtigt, idet de mente, der var et stort behov for et sådan center.

En af grundstenene i LCA-videnscentret er oprettelse af en PC-værktøjskasse, som skal gøre det nemt og overskueligt for virksomhederne at udarbejde en LCA. Der blev fra LCA-udvalgets side peget på UMIP-metoden som den grundlæggende metode bl.a. på baggrund af dens internationale anerkendelse. Det internationale aspekt i et LCA-videnscenter blev diskuteret. Der var bred enighed om, at arbejde på at få LCA-videncenteret forankret internationalt. Der blev bl.a. peget på at tænke strategisk ved at sikre, at udenlandske samarbejdspartnere blev tilknyttet. Også LCA-centrets vidensfomidlingsforpligtelser blev diskuteret. Rådet ser gerne at den væsentlige del af centrets arbejde målrettes en bred informationsformidling om ”LCA-tankegangen”, ikke mindst til glæde for små og mellemstore virksomheder. Fra flere medlemmer blev der lagt vægt på, at affald indgik som en væsentlig del af PC-værktøjskassen.

Grøn erhvervsudvikling

Rådet har gennem 2001 diskuteret udarbejdelsen af en grøn erhvervsstrategi i samarbejde med erhvervsministeriet. Den grønne erhvervsstrategi kan opfattes som en videreudvikling af markedsdimensionen i den produktorienterede miljøindsats. Miljørådet havde en vigtig rolle i forhold til den grønne erhvervsstrategi.

Rådet diskuterede vanskelighederne ved at koble serviceydelser og miljømærkning. I den forbindelse blev der henvist til en svensk model. Derudover påpegede flere rådsmedlemmer vigtigheden af at arbejde på tværs af flere ministerier og sikre en god koordinering af dette. P.g.a. regeringsskiftet blev Den Grønne Erhvervsstrategi taget af bordet. Det vil være naturligt hvis Rådet kommer til at spille en aktiv rolle i forhold til den nye regerings arbejde med grøn markedsudvikling.

Landbrugsområdet

Landbrugsrådet har oprettet et Forum for Virksomhedsmiljø (FFV), hvor man blandt andet diskuterer problematikken fra jord til bord. Forummet består af repræsentanter fra de fødevareforarbejdende virksomheder, der har tilknytning til landbruget. Forummet har vist en meget positiv indstilling til renere-produkt-tankegangen og den produktorienterede miljøindsats. FFV henvendte sig derfor til Rådet for at få støtte til at igangsætte en indsats på dette område. FFV havde udarbejdet forskellige projektforslag til det videre arbejde med en produktorienteret miljøindsats på landbrugsområdet eksempelvis etablering af et produktpanel, monitering og formidling af repræsentative nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt, handlingsplaner for reducerede miljøpåvirkninger pr. landbrugsprodukt, m.v.

Rådet fandt dette initiativ meget positivt, og et område som man gerne ville arbejde videre med. I den videre diskussion af emnet blev der fra flere sider påpeget en manglende afklaring af, hvordan økologi skulle indgå, og hvilken kobling der er mellem økologi og renere produkter. Flere fra rådet pegede på vigtigheden i at arbejde med efterspørgslen på markedet. Derudover blev der givet udtryk for at affald var en vigtig del, hvis hele produktets kredsløb skulle indgå. Mange af rådets medlemmer støttede desuden ideen om oprettelse af et produktpanel på landbrugsområdet.

Brancheindsats

6 af de igangsatte 8 forprojekter fra 2000 var afsluttet og resultaterne blev fremlagt på et seminar i Industriens hus 1. marts. Generelt anbefales det, at der iværksættes forprojekter før de egentlige hovedprojekter, med henblik på at sikre et solidt grundlag for forankring af projekterne. Rådet konkluderede, at det er vigtigt at sikre ejerskabet til løsning af branchens miljøproblemer, og at arbejdet med forprojekter er en hensigtsmæssig måde at gøre dette på. Dermed sikres, at den opsamlede viden integreres i hele branchen, og ikke udelukkende hos de deltagende konsulenter og virksomheder.

Evaluering af produktpaneler og midtvejsevaluering af program for renere produkter
Der blev i løbet af 2001 igangsat en evaluering af de hidtidige produktpaneler og en midvejsevaluering af Program for renere produkter m.v. På Rådsmødet d. 1 november 2001 blev disse diskuteret.

Det var en udbredt opfattelse hos rådsmedlemmerne, at det er vigtigt at evaluere engang imellem. Det blev dog samtidig påpeget, at det var for tidligt til at kunne se de endelige effekter af programmet for renere produkter.

Til evalueringen af produktpanelerne blev det fra flere medlemmers side påpeget, at det var svært at sidestille evalueringer af de enkelte produktpaneler. Dette fordi de enkelte paneler bl.a. var meget forskelligt sammensat og arbejder efter forskellige mål.

Vigtige resultater fra Rådets arbejde

Midtvejsevaluering ^[1]

I 1999 blev Programmet for renere produkter igangsat med henblik på at implementere væsentlige elementer i den produktorienterede miljøstrategi, der i 1990'erne har været et af de centrale elementer blandt de miljøpolitiske initiativer i Danmark. Programmet har til formål at fremme udviklingen af renere produkter i et livscyklusperspektiv, herunder at øge kvaliteten i affaldshåndteringen.

For at opnå dette giver programmet både støtte til udviklingsaktiviteter og implementerings-aktiviteter med henblik på at fremme markedet for renere produkter. Desuden gives støtte til formidling, således at det generelle kendskab til renere produkter øges, og således at også andre kan nyttiggøre den erfaring og viden, som er tilvejebragt gennem programmet. Der forventes alt i alt anvendt op til 450 mio. kr. til dette formål i den nuværende programperiode, der løber fra 1999 til 2002.

Programmet vil blive videreført efter den nuværende programperiode, men den konkrete udformning er endnu ikke fastlagt. Formålet med midtvejsevalueringen er dels at vurdere det hidtidige forløb under programmet, og dels at give forslag og ideer til programmets videreførelse efter 2002.

I det efterfølgende er evalueringens konklusioner kort ridset op.

Bidrager programmets aktiviteter til at opfylde programmets målsætning?
Den produktorienterede miljøindsats, som den bl.a. implementeres via Programmet for renere produkter, er uden tvivl en af de mest ambitiøse bestræbelser på at udarbejde en samlet strategi for den forebyggende miljøindsats. Den grundlæggende ide bag den produktorienterede miljøindsats er at forbinde produktlivscyklus, marked og aktører som det grundlæggende perspektiv for at få flere miljøvenlige produkter på markedet. Programmet har dermed både et miljø- og erhvervsmæssigt sigte.

Baseret på programmets foreløbige implementering, effekter og resultater er evalueringens hovedkonklusion, at programmets aktiviteter på sigt vil kunne bidrage til at opfylde programmets overordnede målsætning om at reducere produkternes miljøbelastning gennem programmets tre perspektiver:

• Produktlivscyklusperspektivet har været anvendt i den miljøstrategiske indsats i det meste af 1990'erne, og det er det af de tre perspektiver, som i dag synes mest integreret i Programmet for renere produkter. Det er særligt tydeligt i programmets opbygning, men også i mange af programmets projekter.
   
• Markedsperspektivet er et nyere perspektiv i den miljøstrategiske indsats, som ikke i samme grad som livscyklusperspektivet er integreret i programmet. Det gælder på programniveau, hvor der synes at være behov for et større fokus på markeds- og konkurrencebetingelserne og et mere helhedsorienteret brug af perspektivet i forhold til alle dele af markedet. Omvendt er der på projektniveau en relativ høj forventning om at påvirke markeds- og konkurrencebetingelserne.
   
• Aktørperspektivet er tilsvarende et nyere perspektiv i den miljøstrategiske indsats, som i stigende grad er på vej til at blive integreret i programmet. Det ses ikke blot ved bredden i programmets målgruppe, men også ved at et stigende antal af programmets aktiviteter har fokus på aktørinddragelse. Det gælder særligt programmets implementeringsaktiviteter (Miljøkompetenceordningen) og branche varekæde indsats (produktpaneler og den brancheorienterede indsats). Programmet bidrager tillige til at opfylde de mere specifikke målsætninger under programmets indsatsområder. Helt konkret forventer projektdeltagerne i omkring 80 pct. af projekterne, at projekterne vil leve op til egen målsætning, mens de resterende projekter forventer delvist at leve op til egen målsætning. Det mest hyppige resultat for projekter igangsat i 1999 er dokumenteret udvikling af viden, metoder og værktøjer, mens det mindst hyppige resultat er dokumenteret udvikling af renere produkter. Ved programperiodens afslutning må det dog tillige forventes, at især opbygning af miljøkompetence i virksomheder og organisationer også vil være et meget væsentligt resultat. De opnåede resultater må ses som en konsekvens af programmets sammensætning og prioritering. I den første halvdel af programperioden er op imod halvdelen af programmets midler overvejende anvendt på udredninger, teknologiudvikling eller udviklingen af metoder og værktøjer. De resterende midler er anvendt på aktiviteter, der bidrager til information, formidling og spredning samt miljøkompetence og implementering.

Er der en hensigtsmæssig styring og implementering af programmet?
Den overordnede organisering og administration af Programmet for renere produkter er fastlagt i programgrundlaget og via de overordnede retningslinier, der udstikkes af Miljørådet for renere produkter, og som det formuleres i årlige prioriteringsplaner. Miljøstyrelsen har det faglige og administrative ansvar for programmets gennemførelse. Det helhedsorienterede perspektiv, der lægger til grund for Programmet for renere produkter, og de mange forskellige virkemidler, der tages i anvendelse for at opnå programmets målsætning, giver anledning til en relativ kompleks programstruktur og organisatorisk struktur, hvilket øger behovet for koordinering.

Evalueringen konkluderer, at den administrative implementering af programmet på projektniveau generelt er velfungerende. Projektdeltagerne vurderer administrationen som professionel og faglig kompetent. Det bliver derfor primært i forhold til tilskudsreglerne og sagsbehandlingstiden, at der endnu er rum for at forbedre den administrative implementering af programmet på projektniveau.

Evalueringen peger her på, at programmets implementering via programbeskrivelsen og via årlige prioriteringsplaner anses som et godt styringsredskab. Evalueringen konkluderer, at der på programniveau er flere muligheder for at styrke programmets styring og implementering.

En væsentlig udfordring synes at ligge i at synliggøre programmets målsætninger, sammenhængen mellem programbeskrivelse og prioriteringsplaner samt sammenhængen mellem de enkelte indsatsområder.

Evalueringen peger endvidere på, at der inden for Miljørådets forretningsorden bør skabes bedre muligheder for, at rådet i endnu større omfang end i dag kan indtage en strategisk og rådgivende funktion med henblik på at understøtte en mere fokuseret indsats eventuelt via en hårdere prioritering af programmets midler. Endelig konkluderer evalueringen, at der er mulighed for at øge omfanget af programmets formidlings- og spredningsaktiviteter, og at Miljøstyrelsen i den forbindelse har en informationsforpligtelse som formidler, inspirator og igangsætter, men at en væsentlig informationsforpligtelse også bør lægges på de enkelte projekter.

Bidrager programmet til implementeringen af den produktorienterede miljøstrategi?
Programmet for renere produkter er en af hjørnestenene i implementeringen af den produktorienterede miljøstrategi i Danmark og har ligeledes berøringsflader med andre indsatsområder i Danmark, som f.eks. erhvervsstrategien dk.21 og Energi 21. Der er derfor tale om et kompleks af strategier og støtteprogrammer, som på forskellige måder understøtter udviklingen. Evalueringen konkluderer, at Danmark internationalt kan anses som et foregangsland på produktområdet. Resultater og erfaringer fra den danske produktorienterede miljøindsats og herunder bl.a. Programmet for renere produkter, er en væsentlig årsag hertil. Det er særligt kommet til udtryk i udviklingen af en integreret produktpolitik (IPP) i EU-regi, som er tyngdepunktet i det danske internationale samarbejde, og i det nordiske POMS-samarbejde (POMS – ProduktOrienteret MiljøStrategi). Det medfører forpligtelser for Danmark til at deltage aktivt i EU-arbejdet men samtidig også store muligheder for at øve indflydelse på den fremtidige udvikling i EU og i Norden. Evalueringen konkluderer dog samtidig, at hvis Danmark skal få det fulde udbytte af denne gunstige position, skal der arbejdes mere med at koordinere samarbejdet og samspillet mellem strategier og tilskudsprogrammer i Danmark. Det bør fungere mere hensigtsmæssigt og i højere grad end i dag bidrage til en integreret produktorienteret miljøstrategisk indsats. Det gælder for strategier og tilskudsordninger, der er forankret i andre sektorer, som f.eks. Energi 21, Erhvervsstrategien dk21. Og det gælder for Affald 21 og Kemikaliestrategien, hvor Programmet for renere produkter har til formål at fremme og løfte visse aspekter i strategierne. På den baggrund fremkommer en række nye store udfordringer. Først og fremmest drejer det sig om at ændre eksisterende forståelser og vaner hos en bred kreds af aktører samt skabe gode rammebetingelser for det videre arbejde. Dernæst at Miljøstyrelsen i samarbejde med andre styrelser og ministerier i stigende grad skal arbejde med en styrkelse af den organisatoriske koordination og integration på miljø- og produktområdet. Det tværministerielt udarbejdede oplæg til en grøn erhvervsudvikling ses her som et vigtigt skridt i denne retning.

Udfordringer til indsatsen i den kommende programperiode
Programmet for renere produkter har gjort en forskel i den indeværende programperiode, og der er en positiv udvikling i de aktiviteter, der igangsættes under programmet. Der er derfor ikke brug for en markant ændring af Programmet for renere produkter. Men der er i den kommende programperiode to områder, som Miljøstyrelsen og Miljørådet bør tage op til nærmere overvejelse. For det første bør det diskuteres, om det er muligt at inddrage aktørperspektivet endnu mere i programmets opbygning og implementering.

De foreløbige erfaringer med dette perspektiv synes positive. Det bidrager dels til en ændring i holdning og adfærd, og dels til at viden forankres hos de relevante aktører. Kombineret med udviklingen af relevant viden forventes det at kunne give incitament til implementeringsaktiviteter samt til at øge markedstrækket og skaffe flere miljøvenlige produkter på markedet. Populært sagt bør fokus i programmet derfor måske snarere være på renere aktører end på renere produkter.

For det andet bør det diskuteres, hvordan der fortsat kan arbejdes med at øge markedstrækket, da det i dag anses som en væsentlig barriere for den videre udvikling. Markedsperspektivet bør endvidere udvides, således at det ikke som i dag fokuserer mest på de offentlige forbrugere og de private slutbrugere, men det også i højere grad fokuserer på det professionelle marked. Der kan tillige være et behov for at gøre dele af programmets indsats mere markedsnær.

De generelle og specifikke vurderinger og anbefalinger med hensyn til programmets videreførelse er opsummeret nedenfor. oversigt over vurderinger og anbefalinger

Overordnede anbefalinger

• Det er fortsat relevant at understøtte, at der kommer flere miljøvenlige produkter på markedet
• Programmets målsætning bør skærpes, så indsatsen fremstår mere fokuseret.

Programdokumentation

• Klarere strukturering af programmets målsætninger ved brug af LFA-konceptet
• Øge synligheden i sammenhængen mellem programbeskrivelse og prioriteringsplaner
• Øge synligheden i sammenhængen mellem de enkelte indsatsområder.

Programorganisering

• Miljørådets strategiske rolle bør styrkes inden for rammerne af forretningsordenen
• Den strategiske og faglige koordinering inden for programmet og inden for den produktorienterede miljøstrategi bør styrkes.

Programmets strategiske grundlag

• Udredning om den produktorienterede miljøstrategi med henblik på at udlægge et strategisk spor
• Strategisk kortlægning af programmets aktiviteter
• Udredning om barrierer og muligheder for at styrke miljøforholdene på det professionelle marked
• Udvikling af pejlemærker der kan anvendes som effektindikatorer.

Programmets elementer

• Miljømærkefremmeordningen opgives med mindre det nuværende grundlag kan ændres
• Perspektivpuljen markedsføres forsøgsvis med henblik på at afgøre videreførelse.

Programmets indsats

• Fortsat fokus på aktørperspektivet på program- og projektniveau
• Fortsat fokus på at øge markedstrækket og udvide programmets markedsperspektiv.

Programmets videnspredning

• Temabaserede udbredelsesaktiviteter med opsamling af resultater fra flere dele af POMS
• Medlemmerne af Miljørådet kan engageres i udbredelsesaktiviteter til eget bagland understøttet af Miljøstyrelsen
• Bedre rammer for erfaringsudveksling mellem projektdeltagere
• Bistand til projekter til støtte og rådgivning i forbindelse med udbredelsesaktiviteter
• Understøttelse af regionale miljøkompetencer gennem inddragelse af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i netværk.

Produktpaneler

I 1998 igangsatte Miljøstyrelsen et eksperiment med produktpaneler for at styrke involveringen af markedsaktører i den Produktorienterede Miljøstrategi (POMS). De tre første produktpaneler blev etableret inden for elektronik-, godstransport- og tekstilområdet. Disse tre produktpaneler og konceptet bag blev i 2001 evalueret nu som grundlag for en revurdering af strategien for produktpanelerne. Hovedkonklusionen fra evalueringen er gengivet nedenfor.

Evalueringen er opdelt i tre hovedområder, hvor der sker en vurdering af, om produktpanelerne lever op til de formelle rammer udstukket for deres virke, om produktpanelerne er et nyttigt instrument i POMS, og om der er behov for justeringer af konceptet.

Lever produktpanelerne op til de formelle rammer?
Produktpanelerne har kun i ringe grad været bundet af formelle rammer, idet produktpanelerne er blevet opfattet som et eksperiment, som selv burde definere sine egne rammer. Der forelå dog ved panelernes etablering et notat, der beskriver overordnede rammer for panelernes virker. De tre produktpaneler har udviklet sig i forskellige retninger og med forskellige hastigheder. Det skyldes bl.a. at de tre produktpaneler har haft vidt forskellige levebetingelser. Elektronikpanelet har i det hidtidige arbejde lagt mange kræfter i at udvikle det nødvendige fundament af viden, værktøjer og kompetence til fremme af udvikling og afsætning af renere elektronikprodukter. Panelet har særligt arbejdet med teknologien på udbudssiden og har gennemført en række projekter på dette område. Samtidig har Elektronikpanelet lagt vægt på vidensspredning, især gennem et selvudviklet website. Elektronikpanelet lever i vid udstrækning op til de beskrevne rammer og hensigter med produktpanelerne. Den primære udfordring for Elektronikpanelet er nu at fremme afsætningen af renere elektronikprodukter og derved medvirke til at skabe et reelt marked for renere elektronikprodukter. Dette marked eksisterer ikke på nuværende tidspunkt.

Godstransportpanelet har hidtil fokuseret på videns-, metode- og kompetenceopbygning i udviklingsstadiet. Der er først nu ved at foreligge resultater af dette arbejde i form af beregningsværktøjer for internationale transporter, vejledninger i grøn indkøbspolitik m.v. Godstransportpanelet har hidtil nedprioriteret panelets vidensspredning netop fordi der kun er få resultater at sprede.

Tekstilpanelet kan fremvise de mest synlige resultater på afsætningssiden af den overordnede målsætning om at fremme udvikling og afsætning af renere produkter. Ved hjælp af Miljøkompetenceordningen har panelet medvirket til at udvikle og markedsføre et produktsortiment af miljømærkede tekstilprodukter.

Tekstilpanelet har i vid udstrækning kunnet fokusere på afsætningssiden, idet der som udgangspunkt eksisterede et solidt grundlag af viden, værktøjer og kompetence inden for miljø på tekstilområdet. På alle punkter synes Tekstilpanelet at leve op til de formelle rammer, selvom ikke alle deltagere i panelet har en væsentlig faglig erfaringsflade.

Er produktpanelerne et nyttigt instrument i POMS?
Produktpanelerne bidrager på flere områder med nye elementer i den produktorienterede miljøstrategi. Der er i alle tre produktpaneler skabt nye og tværgående dialogfora, hvor der ikke før har eksisteret den type netværk og arbejdsgrupper. Det er paneldeltagernes vurdering, at produktpanelernes arbejde har medvirket til at sætte udvikling og afsætning af renere produkter på dagsordenen i de tre brancher.

Aktøraktivering og -samarbejde, herunder produktpanelerne, er på sin vis et tredje instrument i den produktorienterede miljøindsats, som understøtter og supplerer de to traditionelle instrumenter - regulering og økonomiske virkemidler.

Produktpanelerne synes at være et relevant og nyttigt instrument, som især kan medvirke til at:

• styrke samspillet mellem marked og miljømyndigheder,
• styrke implementeringen af POMS,
• øge markedets selvregulering samt
• øge udbredelsen af produktlivscyklustankegangen.

Er der behov for justeringer af konceptet produktpaneler?
Produktpanelerne er en god idé. Det er en positiv udvikling i højere grad at inddrage markedsaktørerne i den produktorienterede miljøindsats. Produktpanelerne kan være et vigtigt element i en hurtig og effektiv implementering af miljøstrategien, der kan skabe en erhvervsmæssig konkurrencefordel for Danmark på et marked for renere produkter. Der er vigtige erfaringer at drage fra alle tre produktpaneler, som her er blevet evalueret. Der er overordnet behov for en skærpelse af konceptet, så usikkerheden omkring formål, rammer, forpligtelser, etc. formindskes. Samtidig kan der med udspring i de hidtidige erfaringer etableres nogle rammer for produktpanelerne, der understøtter en bedre og mere konstruktiv arbejdsproces.

Anbefalingerne vedrørende justeringer af konceptet produktpaneler er opsummeret i nedenfor.

Overordnede anbefalinger

• Miljøstyrelsen bør fortsætte med at anvende produktpaneler som instrument i POMS.
• Konceptet bør skærpes for at reducere tvivl om formål og rammer.

Funktioner

• Den overordnede målsætning om fremme af udvikling og afsætning af renere produkter samt afprøvning af virkemidler i POMS bør bevares.
• Det bør fremhæves, at der skal lægges særlig vægt på implementering.
• Produktpaneler er bindeled imellem miljømyndigheder og markedet – fokus på vidensspredning.
• Produktpaneler skal ikke anvendes til høringer i forbindelse med ny lovgivning.

Sammensætning

• Produktlivscyklusprincippet skal bevares som grundlæggende kriterium for sammensætningen.
• Der bør gennemføres en analyse af produktområdet forud for en strategisk udvælgelse af paneldeltagere.
• Fokus på frontløbervirksomheder og andre centrale markedsaktører.
• Fokus på beslutningskompetence hos paneldeltagerne.

Miljøstyrelsens rolle

• Miljøstyrelsen bør kun have én repræsentant i hvert produktpanel.
• Miljøstyrelsens rolle i produktpanelerne skal defineres som bindeled og faglig garant.

Formand og sekretær

• Formand og sekretær bør være to adskilte funktioner.
• Formanden bør modtage en aflønning for sine funktioner og arbejdsopgaver.
• Sekretæren bør have et neutralt udgangspunkt.

Handlingsplan

• Handlingsplan skal indeholde en klar målsætning om, hvordan og hvornår et marked for renere produkter kan udvikles.
• Handlingsplan bør suppleres med en aktivitetsplan og en strategi for vidensspredning.

Vidensspredning

• Produktpanelerne bør arbejde med en institutionaliseret form for vidensspredning – videncenter, website o.l.
• Miljøstyrelsen bør støtte at produktpanelerne anvender Internettet til vidensspredning.

Organisering

• Produktpanelerne bør overveje en organisering i arbejdsgrupper til fagligt tekniske og detaljerede diskussioner inden for definerede emner/projekter.

Finansiering

• Driftsbevillingen bør tilpasses aflønning af formand og støtte til anvendelsen af Internettet.
• Det synes ikke nødvendigt at give kompensation for den enkelte paneldeltagers brug af arbejdstid.

Etablering af LCA Videnscenter

Der er i 2001 gennemført udbud af en tjenesteydelse om etablering og drift af et LCA-videnscenter, med det formål at styrke serviceringen af dansk erhvervsliv på miljøområdet. Det planlagte center etableres med baggrund i Miljøstyrelsens produktorienterede miljøindsats og skal formidle viden og udvikle relevante værktøjer, der kan sikre udbredelsen af det produktorienterede fokus i dansk erhvervsliv.

Livscyklusvurderinger og livscyklustankegang er et væsentligt element i gennemførelsen af den produktorienterede miljøindsats. Blandt andet er det grundlag for og bidrager med viden til udvikling af miljømærkekriterier, udvikling af retningslinier for miljøvaredeklarationer indenfor produktfamilier, en produktorienteret dialog i varekæden, produktorientering i miljøledelsesarbejde, målretning af produktudvikling, design af nye produkter, fokuseret forebyggelse af affald m.m.

For at kunne udføre en livscyklusvurdering eller gennemføre livscyklustankegang skal der være anerkendte metoder og værktøjer hertil. I Danmark er UMIP-metoden fra 1996/97 (kaldet UMIP97) den fagligt anerkendte og velfunderede metode til gennemførelse af en grundig, detaljeret og kvantitativ livscyklusvurdering. Der pågår i regi af Miljøstyrelsen desuden et udviklingsarbejde som opdaterer UMIP97-metoden til en mere fuldstændig metode, kaldet UMIP2000. For begge metoder gælder at metodedata (effekt-, normaliserings- og vægtningsfaktorer, dvs. data som kræves for at materialer, stoffer og emissioner kan omregnes til miljøeffekter) skal opdateres typisk hver 3-5 år. Opdatering af disse data kræver en betydelig viden om miljøeffekter, en grundlæggende LCA-metode, der er anerkendt i brede kredse og international LCA-konsensus.

I tilknytning til UMIP-metoden blev der etableret en UMIP-database, primært med data fra de deltagende virksomheder. Denne database har gennemgået en udbygning og vil parallelt til dette udbud blive yderligere udbygget og opdateret. UMIP-databasen skal ligge hos det nye LCA-videnscenter og fungere med PC-grundmodulet.

LCA-videnscentret skal forankre et PC-baseret grundmodul, som består af et grundmodul baseret på UMIP-metoden og andre relevante udbygninger, der kan støtte de virksomheder/organisationer, der har behov for en pc-baseret tilgang til gennemførelse af livscyklusvurderinger, således at arbejdet bliver overskueligt, overkommeligt og dokumenterbart. Udbygningerne kan f.eks. vedrøre miljøvaredeklarationer, bestemte brancher, produktfamilier eller virksomheder osv. Fælles for udbygningerne er, at de normalt kun fungerer sammen med grundmodulet.

Grundmodulet og udvidelserne skal kommunikere med en database og sikre at beregninger altid gennemføres jf. den metode man anvender.

Disse moduler skal ses som komponenter i en bredere LCA-værktøjskasse, der indeholder såvel PC-baserede værktøjer som håndbøger og andre værktøjer. Anvendelse af dele af LCA-værktøjskassen fritager ikke brugeren fra at foretage en række valg og afgrænsninger samt for at tolke resultaterne.

Det kommende LCA-videnscenter forpligtes til åbenhed og initiativ udad til, men skal samtidig respektere og samarbejde med andre eksisterende og kommende nationale, regionale og lokale netværk indenfor produktorienteret miljøarbejde. Netværksaktiviteter skal være drevet af deltagernes interesser og ønsker.

Informationsspredning kommer til at indgå som et naturligt komponent i et kommende LCA-center, for bl.a. at formidle viden om livscyklusvurderinger, deres anvendelse og de muligheder de giver, samt at udvide kendskabet til LCA-tankegangen hos små og mellemstore virksomheder.

Fordeling af Rådets midler

Rådets midler er for 2001 er blevet fordelt som angivet i omstående skema.

Fordeling af midler inden for Program for Renere Produkter i 2001

Fordeling af CO₂-midler inden for Program for Renere Produkter i 2001

Samlet målopfyldelse:

Tabellen er en grov skitsering af, hvordan det er gået med opfyldelse af de målsætninger, der har været for 2001. Målene dækker både over konkrete projekter såvel som overordnede målsætninger. En målsætning kan godt udmønte sig i flere projekter. Når målene kun er delvist opfyldt, kan det skyldes at nogle projekter indenfor den givne målsætning er afsluttet, mens andre f.eks. er blevet omfattet af udgiftstoppet.

Mål som ikke er opfyldt, er i tabellen forsøgt renset for de mål, der på grund af udgiftstoppet ikke er blevet opfyldt. Målene er som oftest ikke blevet opfyldt fordi, der er ændret i prioriteringen, eller fordi projekterne ikke er nået at blive iværksat til tiden. Det kan derfor ske, at de ikke opfyldte mål bliver opfyldt på et senere tidspunkt.

En del mål er ikke blevet opfyldt på nuværende tidspunkt, da de er omfattet af regeringens udgiftstop. En del bliver alligevel videreført for de først tiltænkte midler, og nogle bliver videreført for 2002 midler. Nogle projekter er omfattet af udgiftstoppet, og bliver ikke videreført på grund af ændret prioritering.

Fodnoter

[1] Evalueringsrapporten findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.