Forenkling af kommunale affaldsregulativer fase 1: Kortlægning af centralt fastsatte krav

5 Modul 1 – Forskrifter om kommunale regulativer

5.1 Funktionalitet
5.2 Administration

Dette afsnit beskriver struktur og eksempler på forslag til tekst til et internetbaseret modul omhandlende de centralt fastsatte forskrifter om kommunale regulativer (Modul 1). Eksemplerne er baseret på det gældende lovgrundlag, som det er kortlagt og juridisk kommenteret i afsnit 4.

Struktur og tekstforslag er indarbejdet i en testversion af et Internetbaseret modul. Den endelige indhold af Modul 1 kan først udformes, når det reviderede lovgrundlag foreligger.

Testversionen er tilgængelig på www.affaldsdata.dk/regulativer/krav

indeholder eksempler på tekstforslag, arrangeret i den anbefalede struktur.

5.1 Funktionalitet

Testversionen er udformet efter samme principper, som anvendes i lovgivningskataloget på Videncenter for Affalds hjemmeside www.affaldsinfo.dk, hvor der er et katalog over såvel danske som EU retsforskrifter, der vedrører affald.

Informationerne i testversionen er organiseret efter de specifikke aktører, som den reviderede affaldsbekendtgørelse definerer og fastlægger bestemmelser for, eksempelvis:

  • Kommune
  • Affaldsproducent - henholdsvis husholdninger og erhverv
  • Affaldstransportør
  • Godkendte indsamlere
  • Modtage- og behandlingsanlæg
  • Affaldsmæglere

Udover den systematiske inddeling af informationerne kan brugerne søge fritekst på tværs af denne opdeling, og derved søge efter alle bestemmelser om eksempelvis Glas eller Gebyrer.

Søgeresultaterne bliver præsenteret som en liste med paragraffer med tilhørende mini-beskrivelse. Ved klik på en paragraf vises:

  • Paragraffens fulde ordlyd
  • Eventuelle kommentarer og juridiske bemærkninger
  • Eventuelle henvisninger til yderligere informationer og definitioner

5.2 Administration

Der opbygges et brugerflade, der gør det muligt for systemets administrator at vedligeholde Modul 1, dvs. oprette, redigere og slette aktører og paragraffer.

Hver paragraf skal beskrives med følgende oplysninger:

  • Gældende eller historisk dokument
  • Type af retsforskrift
  • Paragrafnummer
  • Paragraftekst
  • Eventuelle kommentarer og juridiske bemærkninger med eventuelle henvisninger til yderligere informationer og definitioner
  • Eventuelle henvisninger til den danske Retsinformation og EUR-Lex mv.
  • Aktører, som paragraffen gælder for

Vurdering af omkostninger til etablering, drift og vedligehold vil fremgå af fase 4 rapporten.

 



Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.