| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

3 Miljønetværk - og deres samspil med Den produktorienterede miljøstrategi og Grøn Markedsøkonomi

• 3.1 Introduktion
• 3.2 Overordnet karakterisering af netværkenes POMS- og GMØ-relaterede aktiviteter
• 3.3 Detaljeret analyse af netværkenes POMS- og GMØ-aktiviteter
  • 3.3.1 Produktorientering i miljøtilsyn
  • 3.3.2 Produkt- og livscykluskompetence hos virksomheder og myndigheder
  • 3.3.3 Leverandørkædestyring
  • 3.3.4 Grønne indkøb
  • 3.3.5 Anvendelse af kemikalier
  • 3.3.6 Markedsudvikling via kommercialisering af miljøviden
  • 3.3.7 Markedsudvikling via profilering af lokale/regionale virksomheder
  • 3.3.8 Økonomiske virkemidler. Besparelser via miljøarbejde
• 3.4 Sammenfattende vurdering
• 3.5 Udviklingsmuligheder, der kan understøtte POMS og GMØ

3.1 Introduktion

Dette kapitel analyserer erfaringer, muligheder og barrierer i relation til de lokale og regionale miljønetværks betydning for Den produktorienterede miljøstrategi (POMS) og Grøn Markedsøkonomi (GMØ), idet disse to strategiske områder anses for så centrale i den fremtidige miljøregulering, at det er vigtigt at belyse netværkenes rolle i relation hertil.

Analysen er opbygget af følgende elementer:

• Analyse af netværksaktiviteter, der kan karakteriseres som relaterede til POMS og/eller GMØ
• Analyse af netværksaktiviteter, der kunne udvikles til at støtte POMS og /eller GMØ
• Analyse af hvordan de fire netværksmodeller kan støtte POMS og/eller GMØ. Dette vurderes dels ud fra de faktiske POMS-/GMØ-relaterede aktiviteter, dels ud fra modellernes karakteristika.

Som grundlag for disse analyser er forskellige dokumenter om karakteristika for de fremtidige POMS- og GMØ-indsatser gennemgået og aktiviteter, problemstillinger og strategier identificeret. En central problemstilling i forbindelse med analyser af netværkenes samspil med POMS og GMØ er hvilke former for miljøregulering netværkenes aktiviteter sker indenfor. Overordnet skelnes ofte mellem såkaldt 'command-and-control' regulering, markedsbaseret regulering og regulering baseret på 'policy network' (se blandt andet Schot et al 2001).

POMS har siden midten af 1990'erne som del af den statslige miljøstrategi sat fokus på, at forurening og ressourceforbrug ikke kun hidrører fra produktionsvirksomheders aktiviteter, men fra alle aktiviteter fra udvinding af råvarer til anvendelse og bortskaffelse af produkter – kaldet vugge-til-grav perspektivet eller livscyklusperspektivet. Som overordnet implementeringsstrategi for POMS er der peget på udvikling af samspillet mellem virksomheder, myndigheder og marked (Miljøstyrelsen, 1996), hvilket kan ske gennem forskellige former for miljøregulering:

• Miljøgodkendelse af virksomheder
• Virksomheders miljøledelse
• Virksomheders miljørapportering
• Virksomheders udbud af og efterspørgsel efter miljøforbedrede produkter og ydelser
• Offentlige myndigheders og institutioners efterspørgsel efter miljøforbedrede produkter og ydelser (offentlige, grønne indkøb).

Et af de centrale elementer i implementeringen af POMS er Programmet for renere produkter. I Programmet 1999-2002 er der givet midler til aktiviteter inden for udvikling, implementering og formidling, idet programmet har været opdelt i en række indsatsområder enten efter branche (f.eks. tekstil), miljøbelastende, teknologiske elementer (f.eks. kemikalier) eller selve virkemidlet (f.eks. kompetenceopbygning).

I Revision af Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede indsats, maj 2001 (Miljøstyrelsen, 2001) blev nogle fremtidige initiativer i POMS angivet som

• Videns-, metode- og kompetenceopbygning, herunder
  • arbejde med at gøre de nationale miljømål og indikatorer fra den nationale strategi for bæredygtig udvikling konkrete for den enkelte virksomhed, så virksomheden kan træffe strategiske beslutninger om miljøhensyn i produkternes livscyklus
  • udvikle virksomhedernes kendskab til livscyklusvurdering (LCA) og værktøjer til fremme af produktkædestyring og -dialog
• Information om 'grønne indkøb', herunder blandt andet formidling af indkøbsvejledninger til professionelle indkøbere
• En forstærket indsats for nedbringelse af brugen af kemiske stoffer fra 'Listen over uønskede stoffer'.

Midtvejsevalueringen i 2001 af programmet gav en række anbefalinger, som ligeledes inddrages i analysen (Oxford research, 2001):

• Øge markedstrækket efter renere produkter
• Fortsat aktør-inddragelse
• Øget fokus på business-to-business markedet
• Understøttelse af regionale miljøkompetencer gennem inddragelse af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i netværk
• Spredning og nyttiggørelse af programmets resultater til en bred kreds af aktører og interessenter.

I forhold til forslaget om at øge markedstrækket skal bemærkes, at det må anses for en forsimplet strategi alene at fokusere på markedstrækket efter renere produkter, idet der derved ses helt bort fra den påvirkning af markedet, som producerende virksomheder foretager via deres produktudvikling.

De fremtidige aktiviteter i regi af Program for Renere Produkter er inddraget i analysens fokusering i form af en udvælgelse af problemstillinger blandt de sigtelinier, som er offentliggjort for indsatsen i 2003 (Miljørådet for Renere Produkter: Prioriteringsplan for Program for Renere Produkter 2003). Der er udvalgt følgende problemstillinger:

• Virksomhedernes innovation og spredning af miljøvenlige produkter, herunder det forhold, at små og mellemstore virksomheder, der anvender kemikalier, får et større ansvar i den kommende EU-regulering
• Videreførelse af indsats for reduktion af industrielle drivhusgasser
• Substitution af skadelige stoffer, herunder stoffer optaget på listen over uønskede stoffer
• Formidling af udvalgte, bedst tilgængelige teknologier til danske virksomheder
• Markedstræk, gennemsigtighed og partnerskab: relevant og troværdig information om produkters miljøegenskaber til markedsaktører, initiativer i forhold til de professionelle indkøbere, kemikalier i forbrugerprodukter, dialog mellem miljø og marketing.

Grøn Markedsøkonomi (GMØ) som fremtidig, statslig miljøstrategi siges at være udtryk for et ønske om, at miljøhensyn i højere grad kommer til at få en strategisk betydning for virksomheder i deres valg af teknologi og i deres samspil på markedet med kunder og leverandører. GMØ er endnu under udvikling som politisk strategi, men Regeringens debatoplæg 'Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene' (Regeringen, 2003) peger på, at følgende indsatsområder kan blive centrale:

• Anvendelse af økonomiske redskaber som afgifter, gebyrer, tilskud, omsættelige kvoter m.m.
• Stimulering og spredning af teknologisk innovation og andre miljøteknologiske løsninger
• Stimulering og udvikling af efterspørgslen efter miljøvenlige teknologier og produkter
• Udviklingen af konkurrence på miljøparametre gennem at gøre markeder mere gennemsigtige.

Et centralt element i GMØ synes at blive et nyligt etableret partnerskab mellem en række miljønetværk om blandt andet værktøjs- og metodeudvikling (Projektbeskrivelse vedrørende etableringen af et Partnerskab for miljø og erhverv, 2003). Partnerskabet som strategi er inddraget i forbindelse med de gennemførte case studier, og en opsamling gives i dette kapitel.

3.2 Overordnet karakterisering af netværkenes POMS- og GMØ-relaterede aktiviteter

En overordnet kortlægning af netværkenes aktiviteter viser, at 12 af de 22 identificerede netværk (hvoraf ét endnu er under etablering) beskæftiger sig, eller har beskæftiget sig, med aktiviteter direkte relaterede til POMS eller aktiviteter, der potentielt kan fremme POMS, og 13 netværk har beskæftiget sig med aktiviteter relaterede til GMØ. Dvs. at lidt mere end halvdelen af netværkene har beskæftiget sig med POMS og GMØ. Hvis hertil lægges de netværk, som har arbejdet med miljøredegørelser og miljøledelse, og det antages at disse tiltag potentielt kan rumme produktorienterede elementer og medvirke til markedsudvikling via krav til leverandører, bliver tallet for netværk, der har aktiviteter i relation til POMS og/eller GMØ, henholdsvis 15 og 17 netværk (dvs. henholdsvis omkring 2/3 og 3/4 af netværkene).

Analysen af netværkene viser overordnet set, at der arbejdes med samme problemstilling på forskellige måder i forskellige typer netværk – blandt andet afhængigt af netværkenes karakter og de tilknyttede ressourcer og af hvilken reguleringsform aktiviteterne er relaterede til. Følgende tabel viser de aktivitetsområder i netværkene, der er identificeret som relaterede til POMS og/eller GMØ. Som det fremgår af tabellen, er flere af problemstillingerne relevante i relation til både POMS og GMØ. Dette vil blive uddybet i den efterfølgende analyse af de forskellige problemstillinger og de gennemførte aktiviteter og deres effekt.

Tabel: Oversigt over POMS- og GMØ-relaterede problemstillinger, som lokale og regionale miljønetværk har arbejdet med. Et X under en netværksmodel for en problemstilling betyder, at et eller flere netværk inden for den pågældende netværksmodel har arbejdet med den pågældende aktivitet som drifts- eller udviklingsaktivitet

Analysen af netværkenes POMS-/GMØ-aktiviteter omfatter både nogle af netværkenes driftsaktiviteter og nogle af deres udviklingsaktiviteter. Baggrunden for aktiviteterne, deltagerne og betydningen for de deltagende aktører i form af ændringer i virksomhedspraksis, reguleringspraksis og praksis i vidensinstitutioner (konsulenter, rådgivere, forskere, undervisere m.fl.) analyseres. I forbindelse med udviklingsaktiviteter analyseres selve aktiviteten og den eventuelle efterfølgende forandring i form af forankring hos deltagerne og eventuel spredning til andre virksomheder, myndigheder vidensinstitutioner m.m.

Ændringer kan ske i f.eks. forståelsen af, hvad der er væsentlige miljøproblemer, problemers årsager, den acceptable praksis og strategier for at opnå forbedringer. Ændringer kan ske hos en eller flere af de involverede aktører eller i deres samspil. Ændringerne kan have karakter af ændringer i viden, men kan også være ændringer i rutiner, organisatoriske strukturer og involverede aktører. Eksempler på ændringer i samspillet mellem aktører kan være ændringer i offentlig regulering og dermed i forholdet mellem (lokale/regionale) myndigheder og de regulerede virksomheder m.m. eller ændringer i forholdet mellem virksomheder og deres kunder, leverandører m.m. Det er vigtigt allerede her at sige, at det generelt har været vanskeligt at finde ud af, hvorvidt aktiviteter har betydet mere permanente ændringer i praksis både når det gælder netværkenes driftsaktiviteter og spredningen til andre end de netværksinvolverede, og når det gælder udviklingsaktiviteter og den efterfølgende forankring i netværket eller hos virksomheder og myndigheder.

3.3 Detaljeret analyse af netværkenes POMS- og GMØ-aktiviteter

3.3.1 Produktorientering i miljøtilsyn

Flere netværk har fokus på produkters miljøbelastning og på miljøbelastning i produktkæder (eller livscyklus). En enkelt aktivitet har haft fokus på at koble miljøgodkendelser og produktorientering, mens andre aktiviteter, der beskrives i afsnit 4.3.2 har fokus på miljørapportering som reguleringsform. I forbindelse med en analyse af produktorientering via netværk med deltagelse af miljøtilsynsmyndigheder, er det centralt at se på rammerne for det amtskommunale og kommunale miljøtilsyn i relation til produkters miljøbelastning.

De lokale og regionale miljømyndigheder har i dag ikke lovhjemmel til direkte at regulere, hvilke produkter en virksomhed producerer. Omvendt kan en miljøgodkendelse indirekte have betydning for produkternes miljøbelastning via de godkendelsesvilkår, der gives virksomheden. Det kan ske ved, at godkendelsen regulerer miljøforhold, som ud over at have betydning for de lokale miljøforhold også har betydning fra miljøbelastningen knyttet til leverandørers aktiviteter og virksomhedens produkter – f.eks. ved at regulere de kemikalier, der må anvendes. Denne regulering kan påvirke virksomhedens strategiske position på forskellige måder – enten ved at give potentielle markedsmuligheder for mindre miljøbelastende produkter eller ved at svække virksomhedens strategiske position ved at sætte restriktioner på produktudviklingen (diverse oplæg fra Tænketank om tilsynsmyndigheden og den produktorienterede miljøstrategi, 2001). Den nye bekendtgørelse om grønne regnskaber (Bekendtgørelse nr. 594, 2002) åbner for en dialog mellem tilsynsmyndigheder og virksomheder, idet myndighederne skal udtale sig om det grønne regnskab og sende udkastet til udtalelse til virksomheden, således at virksomheden kan kommentere udtalelsen og udarbejde ændringer i det grønne regnskab (Bekendtgørelse nr. 594, 2002, §12). Godkendelsesmyndigheden kan således f.eks. kommentere, hvis de miljøskadelige stoffer og materialer, der er indeholdt i virksomhedens produkter, ikke er beskrevet i det grønne regnskab, idet virksomheden er pligtig til at oplyse "væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som…indgår i virksomhedens produkter" (Bekendtgørelse nr. 594, 2002, §7). Kommentarer fra myndigheden kan potentielt set føre til en dialog mellem virksomhed og myndighed om produktrelaterede miljøaspekter – f.eks. om hvilke stoffer, der skal vurderes som værende forurenende og hvornår der er tale om "væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer".

Kolding Kommunes projekt om produktorienteret kortlægning havde til formål at opbygge kompetence til at arbejde produktorienteret hos både virksomheder og kommunens miljømedarbejdere, herunder at udvikle samspillet mellem produktorientering og godkendelsesarbejdet. Anledningen har været, at de deltagende virksomheder stod overfor at skulle miljøgodkendes. Hensigten var at sikre kommunen tilstrækkelig indsigt i virksomhedernes produkter og kemikalieforbrug til at kunne vurdere muligheder for substitution af kemikalier og andre former for renere teknologi og sikre fleksibilitet i godkendelsesvilkårene, som f.eks. kan muliggøre indførelse af renere teknologi inden for en vis tidshorisont. Motivationen for virksomhederne til at indgå i projektet var at skabe et bedre grundlag for kommunens godkendelsesarbejde. Der er ikke tale om fokus på hele livscyklus og alle miljørelaterede aspekter, idet fokus er på virksomhedens egne miljøforhold samt forholdene ved henholdsvis brug og bortskaffelse af produkter. Forholdene hos leverandører og energiforbrug indgår således ikke i projektet.

Projektet er muliggjort via allokering af ressourcer i form af den fornødne tid fra henholdsvis kommunens miljømedarbejdere og virksomhederne. Fokus er på virksomheder med relativt få ressourcer afsat til miljøarbejde – defineret som virksomheder uden en egentlig miljøafdeling – antagelig fordi det vurderes, at større virksomheder selv kan foretage den produktorienterede kortlægning.

Projektet er karakteriseret ved, at kommunen bidrager med viden om metoder i produktorienteret kortlægning samt viden og autoritet i forbindelse med miljøgodkendelser. Der er ikke trukket på ressourcer fra Green Network sekretariatet. De deltagende virksomheder bidrager med viden om deres processer og produkter og ved at diskutere de opnåede erfaringer med den produktorienterede kortlægning undervejs i projektet sammen med de andre virksomheder i projektet. Sidstnævnte form for dialog fremhæves at have haft betydning for fremdriften i arbejdet i en af de deltagende virksomheder ved at give indsigt i en af de andre virksomheders erfaringer.

Projektet viser, at det er muligt at kombinere produktorientering og lokale miljøhensyn gennem samarbejde mellem virksomheder og lokale myndigheder. Projektet har haft betydning for de deltagende virksomheder og for deres miljøgodkendelse og for kompetenceudvikling i kommunens miljøforvaltning, men det er ikke klart hvorvidt projektet vil føre eller har ført til udvikling af ændrede rutiner i godkendelsesarbejdet i kommunen og dermed mere permanent ændring i relationen mellem virksomhed og miljømyndighed. Kolding Kommunes medlemskab af Green Network giver endvidere mulighed for at formidle erfaringerne fra projektet til de andre kommuner og virksomheder i netværket. Projektet kan således også ses som et eksempel på muligheden for at gennemføre udviklingsaktiviteter i Green Network via kommunernes allokering af personaleressourcer.

Den beskrevne aktivitet er gennemført i et netværk (Green Network) med fokus på miljøredegørelser som driftsaktivitet, men med meget stor fokus på udviklingsaktiviteter, der søger at udvikle miljørapporteringskonceptet og samtidig - som i dette eksempel - søger at integrere netværkets arbejde med miljømyndighedernes arbejde med de godkendelsespligtige virksomheder (Green Network). Andre former for netværk kan principielt også arbejde med denne form for aktivitet, idet netværk med fokus på miljøstyring også har fokus på en integration af netværkets arbejde med arbejdet med miljøgodkendelser.

Fokus i det beskrevne projekt har som sagt været på godkendelsespligtige virksomheder og dermed på den påvirkning af produkter og markedsudvikling, som producerende virksomheder har. Producerende virksomheder er ikke den eneste form for virksomheder, der er relevante i forbindelse med POMS, idet også de virksomheder (og institutioner), som efterspørger produkter som led i deres ydelser, er relevante for implementering af POMS. Disse virksomheder må imidlertid med den nuværende form for miljøgodkendelser nås via andre reguleringsformer som f.eks. miljørapportering. Som det vil fremgå af de efterfølgende afsnit, er der fokus på andre typer virksomheder i forbindelse med andre former for aktiviteter. Kredsen af medlemsvirksomheder må antages at have betydning for, hvorvidt et netværk har fokus på udbud og/eller efterspørgsel af produkter.

3.3.2 Produkt- og livscykluskompetence hos virksomheder og myndigheder

Mens aktiviteten beskrevet i foregående afsnit lagde vægt på at sammenkæde produktorientering med miljøgodkendelser, har en række andre aktiviteter fokus på at udvikle produkt- og livscykluskompetence hos virksomheder og myndigheder i forbindelse med andre reguleringsformer: miljørapportering, livscyklus-/produktorienteret miljøledelse samt markedspåvirkning via udvikling af miljøforbedrede produkter.

De pågældende aktiviteter har haft følgende karakter:

• Dialog om produktaspekter i forbindelse med miljøredegørelser
• Spredning af viden om produkt-/livscyklusorientering via tilsynsmyndigheder
• Spredning af viden om produkt-/livscyklusorientering via netværkssekretariat
• Spredning af viden om produkt-/livscyklusorientering via konsulenter.

Som nævnt i foregående afsnit har tilsynsmyndighederne fremover adgang til – og pligt til – at kommentere (blandt andet) produktaspekter i virksomhedernes grønne regnskaber. Green Network har indført produkters miljøaspekter som et af de områder virksomhedernes miljøredegørelser skal behandle, idet "der skal redegøres for mængder af de væsentligste miljøbelastende stoffer, der indgår i produkterne". Ligeledes skal virksomhederne redegøre for miljøkrav til underleverandørerne i form af hvor stor del af underleverandørerne der stilles miljøkrav til, og hvilke miljøkrav, der stilles (Green Network, 2002). Det skal dog her bemærkes, at bekendtgørelsen om grønne regnskaber ikke stiller krav om rapportering af krav til underleverandører.

De beskrevne ændringer i Green Network's koncept for miljøredegørelser gælder også de andre netværk (Grønt Netværk Sønderjylland og Miljønetværket i Ribe Amt), der anvender Green Networks manual som skabelon for udarbejdelse af miljøredegørelser. Der er dog tilsyneladende ikke nogen af de pågældende netværk eller andre deltagere i Green Network, der har gennemført en kobling mellem produktaspekterne i disse miljøredegørelser og miljøgodkendelser og –tilsyn, som det er forsøgt i Kolding Kommune. Også et netværk som Københavns Miljønetværk koordineret af Miljøkontrollen i Københavns Kommune har fokus på produkters miljøaspekter i forbindelse med de miljøredegørelser, som medlemsvirksomhederne skal udarbejde.

Én måde at udvikle produkt-/livscyklusorientering som element i virksomheders miljøarbejde er ved, at miljømyndighederne opbygger kompetence inden for området og spreder denne viden til kommunens/amtets virksomheder. Som eksempel herpå er der gennemført et projekt i regi af Green City, finansieret af Miljøstyrelsen, med fokus på mulighederne for via de lokale miljømyndigheder at sprede viden til virksomheder om livscyklusvurdering (LCA) som metode i miljøarbejdet. Projektet var udformet som en række seminarer om metoder i produktorienteret miljøarbejde for virksomheder og myndigheder i det midtjyske område. Projektet har givet de deltagende myndigheder, virksomheder m.fl. indsigt i en række metoder, men der er ikke gennemført forsøg med anvendelse af metoderne som del af projektet. Rapporten peger på, at myndighederne kan motivere virksomhederne ved at være netværksskabende, ved at involvere erhvervsfremmeaktører i samarbejdet og ved at formidle lettilgængelig viden og metoder ('LCA husmandsmodeller'). Rapporten peger dog samtidig på, at det er en barriere for myndighedernes arbejde med livscyklusvurdering og produktorientering, at der ikke er et lovkrav herom, som myndighederne kan anvende over for virksomhederne. Hertil kommer tilsynsmyndighedernes manglende viden om de pågældende metoder samt at tilsynsmyndighederne ikke oplever, at opfordringer til virksomhederne om at arbejde produktorienteret dækkes af de parametre, som Miljøstyrelsen måler det lokale miljøtilsyn på (Steffensen og Nielsen, 2002). Det er ikke rapporteret, at projektet har ført til nye procedurer, strategier e.l. i de deltagende kommuner og virksomheder.

En anden strategi for kompetenceopbygning inden for produkt-/livscyklusorientering er, at virksomhederne opbygger kompetence via et netværks eget sekretariat. I Industriens Miljøklub Fyn har en enkelt virksomhed således som pilotprojekt gennemført en livscyklusvurdering på et enkelt produkt, blandt andet med bistand fra konsulenter udlånt fra netværkets sekretariat. Eksemplet viser, at netværk med egentligt bemandede sekretariater kan tilbyde støtte til denne form for udviklingsaktiviteter. Det er dog tvivlsomt, om der vil være ressourcer til at tilbyde alle virksomheder dette omfang af bistand. Det er med andre ord nødvendigt, at denne form for udviklingsprojekter fører til erfaringer, der tilbydes andre virksomheder i et netværk.

En tredje strategi for kompetenceopbygning i virksomhederne er brug af konsulenter. Et eksempel herpå er Green Networks samarbejde med to konsulentvirksomheder om at etablere et projekt støttet af Miljøstyrelsen om en såkaldt LCA-vækstgruppe, hvor virksomheder gennemfører en livscyklusvurdering sammen med konsulenter og samtidig udveksler erfaringer herom med de andre virksomheder i vækstgruppen. Livscyklusvurdering som metode støttes endvidere af, at Green Network har fået udviklet en manual for livscyklusvurderinger. Det andet eksempel på samarbejde med konsulenter er Ribe Amt's miljønetværks formidling af TIC'centrenes tilbud i forbindelse med et projekt om udvikling af en forsimplet livscyklusvurderingsmetode (livscykluscheck) - at virksomheder kunne få gennemført et gratis livscykluscheck på et udvalgt produkt. I begge tilfælde er der tale om, at miljønetværk med selvstændige sekretariater og med fokus på miljøredegørelser betragtes som attraktive samarbejdspartnere for konsulenter. Det har ikke været muligt inden for evalueringens rammer at undersøge, hvordan erfaringerne med henholdsvis LCA-vækstgruppe og livscykluscheck efterfølgende er blevet forankret i de deltagende virksomheder eller i de to miljønetværk. Afgørende for den efterfølgende miljømæssige betydning i de deltagende virksomheder er givetvist, hvorvidt erfaringen fra vurdering af et enkelt produkt kan omsættes til vurderinger af hele produktsortimentet og til procedurer for inddragelse af miljøhensyn i forbindelse med produktudvikling og –tilpasning. Endvidere deltagernes evne til i deres organisation i samarbejde med ledelse, produktudviklere m.fl. at omsætte den erhvervede viden til fremgangsmåder og strategier for integration af miljøaspekter i produktudvikling. Fra én af virksomhederne deltog både en miljøperson og en produktudvikler.

Udtalelser fra nogle af de interviewede virksomheder i forbindelse med evalueringens case studier, som i forvejen selv har gennemført miljømærkning af produkter eller deltager i produkt-livscyklusorienterede aktiviteter i brancheregi, viser forskellige holdninger til, om netværkene skal arbejde inden for disse områder. Nogle virksomheder peger på, at de ikke har behov for sådanne aktiviteter i et netværk, mens en virksomhed peger på, at det for den er afgørende, at netværket tilbyder sådanne aktiviteter for fortsat at være attraktivt for virksomheden. Konkret har virksomheden tilbudt at aflaste sekretariatet i forbindelse med de driftsmæssige opgaver med miljøredegørelser, for at frigøre nogle af sekretariatets ressourcer til at udvikle produktorienterede aktiviteter. Virksomheden er således villig til at være sparringspartner for andre virksomheder i forhold til udarbejdelse af deres første miljøredegørelse.

Alle de beskrevne aktiviteter er gennemført af miljønetværk med fokus på miljøredegørelse som driftsaktivitet og med bemandede sekretariater. Flere af disse netværk har også nogle servicevirksomheder og offentlige institutioner som medlemmer. Herved udvides fokus til også at kunne omfatte ikke-producerende virksomheders og institutioners krav til de produkter, som de efterspørger fra leverandører.

3.3.3 Leverandørkædestyring

Leverandørkædestyring kan være et virkemiddel i relation til POMS, idet krav til en virksomheds leverandører kan være afgørende for miljøbelastningen fra en virksomhedens produkter (via substitution af miljøbelastende materialer), ligesom kravene kan dreje som om leverandørens egen miljøbelastning, hvor fokus således er på forbedring af miljøforholdene længere tilbage i produktkæden. Leverandørkædestyring kan samtidig ses som et element i udvikling af en 'grøn markedsøkonomi', hvis krav til leverandører omfatter miljøforbedrede produkter, idet markedet for disse produkter derved udvikles. Der er i relation til leverandørkædestyring ikke nogen direkte kobling til tilsynsmyndighedernes arbejde i form af, at myndigheden kan stille krav til en leverandør eller stille krav om, at en virksomhed skal stille bestemte krav til sin leverandør. Dog kan en myndigheds krav til reduktion af en godkendelsespligtig, producerende virksomheds egen miljøbelastning føre til, at virksomheden må stille krav til en leverandørs leverancer af materialer og kemikalier. Endvidere kan dialog mellem myndighed og virksomhed om produktaspekter i forbindelse med et grønt regnskab føre til, at virksomheden vælger at stille krav til leverandører som led i at reducere sine produkters miljøbelastning.

Der er hovedsagelig set tre typer aktiviteter i netværkene inden for området leverandørkædestyring:

• leverandøraspekter som element i miljøredegørelser
• oplæg fra ressourcepersoner i eller uden for netværk om leverandørkædestyring
• dialog og erfaringsudveksling mellem virksomheder i et netværk om leverandørkædestyring.

Green Network manualen (og andre tilsvarende manualer som i Københavns Miljønetværk) har som krav til miljøredegørelserne, at de skal beskrive leverandøraspekter i form af hvilke miljørelaterede krav en virksomhed stiller til sine leverandører. Som nævnt ovenfor kan sådanne krav principielt have to forskellige former. Dels krav der vedrører miljøforhold hos leverandøren selv, dels krav der har betydning for miljøforholdene hos den virksomhed, der stiller kravene, eller for dens produkter - f.eks. indholdet i råvarer, der indgår i fremstillingen af virksomhedens produkter. Der kan være overensstemmelse mellem disse to former for krav, idet krav om f.eks. substitution hos en underleverandør både kan påvirke miljøforholdene hos underleverandøren og hos den virksomhed, der stiller kravene. De gennemførte case studier har ikke givet information, om hvordan krav om redegørelse for leverandøraspekter i miljøredegørelserne har haft betydning for virksomheder i de forskellige netværk, der benytter Green Network manualen eller andre manualer.

Et andet eksempel på en aktivitet med fokus på leverandørkædestyring er oplæg ved ressourcepersoner og eventuel efterfølgende dialog mellem virksomheder. I HolbækRegionens Miljøforum har et oplæg på et netværksmøde fra en virksomhed i netværket om dens arbejde med at stille krav til sine leverandører efterfølgende givet anledning til dialog mellem denne virksomhed og andre virksomheder i netværket, der ønskede at lade sig inspirere af virksomhedens erfaringer. Dette er et eksempel på, at denne form for erfaringsudveksling er mulig i netværk uden egentlige sekretariater. Et sekretariat vil dog kunne bidrage med at opsamle virksomhedernes erfaringer fra dialogen og den efterfølgende anvendelse i de deltagende virksomheder og gøre erfaringerne tilgængelige for andre virksomheder i netværket.

3.3.4 Grønne indkøb

En række netværk beskæftiger sig med offentlige, grønne indkøb i form af offentlige myndigheders og institutioners indkøb af mindre miljøbelastende produkter og serviceydelser. Der er ikke noget krav om, at kommunale og amtskommunale myndigheder og institutioner skal arbejde med grønne indkøb som strategi (som der er for statslige myndigheder og institutioner), men alligevel har en række amter og kommuner formuleret en grøn indkøbspolitik eller indføjet miljøaspekter i deres indkøbspolitik. Grønne indkøb kan ses som elementer i både Den produktorienterede miljøstrategi og Grøn Markedsøkonomi. Grønne indkøb er således defineret som et indsatsområde inden for POMS, og GMØ er tænkt at skulle stimulere efterspørgslen efter miljøvenlige teknologier og produkter.

Aktiviteterne i netværkene inden for dette område har form af:

• Etablering af arbejdsgrupper
• Oplæg fra eksterne ressourcepersoner om erfaringer og muligheder med grønne indkøb.

Nedsættelse af en arbejdsgruppe er set i Green Network med deltagelse af offentlige indkøbere og offentlige myndigheder med henblik på at udveksle erfaringer med at få offentlige grønne indkøb til at fungere som strategi. Der er en række problemstillinger, som er vanskelige at håndtere i forbindelse med grønne indkøb – blandt andet hvordan miljøkrav kan og må indbygges i offentlige licitationer, og hvordan der skabes overblik over, hvad der er miljømæssigt bedre indkøb og hvordan der på den ene side skabes systematik i indkøbene og på den anden side tages højde for lokale ønsker i afdelinger m.m. til produkternes ydelse m.m. Fokus på grønne indkøb i Green Network i form af dialog mellem de kommunale miljømyndigheder og de kommunale indkøbere var medvirkende til, at strategien var så kendt, at det ikke var muligt for de lokale politikere at beskære udgifterne til grønne indkøb i kommunerne som led i besparelser. Også Ribe Amts miljønetværk har etableret et netværk omkring grønne indkøb.

En række netværk har afholdt arrangementer med fokus på grønne indkøb. Formålet synes at have været dels at inspirere virksomheder i at tænke offentlige, grønne indkøb som en markedsmulighed, dels at gøre lokale myndigheder opmærksomme på grønne indkøb som strategi. F.eks. har en af kommunerne i HolbækRegionens Miljøforum haft sine indkøbere som deltagere på netværkets møde om grønne indkøb for at give dem viden om, hvordan grønne indkøb kan praktiseres.

I flere netværk synes virksomheder at forvente, at synlighed via et netværk betyder flere ordrer fra offentlige myndigheder og institutioner. Virksomheder har i interview givet udtryk for skuffelse over, at dette ikke er tilfældet. Skuffelsen synes at hænge sammen med, at virksomheder, der har foretaget miljøtiltag, ikke oplever, at disse tiltag giver fordele i konkurrencen med andre virksomheder. Tilslutning til et netværk er i interview nævnt som et tiltag for dels at forbedre virksomhedens synlighed, dels at skabe et marked for miljøorienterede ydelser (miljørigtig projektering).

3.3.5 Anvendelse af kemikalier

Som del af Den produktorienterede miljøstrategi er der fokus på anvendelse af kemikalier i produktionsvirksomheder, i forbindelse med serviceydelser og i forbindelse med produkters anvendelse i det man kunne kalde 'brugsfasen' – dvs. i alle led 'fra vugge til grav'.

Aktiviteterne i netværkene inden for dette område har haft karakter af:

• Nedsættelse af projektgruppe
• Udvikling af kemikaliestyringsværktøj
• Netværk om forbedret praksis
• Kursus om substitution af kemikalier
• Temamøder om kemikalier og substitution af kemikalier.

En omfattende indsats i forhold til kemikalie-området findes i Green Network. Det er samtidig et eksempel på et udviklingsområde i Green Network, hvor en partner i netværket har været en væsentlig drivkraft i arbejdet i en projektgruppe i netværkets regi. Vejle Amt har således sammen med en rådgiver udviklet et værktøj i form af en såkaldt kemi-guide, der skal hjælpe virksomheder med at etablere systematisk kemikaliestyring. Værktøjet er efterfølgende stillet til rådighed for hele Green Network, fordi Vejle Amt ser Green Network som en meget vigtig samarbejdspartner. Kemikalier er et indsatsområde i netværkets regi frem til 2005.

Et netværk i Ribe Amt om sprøjtefri ukrudtsbekæmpelse kan ses som et eksempel på et netværk i forhold til substitution af kemikalier med fokus på en bestemt praksis med mulighed for, at personer med samme arbejdssituation kan udvikle strategier og udveksle erfaringer.

I Københavns Miljønetværks regi er der afholdt et kursus om kemikalie-substitution for at opbygge kompetence i virksomhederne, og desuden er afholdt et temamøde om emnet. Flere netværk inden for modellen 'lokal dialog om miljø' har afholdt konference eller temamøde om kemikalier. Eksempler er et temamøde om rense- og vaske-kemikalier afholdt i Hvidovre Miljøforum. Der er en del autoværksteder i kommunen, så arrangementet kan ses som et eksempel på et arrangement, der målrettes erhvervsstrukturen i netværkets område. Miljøforum Århus har afholdt en konference om kemikalier og kemikaliestyring med oplæg fra virksomheder, lokale og nationale myndigheder og rådgivere (bedriftssundhedstjeneste og rådgivende ingeniørvirksomhed).

Der er ikke set eksempler på, at netværk inden for modellen 'miljøledelse og miljøtilsyn' har fokus på kemikalier. Det kan dog ikke udelukkes, at emnet berøres i forbindelse med den generelle kortlægning i forbindelse med planlægningen af miljøledelsens fokus.

3.3.6 Markedsudvikling via kommercialisering af miljøviden

Med markedsudvikling via kommercialisering af miljøviden tænkes på aktiviteter, hvor netværk har fokus på virksomheders (eller myndigheders) udvikling og salg af miljøforbedrede produkter og ydelser. Dette kan ses som del af en strategi for Grøn Markedsøkonomi, som den er defineret i Regeringens oplæg, hvor fokus som tidligere nævnt blandt andet er stimulering og spredning af teknologisk innovation og andre miljøteknologiske løsninger samt stimulering og udvikling af efterspørgslen efter miljøvenlige teknologier og produkter.

Ud over Green City, der som koncept er bygget op med det formål at kommercialisere miljøviden, er der set et par eksempler på andre aktiviteter i netværk i form af dels nogle virksomheders forsøg på udvikling af det lokale marked for miljørigtig projektering i et netværks område, dels eksport af miljøknowhow og –teknologi som ét af temaerne i et netværk. Der er således tale om aktiviteter på meget forskellige ambitionsniveauer, der afspejler forskellene i netværkenes formål og ressourcer.

Green City har som formål at eksportere og udbrede dansk miljø knowhow og ad den vej fremme et bæredygtigt miljø, og driver derfor det man kalder et udstillingsvindue for dansk miljøteknologi og -viden. Dette afspejles i netværkets kerneaktiviteter, der som tidligere beskrevet blandt andet omfatter:

• Tilrettelæggelse af besøg for udenlandske delegationer hos relevante virksomheder, projekter, centrale og lokale myndigheder m.m.
• Organisering af eksportfremstød til udvalgte markeder for miljøteknologi, konsulentydelser og viden m.m.
• Træningsaktiviteter for både udenlandske virksomheder og medlemmer af Green City, herunder kurser i produktudvikling.
• Organisering af eller bidrag til seminarer, konferencer, workshopper m.m. i Danmark og udland som led i at informere og rekruttere fremtidige kunder og forretningspartnere.
• Samarbejde med internationale organisationer m.m.
• Joint Ventures med udenlandske partnere.
• Vedligeholdelse af database med produktspecifikationer.

Et grundelement i eksportstrategien har været at udnytte kommunerne i det grønne bælte som udstillingsvindue for dansk miljøindustri. Man mener, at kommunerne fortsætter deres 'grøn-kommune'-aktiviteter. Som tidligere nævnt er der blandt andet fokus på udvikling af miljønøgletal for kommunale aktiviteter, tværkommunal miljøredegørelse og grøn indkøbspolitik. Netværket opererer ligeledes ud fra en filosofi om, at eksport af miljøteknologi og -knowhow også kræver, at medlemsvirksomhederne fokuserer på egne miljøforhold. Alle aktionærer skal således udarbejde en miljøredegørelse i løbet af de to første år. Redegørelsen ses således som et middel til at nå målet om eksport, og erfaringen er, at redegørelserne tjener flere formål:

• Processen frem til en miljøredegørelse er en uddannelse i at håndtere miljø som strategielement.
• De gennemførte kortlægninger og vurderinger afdækker ofte betydelige besparelsesmuligheder.
• Miljøredegørelsen kvalificerer til at blive brugt som besøgssted og referencevirksomhed i forbindelse med udenlandske delegationsbesøg.
• Miljøredegørelsen er en 'stepping stone' på vejen mod en ISO- eller EMAS-certificering, der i eksportsammenhæng kan være nok så afgørende som en lokal blåstempling à la Green City medlemskab.

Netværket arbejder ikke kun inden for traditionel end-of-pipe miljøteknologi, men har også fokus på forebyggende og produktorienterede strategier, som det afspejles af listen over netværkets fokusområder:

• Energiforsyning, energibesparelser og vedvarende energi.
• Vandforsyning og spildevandsrensning.
• Affald og genbrug, jordforurening og luftforurening.
• Renere teknologi og miljøledelse.
• Fødevareindustri, grønne indkøb / grønt forbrug.
• Byøkologi, bygningskonstruktion og genanvendelse, bæredygtig byudvikling / -ledelse.
• Trafik, transport og turisme.

I HolbækRegionens Miljøforum har en lille tegnestue kunnet anvende netværket som ramme for samarbejde med en række andre tegnestuer om at udarbejde en checkliste til tilbudsgivning/licitationer inden for byggeri. Udgangspunktet for samarbejdet var et temamøde om miljørigtig projektering, hvor tegnestuen holdt oplæg. Virksomheden oplever, at samarbejdet med kollegaer og konkurrenter var frugtbart, og at den i flere tilfælde har kunnet benytte checklisten som dokumentation over for kunder. Samtidig oplever virksomheden dog, at netværkets muligheder for at understøtte en bæredygtig udvikling er begrænsede. Virksomhedens erfaringer er, at hverken de offentlige kunder eller andre private virksomheder efterspørger miljørigtig projektering. Virksomheden ville derfor ønske, at netværket kunne fungere som pression over for blandt andet de offentlige kunder og fremme efterspørgsel efter sådanne ydelser og produkter.

I Århus Miljøforum er afholdt en konference med oplæg om mulighederne for at eksportere miljøknowhow og miljøteknologi. Oplægsholderne var fra virksomheder med erfaringer med eksport og fra Århus Kommunes EU-kontor i Bruxelles og Århus Kommunes Erhvervsafdeling. Arrangementet afspejler, at inden for markedsudvikling kan samarbejde mellem virksomheder og lokale, offentlige forvaltninger spille en rolle.

3.3.7 Markedsudvikling via profilering af lokale/regionale virksomheder

Et element i Grøn Markedsøkonomi er defineret som udvikling af konkurrence på miljøparametre gennem at gøre markeder mere gennemsigtige. Flere netværk nævner, at de har til formål at profilere deres virksomheder, hvilket – i tilfælde af fyldestgørende og relevant viden om virksomhederne – kan ses som et led i at gøre markeder mere gennemsigtige. I de tilfælde, hvor der udarbejdes miljøredegørelser om virksomheder (som i Green City), kan det ses som fyldestgørende og relevant viden. Hvis der alene er tale om at profilere virksomheder, fordi de er lokale, er det mere tvivlsomt, om det bidrager til at gøre markeder mere gennemsigtige.

Miljøforum Århus har som formål at udbrede kendskabet til lokale virksomheder og organisationer, der arbejder med miljøspørgsmål. Samtidig er det et formål at styrke den miljøstrategiske erhvervsudvikling i regionens virksomheder, ved at støtte udvikling af miljøledelsesstrategier i virksomhederne. Dette kan ses som en vis kobling mellem profilering og udvikling af miljøkompetence, idet netværket blandt andet har nedsat erfa-grupper omkring miljøledelse og ISO 14001 og energiledelse.

Netværket Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm kombinerer ligeledes markedsføring og kompetenceopbygning. Det er således formuleret som et formål at sikre, at ingen bornholmsk virksomhed udelukkes fra licitationer og tilbudsopgaver og leverancer i tilknytning til offentlige institutioner, fordi de ikke har et miljøledelsessystem. Derfor gennemføres en række netværksforløb om ISO 14001. Roskilde Miljøforum har som et af sine formål at opnå en markedsmæssig profilering af Roskildevirksomheder på miljøområdet. I dette netværk er der en kobling til kompetenceudvikling gennem en fælles seminar-baseret uddannelse i miljøstyring for virksomhedsrepræsentanter og kommunale miljømedarbejdere.

I forbindelse med evalueringens case studier med netværk har sekretariater i flere netværk givet udtryk for, at et diplom for udarbejdelse af miljøredegørelse er tænkt som en mulighed for medlemsvirksomhederne til at profilere og markedsføre sig i kraft af deres miljøarbejde. Ingen af de interviewede virksomheder i forbindelse med case studierne har dog givet udtryk for, at de benytter diplomerne aktivt i deres markedsføring.

3.3.8 Økonomiske virkemidler. Besparelser via miljøarbejde

Et element i Grøn Markedsøkonomi er anvendelse af økonomiske redskaber som afgifter, gebyrer, tilskud, omsættelige kvoter m.m. Flere netværk har aktiviteter inden for dette område af GMØ.

De identificerede aktiviteter har karakter af

• Støtte til udarbejdelse af ansøgninger om miljøstøtte
• Temamøde om grønne afgifter
• Aktiviteter med fokus på energibesparelser.

Netværkene i henholdsvis Ribe Amt og Albertslund Kommune støtter virksomheder i at udarbejde ansøgninger om miljøstøtte til offentlige programmer. Et netværk har afholdt et temamøde om grønne afgifter, for at bevidstgøre virksomhederne om mulighederne for at reducere grønne afgifter gennem ændret praksis. Flere netværk har aktiviteter med fokus på energiledelse og energibesparelser, og mulighederne for omkostningsreduktion gennem energibesparelser og indførelse af energiledelse synes at være et centralt element i disse aktiviteter.

3.4 Sammenfattende vurdering

Analysen af netværkenes aktiviteter inden for de indsatsområder og strategier, der ud fra beskrivelser, planer og evalueringer i relation til Den produktorienterede miljøstrategi og Grøn Markedsøkonomi er centrale, viser overordnet set, at et eller flere netværk har aktiviteter inden for alle områder. Det er kun inden for få områder, at alle netværk har aktiviteter.

Tabellen på næste side viser fordelingen af netværkenes aktiviteter inden for de områder, som beskrivelser m.m. af POMS of GMØ udpeger som centrale indsatsområder og strategier, idet der er taget udgangspunkt i de tekster, som i starten af kapitlet blev anvendt til at beskrive de to politikområder:

• Revision af Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede indsats, Miljøstyrelsen, maj 2001
• Midtvejsevaluering af Programmet for renere produkter mv., Miljøstyrelsen, 2001
• Projektbeskrivelse vedrørende etableringen af et Partnerskab for miljø og erhverv, 2003
• Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene, Regeringen 2003
• Prioriteringsplan for Program for Renere Produkter 2003, Miljørådet 2003.

Disse beskrivelsers udpegning af centrale indsatsområder og strategier er sammenholdt med gennemgangen af netværkenes aktiviteter, som den oversigtsmæssigt blev præsenteret i afsnit 3.2 og mere detaljeret i afsnit 3.3.

Overordnet set kan man karakterisere netværkene som udtryk for opbygning af regional miljøkompetence, og man kan karakterisere dem som udtryk for inddragelse af aktører i implementering af Den Produktorienterede Miljøstrategi. Disse to anbefalinger fremgik af midtvejsevalueringen af det igangværende Program for Renere Produkter (Oxford Research, 2001).

Det fremgår endvidere af tabellen, at

• netværk med fokus på miljøledelse og miljøtilsyn ikke dækker så mange områder,
• netværk med fokus på lokal dialog om miljø dækker mange områder, men primært i form af temamøder,
• netværk med fokus på regional, bæredygtig erhvervsudvikling har fokus på mange områder og i flere tilfælde i form af projekter og indsatsområder,
• netværk med fokus på kommercialisering har fokus på mange områder, men synes ikke at have fokus på substitution af kemikalier og på økonomiske virkemidler. Til gengæld synes dette netværk at være det eneste med fokus på information om produkters miljøegenskaber til markedsaktører og dialog mellem miljø og marketing.

Tabel: Netværksmodellers aktiviteter inden for indsatsområder og strategier i POMS og GMØ

Som nævnt i indledningen har det været svært at finde information om effekten af en række af aktiviteterne, således at vurderingerne i mange tilfælde baserer sig på, at en aktivitet har fundet sted i form af et møde, dialog mellem aktører, udvikling af værktøjer e.l. Interview med virksomheder og myndigheder i forbindelse med evalueringens case studier har i en del tilfælde givet mere uddybet information.

Tabellen viser, at lokale og regionale miljønetværk kan spille en rolle i at formidle national regulering og operationalisere målsætninger, men med den nuværende dækning af landet med lokale og regionale netværk og med primært medlemsbaserede netværk, kan disse ikke stå alene som strategi for samspil mellem nationale myndigheder og virksomheder. Dels er der geografiske områder, der ikke er dækkede af netværk (om end der i de fleste amter er ét eller flere netværk). Ligeledes betyder medlemsbaserede netværk, at kun medlemmer bliver informeret om aktiviteter m.m. Et par mindre kommunale netværk er baserede på, at alle virksomheder i kommunen informeres og inviteres til arrangementer.

3.5 Udviklingsmuligheder, der kan understøtte POMS og GMØ

Netværkene kan komme til at spille en større rolle i operationalisering og implementering af Den produktorienterede miljøstrategi og Grøn Markedsøkonomi. Dette vil kræve:

• at der bliver en større geografisk dækning med lokale og regionale miljønetværk.
• at der er nationale udviklingsmidler til udviklingsprojekter i netværkene.
• at der i strategi- og værktøjsudviklingen i Partnerskab for Miljø og Erhverv bliver fokus på en vifte af netværkstyper, idet flere mindre netværk ikke mener at have ressourcer til at udvikle sig til netværk à la Green Network.
• at netværkene også informerer ikke-medlemmer om arrangementer og giver mulighed for deltagelse – f.eks. mod højere deltagerbetaling.
• at myndigheder involverede i netværk aktivt anvender pligten i den nye bekendtgørelse om grønne regnskaber om kommentering af virksomheders grønne regnskaber til at have fokus på om virksomhederne kommenterer produkternes miljøegenskaber (i form af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og materialer i produkterne). Dette fokus kan udvikles til en kompetence i dialog med virksomhederne om fokus på produkters miljøegenskaber.
• at netværkene søger at udvide medlemskredsen til også at omfatte service- og rådgivningsvirksomheder, idet disse har betydning for henholdsvis indkøb af produkter og integration af miljøhensyn i projekterings- og udviklingsprocesser.
• at der sker en yderligere implementering af grønne indkøb som strategi i kommunale og amtskommunale forvaltninger og institutioner, således at markeder for miljøforbedrede produkter og ydelser udvikles yderligere.
• at netværkene i højere grad afholder arrangementer med fokus på virksomhedernes opbygning af miljøkompetence, og ud over fokus på formidling af information om love, regler og værktøjer. Sådanne arrangementer kan rettes mod flere målgrupper i virksomheder: Miljøkoordinatorer, ledelser og produktudviklere. Arrangementer rettede mod miljøkoordinatorer bør også have fokus på tilrettelæggelsen af udviklingen af miljøkompetence i en virksomhed i form af interne og eksterne dialog- og oversættelsesprocesser mellem miljøviden og viden inden for økonomi, produktudvikling (herunder produktkædeinteraktion med leverandører og kunder).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.