| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsrapport for Program for Renere Produkter m.v. 2002

Bilag 2
Orientering om aktiviteter i 2002
Miljøkompetenceordningen
Miljømærkefremmeordningen

Miljøkompetenceordningen

1. Mål og prioriteringer 2002

Miljøkompetenceordningen blev igangsat i september 1999. I Prioriteringsplanen for 2002 blev det besluttet at fastholde ordningen som et element i implementeringen af resultater fra Program for Renere Produkter og de beslægtede tidligere tilskudsprogrammer. Ordningen indgik endvidere i et nyt større initiativ vedr. integration af miljø- og energiledelse.

Et miljøledelsessystem, som er tilpasset ansøgers situation og de generelle udviklingstendenser inden for det pågældende område, er det centrale udgangspunkt for alle projekter under Miljøkompetenceordningen. Det betyder, at ansøgere, som ikke allerede har etableret et miljøledelsessystem efter anerkendte principper, skal etablere miljøledelse som led i det støttede projekt.

Ordningens tilbud blev i 2001 reorganiseret, så det klart fremgik, hvilke aktiviteter og miljømål der kunne ydes tilskud til, og hvilke målgrupper, der var prioriterede. I lighed med tidligere år har der i 2002 været tilskudsmuligheder både for virksomheder, institutioner og myndigheder, der har ønsket at indføre miljøledelse. Ordningen støttede også fortsat såvel enkeltvirksomheder som samarbejdsprojekter mellem flere ansøgere.

Der har i 2002 været lagt vægt på, at ansøgerne opnår certificering, og at nye typer organisationer opnår erfaringer med EMAS II. Der har været også været fokus på miljømærkeaktiviteter, på introduktion til livscyklusvurderinger samt miljødokumentation i produktkædesamarbejde. Inden for offentlige grønne indkøb har hovedvægten fortsat været på samarbejdsprojekter. Alle miljøledelsesprojekter i den offentlige sektor har obligatorisk omfattet grønne indkøb. Endeligt har der været lagt vægt på at synliggøre virksomhedernes økonomiske resultater af miljøledelsesarbejdet og styrke miljøkommunikation i business til business samarbejdet. Demonstration af samspil mellem miljømærkning og miljøledelse i servicesektoren har også været i fokus.

Som led i Miljørådets beslutning om at støtte Dansk Industris og Landbrugsrådets initiativ for at nyttiggøre resultater af den tidligere omfattende indsats vedr. energiledelse i en bredere miljøsammenhæng, har ordningen i 2002 haft særligt fokus på systemintegration. Under denne overskrift er søgt opdyrket og dokumenteret de fordele, der ofte vil være ved at samordne flere ledelsessystemer. Fokus har især været på energi- og miljøledelse, men mange virksomheder har også ønsket at inddrage andre ledelsessystemer især kvalitet, men også arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed (HACCP) og økonomi.

Ordningen har til formål at inspirere til miljøaktiviteter, der rækker ud over markedets umiddelbare krav og forventninger, og som også er mere vidtgående end myndighedskravene. Der stilles derfor større krav til projekter på områder, hvor der er en begyndende konkurrence på miljøpræstationer. Tilskuddet differentieres desuden, så kun de ansøgere, der opnår certificering, miljømærke m.fl. konkrete mål, opnår de maksimumsbeløb, der er mulighed for inden for de forskellige kategorier.

For at understøtte programmets intentioner om hjælp til selvhjælp ligger tilskudsprocenten lavt, typisk mellem 20 og 30%.

Målgruppefokus er i perioden af bevillingsmæssige årsager koncentreret om fremstillingssektoren og enkelte andre brancher. I kombination med en tilsigtet reduktion i tilskudsniveauet har dette medført en begrænset interesse fra visse målgrupper bl.a. i den offentlige sektor.

2. Bevillinger 2002

2.1 Oversigt over bevilligede tilskud

Der blev i 2002 givet 38.807 tkr. i nye tilsagn om tilskud. Nettobevillingsbeløbet i 2002 har været på 37.604 kr., idet 1.203 tkr. tidligere bevilgede tilskud har kunnet genbevilges. 7.644 tkr. vedrører tilskudsmidler og projekter omfattet af udgiftsstoppet i 2001, men bevilget i 2002 for overførte 2001-midler.

Miljøkompetenceordningen har i 2002 støttet opbygning af kompetence inden for følgende hovedområder:

• Miljøledelse samt videregående miljøaktiviteter i virksomheder uden certificeret miljøledelse på ansøgningstidspunktet
• Videregående, produktorienterede miljøaktiviteter i virksomheder med certificeret miljøledelse
• Livscyklusvurdering (LCA)
• Offentlige grønne indkøb
• Systemintegration primært hos virksomheder, der allerede havde et ledelsessystem enten på energi- eller miljøområdet, men som ønskede en integreret løsning Ordningens tilskudstemaer er organiseret i en stepmodel - dvs. ansøgere kan starte med et mere elementært miljøarbejde og successivt bringe sig i front og engagere sig i fx LCA-aktiviteter.

Bevillingerne er som led i ordningens finansiering opdelt på tilskudsmodtagere, der kan henføres til CO₂ – midler og øvrige, karakteriseret ved tilskudsmodtagers hovedaktivitet og status:

• Fremstillingsvirksomheder
• Øvrige virksomheder omfattet af reglerne om tilbageførsel af CO₂ -midler (bl.a. byggevirksomheder, og herunder offentlige virksomheder, der udøver aktivitet på samme vilkår som private virksomheder)
• Øvrige private virksomheder
• Offentlige virksomheder (virksomheder omfattet af statsstøttereglerne) incl. forbrugerejede forsyningsvirksomheder mv.
• Offentlige myndigheder og institutioner, der ikke er omfattet af statsstøttereglerne

Udgangspunktet for opdelingen er virksomhedens egen opgivelse af branche. Hvis en virksomhed har flere branchekoder, er anvendt den kategori, der er mest relevant for projektets aktiviteter.

Tabel 2.1.1

* Fordelingen mellem fremstillingsvirksomheder og øvrige CO₂-virksomheder og øvrige tilskudsmodtagere er først sket fra 2000. Bevillingerne i 1999 er efterfølgende fordelt efter samme principper.

2.2 Målgrupper og temaer for bevillinger

Miljøkompetenceordningen er rettet mod alle virksomheder og institutioner, der har ønske om og behov for at udvikle miljøkompetence, og som alene eller i fællesskab med andre kan bidrage til et synligt miljøresultat.

I 2002 har der - i lighed med 2001- været fokus på at stimulere ansøgerne på 3 felter

• ansøgerne inspireres til at dokumentere deres miljøarbejde i form af certificerede systemer eller miljømærkning
• ansøgerne inspireres til at arbejde mere produktorienteret
• mindre virksomheder med begrænsede miljøbelastninger og ansøgere, hvor der vil være en stor nytteværdi af kollektivt miljøarbejde, tilskyndes til at samarbejde i netværk

I 2002 har der endvidere været fokus på systemintegration, på den økonomiske opgørelse og den økonomiske effekt af miljøarbejdet samt på samspillet mellem miljøledelse og miljømærkning, især i servicesektoren. Endeligt har der været lagt vægt på demonstrationsværdien af projekter i de sektorer, hvor der har været begrænsede midler til rådighed (uden for fremstillingssektoren).

De bevilgede tilskud kan opdeles efter forskellige dimensioner, der samlet giver et mere detaljeret indtryk af ordningen. Disse er

• Branche hos tilskudsmodtager (alle tilskudsmodtagere)
• Geografisk fordeling (alle tilskudsmodtagere)
• Virksomhedsstørrelse (kun private virksomheder)
• Indholdet af kompetenceopbygningen (alle tilskudsmodtagere)

Bevillingsoversigterne for 2002 er suppleret med data for hele den forudgående periode. Samlet tegner de et billede af ordningens meget brede målgruppe og af virksomhedernes prioriterede indsatsområder.

Tabel 2.2.1 Projekternes branchemæssige fordeling

Den branchemæssige fordeling i 2002 afspejler, at de fleste af ordningens midler skulle anvendes inden for den private sektor, at offentlige projekter i netværk ville få prioritet, og at affaldsområdet var nedprioriteret.

Interessen fra den offentlige sektor har været ret svag, men de økonomiske muligheder for at imødekomme ansøgninger har også været begrænset.

Tabel 2.2.2 Fordeling af bevillinger efter virksomhedsstørrelse - private virksomheder

* af de 251 virksomheder er 32 ikke definitionsmæssigt SMV'er. Datterselskaberne findes især i gruppen med 100-249 ansatte.

Programmet har i hele sin løbetid været en efterspurgt mulighed for de mindre og også helt små virksomheder. I 2002 bidrog programmet således til, at mindre virksomhederne besluttede at anvende over 100 mio. kr. på miljø- og ressourceindsatsen.

Deltagerne i gruppen af store virksomheder er karakteriseret ved en stor andel af miljøaktive virksomheder. De deltager i programmet for at videreudvikle deres miljøarbejde og herunder afprøve nye værktøjer og koncepter samt som bidragsydere på LCA-området.

2002 var også præget af en anden udviklingstendens, idet relativt flere mellemstore virksomheder inden for business to business produkter, gik i gang med miljøprojekter. Det store antal helt små virksomheder kan føres tilbage til netværk bl.a. af renserier og autovirksomheder.

Tabel 2.2.3 Projekternes faglige indhold fordelt på hovedgrupper

*Data for tidligere år er baseret på bevillinger, mens data for 2002 er baseret på projektdeltagere. Det skyldes at visse netværk rummer virksomheder, der kan henføres til forskellige kategorier. Der er derfor ikke sket en sammentælling.

Det fremgår af statistikkerne, at målsætningen om at flytte tyngden af bevillinger til projekter, der omfatter certificeret miljøledelse og produktorientering, i et rimeligt omfang er lykkedes.

En del virksomheder med et etableret miljøarbejde i form af certificeret miljøledelse tog i 2002 fat på en produktorienteret indsats. Denne har i høj grad handlet om forskellige former for miljødokumentation af produkterne, herunder de første danske forsøg med miljøvaredeklarationer, men også omfattet forsøg med implementering af designværktøjer og brug af LCA-vurderinger.

21 projekter vedrørte den særlige indsats vedr. systemintegration, hvor ansøger i forvejen havde et certificeret miljøledelsessystem. Mens 7 projekter indgik i en større indsats vedr. introduktion af Environmental management accounting værktøjet – EMA.

Tabel 2.2.3 Deltagernes geografiske fordeling

*Amtets relative størrelse er målt ved antal indbyggere. Det ville måske have været mere relevant at foretage en sammenligning ud fra antal beskæftigede i den private sektor på grund af målretningen af midlerne til virksomheder i denne sektor.

Tabellen viser, at der samlet har været en væsentlig forskel fra amt til amt, hvad angår interessen for programmet. Hvorvidt denne forskel kan retfærdiggøres af forskelle i erhvervsstruktur er vanskeligt at vurdere.

3. Ansøgninger 2002

I 2002 indkom der 209 nye ansøgninger fra 290 forskellige ansøgere. 202 ansøgere modtog bevilling. 34 ansøgninger er blevet afslået, eller ansøger har ikke ønsket at genfremsende revideret ansøgning, der opfyldte ordningens krav. 54 ansøgninger var ikke færdigbehandlede ved årets afslutning, enten fordi der manglende yderligere oplysninger fra ansøger, eller fordi ansøgningerne var indkommet så sent på året, at de bevillingsmæssige muligheder var opbrugt. De 54 ansøgninger omfattende 64 forskellige ansøgere er udskudt til færdigbehandling i 2003.

28 projekter med et samlet tilskud på 5.826 tkr. vedrører den særlige indsats vedr. integration af miljø- og energiledelse, som blev besluttet af Miljørådet i april måned 2002 efter forslag fra Dansk Industri, Landbrugsrådet og støttet af Energistyrelsen. Ud over systemintegration har indsatsen også omfattet en synliggørelse af de økonomiske aspekter af miljø- og energiledelsesarbejdet i form af introduktion og afprøvning af konceptet Environmental Management Accounting. Der blev allokeret 4.5 mio. kr. yderligere til Miljøkompetenceordningen for at kunne løfte opgaven med virksomhedsinvolvering i de nye indsatsområder.

4. Igangværende og afsluttede projekter

I løbet af 2002 blev 111 projekter afsluttet. Samlet er pr. marts 2003 afsluttet 281 projekter med 345 tilskudsmodtagere. Antallet af afsluttede projekter er fortsat lidt færre end forventet, da et antal projekter er forsinket af interne eller eksterne årsager (fx ventetid på certificering, revisorpåtegning, omorganisering, sygdom etc.).

Ved starten af 2003 var der således godt 350 igangværende projekter, hvoraf en del har mere end 1 tilskudsmodtager. Antallet af igangværende sager forventes nedbragt betydeligt i løbet af 2003. Deltagerne i Miljøkompetenceordningen bidrager via obligatorisk selvevaluering til Miljøstyrelsens viden om såvel miljømæssige som konkurrencemæssige effekter af det systematiske miljøarbejde som om tilskudsordningens effekt. Selvevalueringen er omfattende, da den er en del af virksomhedernes rapporteringsforpligtelser, og den erstatter delvis den traditionelle projektrapport.

Miljømærkefremme 2002

Ordningen blev i lighed med Miljøkompetence ordningen lanceret i september 1999.

På basis af principper drøftet i Rådet for renere produkter og i overensstemmelse med lovgrundlaget blev der udvalgt produktområder, hvor der var relativt nye miljømærkekriterier og ingen miljømærkede produkter på markedet. De udvalgte områder var: Møbler og inventar, Madrasser, Tapeter, Papirkuverter, Emballagepapir samt Damehygiejne-produkter.

Efter de samme principper er suppleret med følgende områder, hvor der enten er kommet nye kriteriesæt, eller de eksisterende kriterier er revideret: Foråret 2000: Industrielle afvaskere samt Bygningsplader (undtaget spånplade) Efteråret 2000: Sko (EU's blomst) samt Udemøbler af træ Foråret 2001: Vinduer og Biobrændselskedler Efteråret 2002: Tømidler

Miljømærkefremme-ordningen er relativt snæver. For at et produkt skal kunne optages som tilskudsberettiget i ordningen kræves, at kriteriesættet er nyt eller nyrevideret, og at der ikke er udstedt licenser i Danmark (eller kun få licenser). Endvidere kræves, at ansøger er en SMV.

Miljømærkefremme-ordningen er i 2002 ikke blevet markedsført særskilt. Der kom ikke nye kriterier, der berettigede til en mere omfattende markedsføring.

Programmets indsats inden for miljømærkeområdet har været rettet mod at styrke udbuddet af produkter på de områder, hvor der var et begyndende markedsinteresse samt understøtte samspillet mellem miljøledelse og miljømærkning af serviceydelser. Ingen af disse aktiviteter kunne støttes under Miljømærkefremmeordningen

Resultater

Under Miljømærkefremmeordningen blev der i 2002 ydet et tilskud på 230.000 kr. fordelt på 2 virksomheder: 1 ansøgning på området vinduer (Svanemærket) (overført fra 2001) 1 ansøgning på området tømidler (Svanemærket)

Der er endvidere bevilget 25 projekter under Miljøkompetenceordningen, hvor et centralt mål for ansøger har været opnåelse af miljømærke. Dette viser, at Miljøkompetenceordningen er et mere hensigtsmæssigt virkemiddel, når der kun kommer meget få nye produktgrupper hvert år, og en del af de eksisterende enten ikke er attraktive for producenterne eller kræver et bredt udbud af varer, for at mærket bliver synligt for forbrugerne og dermed får en miljømæssig effekt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.