|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Model for affaldsdata
Bilag A Referat fra Workshop nr. 1
Afholdt: Tirsdag d. 17. februar 2004
Sted: CASA, Linnésgade 25, København
Deltagere: Der deltog 18 personer i workshoppen, samt 6 personer fra projektgruppen (Rambøll og CASA). Se deltagere i bilag 1.
Da hele workshoppen blev optaget på bånd, er dette benyttet i referatet til at gengive udvalgte citater fra deltagerne.
Dagsorden:
- VELKOMST
- PRÆSENTATION AF DELTAGERNE
- PRÆSENTATION AF PROJEKTETS FASER, FORMÅL OG SUCCEKRITERIER
- FOKUS PÅ PROBLEMDATA
- HVILKE DATA ER VIGTIGST OG HVILKE KAN BEDST UNDVÆRES?
- HVAD SKER DER NU....?
Ad 1. VELKOMST
Birgit Holmboe bød deltagerne velkommen.
Ad 2. PRÆSENTATION AF DELTAGERNE
En kort præsentationsrunde af deltagerne, hvor deltagerne endvidere blev bedt om at placere sig selv i forhold til følgende kategorier: Databruger, affaldsproducent, transportør eller
behandler. Se vedlagte deltagerliste i slutningen af dette referat.
Ad 3. PRÆSENTATION AF PROJEKTETS FASER, FORMÅL OG SUCCEKRITERIER v/ Erik Nørby
Flowet af affaldsdata er ikke hensigtsmæssigt indrettet i dag. Vi skal med denne nye model:
- tænke på myndighedernes behov nu og i fremtiden.
- belaste aktørerne mindst muligt.
- sikre fornuftige data af en kvalitet, så folk tror på dem
- sørge for at data bliver tilgængelige
Det som er til debat i dag er "HVAD": Hvilke data er nødvendige i en fremtidig model, og ikke "HVORDAN" disse data indsamles og kommunikeres mellem parterne. Det handler den
næste workshop om.
Generel kommentar til model fra deltagere: Det er ikke nok kun at kigge på en national løsning. Man er nødt til at kigge på hvad EU gør, og få det med i modellen.
Ad 4: FOKUS PÅ PROBLEMDATA v/ Karl Vogt-Nielsen
Deltagerne havde inden afholdelse af workshoppen fået fremsendt et spørgeskema om, hvilke data de anser for problematiske. På baggrund af hjemmeopgaverne, blev der stillet
spørgsmål til deltagerne om deres holdning til og syn på, hvilke data, der er problematiske at fremskaffe.
Hovedbudskabet fra dataleverandørerne var, at det i mange tilfælde ikke er et egentlig problem at skaffe data, men det er ressourcerne, der anvendes til distribution af data, der volder
dataleverandørerne problemer, og som er ude af proportion med datakvaliteten og anvendeligheden.
Fraktion 2
KVN - CASA: De fleste har i spørgeskemaet svaret, at fraktion 2 ikke er helt let at have med at gøre, mens fraktion 1 er lidt lettere at håndtere. Når man kigger på nøjagtigheden af
data, der leveres, så er I enige om, at de er rimelig nøjagtige. Til gengæld kan nogle af kommunerne godt tænke sig flere muligheder. Københavns Kommune har indført flere muligheder
end dem som står i bekendtgørelsen. Hvordan kan det være?
KP - Miljøkontrollen: Fraktion 2 var fra starten kommunernes mulighed for at stille særlige krav. Det har vi gjort og har fastholdt det gennem alle årene. Hvis man skal have en sortering
og have kommunale indsamlingsordninger til at fungere, bliver man nødt til specifikt at kunne sætte en fraktionskode på. Så er det ikke nok med bare en overordnet kode. Det har vist
sig gennem årene, at efterhånden som affaldssektoren, behandlingen og sorteringen er blevet udviklet, så opstår der nye muligheder. Derfor skal man sørme ikke begrænse det til et sæt
overordnede fraktionskoder, som så hæmmer en evt. udsortering af et eller andet affaldsprodukt, fordi man ikke kan sætte en kode på.
KVN - CASA: Der er ikke meget tiltro blandt dem der leverer data, til at I bruger dem til noget fornuftigt?
KP – Miljøkontrollen: Vi kan godt bruge dem. Hvis vi skal have det til at fungere i København, så har vi brug for dem. Både for at tjekke om vores ordninger kører godt, men også for
at holde øje med producenterne og aktørerne, så vi kan håndtere affald som det er beskrevet i direktiver og bekendtgørelser.
BH - FAKS: Det er et problem når nye affaldstyper opstår, at vi ikke kan placere dem. Det er nogen gange tilfældigt, hvilke typer der skal udspecificeres på niveau 2, og jeg mener
fraktionsniveau 2 i dag er meget unøjagtige. Dette billede har jeg fået bekræftet af affaldsproducenterne.
HJA – HCS: Vi som transportører ser os nødsaget til at lave et system i systemet, fordi nogle af de ting vi køber hos kunderne er mere detaljeret end affaldskoden er. Vi underopdeler
egentlig de ting i nogle renere fraktioner, så vi kan give kunden en højere pris, og så må vi opfinde den kategori under fraktion 2, som svarer til handlen med ham. Det er et udtryk for at
markedet efterspørger nogle ting, som vi er nødt til at håndtere i nogle fraktioner, som ikke er beskrevet i niveau 2.
MJA – Marius Pedersen: Jeg mener, man skal passe på man ikke kommer til at lave den overordnede indrapportering alt for detaljeret. Hvis vi går alt for detaljeret ned vil vi skulle
bruge en frygtelig masse tid på at finde koderne.
TH – Svendborg Kommune: Via en branchekode kan man knytte det op på om det er erhvervsaffald eller noget andet. Jeg forstår ikke man skal opgive begge dele: affaldstype og
erhvervsmæssig kilde. Hvis du går ned på et modtageranlæg og ser hvad transportørerne vejer ind, de ved ikke altid hvad det er. Jeg har set erhvervsaffald gå ind som storskrald. Det er
hul i hovedet. Jo mere detaljering der kommer, jo sværere er det at få de rigtige data frem.
TI – HJ Hansen: Et ensartet og ikke-branchebaseret affaldskodesystem går jeg også meget ind for. Jeg mener man ligeså godt kunne nøjes med EAK-koderne, så vi kun har et system.
Vi slipper ikke igennem EU med affaldsfraktion 1 og 2. Så lad os droppe det og kun have et system, hvor vi får OECD-systemet og EAK-kodesystemet kørt sammen. Det kan man
godt.
Erhvervskilde
KVN – CASA: Det er primært affaldsbehandlere som skal indberette den erhvervsmæssige kilde. Det er også en af de oplysninger, der er store problemer med.
MJA – Marius Pedersen: Der hvor vi selv er transportører, er det ikke noget problem, men lige så snart vi har fremmede vognmænd inde på vores pladser, så er vi afhængige af at
chaufføren kan fortælle hvilken type kunde affaldet kommer fra. De kender normalt ikke ISAG, så det bliver ofte et gæt de kommer med. Det hele kommer derfor til at hedde det
samme.
TH – Svendborg: Der er alt for mange muligheder, den skal helt væk. Hvis man kigger under erhvervsmæssig kilde, er der blot under en kode næsten 1000 NACE koder dvs. 1000
brancher. Det duer ikke. I CVR-nummeret ligger der i dag en branchekode, og den kan vi bruge.
EN – Rambøll: I siger at den erhvervsmæssige kilde er meget upræcis. Hvis vi i sidste ende kender CVR-nummeret eller P-nummeret på kunden eller affaldsproducenten, ville det så
være en realistisk løsning at registrere CVR-nummeret?
MJA – Marius Pedersen: Det vil blive langt værre. Når vi får en fremmed vognmand ind på vores plads er det jo meget sjældent, at de er interesserede i at oplyse os om hvem kunden
er.
JF – UNISCRAP: Det er ikke et spørgsmål om det skal indberettes, men om vi alle skal sidde og gøre det. Hvis der findes et CVR-nummer eller P-nummer, bør de numre bruges. Der
findes værktøjer, som ud fra adresser kan berige data med P-numre. Vi har brug for oplysninger om affaldsart, oprindelse og anlæg, og transportør, hvis en sådan er involveret. Det er
sådan set det. Det er 4 oplysninger og de skal bare være entydige nok, således at de kan løfte behovet.
JAF - Københavns Amt
Jeg var med i diskussionen dengang dataindberetningen blev besluttet, og der var der to hensyn som skulle tages. Det ene var affaldsplanlægning og det andet var tilsynsopgaven mht
såvel producenter som transportører. Vi ville som myndighed gerne have lidt styr på at affaldet, som blev indsamlet også blev transporteret derhen hvor det skulle behandles. Jeg tror
nogle at problemerne i dag skyldes en sammenblanding af de to hensyn: Det gælder ikke kun om at indsamle data, men også om at kontrollere affaldsproducenterne.
Farligt affald
KVN - CASA: Volder indberetningen af farligt affald problemer? Der er tre datatyper: Fraktion 1 og 2 og EAK koden.
Debatten under dette punkt peger primært mod et konsensus om, at det er meget besværligt at finde den rette kode under EAK. Det er ekstremt ressourcekrævende at rådgive
affaldsproducenterne om de korrekte affaldskoder. Der peges på at det mest hensigtsmæssige vil være at få slutoparbejderen til at indberette.
JF – UNISCRAP: Det er et problem når man skal finde EAK-koden, da man nærmest skal være kemiker for at finde den rigtige. Vi har tusind varenumre, så det kan tage lang tid at
finde den rigtige kode. Det er meget besværligt.
BH – FAKS: Jeg har fra affaldsproducenternes side ikke til dato mødt en, der kunne sætte koderne korrekt på. Jeg bruger meget af min tid på at hjælpe virksomhederne med at sætte
koder på. Kommunerne kan ikke hjælpe her.
TI – HJ Hansen: Vi sender en gang om året en liste til alle vores kunder over, hvad vi har modtaget fra dem. Derpå er knyttet både fraktion 1 og 2 og EAK-koder til de enkelte
produkter, vi har modtaget. Det vil være en enkel opgave for slutoparbejderne at indberette, hvis vi fik lidt mere luft fra alle mulige andre indberetninger. Slutoparbejderne er jo ikke
nogen stor gruppe i Danmark. Så bliver der også tid og penge til at føre tilsyn med virksomhederne, der producerer affaldet og os som slutoparbejdere.
CM-MST: Omkring konkurrence og fortrolighed så er det et af de emner som miljøministerens arbejdsgruppe har sat et projekt i gang om, så det er noget der er fokus på.
Kildespecifikation
SVN – Kommunekemi: Jeg synes ikke vi har fået vendt det felt der hedder kildespecifikation. Se at få det sparket langt ud til højre. Jeg har svært ved at se hvad det skal bruges til.
Krav om fortrolighed
Der rejser sig en debat om fortrolighed ift. indberetningsforpligtelserne. Det er meget vigtigt for transportørerne, at deres kunder ikke afsløres for konkurrenterne ved
dataindberetningerne. Det var et synspunkt, som havde deltagernes opbakning.
Susanne Lindhart – DSL: Når man indberetter affaldsproducent og mængder, så er det meget vigtigt med fortroligheden, således at man ikke afleverer sit kunderegister til konkurrenter.
Man vil da ikke aflevere sine kundeoplysninger til f.eks. et sorteringsanlæg, der samtidig er transportører. Det er utrolig vigtigt, at der er vandtætte skotter.
JAF – Københavns Amt
Affald er ikke bare en vare, det er også en forurening. Derfor er det en offentlig forpligtelse at sikre at der er styr på affaldet. Det er her en stor del af registreringen kommer ind. Men
desværre er det lavet så gammeldags og så krævende, så det i praksis ikke fungerer særlig godt. Jeg tror det er tid til at tænke ny teknologi og nye metoder til at hjælpe det offentlige til
et ordentligt tilsyn. Man skal tænke differentiering i stedet for en model der skal kunne beskrive alle former for affald. Hvilke informationer ligger de forskellige niveauer inde med.
Eksport af affald
Der påpeges af deltagerne et hul i den nuværende indberetningspligt med hensyn til visse affaldstyper, der eksporteres.
JSJ – MST: Affald som glas og plast der eksporteres uden oparbejdning er ikke med i ISAG i dag. Det vil vi gerne have med.
TH – Svendborg: Det er meget relevant at få bragt det på banen. Vi har som kommune en indrapporteringspligt omkring grønt affald, som transporteres direkte fra en virksomhed til en
anden. Den har man glemt i det her. Hvis en transportør henter noget på en virksomhed og kører direkte til Tyskland med det, er det grønt affald. Intet skal indrapporteres.
ad 5. HVILKE DATA ER VIGTIGST OG HVILKE KAN BEDST UNDVÆRES?
Deltagerne bliver ved denne session bedt om at prioritere, hvilke data de bedst kan undvære (databrugerne) eller helst vil slippe for at indberette (dataleverandørne). Hver deltager
tildeles post-it lapper, der placeres som "stemmer" for de mindst relevante affaldstyper. Resultatet er efterfølgende omsat i tabelform.
X betyder at denne datatype indberettes af aktøren.
Jo mørkere farve, jo flere point har affaldskategorien fået fra de respektive aktører. Det vil sige jo mørkere jo mere problematisk er data for dataleverandører eller jo bedre kan data
undværes af databrugerne.
Farverne viser hvor der er konsensus mellem databrugere og dataleverandørerne om at stoppe registrering. Det er primært erhvervsmæssig kilde der er tale om. Desuden giver
illustrationen et fingerpeg om, hvilke data der opleves som problematiske, og som man bør overveje en ekstra omgang i en revideret affaldsdatamodel.
Bilag 1: Deltagere ved workshop
Deltagere fra projektgruppen
Birgit Holmboe, Rambøll
Erik Nørby, Rambøll
Anders Christiansen, Rambøll
Berit Hallam, Rambøll
Karl Vogt-Nielsen, CASA
Mette Lise Jensen, CASA
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.
|