Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 10/2004 – Substitution af overflade aktive stoffer i kosmetiske produkter

Substitution af overflade aktive stoffer i kosmetiske produkter

Sammenfatning og konklusioner

I dette projekt er miljøegenskaberne af en række stoffer, der indgår i kosmetiske produkter, blevet grundigt undersøgt, dels ved litteraturgennemgang, dels ved laboratorieforsøg. Hovedparten af de stoffer, der indgår i virksomhedernes råvaresortiment er vurderet som værende mindre problematiske for miljøet, og kun en mindre del af virksomhedernes stoffer kan karakteriseres som problematiske stoffer. Flere af de mest miljøfarlige stoffer er i løbet af projektperioden blevet udfaset eller er ved at blive udfaset ved substitution med mindre miljøfarlige stoffer. For flere stoffer har det ikke været muligt at finde data i litteraturen eller i form af datablade. I de tilfælde, hvor disse stoffer blev vurderet at have stor betydning for virksomhederne, er stoffernes miljøegenskaber i form af anaerob bionedbrydelighed og kroniske effekter blevet undersøgt ved laboratorieforsøg.

Sammenfattende er bl.a. følgende resultater opnået:

Tilvejebringelsen af nye data har medført, at en række råvarer forventes at få større anvendelse eller fortsat vil anvendes i nye produkter. De gennemførte undersøgelser har været medvirkende til, at visse af stofferne nu opfylder kriterierne for miljømærkning.
Konserveringsmidler blev inddraget i projektet, idet det er vanskeligt at finde konserveringsmidler, der miljømæssigt er uproblematiske. Herudover er der i projektet gjort forsøg på at finde erstatninger for parabener, idet disse er kendt for deres potentielle hormonforstyrrende effekt. Ved gennemgangen af konserveringsmidler peges der på mulige alternativer til miljøproblematiske konserveringsmidler og alternativer til parabener.
Til at opløse snavs er der hos enkelte af de deltagende virksomheder sket et skift fra produkter baseret på mineralolie til vegetabilske olier. Vegetabilske olier er sundhedsmæssigt en bedre løsning, idet vegetabilske olier kan opløse urenheder og samtidigt efterlade et fedtstof i huden med det resultat, at hudbarrieren ikke beskadiges. Problemet ved flere af de anvendte vegetabilske olier har været, at deres anaerobe bionedbrydelighed hidtil ikke har været undersøgt. Herudover vurderes flere, grundet deres høje log K_ow-værdi, at være potentielt bioakkumulerbare. Ved de gennemførte undersøgelser blev det vist, at flere af stofferne er anaerobt bionedbrydelige, og at stofferne på trods af deres høje log K_ow-værdi ikke var toksiske i langtidsforsøg.
Der blev tilvejebragt data for anaerob bionedbrydelighed af 24 stoffer, der anvendes i kosmetiske produkter. Hovedparten af stofferne er bionedbrydelige under anaerobe forhold. Disse data kan bl.a. anvendes af virksomhederne til ansøgning om miljømærke.
Ved undersøgelse for anaerob bionedbrydelighed udviste enkelte af stofferne toksicitet i testen. Stoffer, der har høj iboende toksicitet, vil hæmme de anaerobe bakterier og dermed også nedbrydningsforløbet. Resultatet ved gennemførelse af en test vil derfor vise en manglende bionedbrydelighed, der måske blot skyldes toksiske effekter ved den anvendte koncentration af stoffet i nedbrydningstesten. Der blev derfor i projektforløbet iværksat forsøg med en modificeret udgave af den standardiserede guideline (ISO 11734), og lovende resultater blev opnået.
I hårbalsam og hårkurprodukter anvendes kationiske tensider for at mindske statisk elektricitet og for at lette udredningen af håret. Visse af de anvendte kationiske tensider viste sig at være miljøproblematiske, bl.a. på grund af en høj toksicitet over for vandlevende organismer og et spinkelt dokumentationsgrundlag for bionedbrydelighed. Via de gennemførte screeninger af miljøfarlighed og de gennemførte laboratorieundersøgelser blev funktionelt anvendelige og mindre miljøproblematiske alternativer fundet.
Generelt forventes det, at stoffer med høj log K_ow-værdi (≥3) vil bioakkumulere i eksempelvis akvatiske organismer. Som følge af bioakkumuleringen forventes det, at disse stoffer vil udvise en større toksicitet i langtidstest i forhold til korttidstest. Let nedbrydelige, overfladeaktive stoffer metaboliseres ofte i organismen, og der er derfor usikkerhed om den miljømæssige risiko ved eksponering med overfladeaktive stoffer med en log K_ow-værdi ≥3. Oplysninger om overfladeaktive stoffers bioakkumulerbarhed eller deres effekt i langtidsstudier er generelt sparsomme. En række velegnede råvarer (med log K_ow-værdi ≥3) og mulige kandidater til produktudvikling blev derfor udvalgt til undersøgelse for henholdsvis korttids- og langtidseffekter. De opnåede resultater indikerer, at en høj K_ow-værdi (>3) ikke forøger stoffets giftighed i langtidsstudier, når stoffet er let nedbrydeligt.
Resultatet af undersøgelserne for sammenhængen mellem bioakkumulerbarhed og langtidseffekt viste bl.a., at det kationiske tensid Behenyl PG-Trimonium Chloride, på trods af stoffets høje log K_ow, kan anbefales som erstatning for Cetrimonium Chloride. På baggrund af disse resultater har én af virksomhederne søgt miljømærke for produkter, hvor Cetrimonium Chloride er erstattet af Behenyl PG-Trimonium Chloride.