| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13, 2004

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2003

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og sammenfatning

• 1.1 Indledning
• 1.2 Sammenfatning

2 Kemikalieinspektionen - organisation, arbejdsopgaver og samarbejde

• 2.1 Organisation
• 2.2 Arbejdsopgaver
• 2.3 Samarbejde
  • 2.3.1 Nationalt
  • 2.3.2 Internationalt

3 Giftkontrol

• 3.1 Tilsynsbesøg
• 3.2 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

4 Kampagner i 2003

• 4.1 Kampagner i 2003
  • 4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler
  • 4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd
  • 4.1.3 Kontrol med mærkning af tekstilvaskemidler
  • 4.1.4 Kontrol med mærkning af duftprodukter
  • 4.1.5 Kontrolanalyse af bly og cadmium i PVC-profiler
  • 4.1.6 Kontrolanalyser af konserveringsmidler i hårshampoo
  • 4.1.7 Kontrolanalyser af aktive stoffer i skælshampoo
  • 4.1.8 Kontrol af sæber og cremer for indhold af kviksølvjodid og hydroquinon
  • 4.1.9 Kontrol af phthalater i PVC-legetøj
• 4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

5 Indberetninger

• 5.1 Antal og fordeling
• 5.2 Sager af egen drift
• 5.3 Prøver til analyse
• 5.4 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

6 Notifikationer

• 6.1 Notifikationsproceduren - EU-lande
• 6.2 Udenlandske notifikationer
• 6.3 Danske notifikationer

7 Nye regler i 2003

8 Administrative opgaver

• 8.1 Gifttilladelser/meddelelser
  • 8.1.1 Salgstilladelser
  • 8.1.2 Brugstilladelser
  • 8.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros
• 8.2 Dansk rapportering om kontrol med bekæmpelsesmidler

9 Straffesager om overtrædelser

• 9.1 Om straffesager
• 9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager
• 9.3 Afsluttede politisager 2003

10 Summary and conclusions

Bilag A: Oversigt over lovgrundlag
Bilag B: Oversigt over publikationer
Bilag C: Strafferetlige afgørelser 2003

1 Indledning og sammenfatning

1.1 Indledning
1.2 Sammenfatning

1.1 Indledning

Formålet med kemikalielovgivningen er at forebygge den sundhedsfare og miljøskade, som kemiske stoffer og produkter kan forårsage.

Kemikalieinspektionen udfører Miljøstyrelsens tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen samt regler knyttet til denne lov.

Selvom reglerne har fælles udspring i kemikalieloven, spænder tilsynsområdet vidt - fra regler om kosmetik til regler om bekæmpelsesmidler.

En fuldstændig liste over regelsættet pr. december 2003 findes i bilag A. Da regelsættet ændres ofte, kan det anbefales at tage udgangspunkt i den nyeste udgave, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under menuen Kemikalier- liste over love, bekendtgørelser m.v. på kemikalieområdet.

1.2 Sammenfatning

Kemikalieinspektionen har i 2003 prioriteret opgaver inden for følgende områder:

• Nationalt og internationalt samarbejde om kontrol med klassificering og mærkning
• Kontrol med kosmetiske produkter
• Kontrol med phthalater i legetøj
• Kontrol med stoffer og produkter, hvor Danmark stiller andre krav end det øvrige EU, bekæmpelsesmidler og bly
• Kontrol med giftige kemiske stoffer og produkter

I årets løb har Kemikalieinspektionen samarbejdet med en række myndigheder – herunder blandt andre Forbrugerstyrelsen og Told & Skat – der varetager beslægtede opgaver på andre lovområder. Erfaringsudveksling og netværksdannelse er vigtigt for en fortsat forbedring af regelhåndhævelsen på kemikalieområdet.

I maj 2003 deltog Kemikalieinspektionen i det årlige møde mellem de nordiske tilsynsmyndigheder. Der blev blandt andet gjort status for det fælles nordiske projekt på området klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler.

Belgien var vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 23. og 24. oktober 2003. På mødet blev blandt andet drøftet et forslag om et system til hurtig information landene imellem om ulovlige kemiske produkter. Der blev besluttet en tilbagemelding til kommissionen til udkastet til den nye kemikalieregulering REACH.

Der blev stillet forslag om tre nye fælles tilsynsprojekter. Danmark deltager ikke i det igangværende fælles tilsynsprojekt om klassificering og mærkning af kemiske produkter.

Kemikalieinspektionens kontrol med overholdelsen af kemikalielovgivningen er firestrenget, idet Inspektionen skelner mellem giftkontrol, kontrolkampagner, indberetninger og sager, der tages op af egen drift.

Giftkontrol omfatter kontrol med salg, brug og opbevaring af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter.

Kontrolkampagner, som er tilsyn på et afgrænset område, er erfaringsmæssigt et effektivt redskab i håndhævelsen.

I årets løb blev der iværksat 9 kampagner indenfor områderne bekæmpelsesmidler, klassificering og mærkning, kosmetik, legetøj og anvendelsesregulering.

Behandlingen af indberetninger fra konkurrerende virksomheder, forbrugerorganisationer, privatpersoner og andre udgør en stor del af Kemikalieinspektionens kontrolvirksomhed.

Henvendelser om skader ved brug af kosmetiske produkter og kemiske stoffer og produkter samt henvendelser om produktsikkerhed og legetøj behandles i Miljøstyrelsens Forbrugersektion. Kun hvis der konstateres overtrædelser bliver sagen behandlet i Kemikalieinspektionen

I 2003 har Kemikalieinspektionen modtaget 114 indberetninger. Det er 12 flere end året før, men langt færre end Kemikalieinspektionen modtog i årene 2000-2002.

Kemikalieinspektionen tager sager op på eget initiativ, hvis Inspektionen bliver opmærksom på formodede overtrædelser igennem medierne, i annoncer, på internettet eller lignende. I 2003 blev 17 sager taget op på eget initiativ. 6 af disse handlede om bekæmpelsesmidler.

2 Kemikalieinspektionen – organisation, arbejdsopgaver og samarbejde

2.1 Organisation
2.2 Arbejdsopgaver
2.3 Samarbejde
   2.3.1 Nationalt
   2.3.2 Internationalt

2.1 Organisation

Kemikalieinspektionen var indtil 1. januar 2004 en sektion i Miljøstyrelsens Kemikaliekontor. Fra 1. januar 2004 er Kemikalieinspektionen en sektion i Miljøstyrelsen Kemikalier. Miljøstyrelsens organisation er beskrevet på styrelsens hjemmeside www.mst.dk.

I 2003 bestod Kemikalieinspektionen af seks medarbejdere - en sektionsleder, fire inspektører/sagsbehandlere samt en jurist.

I det daglige arbejde trækker Kemikalieinspektionen efter behov på ekspertisen i Miljøstyrelsen og i 2003 i særlig grad juridisk bistand fra Kemikaliekontoret.

I 2003 anvendte Kemikalieinspektionen i alt 4 mio. kr. Heraf udgjorde lønudgifterne (incl. pensionsbidrag) 2,2 mio. kr. og driftsudgifterne 1,8 mio. kr.

Kemikalieinspektionen blev i 2003 desuden bistået af Danmarks Miljøundersøgelser, hvor fire medarbejdere – som en del af deres arbejde – foretog analyser af bekæmpelsesmidler, kosmetik og legetøj til brug for Inspektionens sagsbehandling.

2.2 Arbejdsopgaver

Det er Kemikalieinspektionens ansvar at føre tilsyn og kontrol med, at gældende regler på kemikalieområdet overholdes.

Derudover har Kemikalieinspektionen en række administrative opgaver.

Kontrol- og tilsynsarbejdet består af:

• Kontrol med overholdelsen af reglerne om meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter, herunder bekæmpelsesmidler, hos forhandlere. Kontrollen består i tilsynsbesøg hos forhandlere over hele landet.
   
• Tilrettelæggelse og gennemførelse af kampagner. Inspektionen definerer sine kampagner som tidsbegrænsede tilsyn på et nærmere afgrænset område.
  
  En kampagne kan omfatte ét eller flere af de områder, som Inspektionen overordnet prioriterer. For eksempel en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche og/eller et geografisk område.
   
• Behandling af indberetninger. Kemikalieinspektionen modtager hvert år en række henvendelser fra firmaer, privatpersoner, forbrugerorganisationer, andre myndigheder osv. om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen.
  
  Sagsbehandlingen kan - afhængigt af den overtrædelse, som antages at være begået - for eksempel bestå i, at der foretages en vurdering af firmaets dokumentation for produktet, en analyse af produktet, et tilsynsbesøg eller en kombination af disse kontrolformer.
• Behandling og opfølgning af sager, som Kemikalieinspektionen indleder af egen drift. For eksempel kan Inspektionen blive opmærksom på formodede overtrædelser i forbindelse med annoncering i medierne, udtagning af vareprøver eller under tilsynsbesøg.
  
  Flere sager og kampagner er opstået i kølvandet på de rapporter, der udarbejdes som led i Miljøstyrelsens projekter om kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, f.eks. kampagnen om mærkning af duftprodukter.
   
• Behandling af og opfølgning på notifikationer, som Kemikalieinspektionen via Forbrugerstyrelsen modtager fra andre EU-lande om farlige produkter. Der kan også være tale om advarsler fra lande udenfor EU eller fra f.eks. interesseorganisationer.

De administrative opgaver består af:

• Udstedelse af tilladelser til at anvende eller sælge gifte, f.eks. mod muldvarpe, herunder opkrævning af forhandlergebyrer.
• Udstedelse af tilladelser til gift detail salg og behandling af meddelelser om gift engros.
• Rapportering til EU om bekæmpelsesmiddelkontrollen.

2.3 Samarbejde

2.3.1 Nationalt

På nationalt niveau samarbejder Kemikalieinspektionen med en række andre tilsynsmyndigheder. Samarbejdet foregår primært med Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen ( før: Forbrugerstyrelsen) Told og Skat, Fødevaredirektoratet, Arbejdstilsynet, politiet og kommunerne.

Kemikalieinspektionen benytter samarbejdet til at udveksle erfaringer og orientere de øvrige myndigheder om kemikaliereglerne for derigennem at forbedre håndhævelsen.

Kemikalieinspektionen bruger også samarbejdet til at afklare spørgsmål om afgrænsning i forhold til de tilgrænsende regelsæt.

Andre væsentlige samarbejdsområder er ydelse af ekspertise i forbindelse med politiets behandling af straffesager om overtrædelse af kemikalielovgivningen, samt behandling af indberetninger fra andre myndigheder om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen.

2.3.2 Internationalt

2.3.2.1 CLEEN

Belgien var vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 23. og 24. oktober 2003. Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsynsmyndigheders samarbejde og at forbedre kendskabet til samt forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne. Samt at sørge for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene og at indbyde og hjælpe fremtidige medlemsstater med at indgå i netværket.

I mødet deltog repræsentanter fra 12 medlemslande, Norge, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Letland, Litauen, Malta og EU-kommissionen.

På mødet blev der gjort status for et fælles tilsynsprojekt ECLIPS (kontrol med klassificering og mærkning af kemiske produkter). Danmark deltager ikke i dette projekt, idet ressourcerne blev brugt til deltagelse i et fællesnordisk tilsynsprojekt. Desuden blev der stillet forslag om 3 nye fælles tilsynsprojekter.

Der blev drøftet et forslag om et system til at udveksle data om ulovlige kemiske produkter, således at informationen hurtigt kan gå fra et land til de øvrige lande. På mødet blev der desuden besluttet en tilbagemelding til kommissionen med kommentarer til udkastet til en ny kemikalieregulering REACH.

Endelig blev det besluttet at Østrig og Tyskland overtager sekretariatsfunktionen for CLEEN.

2.3.2.2 Nordisk Tilsynsgruppe

Kemikalietilsynsmyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark udgør en formel gruppe ”Nordisk tilsynsgruppe” under Nordisk Kemikaliegruppe i Nordisk Ministerråds regi. Formålet med gruppen er bl.a. at opbygge og vedligeholde et medarbejdernetværk, at føre en fælles indsats på udvalgte tilsynsområder og at koordinere den nordiske indsats på EU/EES plan.

Island var vært for årets nordiske møde den 22. og 23. maj 2003. På mødet blev landenes tilsynsaktiviteter præsenteret og diskuteret. Der blev gjort status for det fælles nordiske tilsynsprojekt på området klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler. Det blev besluttet at der i 2004 skal igangsættes et nyt fælles tilsynsprojekt på området kunstnerfarver.

3 Giftkontrol

3.1 Tilsynsbesøg
3.2 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

3.1 Tilsynsbesøg

Salg og opbevaring mv. af kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificeret og mærket som giftig eller meget giftig er udførligt reguleret. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler samt bekendtgørelse om klassificering, mærkning mv. af kemiske stoffer og produkter.

Kemikalieinspektionen prioriterer kontrollen af reglerne vedrørende giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter, fordi disse regler har væsentlig betydning for menneskers sundhed.

Hvert år foretager Kemikalieinspektionen tilsynsbesøg hos forhandlere for at kontrollere om reglerne overholdes. Firmaer, der har givet meddelelse om, at de ikke længere forhandler giftige eller meget giftige kemiske stoffer og produkter, aflægges også et kontrolbesøg.

Overordnet kontrollerer Kemikalieinspektionen følgende:

• at virksomheder, der sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter til privatpersoner har tilladelse hertil.
• at virksomheder, der importerer eller sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter en gros, har meddelt dette til Miljøstyrelsen.
• at virksomheder, der importerer eller sælger giftige bekæmpelsesmidler har tilladelse hertil, og at bekæmpelsesmidlerne er godkendte i Danmark.
• at giftige og meget giftige kemikalier opbevares korrekt.
• at pligten til at bogføre salg af giftige og meget giftige kemikalier overholdes.

I 2003 har Kemikalieinspektionen foretaget 186 tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol.

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene har Inspektionen blandt andet lagt vægt på, hvornår virksomheden sidst blev besøgt, og om der verserer – eller har verseret – sager om manglende overholdelse af reglerne.

Tabel 1: Antal tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 2003-1997

I 2003 blev der foretaget 52 flere kontrolbesøg end i 2002.

I gennemsnit er der blevet gennemført 150 besøg om året i de seneste 5 år.

3.2 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

Kemikalieinspektionen gav vejledning om reglerne, hvis der under tilsynsbesøget blev konstateret mindre forseelser. For eksempel hvis der i virksomhedens giftrum var anbragt kemiske stoffer og produkter i lavere fareklasse end giftig, eller hvis der blev opbevaret andre uvedkommende ting i rummet.

Tabel 2: Vejledninger givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2002

Ved kun godt 3 % af besøgene var det nødvendigt at give vejledning.

Kemikalieinspektionen har udstedt påbud eller forbud, når der under tilsynsbesøget blev konstateret overtrædelser af grovere karakter.

Tabel 3: Påbud/forbud givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2001

Antallet af udstedte påbud eller forbud er det højeste siden 1997. Der blev udstedt påbud eller forbud i forlængelse af 22 % af besøgene. I 2002 var dette kun nødvendigt i forbindelse med knap 3 % af samtlige kontrolbesøg.

Hovedparten af påbuddene skyldes, at mange forhandlere i 2003 ikke har været opmærksomme på, at midlet Reglone, som tidligere har været forbudt og nu atter er blevet godkendt, kræver gifttilladelse og opbevaring efter reglerne om giftige produkter.

4 Kampagner i 2003

4.1 Kampagner i 2003
   4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler
   4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd
   4.1.3 Kontrol med mærkning af tekstilvaskemidler
   4.1.4 Kontrol med mærkning af duftprodukter
   4.1.5 Kontrolanalyse af bly og cadmium i PVC-profiler
   4.1.6 Kontrolanalyser af konserveringsmidler i hårshampoo
   4.1.7 Kontrolanalyser af aktive stoffer i skælshampoo
   4.1.8 Kontrol af sæber og cremer for indhold af kviksølvjodid og
   hydroquinon
   4.1.9 Kontrol af phthalater i PVC-legetøj
4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

4.1 Kampagner i 2003

Kemikalieinspektionen har i 2003 iværksat 9 kampagner indenfor følgende områder:

Tabel 4: Kampagner 2003

4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11.

I 2003 blev der foretaget analyser af produkter indeholdende aktivstofferne: bitertanol, clodinafop-propargyl, clomazon, cypermethrin, cyromazin, deltamethrin, fenhexamid, fluroxypyr, fuberidazol, glyphosat, lambda-cyhalothrin, methopren, napthyleddikesyre, pencycuron. Alle de indsamlede produkter blev derudover analyseret for indhold af octylphenol og nonylphenol.

Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget analyser af 47 produkter. I 3 tilfælde viste analysen et indhold af aktivstof, der ikke var i overensstemmelse med de accepterede tolerancer. I alle 3 tilfælde viste de for lavt indhold. I 5 tilfælde blev fundet nonylphenol, i 3 tilfælde dog kun i mindre mængde. Derudover blev fundet 1 etikette, hvor koncentrationsangivelserne var anført som saltet af aktivstoffet og ikke som syren.

Sagsbehandlingen af overtrædelserne er afsluttet. Med indskærpelser om at overholde bekendtgørelsen.

Resultaterne af undersøgelsen forventes udgivet i en rapport, jf. listen over publikationer(bilag B)

4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd

Kemikalieinspektionen foretog i 2003 tilsynsbesøg hos 96 landmænd i hele landet. Formålet var hovedsageligt at kontrollere, om der blev opbevaret ulovlige bekæmpelsesmidler.

Ulovlige midler kan være produkter, der ikke er godkendt - hvilket typisk indebærer, at de er ulovligt importeret - eller de kan være forbudt i henhold til en bekendtgørelse udstedt i medfør af kemikalieloven.

Resultatet af kontrollen viste, at 13 landmænd var i besiddelse af forbudte bekæmpelsesmidler. Der var tale om rester af tidligere godkendte midler, som ikke var bortskaffet. Sagerne blev afsluttet med påbud til de ansvarlige om at bortskaffe midlerne på lovlig vis og indsende dokumentation herfor til Miljøstyrelsen. To landmænd modtog vejledning om reglerne.

4.1.3 Kontrol med mærkning af tekstilvaskemidler

Miljøstyrelsen har som del i et nordisk tilsynsprojekt kontrolleret klassificeringen og mærkningen af en del vaske- midler som markedsføres på det danske marked. Kemikalieinspektionen besøgte 13 firmaer og kontrollerede 55 produkter.

Det viste sig, at vaskemidlerne for en dels vedkommende var klassificeret og mærket efter branchens egne retningslinier, de såkaldte AISE-guidelines. Branchen henholder sig til "furthermore klausulen" i præparatdirektivets artikel 6 i og mener, at de har videnskabelig bevis for, at de irritative effekter på hud og øjne på mennesker er forskellig fra de virkninger, som man kommer frem til ved at anvende enten resultater fra anerkendte dyreforsøg eller beregningsmetoden og derfor må klassificere vaskemidlerne ud fra AISE-guidelines.

Miljøstyrelsen har på baggrund af den indsendte dokumentation vurderet, at der ikke er videnskabelig bevis for dette og fastholder, at man ved klassificering af vaskemidler skal anvende beregningsreglen med mindre der foreligger testresultater fra anerkendte dyreforsøg, der viser andet.

Kemikalieinspektionen sendte derfor varslingsbreve om påbud om lovliggørelse af produkterne ud til virksomhederne i november måned.

I starten af 2004 sendte Inspektionen påbud om lovliggørelse af produkterne til 6 virksomheder, da de øvrige havde oplyst, at de fremover vil mærke vaskemidlerne efter beregningsreglerne. 3 virksomheder har rettet sig efter påbudet.

Lovligheden af påbuddet er efterfølgende blevet indbragt for Østre Landsret af de resterende 3 virksomheder. Det vides ikke, hvornår retssagen afsluttes.

4.1.4 Kontrol med mærkning af duftprodukter

Miljøstyrelsens Forbrugersektion fik et privat konsulentfirma til at kortlægge markedsudbuddet af duftkugler/airfresheners med det formål at undersøge om produkterne indeholdt allergene duftstoffer. Fra d. 30. juli 2002 skal kemiske produkter, som indeholder mere end 0,1% af sensibiliserende stoffer, forsynes med følgende påskrift: ”Indeholder (navnet på det sensibiliserende stof). Kan udløse allergisk reaktion.”.

19 produkter fra 8 firmaer blev udvalgt til analyse for indhold af 24 specifikke duftstoffer. Da resultatet forelå var 4 produkter udgået af firmaernes sortiment. Af de resterende produkter viste resultatet at indholdet af allergene duftstoffer ville medføre at 4 produkter ikke skulle faremærkes og 11 produkter skulle have en faremærkning på grund af indholdet af allergene duftstoffer. Idet produkterne var indkøbt inden d. 30. juli 2002 var produkterne ikke ulovlige på trods af den manglende faremærkning med den nye påskrift.

Produkterne er efterfølgende blevet lovliggjort. Kortlægningen er publiceret i en rapport, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (jf. listen over publikationer, bilag B).

4.1.5 Kontrolanalyse af bly og cadmium i PVC-profiler

Bly og cadmium kan bl.a. anvendes som stabilisatorer i hård PVC. For at kontrollere om indholdet af bly og cadmium i PVC-profiler til byggeri ikke overskrider grænseværdien igangsatte Kemikalieinspektionen en kontrolkampagne. 20 forskellige vindues- og dørprofiler samt tagrender og nedløbsrør fra 11 forskellige firmaer blev analyseret. Resultatet viste at ingen af prøverne indeholdt cadmium over detektionsgrænsen. 17 af prøverne indeholdt bly, heraf for 8 prøvers vedkommende med koncentrationer over grænseværdien for bly på 100 ppm.

Firmaerne har fået indskærpelser om at overholde blybekendtgørelsen.

4.1.6 Kontrolanalyser af konserveringsmidler i hårshampoo

Der er i alt undersøgt 57 produkter for indhold af udvalgte konserveringsstoffer. Det er konserveringsstofferne methylparaben, ethylparaben, propylparaben, butylparaben, isobutylparabener, 2-phenoxyethanol, benzoesyre, 2-hydroxybenzoesyre, salicylsyre, 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane.methyldibromo glutaronitril, katon CG(blanding af 5-chloro-2-methyl-4-isothiazolin-2-one og 2-methyl-4-isothiazolin-2-one) samt formaldehyd og paraformaldehyd.

Følgende konserveringsstoffer kan fraspalte formaldehyd: benzyl hemiformal, chloroacetamide, diazolidinyl urea, DMDM hydantion, imidazolidinyl urea, methenamine, quarternium-15 samt sodium hydroxymethyl glycinate.

I 10 af de undersøgte produkter er der uoverensstemmelser mellem analyseresultaterne og deklarationen af de undersøgte konserveringsmidler.

Koncentrationen af de undersøgte konserveringsstofferer ligger alle indenfor de begrænsninger der er beskrevet i kosmetikbekendtgørelsen.

Uoverensstemmelserne er påtalt overfor firmaerne.

4.1.7 Kontrolanalyser af aktive stoffer i skælshampoo

15 forskellige skælshampooer er analyseret for aktivstofferne zink pyrithion, piroctone olamine og climbazole. Stofferne anvendes typisk som konserveringsstoffer i kosmetiske produkter, jf. bilag 5 i kosmetikbekendtgørelsen, men det er også tilladt at anvende disse stoffer til andre formål og i andre koncentrationer end det angivne. Herunder som aktivt stof i skælshampoo. I sådanne tilfælde skal formålet med stoffets anvendelse fremgå af selve produktet.

Indholdet af aktivstoffer er korrekt deklareret i alle de undersøgte produkter.

4.1.8 Kontrol af sæber og cremer for indhold af kviksølvjodid og hydroquinon.

Kviksølvjodid og hydroquinon er ikke tilladte i kosmetiske produkter. I 2000 undersøgte Kemikalieinspektionen, om der blev solgt kviksølvholdige sæber i butikker, som typisk henvender sig til kunder med afrikansk baggrund. Sæber med kviksølvjodid bruges til at blege huden med. Da der dengang på trods af en aktiv informationsinsats i samarbejde med IND-Sams Health Information Centre blev fundet kviksølvholdige sæber, besluttede Kemikalieinspektionen i 2003 at gentage kontrollen og samtidig udvide den med en kontrol af hydroquinonholdige cremer og sæber.

Kemikalieinspektionen informerede via brev en række butiksindehavere i København og Århus om de ulovlige produkter. 15 butikker blev efterfølgende besøgt. I seks af butikkerne blev der fundet hydroquinonholdige cremer. Butiksindehaverne modtog indskærpelser om forbuddet. Der blev fundet én kviksølvsæbe. Butiksindehaveren forventes politianmeldt. Kemikalieinspektionen konstaterede, at der i nogle af butikkerne blev solgt lægemidler. Kemikalieinspektionen har orienteret Lægemiddelstyrelsen om dette.

Kampagnen fortsætter i 2004.

4.1.9 Kontrol af phthalater i PVC-legetøj

Phthalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år er ikke tilladt.

I december 2002-januar 2003 besøgte Kemikalieinspektionen 23 butikker/butikskæder for at udtage prøver af legetøj og småbørnsudstyr til analyse for indhold af phthalater. Kemikalieinspektionen vurderede 136 produkter i forretningerne. Der blev udtaget 15 produkter som kunne mistænkes for at indeholde phthalater. Produkterne blev i januar/februar 2003 analyseret på Danmarks Miljøundersøgelser. I 7 af produkterne blev der fundet et

phthalatindhold højere end grænseværdien på 0,05

vægtprocent. De ulovlige produkter var 3 pegebøger, 2 hagesmække og 2 stykker plastlegetøj. Ud af de syv ulovlige produkter er to fjernet fra markedet ved påbud, to sælges ikke længere, to er trukket tilbage af forhandlerne og for det sidste produkts vedkommende er forretningen ophørt.

4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

De gennemførte kontrolkampagner gav anledning til en

række sager om overtrædelse af kemikalielovgivningen.

Tabel 5: Sager i forbindelse med kampagner 2003, fordelt efter afslutningsform

*)Kan f.eks. være frivillig tilbagetrækning af produkt eller ændring af produktets sammensætning.

Der er udstedt 15 påbud/forbud i forbindelse med de fem kampagner, der er afsluttet De øvrige fire kampagner er endnu ikke afsluttet.

Kemikalieinspektionen vil i nødvendigt omfang følge op på de sager, hvor der er udstedt påbud/forbud, for at se om afgørelserne efterkommes.

5 Indberetninger

5.1 Antal og fordeling
5.2 Sager af egen drift
5.3 Prøver til analyse
5.4 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

5.1 Antal og fordeling

I 2003 modtog Kemikalieinspektionen 114 henvendelser om formodede overtrædelser af kemikaliereglerne.

Sagsbehandlingen har - afhængigt af overtrædelsernes karakter – primært bestået i indhentning af dokumentation for produktet og gennemgang heraf. Enkelte indberetninger har ført til analyse af produkter. De er beskrevet nærmere i afsnit 5.3.

Nedenstående tabel viser antallet af indberetninger, der i de seneste fem år har givet anledning til sagsoprettelse.

Tabel 6: Antal indberetninger 2003-1999

*Tallene for 1998-2000 er lavere end angivet i de tidligere udgivne årsberetninger for 1999 og 2000. Det skyldes, at tallene for disse år nu er renset for sager oprettet på eget initiativ.

Antallet af indberetninger i 2003 ligger en del under gennemsnittet for antal modtagne indberetninger (ca. 160) i årene 1998-2001.

På kosmetikområdet skyldes nedgangen at en række henvendelser der tidligere blev behandlet i Kemikalieinspektionen nu bliver behandlet i Miljøstyrelsens Forbrugersektion, f.eks. henvendelser om skader efter brug af kosmetiske produkter.

Tabel 7: Indberetninger fordelt på bekendtgørelser/områder 2000-2003. Tallene i ( ) viser den procentvise fordeling. (afrundede tal)

*) Kategorien ”Andre” varierer fra år til år og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. I 2003 omfattede denne kategori creosot, bly, kviksølv, gifte, ozonlagsnedbrydende stoffer (15 indberetninger) og formaldehyd.

De tre enkeltområder hvor der modtages flest indberetninger er bekæmpelsesmidler, klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter, samt kosmetik. Siden 2000 er antallet af indberetninger om kosmetik og klassificering og mærkning dog hver for sig faldet med ca. to tredjedele. Antallet af indberetninger om legetøj er faldet til godt en femtedel af antallet i 2000. Antallet af indberetninger om nikkel var lidt højere i 2003 end i årene før. Det skyldes blandt andet at Forbrugerinformationen havde fokus på området i starten af året. Af de 15 indberetninger om ozonlagsnedbrydende stoffer (i kategorien ”Andre”) kom de 13 fra Told og Skat.

Indberetningerne kom fra mange forskellige kategorier af organisationer/myndigheder og andre.

Tabel 8: Indberetninger 2000-2001, fordelt på indberetter

* Varierer fra år til år, i 2003 omfattede ”Andre” bl.a. udenlandsk myndighed.

Antallet af indberetninger fra private er faldet fra 70 i 2000 til 23 i 2003. En del af faldet skyldes, at henvendelser om skader, primært i forbindelse med kosmetiske produkter, ikke længere behandles af Kemikalieinspektionen som indberetninger, med mindre der er overtrædelser af lovgivningen. Henvendelse om skader i forbindelse med kosmetiske produkter behandles af Miljøstyrelsens Forbrugersektion.

Antallet af indberetninger fra virksomheder og brancheforeninger er faldet fra 51 indberetninger i 2000 til 26 indberetninger i 2003.

Antallet af indberetninger fra andre myndigheder er mere end fordoblet fra 2002 til 2003. Det svarer dermed til Kemikalieinspektionens forventning om en tendens til et stigende antal indberetninger i takt med det øgede samarbejde med de forskellige tilsynsmyndigheder.

Indberetningerne kom bl.a. fra Fødevaredirektoratet, Told og Skat, Forbrugerinformationen og Videnscenter for Allergi.

Der indberettes langt færre sager fra Arbejdstilsynet end tidligere.

5.2 Sager af egen drift

En række sager blev indledt på Kemikalieinspektionens egen foranledning. De opstod for eksempel ved, at Inspektionen blev opmærksom på formodede lovovertrædelser i reklamemateriale, via oplysninger på internettet, ved tilsynsbesøg i andet øjemed eller på baggrund af presseomtale. Kemikalieinspektionen blev også gjort opmærksom på formodede overtrædelser af andre kontorer i Miljøstyrelsen.

Tabel 9: Antal sager af egen drift/fra Miljøstyrelsen 1999-2003

Antallet af sager i denne kategori er gået noget ned i 2003 i forhold til de foregående år.

Seks af sagerne var om bekæmpelsesmidler med forskellige fejl og mangler. En af de øvrige sager var om brug af Miljøstyrelsens navn i reklameøjemed. En anden var om salg af glowsticks – selvlysende grønlige plasticrør med indhold af sundhedsskadelige stoffer - som legetøj.

Tabel 10: Sager af egen drift fordelt på bekendtgørelser

*Kategorien "Øvrige" varierer fra år til år.
** Udskilt særskilt i 2003. I tidligere år indgik disse sager i ”Øvrige”

5.3 Prøver til analyse

Tandblegemidler:

Kemikalieinspektionen har på baggrund af en henvendelse om en ætsningsskade fået testet et tandblegemiddel ved analyse, for indhold af frit hydrogenperoxid.

Ved en beregning udfra producentens sammensætningsoplysninger, ville produktet kunne indeholde op til ca. 4 % frit tilgængeligt hydrogenperoxid.

Dette høje indhold kunne ikke verificeres ved analyse, idet der ikke findes en analysemetode som specifikt retter sig mod tandblegemidler. Der kunne kun påvises at indhold af frit tilgængeligt hydrogenperoxid var indenfor den tilladte begrænsning på 0,1 %.

Nikkelafgivelse:

Ved indberetninger om nikkelfrigivelse har Kemikalieinspektionen fået testet prøver af tre af de indberettede metalgenstande for afgivelse af nikkel. I et enkelt tilfælde også for indhold af nikkel. Formålet har været at undersøge, om produkterne overholdt nikkelreglerne.

5.4 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

Tabel 11: Antal afsluttede indberetningssager og sager af egen drift 1999-2002

I 2003 afsluttede Kemikalieinspektionen i alt 93 sager, der startede – i 2003 eller tidligere – som indberetninger eller sager af egen drift. Det var 39 sager færre end i 2002. Faldet skyldes primært at Kemikalieinspektionen gennemførte nogle meget tidskrævende kampagner, samt at Kemikalieinspektionen i størstedelen af året havde en vacant stilling.

Tabel 12: Indberetningssager og sager af egen drift, fordelt på afslutningsform 2003

* legetøj, bly, formaldehyd, creosot, driv- og opløsningsmiddel, nikkel

I 13 % af sagerne (afrundet tal) vurderede Kemikalieinspektionen efter nærmere undersøgelse af sagen, at der ikke var tale om en overtrædelse af reglerne.

Selvom der ikke konstateres en overtrædelse vil sagsbehandlingen i vidt omfang være den samme indtil det tidspunkt, hvor beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt oplyst.

Alvorlige sager, der blev overdraget til anklagemyndigheden, var i 2003 især sager om bekæmpelsesmidler.

40 % af sagerne (afrundet tal) af sagerne blev afsluttet med vejledning. Denne afslutningsform blev brugt i et bredt spektrum af sager.

Under kategorien ”Anden afslutning” findes de sager, der eksempelvis blev afsluttet med frivillig tilbagetrækning af produktet, firmaets ophør, at produktet udgik af markedet, eller at sagen blev overdraget til anden myndighed (ikke anklagemyndigheden).

Antallet af sager i denne kategori er steget fra at udgøre 11, 7 % til 33,3% procent af sagsantallet i årene 2001-2003.

6 Notifikationer

6.1 Notifikationsproceduren - EU-lande
6.2 Udenlandske notifikationer
6.3 Danske notifikationer

6.1 Notifikationsproceduren – EU-lande

Hvis et EU-medlemsland træffer foranstaltninger til at begrænse eller standse markedsføringen af et produkt på grund af sundhedsfare, skal medlemslandet underrette EU-Kommissionen herom. Kommisionen sender advarslen til medlemslandene.

Når der sendes udenlandske notifikationer til Danmark er Forbrugerstyrelsen koordinerende myndighed. (fra 2004 Sikkerhedsstyrelsen) Forbrugerstyrelsen sender notifikationerne til den myndighed, der fører kontrol med det pågældende produkt.

Via Forbrugerstyrelsen modtager og behandler Kemikalieinspektionen notifikationer om kosmetik, kemiske egenskaber ved legetøj og levnedsmiddelefterligninger samt kemiske egenskaber ved andre kemiske produkter.

Kemikalieinspektionen udsender notifikationerne til høring i de relevante brancher, forhandlerorganisationer og større virksomheder. Hvis produkterne findes på markedet, vælger Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde at advare forbrugerne via en pressemeddelelse. Inspektionen opfordrer samtidig firmaerne til frivilligt at tilbagekalde produkterne, hvis der er tale om notifikationer om legetøj eller produktsikkerhed generelt. Kemikalieinspektionen udsteder normalt salgsforbud, hvis notifikationen vedrører kosmetiske produkter eller andre kemiske produkter.

6.2 Udenlandske notifikationer

I 2003 har Kemikalieinspektionen modtaget og behandlet 29 notifikationer fra andre EU-lande. Notifikationerne var fordelt på følgende produkter/kategorier: 19 om kosmetis-ke produkter, syv om kemiske egenskaber ved en række varer/produkter og tre om legetøj.

Notifikationer om kosmetik

13 af kosmetiknotifikationerne handlede om kosmetikprodukter indeholdende hydroquinon. Kemikalieinspektionen anvendte oplysningerne i notifikationerne ved planlægningen af sin kontrolkampagne om kviksølvsæber og hydroquinon i cremer og sæber.

De øvrige syv produkter (en af notifikationerne omhandlede to produkter) blev ikke fundet på det danske marked. Der var tale om følgende produkter:

• Flydende sæbe forurenet med bakterier
• Hårgelé med ulovligt indholdsstof
• Mascara med ulovligt indholdsstof
• 3 solcremer med misvisende faktortal
• bakterieforurenet solbeskyttelsescreme

Notifikationer om kemiske egenskaber ved en række produkter

Et af de notificerede produkter blev fundet på det danske marked. Det var en serie flaske- og narresutter der afgav nitrosaminer. Produkterne skulle ifølge den hollandske eksportør være trukket tilbage fra samtlige EU-lande. Kemikalieinspektionen valgte på trods af dette at undersøge markedet for de pågældende produkter. En forhandler i Danmark havde ikke modtaget information om de ulovlige produkter fra leverandøren i Holland. Forhandleren trak på baggrund af notifikationen produkterne ud af det danske marked.

De øvrige seks produkter blev ikke fundet på det danske marked. Der var tale om følgende produkter:

• imprægneringsmiddel der havde forårsaget alvorlige irritationer af lunger og luftveje
• karnevalskostume med et azo-farvestof. Farvestoffet var på det pågældende tidspunkt ikke forbudt, men på vej til at blive det.
• rensemiddel uden børnesikret lukning og advarsel
• to optændingsmidler der havde forårsaget alvorlige ulykker
• stearinlyssæt med væge indeholdende bly
• rensemiddel der manglede advarsler om ætsningsfare

Notifikationer om legetøj

Ingen af de tre legetøjsprodukter blev fundet på det danske marked. Der var tale om følgende produkter:

• en dukke der frigav phenol
• tuschpenne med højt indhold af benzen.
• plastlegebog med sundhedsskadelige stoffer.

6.3 Danske notifikationer

I 2003 har Kemikalieinspektionen sendt 1 notifikation via Forbrugerstyrelsen til EU-kommissionen.

Notifikationen drejede sig om en sæbe indeholdende kviksølvjodid. Sæben blev solgt i en frisørsalon. Kviksølvjodid er forbudt i kosmetiske produkter. Forbuddet gælder i alle EU-lande.

7 Nye regler i 2003

I 2003 blev Kemikalieinspektionens tilsynsområde ændret på følgende områder:

Lov nr. 296 af 30. april 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter
Tilføjelse om hvornår en godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel også kan revurderes.

Lov nr. 441 af 10. juni 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (implementering af Rotterdamkonventionen m.v.)
Tilføjelse af lovhjemmel til at indføre Rotterdamkonventionen i dansk ret. Bestemmelsen omhandler krav til eksportøren i forbindelse med eksport af kemiske stoffer, som enten er forbudte eller underkastet strenge restriktioner.

Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler
En sammenskrivning af bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler og dens mange ændringsbekendtgørelser til én samlet bekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 558 af 19. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
Gennemførelse af præparatdirektivets krav til klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. Bekæmpelsesmidler skal fareklassificeres efter disse regler efter den 30. juli 2004. Godkendelseshaveren er i en periode forpligtiget til selv at omklassificere sine produkter. Tidligere foreskrev Miljøstyrelsen hvorledes bekæmpelsesmidlerne skulle faremærkes.

Bekendtgørelse nr. 636 af 30. juni 2003 om ændring af bilag 2, liste A, i lov om kemiske stoffer og produkter
Indførelse af forbud mod bekæmpelsesmidler med eddikesyre og ophævelse af forbud mod bekæmpelsesmidler med maleinhydrazid og dazomet.

Bekendtgørelse nr. 536 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af arsen
Ny bekendtgørelse som gennemfører EU-direktiv i stedet for tidligere danske bestemmelser. Import, salg og anvendelse af arsenforbindelser og kemiske produkter, som indeholder arsenforbindelser, er forbudte til særlige specifikke formål.
Import, eksport, salg og anvendelse af træ, som er behandlet med arsenforbindelser eller kemiske produkter, som indeholder arsenforbindelser, er forbudt. Miljøstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af sådant træ til særlige specifikke formål.

Bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter
Ny bekendtgørelse som erstatter tidligere bekendtgørelse. Med den nye bekendtgørelse er det blevet forbudt at anvende kviksølvholdige produkter til tandfyldning af mælketænder. Desuden er bekendtgørelsens anvendelsesområde udvidet med importforbud.

Bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot
Ny bekendtgørelse som erstatter nogle paragraffer fra den tidligere bekendtgørelse og som gennemfører EU-direktiv om creosot til træbeskyttelse. Creosotbehandlet træ i form af gamle jernbanesveller må ikke mere anvendes i private haver, hvor der er risiko for hyppig hudkontakt.

Bekendtgørelse nr. 534 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ.
Ændring af bekendtgørelse på grund af udskillelse af træreglerne i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse nr. 792 af 2. september 2003 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.
Ny bekendtgørelse som erstatter tidligere bekendtgørelse. Med den nye bekendtgørelse stilles der krav til hvor meget kobber, der må frigives til vandmiljøet fra både med bundmaling.

Bekendtgørelse nr. 461 af 26. maj 2003 om forbud mod import og salg af kortkædede chlorparaffiner
Bekendtgørelsen forbyder import og salg af bl.a. produkter, der indeholder kortkædede chlorparaffiner, når produkterne er bestemt til metalforarbejdning eller indfedtning af læder. Da reglen er ny vil tilsynet kræve vidensopbygning på visse områder.

Bekendtgørelse nr. 755 af 15. august 2003 om forbud mod import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer
I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler for import, salg og anvendelse af en række azofarvestoffer i forskellige kemiske produkter og i tekstil- og lædervarer. Da reglen er ny vil tilsynet kræve opbygning af markedskendskab m.v.

Bekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 2003 om import og salg af person- og og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer.
Bekendtgørelsen forbyder import og salg af bl.a. nye person- og varebiler med materialer og komponenter, der indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent krom.
Reglen er ny og tilsynet vil forudsætte vidensopbygning på visse områder.

Bekendtgørelse nr. 489 af 12, juni 2003 om kosmetiske produkter.
I bekendtgørelsen er der gennemført tilpasninger af de seneste kommissionsdirektiver 2002/34/EF, 2003/1/EF og 2003/16/EF.
I bilag 2 (forbudsbilaget) er de eksisterende forbud mod hhv.radioaktive stoffer og brug af visse produkter fra bl.a. kvæg blevet præciseret. Yderligere er 29 parfumestoffer blevet forbudt.
I bilag 3, del 1, er 2 stoffer der anvendes til hårpleje blevet tilladt til til brug i hårfjerningsprodukter og for et stof er der fastsat begrænsning ved brug.
I bilag 3, del 2 er der blevet fastsat begrænsninger i brugen af 60 hårfarvestoffer og to parfumestoffer. Begrænsningerne gælder til 30. september 2004.
I bilag 6 er to nye stoffer godkendt som UV-filter.

8 Administrative opgaver

8.1 Gifttilladelser/meddelelser
   8.1.1 Salgstilladelser
   8.1.2 Brugstilladelser
   8.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros
8.2 Dansk rapportering om kontrol med bekæmpelsesmidler

8.1 Gifttilladelser/meddelelser

Kemikalieinspektionen varetager udstedelsen af forskellige salgs- og brugstilladelser for kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificeret som giftig eller meget giftig.

8.1.1 Salgstilladelser

Gældende tilladelser til salg af giftige bekæmpelsesmidler er faldet markant i de senere år. Årsagen til dette fald er færre godkendte bekæmpelsesmidler med klassificeringen giftig.

Tabel 13: Antal gældende tilladelser 2003-1999*)

*) Tilladelserne er gældende i to år.

Antallet af tilladelser til salg af gifte til ikke-erhvervs-mæssig brug (gift detail) har i de sidste 5 år ligget på ca. 30 pr. år. Tilladelserne er typisk til brug af gifte i skoleundervisning, blyholdige porcelænsfarver til hobbybrug og methanol til modelflyvning.

8.1.2 Brugstilladelser

Tilladelse til brug af meget giftige bekæmpelsesmidler er personlig og livsvarig, men udstedes kun til personer, der har gennemført et særligt giftkursus. Tilladelser udstedes til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Antallet ligger på omkring 6-700 nye hvert år.

Tabel 14: Antal udstedte tilladelser pr. år

8.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros

Virksomheder, der importerer giftige stoffer eller produkter eller sælger sådanne produkter en gros, skal meddele dette til Miljøstyrelsen, som efterfølgende kvitterer herfor. Meddelelsen er gældende i tre år. Styrelsens anerkendelse af meddelelsen, er virksomhedens bevis for retten til at besidde giftige stoffer og produkter.

Tabel 15: Antal gældende meddelelser pr. år

Virksomheder, der anvender giftige stoffer eller produkter i deres produktion, skal meddele dette til Arbejdstilsynet. En meddelelse er gældende i tre år, og Arbejdstilsynet fører det løbende tilsyn med virksomhedernes anvendelse.

Kemikalieinspektionen modtager en kopi af de modtagne meddelelser til orientering.

8.2 Dansk rapportering om kontrol med bekæmpelsesmidler

Kemikalieinspektionen rapporterer hvert år til EU om Danmarks kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelsesmidler. Baggrunden for rapporteringen er EU's plantebeskyttelsesdirektiv, der fastlægger, at medlemslandene hvert år skal rapportere om kontrolopgaver relateret til bekæmpelsesmidler. Rapporten er medtaget i listen over publikationer (bilag B).

9 Straffesager om overtrædelser

9.1 Om straffesager
9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager
9.3 Afsluttede politisager 2003

9.1 Om straffesager

I Kemikalielovens § 59 er det fastlagt, at overtrædelse af de opregnede bestemmelser kan straffes med bøde. Det fremgår videre, at straffen under særlige omstændigheder kan stige til fængsel i 2 år

Der er også mulighed for, at der i bekendtgørelser, som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes regler om straf svarende til de i loven anførte.

Hovedparten af Kemikalieinspektionens sager afsluttes administrativt ved, at den pågældende person eller virksomhed tilkendegiver, at de vil efterkomme Inspektionens vejledninger, påbud eller forbud.

I nogle situationer er disse håndhævelsesskridt imidlertid ikke tilstrækkelige. Hvis det ved et opfølgende kontrolbesøg eller kontrol af dokumentation viser sig, at den pågældende person eller virksomhed fortsat overtræder lovgivningen bliver de politianmeldt.

Overtrædelser af grov karakter anmeldes til politiet. Det kan for eksempel være fordi lovovertrædelsen er begået forsætligt eller fordi der er voldt skade på menneskers sundhed eller miljøet eller fremkaldt fare herfor. For eksempel politianmelder Inspektionen, som udgangspunkt, import af ikke-godkendte bekæmpelsesmidler, fordi reglerne herom har væsentlig betydning for sundhed og miljø.

Det kan også forekomme, at Inspektionen ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere den formodede overtrædelse. I visse situationer kan det herefter være mest hensigtsmæssigt og korrekt, at politiet foretager den videre efterforskning. Det kan for eksempel være i sager, hvor det er nødvendigt at afhøre vidner for at få yderligere oplysninger om f.eks. markedsføringen af et produkt.

9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager

I 2003 har Kemikalieinspektionen overdraget 16 sager til politiet til videre foranstaltning. Hertil kommer, at Kemikalieinspektionen har afgivet udtalelse i 12 andre sager.

Pr. 31. december 2003 var der ca. 15 uafsluttede sager hos forskellige politikredse. I disse sager har Kemikalieinspektionen enten anmodet politiet om at efterforske sagen yderligere med henblik på at afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale for overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter eller Inspektionen har udtalt sig om tiltale- og sanktionsspørgsmålet.

9.3 Afsluttede politisager 2003

I 2003 blev der afsluttet 14 politisager. Antallet af sager er opgjort i forhold til antal virksomheder eller personer, der er anmeldt til politiet for overtrædelse af kemikalielovgivningen.

5 sager kom for en domstol. Heraf fastsatte retten bøder i 4 af sagerne. Den femte sag blev afgjort med idømmelse af fængselsstraf. Dog var der i denne sag også tale om overtrædelser af regler i straffeloven.

Den største af de tre bøder var på 35.000 kr , og den tiltalte skulle endvidere betale en unddragen afgift på 41.594,- kr.

I 6 sager vedtog de anklagede bødeforlæg.

Det største bødeforlæg blev vedtaget i en sag om indførelse af et ikke-godkendt bekæmpelsesmiddel. Bøden var på 15.000 kr.

I 3 sager blev påtalen opgivet.

Bilag C indeholder et resumé af sagerne.

I nedenstående tabel er de 3 sager, hvor påtale blev opgivet, ikke medtaget.

Tabel 17: Straffesager 1997-2002

*) Vedkommende havde tillige overtrådt regler i straffeloven.

10 Summary and conclusions

The Chemical Inspection Service is in charge of Danish EPA supervision of legislation regulating chemicals in Denmark: the Act on Chemical Substances and Products, statutory orders, and regulations and circulars issued under the Act.

High priority areas for the Chemical Inspection Service are:

• national and international inspection collaboration on classification and labelling
• control of cosmetic products and toys
• control of phthalates in toys
• control of substances and products subject to rules in Denmark that are different from rules in other EU Member States, ie. pesticides and lead
• control of toxic chemical substances and products

Supervision and enforcement of chemicals regulation are core objectives of the Chemical Inspection Service. In 2003 the Inspection Service launched nine campaigns focussing on pesticides, classification and labelling of a number of chemical products, cosmetics, certain restrictions on use, and phthalates in toys.

In connection with some of the campaigns, publications were issued – see Annex B “Oversigt over publikationer” (Survey of publications – in Danish).

Enforcement reports from enterprises, consumer organisations and private persons were considered by the Chemical Inspection Service. In 2003 the Service received 114 reports. The majority of the reports focussed on pesticides, classification and labelling, and cosmetics, with almost the same number of reports on each of these issues.

In 12 cases the Chemical Inspection Service found – after thorough examination of the products – that the chemicals rules had not been violated. A total of six reports were handed over to the public prosecution service.

Each year the Chemical Inspection Service initiates its own inspection cases. In 2003, the Service took up 17 cases for inspection, some because of matters identified as illegal on the basis of the Danish EPA reports on chemicals in consumer products.

In 2003, 14 criminal cases of infringement of chemicals regulations were concluded. Ten cases resulted in fines. The level of fines ranged between DKK 5,000-35,000 or EURO 671 - 4703. The largest fine was imposed due to illegal import and resale of pesticides.

On 23-24 October 2003, Belgium hosted the 2003 meeting of the CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network). The Network aims at strengthening cooperation among European chemical inspection services, thus improving the knowledge and understanding of and compliance with the chemicals regulation, and at making sure that manufacturers and importers operate under equal conditions in all countries. One purpose of the meeting was to invite future Member States, and to assist them in joining the Network.

The chemical inspection services in Norway, Sweden, Finland, Iceland, and Denmark join together in the formal group “Nordic Inspection Group” under the Nordic Council of Ministers' Nordic Chemical Group. The group works to set up and maintain a network of inspection service staff, to contribute jointly to selected inspection areas, and to coordinate the Nordic efforts at EU/EES level.

Iceland hosted a Nordic meeting in Reykjavik on 21-23 May 2003. At the meeting the countries' inspection work was presented and discussed, enforcement under future EU regulation was debated, and the status of the common Nordic inspection project was reviewed, focussing on classification and labelling of textile detergents.

Bilag A

Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde pr. december 2003:

Kemiske stoffer og produkter:

Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996.

Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 231 af 21. april 1999 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 256 af 12. april 2000 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 296 af 30. april 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 441 af 10 juni 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Miljøstyrelsens cirkulære af 15. august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.

Bekæmpelsesmidler:

Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler.

Bekendtgørelse nr. 636 af 30 juni 2003 om ændring af bilag 2, liste A, i lov om kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 558 af 19. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Bekendtgørelse nr. 301 af 15. maj 2002 om ændring af bilag 2, liste A, i lov om kemiske stoffer og produkter

Bekendtgørelse nr. 524 af 28. september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion.

Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987

Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.

Anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol, (PCP).

Bekendtgørelse nr. 144 af 14. april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer.

Bekendtgørelse nr. 289 af 22. juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.

Bekendtgørelse nr. 571 af 29. november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.

Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser.

Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3. marts 1994.

Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor, som ændret ved bekendtgørelse nr. 764 af 27. august 2001.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998, ved bekendtgørelse nr. 297 af 22. april 2000 og ved bekendtgørelse nr. 926 af 18. november 2002 (organiske tinforbindelser).

Bekendtgørelse nr. 536 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af arsen.

Bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 1199 af 23. december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.

Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 202 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (forbud og anvendelsesbegrænsning ).

Rådets forordning nr. 2037/2000 af 29. juni 2000, samt ændring nr. 2038/2000 af 28. september 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 16. december 1999 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 884 af 23. oktober 2002 om vaske- og rengøringsmidler.

Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Bekendtgørelse nr. 534 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ.

Bekendtgørelse nr. 792 af 2. september 2003 om begrænsning af import , salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.

Bekendtgørelse nr. 830 af 30. oktober 1999 om mærkning og begrænsning af import, salg og anvendelse af overfladebehandlingsprodukter.

Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

Bekendtgørelse nr. 461 af 26. maj 2003 om forbud mod import og salg af kortkædede chlorparaffiner.

Bekendtgørelse nr. 755 af 15. august 2003 om forbud mod import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer.

Bekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 2003 om import og salg af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer.

Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 af Listen over farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 73 af 16.februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier.

Rådets forordning nr. 2455/92 af 23. juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Kommissionens forordning nr. 1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Anmeldelse af nye stoffer:

Bekendtgørelse nr. 928 af 19. november 2002 om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Eksisterende stoffer:

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

Kosmetik:

Bekendtgørelse nr. 489 af 12. juni 2003 om kosmetiske produkter

Produktsikkerhed/legetøj:

Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed, som ændret ved lov nr. 468 af 10. juni 2003 og ved lov nr. 1170 af 19. december 2003.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 26. oktober 1994 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.

Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler (legetøjs kemiske egenskaber).

Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999 om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 27. november 2002.

Øvrige:

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.

Bilag B

Oversigt over publikationer

1. Krongaard, T. Control of pesticides 2003. NERI Technical Report. (Endnu ikke publiceret)
2. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 30, 2003. Kortlægning af kemiske stoffer i duftkugler/airfrehsener og andre produkter der afgiver duft.
3. EU-rapport om kontrol med bekæmpelsesmidler

Bilag C

Strafferetlige afgørelser 2003 efter Kemikalielovgivningen

Domsafgørelser

Bekæmpelsesmidler

Dom afsagt af retten i Randers den 29. oktober 2003 (jr. nr. SS. 1.00339/03)

Ulovlig import og salg af ikke godkendt bekæmpelsesmiddel

En importør havde importeret 700 liter af et ikke godkendt plantebeskyttelsesmiddel til Danmark og videresolgt det til en række landmænd på randersegnen og på Djursland.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf for ulovlig import og unddragelse af afgift. Endvidere nedlagde anklagemyndigheden påstand om betaling af afgiftsbeløbet på 41.594, - kr. i medfør af bekæmpelsesafgiftslovens § 24, stk.2.

Tiltalte nægtede sig skyldig og oplyste til sit forsvar, at andre landmænd havde fået en tilladelse til parallelimport af det omhandlede bekæmpelsesmiddel.

Efter en omfattende bevisførelse for retten, hvor bl. a. tiltaltes bankudskrifter blev fremlagt, fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig i medfør af tiltalen. Alle de vidner, der var indkaldt, havde vedtaget bøder for anvendelsen af det ulovlige middel og forklarede samstemmende i retten, at der var indgået aftale med tiltalte, og at der var betalt for midlet til ham efter faktura. På fakturaen stod et andet navn på midlet.

Retten fastsatte bødens størrelse til 35.000,- kr. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der på importtidspunktet ikke var givet tilladelse til import og salg af midlet. Retten lagde endvidere vægt på omfanget og videresalget af midlet og omstændighederne i forbindelse hermed.

Tiltalte skulle endvidere betale den unddragne afgift på 41.594,- kr.

Dom afsagt af retten i Randers den 29. oktober 2003 (jr. nr. SS. 1.01347/02)

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel

En landmand havde købt et ulovligt bekæmpelsesmiddel af en importør, hvor der på fakturaen stod navnet på et godkendt middel, jf. ovennævnte sag.

Landmanden oplyste, at han ikke var klar over, at midlet var ulovligt, idet han på grund af navnet på fakturaen troede, at midlet var lovligt.

Retten havde fundet importøren skyldig i import af et ikke godkendt bekæmpelsesmiddel og havde således tilsidesat importørens forklaring om, at der var videresolgt et lovlig bekæmpelsesmiddel. Midlet var samme dag videresolgt til 6 andre landmænd, der alle har vedtaget bøder for anvendelsen. Retten fandt det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen blev fastsat til 6.000,- kr.

Dom afsagt af Østre Landsret den 18. september 2003 (jr. nr. 12. afd. a.s. nr. S-3012-02)

Anvendelse af ulovligt aktivstof i bekæmpelsesmiddel

En gartner var ved retten i Odense den 21. maj 2002 (jr. nr. SS 6.00134/02) tiltalt for at have anvendt et bekæmpelsesmiddel indeholdende et ulovligt aktivstof. Stoffet var fundet i et parti grønkål.

Forsvaret gjorde gældende, at der ikke forelå sikre beviser for, at grønkålen stammede fra tiltaltes mark, idet der kunne ske fejl ved prøveudtagning, således at der sker en forbytning. Der kunne således være tale om en fejl i prøvenummeret på laboratoriet i København. Stoffet havde været lovligt fra 1996 til 1998,og heller ikke i denne periode havde tiltalte foretaget indkøb af stoffet.

Retten fandt efter de afgivne forklaringer, herunder forklaring fra dels Fødevareregion, Odense, dels Fødevareregion, København, det ubetænkeligt at lægge til grund, at prøven stammede fra den grønkål, som tiltalte havde indleveret til salg. Da der var tale om en betydelig overskridelse af grænseværdierne fastsatte retten bøden til 10.000,- kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.

Tiltalte ankede dommen til Østre Landsret, der efter bevisførelsen i landsretten stadfæstede dommen.

Klassificering, mærkning og opbevaring af kemikalier

Københavns Byrets 25. afdeling den 26. juni 2003 (sag nr. 25.6764/2003)

Uforsvarlig opbevaring kemikalier

En borger var tiltalt for en række forhold efter straffeloven og speciallovgivning, herunder for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter ved på et loftsrum på sin bopæl at have opbevaret gifte og meget giftige kemikalier sammen med lægemidler, at have undladt at opbevare 2 giftige og meget giftige kemikalier i den oprindelige emballage og at have opbevaret 4 ætsende, sundhedsskadelige og lokalirriterende stoffer og produkter sammen med lægemidler.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om ubetinget fængselsstraf og konfiskation af blandt andet 7 kemiske stoffer og produkter.

Tiltalte erklærede sig skyldig og forklarede om forholdene.

Retten erklærede tiltalte skyldig efter anklageskriftet og idømte fængselsstraf, det blev udsat og bortfald efter en prøvetid på to år under forudsætning af, at tiltalte ikke begår strafbare forhold i prøvetiden.

Der blev foretaget konfiskation af 13 riffelpatroner og 7 stoffer og produkter.

Ozonlagsnedbrydende stoffer

Ulovlig eksport af køleskabe

Købens byrets 30. afdeling (Adv. S 0100-88990-00037-01)

En eksportør var tiltalt for at have forsøgt at eksportere 2 containere køleskabe indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. hvilket er omfattet af rådet forordning om forbud mod eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. straffelovens § 21.

Han erklærede sig skyldig i retten og vedtog at betale en bøde på 6.000,- kr

Vedtagne bødeforlæg

Bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmiddel indeholdende for lidt aktivstof

Politimesteren i Esbjerg (sag nr. 3300-88110-03)

En virksomhed var tiltalt for at have solgt et bekæmpelsesmiddel, der indeholdt for lidt aktivstof. En kontrolanalyse viste, at midlet indeholdt 16,4 % mindre aktivstof, end deklarationen på midlet viste.

Virksomheden vedtog en bøde på 10.000,- kr.

Bekæmpelsesmiddel indeholdende for lidt aktivstof

Københavns Politi, Afdeling S (sag nr. 0100-88110-00015-03)

En virksomhed var tiltalt for at have solgt en række bekæmpelsesmidler indeholdende for lidt aktivstof. Midlet var beregnet til at udrydde insekter. Tolerance for aktivstoffet afveg mere end tilladt og angivet på etiketten.

Virksomheden vedtog en bøde på 5.000,- kr.

Ulovlig import af bekæmpelsesmidler

Politimesteren i Tønder (sag nr. 3000-88110-00007-03)

En importør blev tiltalt for at have indført 4 liter ikke godkendt bekæmpelsesmiddel og 4 kg ukrudtsmiddel, der er forbudt i Danmark,

Importøren vedtog en bøde på 10.000,- kr.

Bekæmpelsesmiddel uden indhold af det deklarerede aktivstof.

Politimesteren i Vordingborg (sag nr. 1900-91190-00002-03)

En virksomhed fremstillede en trægrunder, der er omfattet af bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler, uden det deklarerede aktivstof.

Virksomheden vedtog en bøde på 5.000,- kr.

Import af ulovlige bekæmpelsesmidler

Politimesteren i Grenå (sag nr. 4600-88230-00002-02)

En importør var tiltalt for at have indført 29 enheder på 93,75 gram af et bekæmpelsesmiddel fra Sverige, uden at dette var godkendt af Miljøstyrelsen.

Tiltalte vedtog en bøde på 15.000,- kr.

Salg af ikke godkendt bekæmpelsesmiddel

Herning Politi (sag nr. 3900-88230-00001-02)

En forhandler var tiltalt for salg af et ikke godkendt middel til udrydning af utøj på husdyr.

Han vedtog en bøde på 7.500,- kr.

Frafaldne sager

Kinesisk urtecreme indeholdende steroidhormoner

Anklagemyndigheden frafaldt at retsforfølge et salg af en kinesisk urtecreme indeholdende glucocorticoider, hvilket er et steroidhormon og er forbudt i henhold til kosmetikbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 256 af 12. april 2000. Såfremt midlet måtte anses for at være et lægemiddel, hvilket afhænger af markedsføring, hvis midlet sælges til lindring og behandling af sygdomme. Politiet fandt ved sin efterforskning, at midlet måtte anses for at være et lægemiddel, da det blev solgt til lindring og bedring af hudproblemer. Forældelsesfristen for overtrædelse af lægemiddelovgivningen er 2 år, og sagen var forældet efter lægemiddellovgivningen, da politimesteren ved sin efterforskning fandt frem til, at urtecremen måtte anses for at være et lægemiddel.

Hagesmække indeholdende phthalater

Anklagemyndigheden opgav at rejse tiltale mod en forhandler af blandt andet babyudstyr for salg af PVC -hagesmække indeholdende phthalater.

Anklagemyndigheden fandt ikke, at det med den fornødne sikkerhed kunne bevises, at forhandleren havde solgt hagesmækkene, idet indehaveren af forretningen gjorde gældende, at det eksemplar, som Miljøstyrelsen havde udtaget under et kontrolbesøg, var et restparti på 3-4 stykker, der hang på en væg.

Tiltalen blev derfor frafaldet, da tiltalte ikke havde sin daglige gang i forretningen og at der derfor ikke kunne bevises, at han havde udvist det fornødne fortsæt eller grove uagtsomhed til en domfældelse.

Afgørelsen blev ikke påklaget af Miljøstyrelsen

Myresyre

En flaske med myresyre eksploderede i hånden på en elev på Farmaceutisk Universitet. Der blev rejst strafferetlig tiltale mod importøren for manglende mærkning af flasken og for ikke at have forsynet flasken med tilstrækkelig sikker emballage.

Anklagemyndigheden frafaldt sigtelserne, fordi det ikke med den fornødne sikkerhed kunne godtgøres, at det var almindelig kendt på uheldstidspunktet, at der ved lagring af myresyre kan ske en spaltning af syren med sprængning af glasflasken til følge, således at der ikke kunne påvises den fornødne uagtsomhed hos importøren.

Forså vidt angår mærkningen kunne der ikke føres bevis for en eventuel fejlmærkning af produktet, da flasken var ødelagt ved eksplosionen.

Politimesterens afgørelse blev ikke påklaget af Miljøstyrelsen.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Januar 2004 • © Miljøstyrelsen.