Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 10/2004 – Substitution af overflade aktive stoffer i kosmetiske produkter

Substitution af overflade aktive stoffer i kosmetiske produkter

1 Indledning

Overfladeaktive stoffer anvendes i mange forskellige produkter, bl.a. de fleste typer rengøringsmidler, tøjvaskemidler og en lang række kosmetiske produkter. Ved tidligere vurderinger af overfladeaktive stoffer [1] er det vist, at der især er to problemstillinger som bør undersøges og overvejes i relation til en miljømæssig optimal anvendelse af overfladeaktive stoffer.

Overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed under anaerobe forhold, idet denne dokumentation oftest er manglende.
Overfladeaktive stoffers potentielle bioakkumulerbarhed, især med hensyn til relativt hydrofobe, kemiske strukturer, der har vist sig at være potentielt bioakkumulerbare i fisk [2]. Nogle af disse stoffer er påvist at opnå biokoncentreringsfaktorer (BCF), der er højere end den fastsatte grænse (BCF = 100), som indgår i EU's kriterier for miljøfareklassificering af kemiske stoffer. Idet overfladeaktive stoffer antages at metaboliseres hurtigt i organismen, er der specielt behov for at undersøge mulige langtidseffekter af overfladeaktive stoffer, der er potentielt bioakkumulerbare.

Formålet med projektet var at bringe den eksisterende miljøviden om overfladeaktive stoffer i anvendelse i forbindelse med produktudvikling, samt at udvikle værktøjer, der kan støtte virksomhederne i beslutninger om substitution af overfladeaktive stoffer, som vurderes at være miljømæssigt problematiske. Foruden overfladeaktive stoffer er emulgatorer og overfedtningsmidler inddraget i projektet, idet disse stoffer udgør en væsentlig andel i de kosmetiske produkter. Et specifikt delformål har været at udpege overfladeaktive stoffer, emulgatorer og overfedtningsmidler, der er fuldstændigt nedbrydelige under anaerobe forhold og er kendetegnet af øvrige miljøegenskaber, som medfører lav risiko for langtidseffekter i vandmiljøet. Da producenter ofte har vanskeligheder ved at finde konserveringsmidler, der er miljømæssigt uproblematiske og samtidigt effektive, er konserveringsmidler ligeledes inddraget i projektet. Den opnåede miljøviden om de nævnte stoffer vil danne grundlag for substitution og produktudvikling.